Spørgsmål nr. 49 fra Folketingets Sundhedsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes oplyse, om han overvejer at ændre regler-ne, således at forsikringsselskaberne fratages retten til atspørge ind til sygdom i familien, således, at man kan undgåden lange række problemer, som opridses i artiklen "Lægermanipulerer med journaler for at beskytte patienter" i DagensMedicin, den 15. oktober 2010, side 8-9.”

Svar:

1.

I den artikel, som der er henvist til i spørgsmålet, er det bl.a. anført, atslægtninge til patienter frarådes at få foretaget forebyggende screening-undersøgelser på Rigshospitalets enhed for arvelige hjertesygdomme(REAH), før de pågældende har bragt deres forsikrings- og pensions-mæssige forhold i orden. Det sker for at beskytte den pågældende modrisikoen for at blive afvist af et forsikrings- eller pensionsselskab i tilfæl-de, hvor den pågældende senere måtte ønske at indgå en forsikrings- ellerpensionsaftale.Ifølge artiklen er problemet, at lovgivningen om forsikrings- og pensi-onsselskabers ret til at indhente oplysninger om helbredsforhold i forbin-delse med indgåelsen af forsikringsaftaler mv. ikke er tilstrækkelig klar.Overlæge Henning Bundgaard, REAH, udtaler i artiklen bl.a., at det er etproblem, at forsikringsselskaber mv. gerne må spørge om, hvorvidt enperson har været til en forebyggende screeningundersøgelse. Det er iføl-ge Henning Bundgaard endvidere uheldigt, at forsikringsselskaber mv.ikke er afskåret fra at spørge om eventuel sygdom i familien.Efter Henning Bundgaards opfattelse er sygdom i familien et uheldigtparameter for vurdering af risikoen for fremtidig sygdom. Det skyldesbl.a., at sådanne spørgsmål også rammer den del (mindst halvdelen) af deslægtninge, der ikke har arvet et sygt gen, og som derfor ikke er i en risi-kogruppe. Hertil kommer, at det ikke er alle, der har arvet et sygt gen,som bliver syge.I artiklen er det endvidere anført, at læger på klinisk genetisk klinik påAalborg Sygehus undlader at skrive alle oplysninger ind i patientensjournal. I stedet for at skrive, at en patient f.eks. skal gå til screeningkon-trol for tarmkræft, fordi patienten er familiært disponeret, anføres detblot, at patienten skal gå til kontrol.

2.

Justitsministeriet kan oplyse, at forsikringsselskabernes adgang til atindhente og anvende oplysninger om bl.a. arveanlæg i forbindelse medindgåelse af forsikringsaftaler begrænses af forsikringsaftalelovens § 3 a,der har følgende ordlyd:”§

3 a.

Selskabet må ikke i forbindelse med eller efter indgå-else af aftaler efter denne lov anmode om, indhente ellermodtage og bruge oplysninger, der kan belyse en persons ar-veanlæg og risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme,herunder kræve undersøgelser, som er nødvendige for at til-vejebringe sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke oplys-ninger om den pågældendes eller andre personers nuværendeeller tidligere helbredstilstand.”Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 413 af 10. juni 1997 om ændring aflov om forsikringsaftaler og lov om tilsyn med firmapensionskasser(Forbud mod anvendelse af visse helbredsmæssige oplysninger ved teg-ning mv. af forsikringer og pensioner).Baggrunden for lovændringen var hensynet til at sikre den enkeltes ret tilikke at vide noget om, hvilke sygdomme mv. der eventuelt ville rammeden pågældende i fremtiden. Det fremgår herom af lovforslagets almin-delige bemærkninger, at det centrale formål med en lovgivning på detteområde er at imødegå en udvikling, hvor personer i forbindelse medsædvanlige forsikrings- eller pensionsaftaler presses til at fremskaffe op-lysninger, som uden relation til aktuelle eller tidligere sygdomme mv. hartil formål at belyse de pågældendes arveligt betingede risici for at udvikleeller pådrage sig sygdomme i fremtiden.I overensstemmelse hermed følger det af forsikringsaftalelovens § 3 a, atder ikke i forbindelse med tegning af forsikring må anvendes oplysningerom den pågældende person og dennes slægtninge, som kan belyse arve-anlæggene. Forsikringsselskaber må heller ikke spørge om, hvorvidt derer foretaget en sådan undersøgelse, eller om den pågældende går til fore-byggende undersøgelser som følge af, at den pågældende har fået videnom en forøget risiko for at udvikle eller pådrage sig en sygdom.Det følger endvidere af bestemmelsen, at forsikringsselskaberne ikke måkræve eller benytte en fuldmagt fra forsikringstageren til at indhente ellermodtage oplysninger omfattet af forbuddet fra forsikringstagerens lægeeller andre.

Forbuddet mod at modtage oplysninger om den fremtidige helbredsrisikoindebærer også, at forsikringsselskaberne skal nægte at modtage oplys-ninger, som forsikringstageren forsøger at fremlægge. Hvis forsikrings-selskabet alligevel er kommet i besiddelse af oplysninger, som er omfat-tet af forbuddet i forsikringsaftalelovens § 3 a, må forsikringsselskabetikke bruge disse oplysninger. Overtrædelse af bestemmelsen i § 3 a kanstraffes med bøde, jf. forsikringsaftalelovens § 134.Bestemmelsen regulerer ikke spørgsmålet om tredjemands (f.eks. en læ-ges) videregivelse af helbredsoplysninger til forsikringsselskaber. I be-mærkningerne henvises der i den forbindelse til, at det er de almindeligeregler om tavshedspligt mv. i anden lovgivning, der regulerer dettespørgsmål. Det kan i den forbindelse oplyses, at sundhedspersoner kunmå videregive oplysninger om bl.a. patientens helbredsforhold til andreformål end behandling, hvis patienten har samtykket hertil, jf. sundheds-lovens § 43, stk. 1.

3.

Det følger af det anførte bl.a., at et forsikringsselskab ikke må anmodeom, indhente eller modtage og bruge oplysninger om f.eks. en forebyg-gende screeningundersøgelse for tarmkræft i tilfælde, hvor undersøgelsenalene har vist en arveligt betinget risiko for at udvikle sygdommen. Etforsikringsselskab må derimod gerne indhente oplysninger om forebyg-gende undersøgelser hos læger eller sygehuse, hvis kontrollerne vedrørersygdomme, den pågældende tidligere har haft, eller som allerede er i ud-brud.Om baggrunden for fortsat at tillade forsikringsselskaber mv. at brugeoplysninger om aktuelle eller tidligere sygdomme er det i bemærkninger-ne til lovforslaget bl.a. anført, at den risikovurdering, der foretages vedindgåelse af en forsikringsaftale, sker på et omfattende aktuarisk og for-sikringsmedicinsk grundlag, der løbende ajourføres på baggrund af dennyeste medicinske viden om diagnosticering og behandlingsmetoder. Deter endvidere anført, at netop brugen af disse almindelige helbredsoplys-ninger bl.a. har været medvirkende til, at visse personer, der tidligere fikafslag, nu kan tegne forsikringer på skærpede vilkår. Der henvises tilFolketingstidende 1996-97, Tillæg A, side 3472-3473 og 3475.

4.

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 3 b, at et forsikringsselskabsafslag på at tegne en forsikring og selskabets opsigelse af en forsikrings-aftale efter anmodning skal begrundes. Begrundelsen skal efter § 3 b, stk.2, indeholde en henvisning til de relevante retsregler samt en kort redegø-4

relse for, hvorfor forsikringen ikke kan tegnes, eller hvorfor forsikrings-aftalen opsiges. Begrundelsen skal efter anmodning være skriftlig.Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen bl.a., at det skal angi-ves i begrundelsen, hvilke forhold der i det konkrete tilfælde gør, at sel-skabet ikke ønsker at tegne den pågældende forsikring. Dette kan skef.eks. ved angivelse af de konkrete helbredsforhold, der gør, at forsikrin-gen ikke kan tegnes eller kun kan tegnes på skærpede vilkår. En generelhenvisning alene til de afgivne helbredsoplysninger vil således normaltikke være tilstrækkelig. Der henvises til Folketingstidende 2002-03, Til-læg A, side 4389-4390.Bestemmelsen i forsikringsaftalelovens § 3 b blev indsat ved lov nr. 434af 10. juni 2003 om ændring af lov om forsikringsaftaler, lov om erstat-ningsansvar og lov om kreditaftaler (Nye regler i forsikringsaftalelovenom begrundelsespligt, lempelsesregel ved afgivelse af urigtige oplysnin-ger, præmiebetaling, vejledning om acontobetaling og direkte krav vedskadevolders konkurs m.v. samt ændring af rentesatsen i visse formueret-lige love).

5.

Som det fremgår ovenfor, er formålet med bestemmelsen i forsikrings-aftalelovens § 3 a at beskytte forsikringstageren mod at blive presset til atfremskaffe oplysninger, der har til formål at belyse vedkommendes arve-ligt betingede risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme. Det bæ-rende hensyn bag bestemmelsen er således at sikre retten til ikke at videnoget om, hvilke sygdomme der eventuelt vil kunne ramme en i fremti-den.Formålet med den omhandlede bestemmelse har derimod ikke været – ogbør efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke være – at begrænse for-sikringsselskabernes brug af oplysninger om aktuelle eller tidligere syg-domme hos forsikringstageren eller dennes familie. Som beskrevet oven-for har brugen af sådanne oplysninger, herunder familieoplysninger, bl.a.været medvirkende til, at visse personer, der tidligere fik afslag, nu kantegne forsikringer på skærpede vilkår.Justitsministeriet finder på den anførte baggrund ikke, at der er behov forat ændre de gældende regler på området, således at forsikringsselskaberafskæres fra at anmode om, indhente eller modtage og bruge oplysningerom familiemedlemmers aktuelle eller tidligere sygdomme.5

6.

Samtidig er det i lyset af det, der er anført i den pågældende artikel,efter Justitsministeriets opfattelse vigtigt at sikre, at der er den fornødneklarhed om, inden for hvilke grænser forsikringsselskaber kan rekvirerehelbredsoplysninger.Justitsministeriet vil derfor rette henvendelse til Forsikring & Pensionmed opfordring til, at organisationen gennemgår den vejledning om ind-hentelse af helbredsoplysninger, som organisationen har udarbejdet isamarbejde med Lægeforeningen. Det vil skulle ske med henblik på envurdering af, om det af den omhandlede vejledning med tilstrækkelig ty-delighed fremgår, hvilke oplysninger selskaberne må anmode om, ognavnlig hvilke oplysninger selskaberne ikke må anmode om, herunder atder ikke må anmodes om oplysninger om f.eks. en forebyggende scree-ningundersøgelse for en arveligt betinget sygdom i tilfælde, hvor under-søgelsen alene har vist en arveligt betinget risiko for at udvikle en syg-dom.Justitsministeriet vil endvidere anmode Forsikring & Pension om at fore-tage en tilsvarende vurdering af de samtykkeblanketter, som benyttes iforbindelse med indhentelse af helbredsoplysninger, og som er godkendtaf Lægeforeningen. Det bør således med tilstrækkelig tydelighed fremgåaf de pågældende blanketter, at samtykke til indhentelse af helbredsop-lysninger gives – og kun kan gives – inden for rammerne af forsikrings-aftalelovens § 3 a.