Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Sundhedsudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København KTlf. 3392 9300
Dato: 18. marts 2011
Under henvisning til Folketingets Sundhedsudvalgs brev af 15. februar2011 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr.440 (SUU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S)
Spørgsmål nr. 440:”Ministerens kommentarer udbedes til den på SUU alm del – bilag 169 om-delte henvendelse fra Githa Hansen vedr. bekymringsindberetninger fralæger. Ministeren bedes herunder oplyse i hvilket omfang en kommune harpligt til at følge op på en ”bekymringsindberetning” fra en læge eller fra an-dre, der har en bekymring for et konkret barns trivsel. Ministeren bedes lige-ledes oplyse, om den indberettende person har krav på en slags kvitteringpå, at kommunen har modtaget indberetningen”.Svar:Personer, der udfører offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har en skærpetunderretningspligt efter servicelovens § 153. Det betyder, at de er forpligtettil at underrette kommunen, hvis de under deres arbejde får kendskab tilforhold, der giver formodning for, at et barn eller en ung har behov for særligstøtte. Alle offentligt ansatte og folk med offentligt hverv samt visse andregrupper er omfattet af den skærpede underretningspligt. Personer, der er ioffentlig tjeneste, er personer, der er ansat til at udfylde offentlige opgaverpå vegne af offentlige myndigheder, herunder bl.a. sundhedsvæsenet, dom-stole, og kommunale forvaltninger med tilhørende institutioner som eksem-pelvis dagtilbud og skoler.Når kommunen har modtaget underretningen, skal kommunalbestyrelsenefter servicelovens § 155 kvittere for modtagelsen inden seks hverdage.Dette er alene en bekræftelse af, at kommunen har registreret underretnin-gen. Kvitteringen må ikke indeholde oplysninger om, hvad kommunen på-tænker at foretage sig i den enkelte sag. Det kan dog være hensigtsmæs-sigt, at kvitteringen indeholder generelle oplysninger om, hvad kommunennormalt gør.
2
Kommunen har pligt til at vurdere, om der på baggrund af en underretning erbehov for at igangsætte en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens§ 50.Efter servicelovens § 153 stk. 3 har den person, der, som led i udførelsen afoffentlig tjeneste eller offentligt hverv, har foretaget en underretning endvide-re mulighed for at henvende sig til kommunen med henblik på at få oplyst,om underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltnin-ger efter serviceloven, vedrørende det pågældende barn eller den unge. Detbetyder, at kommunalbestyrelsen efter anmodning skal videregive oplysnin-ger om, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersø-gelser eller foranstaltninger efter serviceloven. Tilbagemeldingen har til hen-sigt at bekræfte, at kommunen behandler sagen på behørig vis.I tilfælde, hvor man som fagperson har underrettet kommunen om et barneller en ung, men har indtryk af, at kommunen undlader at iværksætte denødvendige foranstaltninger eller at barnet ikke får tilstrækkelig hjælp, kanman henvende sig til Ankestyrelsen, som har mulighed for at gå ind i sagenaf egen drift, jf. servicelovens § 65.Enhver kan indbringe en sag for statsforvaltningen. Statsforvaltningen vurde-rer herefter, om der kan rejses en tilsynssag.
Benedikte Kiær/ Lars Møller Christiansen