Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Socialministerens talepapir ved samråd i Folke-tingets Sundhedsudvalg den 23. februar 2011(Alm. del – Samrådsspørgsmålene AE og AD).
Det talte ord gælder
Samrådsspørgsmål AD’Med udgangspunkt i artiklen ”Misbrugere bryder lo-ven for at få hjælp” i Kristeligt Dagblad den 3. decem-ber 2010 (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/395744:Danmark-Misbrugere-bryder-loven-for-at-faa-hjaelp),bedes ministeren re-degøre for, hvor mange stofmisbrugere med ønskeom at komme i stoffri døgnbehandling, der er blevetafvist af deres kommune i årene 2008, 2009 og2010.”
Samrådsspørgsmål AE’Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringenvil sikre, at stofmisbrugere, der ønsker at komme istoffri døgnbehandling, ikke skal begå kriminalitet for
2
at få hjælp, som det fremgår af artiklen ”Misbrugerebryder loven for at få hjælp” i Kristeligt Dagblad den 3.december 2010. (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/395744:Danmark-Misbrugere-bryder-loven-for-at-faa-hjaelp)
Svar:
Jeg vil tillade mig at besvare de to spørgsmål underet.
Lad mig starte med at understrege, at en indsats overfor de udfordringer, vi oplever på narkotikaområdet iDanmark, står højt på regeringens dagsorden.
Hvad angår samrådsspørgsmål AD, har ministerietkontaktet KL for at få oplysninger, der kan bidrage tilat besvare spørgsmålet.
KL oplyser i den forbindelse, at det ikke er muligt atoplyse, hvor mange stofmisbrugere med ønske om atkomme i stoffri døgnbehandling, der er blevet afvist afderes kommune, idet dette tal ikke registreres. Så jegkan desværre ikke talmæssigt belyse dette yderligere.
3
Et liv som stofmisbruger er ikke en ønskværdig situa-tion for nogen. Der er tale om store sociale og sund-hedsmæssige problemer, der ikke bare berører mis-brugeren selv, men også deres pårørende. Ja, faktiskhele det omgivende samfund.
Det er derfor også meningen, at behandlingstilbudde-ne skal være tilgængelige og attraktive, så den situa-tion, som der refereres til i Kristeligt Dagblad, om atnogen begår kriminalitet for at opnå en særlig be-handlingsform, undgås.
Det præcise omfang af problemet kender vi ikke, menuanset om der er tale om få eller flere tilfælde, er detselvfølgelig ikke noget, jeg kan acceptere.
Når det gælder arbejdsfordelingen på stofmisbrugs-området er det således, at staten sætter rammernegennem den lovgivning, som Folketinget vedtager, ogdet er kommunerne, der skal udfylde rammerne udinden for lovgivningens grænser.
Denne arbejdsdeling har ligget fast siden bistandslo-vens ikrafttræden i 1976. Det betyder, at man i lov-givningen ikke fastsætter, hvilke metoder og hvilket
4
personale kommunerne skal anvende i løsningen afopgaverne.
Til gengæld ligger det i arbejdsdelingen, at staten ini-tierer udviklingen af ny viden, nye metoder, forskningm.v. og stiller den til rådighed for kommunerne, for atde til stadighed skal kunne optimere indsatsen på om-rådet.
Regeringen har siden 2001 gjort en massiv indsatsfor at sikre flere behandlingstilbud for stofmisbrugereog for at gøre tilbuddene endnu bedre. Senest er der iperioden fra 2007 og frem til nu gennemført et kvali-tetsløft på stofmisbrugsområdet med henblik på atsikre, at stofmisbrugere får korrekt sagsbehandlingsamt en kvalificeret stofmisbrugsbehandling hurtigt.
I efteråret 2010 kom ’Kampen mod Narko II’, som hvi-ler på fire grundpiller: Forebyggelse, behandling, ska-desreduktion og kontrol, og indeholder 19 konkreteinitiativer. Det er initiativer, der fx tager højde for, atdet ikke længere mest er heroin, men afhængighed afhash, kokain og amfetamin, som førstegangsbruger-ne af behandlingstilbuddene søger behandling for.
5
Men når det er sagt, så ved vi også, at social behand-ling for stofmisbrug hviler på en beslutning om et indi-viduelt forløb, hvor stofmisbrugeren på baggrund afen faglig vurdering visiteres til et konkret behandlings-forløb. Det forudsætter, at stofmisbrugerens egne øn-sker til behandlingsforløbet tillægges stor betydning.
Det er kommunerne, der visiterer til alle former forstofmisbrugsbehandling, uanset om der er tale omambulant-, dag- eller døgnbehandling.Der er sket et fald i antal indskrevne i døgnbehandlingi 2009 fra 1419 personer i 2008 til 1259 i 2009. Dvs.et fald på 160 personer. Tallet i 2008 var dog usæd-vanligt højt, hvilket også fremgår af mit skriftlige svarpå spørgsmål 291 til udvalget.
I forhold til data for den ambulante dagbehandling, erder til gengæld i 2009 i alt registreret 4939 i ambulantbehandling, hvilket er en stigning på ca. 500 personeri forhold til i 2008. 34 % af de indskrevne i dagbe-handling har primært et heroinmisbrug. Den ambulan-te behandling spænder over forskellige sociale be-handlingstiltag, lige fra ad hoc behandlersamtaler tilintensivt dagbehandlingsforløb.
6
Samlet viser de kommunale regnskabstal, at kommu-nerne ikke har sparet på stofmisbrugsområdet. Fra2007 til 2009 er der således sket en stigning fra 836mio. kr. til 916 mio. kr. til behandling af stofmisbruge-re. Det er således et område, som kommunerne prio-riterer.
Misbrugsproblemet skal selvfølgelig ses i sammen-hæng med misbrugerens samlede situation.Kommunerne har ansvaret for at sikre den fornødnesammenhæng mellem den sociale behandling og denlægelige behandling samt øvrige sociale støttetilbud.
Der er gennem årene sket en udvikling af den socialestofmisbrugsbehandling, så der nu er flere tilbud omefterbehandling og mere støtte til social integration.Misbrugsbehandlingen omfatter hele misbrugerenssamlede livssituation, dvs. helbredsmæssige og soci-ale problemstillinger og eventuelle problemstillingermed bolig, kriminalitet, arbejde og netværk.
Og det er selvfølgelig en udfordring at sikre sammen-hæng og koordination i indsatsen. Og her spiller ko-ordinerede behandlingsplaner en utrolig vigtig rolle forden samlede indsats.
7
Forskning fra Center for Rusmiddelforskning viser, ateffekten af indsatsen i meget høj grad er afhængig afkoordination og sammenhæng i det samlede tilbud tilstofmisbrugeren.
Som nævnt tidligere, er der i de seneste år sket enændring i de rusmidler, som der søges behandlingfor. I dag er hash, kokain og amfetamin – og ikkelængere heroin – de stoffer, der oftest søges behand-ling for blandt førstegangsbrugere af behandlingstil-buddene. Vi kan se, at det særligt er de unge, somhar de ændrede stofmisbrugsvaner.Det stiller krav til behandlingstilbuddene og til be-handlernes tilgang til misbrugerne, og det betoner vig-tigheden af, at behandlingstilbuddene løbende skaludvikles for at kunne imødegå og rumme udviklingen imisbrugsmønstret.
Undersøgelser fra Center for Rusmiddelforskning vi-ser, at et intensivt dagbehandlingsforløb har lige såstor succesrate som et døgnbehandlingsforløb. Dag-behandling er bygget op om et relativt intensivt forløb,men griber mindre ind i den enkelte brugers hverdag
8
end døgnbehandling, hvilket kan være fordelagtigt forunge misbrugere, som har et relativt stabilt netværk.
Det er ikke helt nemt at lave en klar definition af mål-gruppen til døgnbehandlingstilbud. Undersøgelser vi-ser, at en del af de mest socialt belastede heroinmis-brugere kan have svært ved at profitere af et døgn-behandlingstilbud. Klienter der alene har et hashmis-brug eller et weekendforbrug af feststoffer, og somhar et relativt stabilt netværk, er heller ikke målgrup-pen.
I den konkrete, kommunale afvejning af, om det ermest hensigtsmæssigt med dag- eller døgnbehand-ling, vil der derfor typisk i udgangspunktet indgå envurdering af, hvad netværket og tilknytningen til ar-bejdsmarkedet betyder for den enkelte, herunder be-hovet for at den enkelte har mulighed for at øve sig istoffrihed i reelle hverdagssituationer undervejs i be-handlingsforløbet.
Men det er et område, som jeg følger nøje. Vi er der-for i gang med at indsamle flere oplysninger om mis-brugerne og opdele dem i grupper, alt efter hvilkenform for misbrug brugerne har. Oplysningerne kan vibruge til at gøre kommunerne helt skarpe på at tilby-
9
de misbrugere det rigtige behandlingstilbud. Jeg hå-ber, at vi er klar med denne opdeling inden årets ud-gang.
Et andet vigtigt område er arbejdet med oplysningerom behandlingsmetoder, og om vi har tilstrækkeligbasis for en meningsfuld sammenligning af effekten afmetoderne. Vi arbejder videre med dette spørgsmål –men det er for tidligt at udtale sig om resultatet endnu.Jeg tror det er vigtigt, at der er en bred vifte af be-handlingstilbud til stofmisbrugerne, så det reelt blivermuligt, at den enkelte tilbydes et forløb, som imøde-kommer pågældendes behov på det rigtige tidspunkt.Og det skal være tilbud, som den enkelte selv finder,kan hjælpe vedkommende.
Og det skal naturligvis ikke være sådan, at nogenfristes til at overveje – eller begå – kriminalitet, for atfå et relevant behandlingstilbud.
