Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
966778_0001.png
966778_0002.png
966778_0003.png
966778_0004.png
966778_0005.png
966778_0006.png
966778_0007.png
966778_0008.png
966778_0009.png
966778_0010.png
966778_0011.png
966778_0012.png
966778_0013.png
966778_0014.png
966778_0015.png

Forebyggelseskommissionens anbefalinger

Anbefaling

Opfølgning på anbefaling i handlingsplan for

forebyggelse (hel eller delvis opfølgning)

Øvrige initiativer på området, som er relateret til

anbefalingen

Rygning

1.Tobaksafgiften fordobles i forhold til niveauet i 2009 gennem forhøjelse af

Initiativ 8.

Som led i skattereformen hæve afgifterne påstykafgiften, så prisen for en pakke cigaretter bliver ca. 50 kr. Tobaksafgiftentobak, is, chokolade, sukkervarer og sukkerholdigepristalsreguleres løbendesodavand fra den 1. januar 2010, og tage initiativ til atintroducere en ny særskilt afgift på mættet fedt med henblikpå nedbringelse af borgernes forbrug.Trådte i kraft 1. januar 2010 på nær afgiften på mættet fedt.Der er den 19. januar 2011fremsat lovforslag om enrevideret fedtafgift.Som led i ”Serviceeftersyn af Forårspakke 2.0” er der sketen yderligere forhøjelse af afgifterne på tobak, som trådte ikraft 1. juli 2010. Samtidig blev det besluttet at inkluderekød i afgiftsgrundlaget for afgiften på mættet fedt.

Initiativ 9.

Arbejde for en forøgelse af EU’sminimumsafgifter på tobaksvarer.Den tidligere indenrigs- og sundhedsminister nævnte på etrådsmøde i juni 2009, at den danske regering ønsker såhøje minimumsafgifter som muligt og opfordrede sinekollegaer til i deres respektive regeringer at gøre sig tiltalsmand for højere minimumsafgifter på tobak i EU.Regeringen vil fortsat arbejde for højere afgifter i EU-regi.2.3.Rygning forbydes indendørs, bortset fra i eget hjemPå alle uddannelsesinstitutioner forbydes rygning på institutionernes område.Rygeloven skal revideres senest foråret 2012.Der lægges ikke op til at ændre rygeloven.Der er med rygeloven fra 2007 i forvejen udendørsrygeforbud på børneinstitutioner, skoler, opholdssteder,og lignende, der fortrinsvis har optaget børn og under 16år. Lovens § 6 om arbejdspladser gælder dog ogsåsådanne institutioner, og der er derfor mulighed for atindrette rygerum mv. til lærerne m.fl.

Initiativ 27.

Opfordre detailhandlen til at sikre, atMed den nuværende lovgivning er der forbud modcigaretter o.l. ikke er synlige på salgssteder og til atreklamering for tobaksprodukter.fremme udbuddet og tilgængeligheden af sunde fødevarer.Med den nuværende lovgivning er der forbud modEfter tobaksreklameloven kan detailhandlen i begrænsetreklamering for tobaksprodukter. Efter tobaksreklameloven omfang udstille tobaksprodukter på salgsstedet, idet derkan detailhandlen i begrænset omfang udstillegælder særlige regler om neutral anbringelse ogtobaksprodukter på salgsstedet, idet der gælder særligeplacering af tobaksvarer i forbindelse medregler om neutral anbringelse og placering af tobaksvarer i betalingskasser, barer og lignende.
4.
Der indføres forbud mod synlighed af tobaksvarer på salgsstedet.
1
forbindelse med betalingskasser, barer og lignende.Fødevareministeriet er i løbende dialog med detailhandlenom, hvordan de kan medvirke til at påvirke befolkningensadfærd i en sundere retning samt øge udbuddet ogtilgængeligheden af sunde fødevarer.5.6.Håndhævelsen af det eksisterende forbud mod salg af tobak til personer under18 år skærpesDer indføres billedadvarselsmærkning på tobakspakker

Initiativ 3.

Indføre obligatorisk billedadvarsel påtobakspakker som supplement til den eksisterendetekstadvarsel.Med virkning fra 15. februar 2012 skal cigaretpakker væreforsynet med billedadvarsler og med virkning fra 15.august 2012 skal andre former for tobakspakker væreforsynet med billedadvarsler som supplement til deneksisterende tekstadvarsel.Rygestopkurser tilbydes i alle kommuner. Der lægges ekstra vægt på

Initiativ 16.

Søge tilslutning til, at der fra satspuljen 2010rekruttering af ressourcesvage og unge Der udvikles effektive rygestoptilbud,afsættes 225 mio. kr. i de kommende fire år til en markantder kan mindske barrierer for at rekruttere disse grupperstyrkelse af den forebyggende indsats over for de mindreressourcestærke grupper.I satspuljeaftalen for 2010-2013 er der afsat midler tilforebyggelse målrettet særligt udsatte grupper:1. Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet.2. Børns trivsel i udsatte familier med overvægteller andre sundhedsrisici.3. Forøgelse af puljen til fremme af seksuelsundhed-midlerneudmøntesafSundhedsstyrelsen som en ansøgningspulje.4. Forøgelse af puljen til styrket sundhedsindsatsfor socialt udsatte og sårbare grupper – midlerneudmøntes af Sundhedsstyrelsen som enansøgningspulje.5. Pulje til styrket kvalitet i alkoholbehandlingenved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling -midlerne udmøntes af Sundhedsstyrelsen gennemen kommunal ansøgningspulje til projekter, derafprøvermodellerforenbedrealkoholbehandling.Under pulje nr. 1, 2 og 4 indgår rygning/rygestop eksplicit.

Initiativ

17.

Udsendevejledningsmaterialeomrekruttering og motivation af mindre ressourcestærkegrupper til livsstilsændringer, herunder rygestop.Der udarbejdes vejledningsmateriale som led iudmøntningen af satspuljen ”Forebyggelsesindsatser inærmiljøet”.Politiet har til opgave at håndhæve salgsforbuddet.
7.
Stort set alle kommuner tilbyder i dag rygestopkurser.Dette tilbud skal ifølge Sundhedsloven værevederlagsfrit.Der tilbydes desuden rygestopkurser på apotekerne, somfinansieres delvist af apotekerne via en forhøjelse afapotekersektorens bruttoavanceramme og delvist viaegenbetaling.Der er i satspuljeaftalen for 2008 afsat ca. 12 mio. kr. iperioden 2008-10 til et projekt om udvikling ogformidling af metoder til rygestop hos socialt udsattegrupper. Midlerne administreres af Sund By netværket,idet projektet gennemføres i udvalgte kommuner.Der eksisterer forskellige vejledninger mv. omrygestopkurser mv., der bl.a. er udarbejdet af KræftensBekæmpelse.
2
8.
Centrale aktører som almen praksis, sygehuse og arbejdspladser tilskyndes tilat motivere og henvise til rygestopkurser
Regioner og kommuner koordinerer allerede i dagforebyggelsesindsatsen i de lokale sundhedsaftaler, somindgås mellem regionen og hver af regionens kommuner.Almen praksis og sygehuse har i dag i et vist omfangadgang til systematiske oplysninger om kommunaleforebyggelsestilbud, som der kan henvises til.Tilsvarende har arbejdspladser i dag mulighed for attilskynde til rygestopkurser, hvilket bl.a. er blevet støttetvia midler fra Forebyggelsesfonden.Endeligtgennemføresderca.1mio.forebyggelseskonsultationer i almen praksis årligt, hvorder er mulighed for at tilskynde borgeren til rygestop.Sundhedsstyrelsen udsender i 2011 publikationen”Behandling af tobaksafhængighed – Anbefalinger til enstyrket klinisk praksis”.

Alkohol

9. Aldersgrænsen for salg af alkohol til unge hæves fra 16 til 18 år.

Initiativ 10.

Fremsætte forslag om at unge under18 år ikkeHåndhævelsen af aldersgrænsen skærpes.skal kunne købe drikkevarer med høj alkoholprocent,således at bl.a. øl med almindelig pilsnerstyrke erundtaget.Med virkning fra 7. marts 2011 hæves aldersgrænsen forsalg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholprocentpå 16,5 og derover fra 16 til 18 år.10. Uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en alkoholpolitik, som offentliggøres.

Initiativ 12.

Opfordretil, at alle skoler ogungdomsuddannelserudarbejderogoffentliggøralkoholpolitikker bl.a. i samarbejde med forældrene.Sundhedsstyrelsen har sammen medUndervisningsministeriet udarbejdet materialer til såvelskolebestyrelser, lærere som forældre med information omproblemerne vedrørende de unges alkoholforbrug oginspiration til en alkoholpolitik og til forældreaftalerne.I december 2010 afholdt indenrigs- og sundhedsministerenet dialogmøde med skoleledere fra grundskolen ogungdomsuddannelserne med henblik på en vurdering af deeksisterende tiltag i skoleregi vedrørende alkohol og tobak.Hensigten var i fællesskab at udvikle ideer til, hvordanskolerne kan bidrage til ændring af alkoholkulturen, oghvordan Sundhedsstyrelsen kan støtte denne proces.Med initiativet ønsker regeringen at sikre fortløbendedialog om udformning og implementering afalkoholpolitikker på uddannelsesinstitutioner, herunderretningslinjer for fester, intro-ture mv. Tillige at have
3
dialog om unge og rygning. Alt sammen mhp. at hjælpeunge til bedre vaner i deres omgang med alkohol og tobak.11. Der indføres forbud mod kommerciel reklamering for alkohol i alle medier.I markedsføringsloven fra 2005 er der med virkning fra1. juli 2006 indført en bestemmelse omkring, atmarkedsføring til børn og unge ikke direkte ellerindirekte må opfordre til anvendelse af rusmidler,herunder alkohol.Det følger desuden af EU-lovgivning, at ”audiovisuelkommerciel kommunikation for at fremme salget afalkoholiske drikkevarer ikke må være rettet specifiktmod mindreårige og ikke må tilskynde til umådeholdenindtagelse af sådanne drikkevarer”. Direktivet ergennemført ved lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.Idagfindesenselvreguleringsaftalemedalkoholindustrien fra 2000. Denne håndhæves af detsåkaldte Alkoholreklame-nævn,der består afrepræsentanterfraforbrugerorganisationerogalkoholindustrien. Retningslinjerne har til formål atudfylde den retlige standard for god markedsføringsskikfor alkoholholdige drikkevarer, jf. markedsføringslovens§ 1. Retningslinjerne har særligt til formål at beskyttebørn og unge. Derudover har retningslinjerne til formålat være alment beskyttende overfor forbrugerne.Bevillingsnævnene kan efter eksisterende regler alleredeinddrage spørgsmål om restaurationens beliggenhed iforhold til boligkvarterer eller hensynet til ungemennesker i vurderingen af en ansøgning omalkoholbevilling.
12. Kommunerne anvender bevillingsnævnenes mulighed for at reducere

Initiativ 13.

Udarbejde et katalog, som skal inspireretilgængeligheden af alkohol på udskænkningssteder, særligt i boligkvartererkommunerne til at anvende alkoholbevillingsnævnene til atog nær uddannelsesinstitutioner.reducere unges adgang til alkohol på udskænkningssteder,særligt udskænkningssteder i boligkvarterer og næruddannelsesinstitutioner.Kataloget er udsendt til alle landets kommuner iforbindelsemedSundhedsstyrelsensuge40alkoholkampagne i 2009.Sundhedsstyrelsen har planlagt en evaluering af arbejdetmed ansvarlig udskænkning i 11 kommuner landet over.Evalueringen vil foreligge i 2012.13. Der udarbejdes en godkendelsesordning for alkoholbehandlingstilbud.

Initiativ 18.

Udarbejde en kommunalt baseretgodkendelses-ogtilsynsordningforalkoholbehandlingsinstitutioner.Sundhedsstyrelsen har i december 2010 udsendtretningslinjerforengodkendelsesordningforalkoholbehandlingsinstitutioner til landets kommuner.Kommunerne har herved fået et redskab til at godkende ogindberettegodkendtebehandlingsinstitutionertilTilbudsportalen.
4
14. Det generelt høje kendskab til genstandsgrænserne fastholdes gennem

Initiativ 1.

Styrke og målrette den nationaleSundhedsstyrelsengennemførerregelmæssigtkampagner. Kendskabet til sundhedsskadelige effekter skal øges og målretteskampagneaktivitet, så det eksisterende høje kendskab tilkampagner over den ordinære driftsbevilling.sårbare grupper.sund livsstil øges både generelt i befolkningen og blandtsårbare grupper med udpræget risikoadfærd.Implementeres løbende gennem Sundhedsstyrelsens ogFødevarestyrelsens aktiviteter.SST/CFF gennemfører også i 2011en række kampagner i2011 med fokus på alkohol, sex, bevægelse, vaccinationmv. som fxUge 40 (planlagt) - alkoholkampagneSikker sexInfluenza kampagnenGentagelse af rygestopkampagnen ”Hver enestecigaret skader dig”

Initiativ

2.

Gennemføreenstor,intensivinformationskampagne, der oplyser om konsekvenserneved rygning.Kampagnen ”Hver eneste cigaret skader dig” forløb fraoktober 2009 og frem til januar 2010. Evalueringen afkampagnen, som blev offentliggjort i efteråret 2010, viste,at kampagnen havde været en stor succes. Kampagnengentages i 2011.

Fysisk aktivitet

15. Kommunerne fremmer hensynet til fysisk aktivitet ved udarbejdelsen af

Initiativ 21.

Fremme aktiv transport ved udmøntning af 1kommune- og lokalplaner. Centrale elementer vedrører fx. cykelstier,mia. kr. fra Trafikaftalen fra februar 2009 i perioden 2009-rekreative og bevægelsesvenlige miljøer og idrætslegepladser.14.Parterne bag aftale om en grøn transportpolitik besluttede29. januar 2009 at etablere en pulje til mere cykeltrafikmed en samlet ramme på 1 mia. kr. i perioden 2009-2014.I 2009 er der udmøntet projekter for 132,2 mio. kr. I 2010er der udmøntet projekter for 247,8 mio. kr.

Initiativ 22.

Udarbejde inspirationskataloger tilkommunerne med eksempler på, hvordan fysisk aktivitet ogbevægelse i højere grad kan indgå i arkitekturen ogindretningen af offentlige byrum.Katalogerne er udarbejdet og udsendt til landets kommuneri oktober 2009.16. En større del af den statslige og kommunale støtte til den foreningsbaseredeidræt målrettes sundhedsfremmende aktiviteter, idet der samtidig tages hensyntil at fastholde frivillig deltagelse m.v. i foreningslivet17. Motion på recept skal målrettes og tilbydes personer med specifikkerisikotilstande og sygdomme, hvor der er evidens for en sundhedseffekt. Medmotion på recept menes sundhedsfaglig superviseret fysisk træningMed virkning fra 1. januar 2007 fik kommunerneansvaret for den borgerrettede forebyggelse ogsundhedsfremme.
Med virkning fra 1. januar 2007 fik kommunerneansvaret for den borgerrettede forebyggelse ogsundhedsfremme.Sundhedsstyrelsen har i 2010 udgivet en opsamling påkonceptet ”Motion på recept”. Rapporten henvender sigtil kommunerne og giver bud på en definition på Motion
5
på Recept, hvordan tilbud kan organiseres, hvilke aktørerder med fordel kan inddrages i de forskellige Motion påRecept-forløb og endelig hvilken økonomi, der erforbundet med at afvikle Motion på Recept.En række kommuner tilbyder i dag ydelsen.

Initiativ 14.

Udarbejde en national handlingsplan for, atKommunerne og skolerne har lokalt råderum til atalle børn får mulighed for mindst 7 timers fysisk aktivitettilrettelægge aktiviteter i løbet af skoledagen, somom ugen.vedrører fysisk aktivitet. Det gælder i f.eks. i forhold tilDer udsendes inspirationskatalog i første halvdel af 2011.frikvarterer eller inddragelse af fysisk aktivitet i

Initiativ 23.

Udarbejde et inspirationskatalog med godeundervisningen samt i SFO.eksempler til,hvordankommuner og skoler/ungdomsuddannelser kan integrere bevægelse og fysiskaktivitet i elevernes skoledag.Kataloget forventes offentliggjort i første halvdel af 2011.

Initiativ 21.

Fremme aktiv transport ved udmøntning af 1Mange skoler samarbejder allerede i dag med forældrenemia. kr. fra Trafikaftalen fra februar 2009 i perioden 2009-om at fremme aktiv transport til og fra skole.14.Parterne bag aftale om en grøn transportpolitik besluttede29. januar 2009 at etablere en pulje til mere cykeltrafikmed en samlet ramme på 1 mia. kr. i perioden 2009-2014.I 2009 er der udmøntet projekter for 132,2 mio. kr. I 2010er der udmøntet projekter for 247,8 mio. kr.Idræt er en væsentlig og integreret del af undervisningenpå mange ungdomsuddannelser. Idræt er et obligatorisktreårigt fag i gymnasiet og findes endvidere som valgfagpå mange uddannelser og skoler.Herudoverharungdomsuddannelsernegenereltmulighed for at tilbyde motionstilbud til eleverne. Detgælder også på erhvervsuddannelserne. Der er ikkefastsat centrale krav herfor.Der er i 2007-2009 afsat i alt 45 mio. kr. til støtte afprojekter på erhvervsuddannelserne mhp. bl.a. styrkelseaf uddannelsesmiljøet. Herunder kan ydes støtte tilprojekter inden for idræt og forebyggelse.21. Det generelle kendskab til motionsanbefalingerne skal øges gennem

Initiativ 1.

Styrke og målrette den nationaleSundhedsstyrelsengennemførerregelmæssigtkampagner og målrettes inaktive grupper.kampagneaktivitet, så det eksisterende høje kendskab tilkampagner over den ordinære driftsbevilling, herundersund livsstil øges både generelt i befolkningen og blandtmotionskampagner.sårbare grupper med udpræget risikoadfærd.Implementeres løbende gennem Sundhedsstyrelsens ogFødevarestyrelsens aktiviteter.SST/CFF gennemfører også i 2011en række kampagner i
18. Børn i 0 til 10 klasse skal være fysisk aktive mindst en time dagligt iskoledagen. Mulighederne herfor varierer på tværs af klassetrin og omfatterudover idrætstimer aktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFOeller fysisk aktivitet i frikvarterer.
19. Aktiv transport til og fra skole fremmes i samarbejde mellem forældre ogskoler.
20. Ungdomsuddannelserne bør etablere fleksible motionstilbud, der er afpasset

Initativ 23.

Udarbejde et inspirationskatalog med godeelevernes motionsbehov.eksempler til,hvordankommuner og skoler/ungdomsuddannelser kan integrere bevægelse og fysiskaktivitet i elevernes skoledag.Kataloget forventes offentliggjort i første halvdel af 2011.
6
2011 med fokus på alkohol, sex, bevægelse, vaccinationmv. som fxUge 40 (planlagt) - alkoholkampagneSikker sexInfluenza kampagnenGentagelse af rygestopkampagnen ”Hver enestecigaret skader dig”Get moving (2010).

Kost

22. Afgiften på sukkerholdige fødevarer og sodavand fordobles i forhold til

Initiativ 8.

Som led i skattereformen hæve afgifterne påniveauet for 2009. Afgiften udvides til at omfatte andre produkter med et højttobak, is, chokolade, sukkervarer og sukkerholdigesukkerindhold, der ikke indgår naturligt i kosten.sodavand fra den 1. januar 2010, og tage initiativ til atintroducere en ny særskilt afgift på mættet fedt med henblikpå nedbringelse af borgernes forbrug.Trådte i kraft 1. januar 2010 på nær afgiften på mættet fedt.Der er den 19. januar 2011fremsat lovforslag om enrevideret fedtafgift. Lovforslaget omfatter bl.a.mejeriprodukter og kød, men der er samtidig foreslået enbagatelgrænse på 2,3 pct. mættet fedt, således at bl.a.magre mælkeprodukter ikke omfattes af afgiften. Forslagetforventes vedtaget den 17. marts 2011 med ikrafttrædenden 1. juli 2011.Som led i ”Serviceeftersyn af Forårspakke 2.0” er der sketen yderligere forhøjelse af afgifterne på tobak, som trådte ikraft 1. juli 2010. Samtidig blev det besluttet at inkluderekød i afgiftsgrundlaget for afgiften på mættet fedt.23. Den foreslåede afgift på mættet fedt udvides til at omfatte mælkeprodukter.

Initiativ 8.

Som led i skattereformen hæve afgifterne påDer bør ses på muligheden for at overvinde de administrative vanskelighedertobak, is, chokolade, sukkervarer og sukkerholdigeforbundet med at indføre en afgift på mættet fedt i kød.sodavand fra den 1. januar 2010, og tage initiativ til atintroducere en ny særskilt afgift på mættet fedt med henblikpå nedbringelse af borgernes forbrug.-
Der er fremsat lovforslag (L111) om afgift på mættetfedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven) den 19. januar2011. Lovforslaget omfatter bl.a. mejeriprodukter ogkød, men der er samtidig foreslået en bagatelgrænse på2,3 pct. mættet fedt, således at bl.a. magremælkeprodukter ikke omfattes af afgiften. Forslagetforventes vedtaget den 17. marts 2011 med ikrafttrædenden 1. juli 2011.24. Næringsdeklarationer gøres obligatoriske, og produkters indhold af bl.a.

Initiativ 7.

Arbejde for, at den eksisterende EU-lovgivning-mættet fedt og salt angives tydeligt på produktetom mærkning af fødevarer i forhold til næringsdeklarationgøres obligatorisk og udvides til også at omfatte mættetfedt, sukker og salt.Der pågår fortsat forhandlinger om forordningen i EU-regi.Forordningen forventes tidligst vedtaget i 2011.25. Den fælles nordiske symbolmærkning, Nøglehulsmærket, indføres og

Initiativ 5.

Lancere og markedsføre en ny fælles nordisk-understøttes aktivtmærkningsordning – ”Nøglehulsmærket” – for at styrkeforbrugernes muligheder for at træffe et oplyst og
7
26. Hvis de svenske erfaringer med brug af Nøglehulsmærkning pårestaurationsområdet viser sig positive, indføres en mærkningsordning på fastfood og take away området.
27. Regeringen og detailhandelen opfordres til i samarbejde at gennemføre tiltag,der mindsker synligheden af usunde fødevarer i detailhandlen.
28. Muligheden for at etablere certificeringsordning for sund skolemad og sundmad i skolefritidsordninger og dag- og klubtilbud undersøges.
kvalificeret valg af sunde fødevarer.”Nøglehulsmærket” er introduceret og Fødevareministerietfortsætter kampagnen i 2010-2012, og arbejder i EU-regifor, at der tages initiativ til at indføre et fælles europæisknøglehulsmærke i stil med det nordiske nøglehulsmærke.

Initiativ 6.

Udvikle og etablere en mærkningsordning, der-har til formål at certificere restauranter, som anvender”nøglehulsmærket”.I 2010 gennemførte Fødevarestyrelsen i samarbejde medprivate aktører et udredningsarbejde, der fastlagderammerne for ordningen. I de to efterfølgende år etableresog implementeres ordningen, der herefter forventes atovergå til fuld brugerbetaling.

Initiativ 27.

Opfordre detailhandlen til at sikre, atcigaretter og lignende ikke er synlige på salgssteder og tilat fremme udbuddet og tilgængeligheden af sundefødevarer.Med den nuværende lovgivning er der forbud modreklamering for tobaksprodukter. Efter tobaksreklamelovenkan detailhandlen i begrænset omfang udstilletobaksprodukter på salgsstedet, idet der gælder særligeregler om neutral anbringelse og placering af tobaksvarer iforbindelse med betalingskasser, barer og lignende.Fødevareministeriet er i løbende dialog med detailhandlenom, hvordan de kan medvirke til at påvirke befolkningensadfærd i en sundere retning samt øge udbuddet ogtilgængeligheden af sunde fødevarer.Detailhandlen har formuleret en 13 punktsplan, der har tilformål at fremme tilgængeligheden af sunde varer. Enrække aktører har etableret Forum for Fødevarereklamer,der skal begrænse markedsføring af usunde fødevarer rettetmod børn.En række aktører har ligeledes formuleret et kodeks formarkedsføring af læskedrikke rettet mod børn samtetableret et læskedriknævn.

Initiativ 15.

Understøtte og fremme udbredelsen af sundlivsstil hvor børn og unge færdes, herunder idaginstitutioner, skoler, SFO´er og idrætshaller.1) I 2010 blev arbejdet med at udvide og styrkerådgivningsindsatsen fra Fødevarestyrelsen Altom Kost rejsehold påbegyndt, således at denfremadrettet – udover indsatsen i skoler ogdaginstitutioner – også kan forestå rådgivning tilkommuner, idrætshaller, ungdomsuddannelser og
8
29. Der skal tilbydes gratis frugtordninger på landets skoler
Kommunerne og skolerne kan i dag vælge at udbydefrugtordninger, der enten er forældrebetalte eller med heleller delvis fri forplejning. Omfanget af etableredefrugtordninger er ikke kendt.30. Kommunerne skal stille sundhedsmæssige krav i forpagtningsaftalerne til denDer eksisterer en række projekter, der har til formål atmad, der serveres i idrætshallernes cafeterierfremme det sunde valg i idrætshallernes cafeterier.31. Det generelle kendskab til kostanbefalingerne skal sikres gennem kampagner

Initiativ 1.

Styrke og målrette den nationaleInformation om sund kost generelt er intensiveretog målrettes grupper med særlige behovkampagneaktivitet, så det eksisterende høje kendskab tilgennem kampagner for ernæringsmærket ”nøglehuls-sund livsstil øges både generelt i befolkningen og blandtmærkningen” samt i offentlige/private partnerskaber forsårbare grupper med udpræget risikoadfærd.kampagner såsom 6 om dagen, vælg fuldkorn først ogfisk 2x om ugen, der bl.a. øger tilgængeligheden afsunde produkter og har fokus på at løfte indtaget af sundmad for dem, der spiser mindst af bl.a. fuldkorn og frugtog grønt .

Tidlig opsporing

32. Der gennemføres informationsindsatser med henblik på at øge befolkningensIfølge KL’s budgetindberetninger fra maj 2008 har 60viden om tidlige symptomer på KOL, diabetes 2 og hjertekarsygdom.pct. af kommunerne tilbud rettet mod udvalgtekronikergrupper. 37 pct. af kommunerne igangsætterinitiativer rettet mod mennesker med kronisksygdom generelt, og endelig er der 12 pct. afkommunerne, som angiver, at de igangsætterandre typer af patientrettet forebyggelse.
efterskoler.2) I 2011 vil Undervisningsministeriet ogSundhedsministeriet fastlægge de nærmerekriterier for, hvilke oplysninger der lægges indpå Indenrigs- og Sundhedsministeriets portalSammenlignelig Brugerinformation.3) Fra august 2009 har EU medlemslandene fåetmulighed for at etablere skolefrugtsordningermed støtte fra fællesskabet. Danmark har fået13,9 mio. kr. i støtte fra EU til implementering afforældrefinansierede skolefrugtsordninger fraforåret 2010. Skolefrugtsordningerne udbydesigen i de kommende år, og Fødevareministeriethar for årene 2009-2012 afsat midler tilledsageforanstaltninger.4) Fødevarestyrelsen arbejder fra 2011 med atfremme udviklingen og tilgængeligheden også afsundere mellemmåltider og hurtigmad, de stederbørn og unge færdes i dagligdagen.

Initiativ 15.

Understøtte og fremme udbredelsen af sundlivsstil hvor børn og unge færdes, herunder idaginstitutioner, skoler, SFO´er og idrætshaller.Se opfølgning under anbefaling nr. 28
9
33. I mødet mellem borgeren og den sundhedsprofessionelle sikres målrettet tidlig -opsporing af de store kronikersygdomme, herunder KOL, diabetes 2 og hjerte-karsygdom.
34. Sundhedsprofessionelle tilbydes i relevant omfang efteruddannelse vedr. -målrettet tidlig opsporing af de store kronikersygdomme, herunder KOL,diabetes 2 og hjertekarsygdom.
Dergennemføresidagca.1mio.forebyggelseskonsultationer i almen praksis, hvor denpraktiserende læge bl.a. har til opgave at opsporerisikoadfærd og udvikling af sygdom. Antallet afforebyggelseskonsultationer har været i kraftig vækstsiden indførelsen af tilbuddet i 2006.Regeringen har i forbindelse med kvalitetsreformen afsat565 mio. kr. i perioden 2008-11 til en forstærket indsatsvedr.sammenhængendepatientforløbogegenundervisning for patienter med kronisk sygdom.Der er endvidere i bl.a. i overenskomsten på almenpraksis området afsat midler til efteruddannelse afpraktiserende læger.
35. Kommunerne opfordres til at øge fokus på forebyggelse af faldulykker hos -ældre gennem tidlig opsporing via de kommunale forebyggendehjemmebesøg, visitationsbesøg og den regelmæssige kontakt mellemplejepersonale og den ældre.
Ankestyrelsen udsendte i december 2008 en håndbogmed gode eksempler på kommunal håndtering afforebyggende hjemmebesøg herunder bl.a. i forhold tilhåndtering af fald. Ankestyrelsen har i 2010 foretagetendnu en undersøgelse af de forebyggendehjemmebesøg. Ankestyrelsens rapport viser, at næstenalle kommuner kender til håndbogen, herunder de godeeksempler på at undgå fald. Således tyder det på atkommunerne fortsat har fokus på fald blandt ældreEndvidereopgøresiregiafældredokumentationsprojektet antallet af gennemførteforebyggende hjemmebesøg.Sundhedsstyrelsen udsendte i 2007 publikationen”Ældres sundhed” til kommunerne. I publikationenindgår et kapitel om faldulykker, og anbefalinger påhvordan kommunerne kan forebygge fald.Sund By Netværket udgav i 2010 publikationen ”Ældresfaldulykker – den gode kommunale model” med 8anbefalinger til forebyggelse af ældres fald.

Børn og unge

36. Der udvikles og anvendes undervisningsprogrammer med veldokumentereteffekt i grundskolens undervisning i sund levevis.I Danmark har vi en årelang og god tradition for at haveetfritforlagsmarked,der udvikler og sælger undervisningsmaterialer til brugforundervisningenibl.a.folkeskolen.På folkeskoleområdet er det den enkelte skoles
10
37. Den eksisterende indsats i forhold til gravide med risikoadfærd videreudviklesog intensiveres, herunder fx tilbud om rygestop, ernæringsvejledning elleralkoholafvænning.
skolebestyrelseogdenenkeltelærer(jf.folkeskoleloven), der ud fra Undervisningsministerietsoverordnede rammer og de lokalt vedtagne læseplanerbeslutter hvilke undervisningsmaterialer, der anvendespå den enkelte skole.Gravide tilbydes i dag 4-7 besøg hos jordemoder og 3besøg hos praktiserende læge.Derudover har den kommunale sundhedstjeneste pligt tilat yde rådgivning og hjælp i særlige tilfælde.Med satspuljeaftalen for 2007 blev der afsat 40 mio. kr. iperioden 2007-10 til en styrkelse af indsatsen over forgravide alkoholmisbrugere via bl.a. kommunaleforsøgsprojekter. Projektet gennemføres i 2009-2012.Med satspuljeaftalen for 2007 blev der afsat 57,5 mio.kr. i perioden 2007-10 med henblik på udvikling afstøttefunktioner til svært overvægtige voksne, bl.a.således at der udvikles støttefunktioner, der øgerkompetencen blandet svært overvægtige voksne, så dekan opnå og bevare et vægttab. Puljen rummer ogsåindsats overfor gravide, som er en af fire specifikkemålgrupper.Med satspuljeaftalen for 2008 blev endvidere afsat ca.130 mio. kr. i perioden 2008-11 til etablering aflandsdækkende familieambulatorier i alle 5 regioner.Formålet er at udbrede tilbud om forebyggelse ogbehandling for de mest udsatte gravide kvinder. Projektetgennemføres i 2010-2013.Kommunerne har i perioden 2004-09 desuden fået i alt55 mio. kr. i støtte til projekt om børnefamiliesagkyndigetil støtte for børn i familier med alkoholproblemer.I Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggendesundhedsydelser til børn og unge 2011 er vigtigheden afdet tværfaglige samarbejde i kommunen beskrevet,ligesom der er beskrevet generelle forebyggelsestemaer iden kommunale sundhedstjeneste, herunder alkohol ogrygning. Desuden er det under skolesundhedstjenestensopgaver beskrevet, at man gennem hele skoleforløbetbl.a. kan arbejde med risikoadfærd. Konkret er det iforbindelse med udskolingssamtalen beskrevet, at manskal drøfte den unges sundhedsadfærd i relation til tobak,alkohol og andre rusmidler samt seksuel sundhed.
38. Faggrupper inden for den kommunale sundhedstjeneste opfordres til atsamarbejde om tidlig identifikation af risikoadfærd.
11
39. Tilbud i almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste justeres ogmålrettes inden for de eksisterende ordninger. Det kan formentlig værehensigtsmæssigt at erstatte 3-års undersøgelsen i almen praksis med enten etbesøg ved sundhedsplejerske til familier med 3-årige eller med en 12-årsforebyggende sundhedssamtale i den kommunale sundhedstjeneste.40. Medarbejdere i den kommunale sundhedstjeneste og alment praktiserendelæger opfordres til at oplyse forældre, som ryger, om de sundhedsmæssigekonsekvenser af at udsætte deres børn for passiv rygning i hjemmet.41. Alle grundskoler skal udarbejde alkoholpolitikker i samarbejde med

Initiativ 12.

Opfordre til, at alle skoler ogforældrene.ungdomsuddannelserudarbejderogoffentliggøralkoholpolitikker bl.a. i samarbejde med forældrene.Sundhedsstyrelsen har sammen medUndervisningsministeriet udarbejdet materialer til såvelskolebestyrelser, lærere som forældre med information omproblemerne vedrørende de unges alkoholforbrug oginspiration til en alkoholpolitik og til forældreaftalerne.I december 2010 afholdt indenrigs- og sundhedsministerenet dialogmøde med skoleledere fra grundskolen ogungdomsuddannelserne med henblik på en vurdering af deeksisterende tiltag i skoleregi vedrørende alkohol og tobak.Hensigten var i fællesskab at udvikle ideer til, hvordanskolerne kan bidrage til ændring af alkoholkulturen, oghvordan Sundhedsstyrelsen kan støtte denne proces.Med initiativet ønsker regeringen at sikre fortløbendedialog om udformning og implementering afalkoholpolitikker på uddannelsesinstitutioner, herunderretningslinjer for fester, intro-ture mv. Tillige at havedialog om unge og rygning. Alt sammen mhp. at hjælpeunge til bedre vaner i deres omgang med alkohol og tobak.

Forebyggelse på arbejdspladsen

42. Ud over, at arbejdsmiljølovgivningens krav skal overholdes, børmedarbejdere, hvor det er relevant, sikres tilbud om træning med henblik på atøge deres fysiske styrke og kondition for at forebygge nedslidning.
Sundhedsstyrelsenhargennemførtenrækkeinformationsindsatser om børn og passiv rygning i formaf bl.a. pjecer og massekampagner.Sundhedsstyrelsen har i efteråret 2006 i samarbejde medSyddansk Universitet igangsat et forsknings-baseretprojekt, der sigter mod at gøre rusmiddelpolitik til etalmindeligt fundament for den sociale omgang igymnasieskolen.
En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2008 viser, at99 pct. af offentlige og private arbejdspladser i dag harsundhedsfremmestrategier.Det fremgår desuden, at ca. 50 pct. af de adspurgteoffentlige og private virksomheder har tiltag tilmedarbejderne på idræts- og motionsområdet.Arbejdstilsynet gennemfører som et led i velfærdsaftalenfrajuni2006særligetilsynsindsatserinedslidningstruede brancher. Der er afsat 50 mio.kr.årligt i perioden 2006-2010. Som led i de særligetilsynsindsatser har Arbejdstilsynet i nogle tilfælde
12
vejledt virksomhederne om sundhedsfremme.43. Forebyggelsesfondens støtte skal i højere grad målrettes indsatser, derevidensbaseret integrerer KRAM faktorer relateret til sundhedsfremme ogarbejdsmiljøforbedringer, herunder særligt med fokus på metoder tilhåndtering af stress i arbejdet

Initiativ 26.

Søge tilslutning til at afsætte 100 mio. kr. fraForebyggelsesfondeni2010til projekterpåarbejdspladsen, der har til formål at iværksættesundhedsfremmeaktiviteter, herunder projekter, hvorsundhedsfremme tænkes sammen med den brederearbejdsmiljøindsats.Forligskredsen bag Forebyggelsesfonden har i nov. 2009aftalt, at fondens midler under fondens hovedformål 3 omsundhedsfremme skal prioriteres til projekter, derintegrerer sundhedsfremme og arbejdsmiljøindsatsen påvirksomheden, som følge af Forebyggelseskommissionensanbefaling om at sund livsstil kombineret med arbejdetsorganisering har bedst effekt.Forebyggelsesfondens lovgrundlag blev bl.a. som følgeheraf ændret 1. juni 2010.Forebyggelsesfonden blev oprettet med velfærdsaftalen frajuni 2006 med en kapital på 3 mia. kr. og kan årligtudbetale op til 350 mio. kr. årligt. Fondens midlerudmøntes inden for 4 hovedformål:1)Forbedring af arbejdsmiljø for særligt nedslidsnings-truede brancher og jobgrupper2)Genoptræning og rehabilitering3)Indsatser rettet mod forebyggelse af rygning og indtag afalkohol, fedme og fysisk inaktivitet4) Projekter der forebygger stress og psykisk nedslidning inedslidningstruede jobgrupper.44. Forebyggelsesfondens formål udvides til at omfatte udvikling af samarbejdetmellem praktisk forebyggelse og forskning for at skabe evidensbaseredemodeller for implementering af viden og for at systematisere resultaterne ogdermed skabe evidens for fremtidige forebyggelsestiltag,Det var den politiske hensigt med Forebyggelsesfonden,at der ydes støtte til virksomhedsnære projekter, dertager udgangspunkt i konkrete, virksomhedsnæreproblemstillinger. Støtte til forskning vurderes derfor atligge udenfor fondens formål. Det vil kræve enlovændring og det vil være et centralt brud medgrundlaget for Forebyggelsesfonden.Anbefaling er målrettet arbejdsmarkedets parter.
45. Arbejdsmarkedets parter anbefales at indgå aftaler om gode rammer for -sundhedsfremmende, evidensbaseret fysisk aktivitet på arbejdspladsen bådesom et supplement til arbejdet og som et led i arbejdets udførelse. Det erafgørende, at aftalerne baseres på anbefalinger fra sagkundskaben.46. Kommunerne opfodres til at støtte virksomheder, der ønsker at prioritereforebyggelse på arbejdspladsen, med viden og praktisk know how.
Forebyggelsesfonden yder støtte til forebyggelses-projekter på virksomheder efter ansøgning.
13

Viden og redskaber

47. Forskning inden for forebyggelse og sundhedsfremme, herunder i forhold tilmindre ressourcestærke grupper, opprioriteres, således at de statsligeforskningsmidler tilgodeser dette forskningsområde, herunder opslås etprogram vedr. forskning i forebyggelse af livsstilssygdomme indenfor detstrategiske forskningsråd.

Initiativ 29.

Søge partiernes tilslutning til, at der fraglobaliseringsreserven afsættes midler til forskning påsundhedsområdet, herunder forskning i mennesketssundhed og sikkerhed i samspil med miljøfaktorer samtforskning i forebyggelse mod livsstilssygdomme.I aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen blev derafsat i alt 94 mio.kr. til sundhed fordelt med 44 mio.kr. i2010, 30 mio.kr. i 2011 og 30 mio.kr. i 2012. Midlerne skaldække temaerne: fra basal forskning til individuelbehandling, menneskets sundhed og sikkerhed i samspilmed miljøfaktorer, forskning i kroniske sygdomme samtforskning i forebyggelse.

(checkes – VTU – frist 25/2-11 )

Initiativ 20.

Isamarbejde med regioner og kommunersikre en løbende national monitorering af befolkningenssundhed- og sygelighed på kommuneniveau.Regionerne offentliggør regionale sundhedsprofiler forførstegangiperiodenjanuar-marts2011.Sundhedsstyrelsenoffentliggørdennationalesundhedsprofil i marts 2011.

Initiativ 25.

Styrke den centrale statslige formidling afviden om, hvilke forebyggelsesindsatser, der virker.Sundhedsstyrelsenharudvikletenweb-baseretsøgefunktion ”Videnssøgeren”, som gør det nemt at søgedennyestevidenpåforebyggelsesområdet.”Videnssøgeren” opdateres løbende i takt med, at derkommer ny viden på området. Den findes påSundhedsstyrelsens hjemmesidewww.sst.dk

Initiativ 29.

Søgepartiernes tilslutning til, at der fraglobaliseringsreserven afsættes midler til forskning påsundhedsområdet, herunder forskning i mennesketssundhed og sikkerhed i samspil med miljøfaktorer samtforskning i forebyggelse mod livsstilssygdomme.Se opfølgning under anbefaling nr. 47

Initiativ 30.

Rådgive om, hvordan kommuner bedst muligtkan samarbejde med forskningsmiljøer om gennemførelseaf undersøgelser og evalueringer af konkrete kommunaleforebyggelsesindsatser.Sundhedsstyrelsen har i nov. 2009 publiceretrådgivningspublikationen ”Samarbejde mellem forskningog praksis” til regioner og kommuner. Den kan
Der er etableret en lang række forskningsaktiviteter påtværs af universiteter, hospitaler, forskningsinstituttermv., som forsker i forebyggelse.Derudover varetager Sundhedsstyrelsen en centralopgave i forhold til indsamling og systematisering afviden på forebyggelsesområdet.Det kan endvidere nævnes, at store private aktører somTRYG-fonden og Kræftens Bekæmpelse i de senere århar afsat meget store beløb til forskning i forebyggelse.
48. Vidensindsamling indenfor forebyggelse og sundhedsfremme prioriteres.
14
downloades påwww.sst.dkSom opfølgning på publikationen har Sundhedsstyrelsenafholdt fem regionale seminarer for kommuner, regionerog forskere i nov./dec. 2009.Endvidere er Sundhedsstyrelsen i færd med at udvikle eninteraktiv udgave af publikationen påwww.sst.dk.Denforventes klar i første halvdel af 2011.49. Forebyggelsesaktiviteter bør så vidt muligt være evidensbaserede. Udover

Initiativ 25.

Styrke den centrale statslige formidling af-styrket vidensindsamling ledsages statsligt igangsatte forebyggelsesprojekterviden om, hvilke forebyggelsesindsatser, der virker.af midler til videnskabelig evaluering. Kommuner opfordres til at gå sammen Se opfølgning under anbefaling nr. 48.om gennemførelse af undersøgelser på tværs af kommunale

Initiativ 30.

Rådgive om, hvordan kommuner bedst muligtforebyggelsesindsatser med inddragelse af relevante forskningsmiljøer.kan samarbejde med forskningsmiljøer om gennemførelseaf undersøgelser og evalueringer af konkrete kommunaleforebyggelsesindsatser.Se opfølgning under anbefaling nr. 48.50. Der sikres løbende kommunal såvel som national monitorering af børn, unge,

Initiativ 20.

I samarbejde med regioner og kommuner-voksnes sundheds- og sygelighedstilstand og af faktorer, der er af betydningsikre en løbende national monitorering af befolkningensfor sundhedstilstanden, herunder sundhedsadfærd, sundhedsvaner og livsstil.sundhed- og sygelighed på kommuneniveau.Regionerne offentliggør regionale sundhedsprofiler forførstegangiperiodenjanuar-marts2011.Sundhedsstyrelsenoffentliggørdennationalesundhedsprofil i marts 2011.51. Koordineringen og samarbejdet mellem kommuner, regioner og almen praksis -understøttes gennem etablering af let tilgængelig, overskuelig, opdateretinformation om kommunale sundhedstilbudRegioner og kommuner koordinerer allerede i dagforebyggelsesindsatsen i de lokale sundhedsaftaler, somindgås mellem regionen og hver af regionens kommuner.Almen praksis og sygehuse har i dag i et vist omfangadgang til systematiske oplysninger om kommunaleforebyggelsestilbud, som der kan henvises til.Det varierer fra kommune til kommune, hvorledes og ihvilket omfang der stilles systematiske oplysninger omlokale forebyggelsestilbud til rådighedEfter Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet kander efter omstændighederne være grund til også atredegøre for et lovforslags sundhedsmæssigekonsekvenser, hvis dette i det konkrete tilfælde må ansesfor relevant. Sundhedskonsekvensvurderinger påkommunalt niveau er allerede udbredt.
52. Der gennemføres konsekvensvurderinger af politiske beslutninger nationalt og -på kommunalt niveau, hvor en beslutning formodes at kunne få en direkte ogdokumenteret effekt på borgernes sundhed og sygelighed.
15