SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 27. januar om samrådsspørgsmål X og Y, til indenrigs- og sundhedsministeren

[Spørgsmål X]På baggrund af afsløringer om mangelfulde brystkræftundersøgelser i DR 21 Søn-dag den 14. november 2010 og i TV Avisen den 15. november 2010 bedes mini-steren redegøre for, hvordan han vil sikre, at kvaliteten af brystkræftundersøgelserlever op til de faglige retningslinjer på området, uanset om kvinden får foretagetundersøgelsen hos en privatpraktiserende speciallæge eller i det offentlige sund-hedsvæsen.[Svar]Indledningsvis bemærker jeg kort, at jeg i forbindelse med samråd D og E den 14.oktober 2010 redegjorde for ansvarsfordelingen mellem Sundhedsstyrelsen ogregionerne og konkrete tiltag i forhold til private klinikker og praktiserende special-læger med overenskomst med det offentlige. De nævnte tilfælde har bl.a. – somfør nævnt – affødt politianmeldelse af en konkret klinik.Og i forhold til de konkrete tilfælde, som blev nævnt i TV Avisen den 14. og 15.november 2010, har Sundhedsstyrelsen som led i sit tilsyn også her iværksat enintensiv undersøgelse af hver enkelt af de konkrete sager, der nu er afdækket.På baggrund heraf vil styrelsen overveje, om der findes grundlag for at iværksætteopfølgende tiltag over for de pågældende læger. Udfaldet heraf kan jeg af sagensnatur ikke redegøre nærmere for her.I de seneste tilfælde, som blev omtalt i mederne i november 2010, har der dogværet konkrete eksempler på undersøgelser for brystkræft, som ikke har fulgt delægefagligt anerkendte faglige retningslinjer på området. Disse faglige retningslin-jer er som udgangspunkt ikke bindende – hverken for regioner eller de enkeltelæger – da det jo i sidste ende er den faktisk udførte undersøgelse eller behand-ling, som lægen står til ansvar for.Men hvis der begås fejl, og hvis der på baggrund heraf klages over en sundheds-person, så er kliniske retningslinjer noget, som Patientombuddet - tidligere Sund-hedsvæsenets Patientklagenævn - lægger vægt på ved en vurdering af, om denpågældende har udvist omhu og samvittighedsfuldhed i sit arbejde. Og hermedkan faglige retningslinjer også indirekte have betydning for, om der fra Sundheds-styrelsen side efterfølgende iværksættes sanktioner over for konkrete sundheds-personer.

Og det har Sundhedsstyrelsen indskærpet over for såvel regioner som private kli-nikker. Jeg har derfor tiltro til, at der generelt er opmærksomhed omkring vigtighe-den af de faglige retningslinjer i sundhedsvæsenet.Men i de seneste tilfælde – hvor der altså desværre også var eksempler på, atbrystkræft var blevet overset – indgik der også undersøgelser, som blev udført heltuden om det offentlige sundhedsvæsen. Det siger jo sig selv, at regionerne ikkeher har mulighed for at opstille og håndhæve krav til behandlingen, da ydelsen herleveres efter aftale mellem to privatpersoner.Ikke desto mindre gælder der de samme bestemmelser om tilsyn og omhu ogsamvittighedsfuldhed som for behandling i eller for det offentlige sundhedsvæsen,og det er således på den baggrund, at Sundhedsstyrelsen nu er gået ind i de kon-krete sager. Samtidig har Sundhedsstyrelsen opfordret patienter til, at man altidved mistanke om kræft først bør henvende sig til sin egen læge.På baggrund af drøftelser med Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Forenin-gen af speciallæger er det min opfattelse, at der af hensyn til patientsikkerhedenkan være behov for en mere aktiv tilsynsindsats for den rent private lægefagligevirksomhed – og altså ikke kun brystkræftundersøgelser.Derfor vil jeg inden for kort tid fremlægge et lovforslag, hvormed Sundhedsstyrel-sen fremover skal foretage en udvidet registrering af speciallægeklinikker, somudfører behandling i rent privat regi, samt aflægge tilbagevendende kontrolbesøgsom led i sit tilsyn med private klinikker.Jeg mener ikke, at der bør herske nogen tvivl om kvaliteten af brystkræftundersø-gelse, og jeg mener samtidig, at en mere aktiv tilsynsindsats og den dertilhørenderegistrering bør finansieres af virksomhedsudøverne selv.Derfor lægger jeg op til en registrerings- og tilsynsmodel ud fra samme princip somfor kontrollen med kosmetiske klinikker, hvor de enkelte klinikker f.eks. selv skalafholde udgifterne til tilsynsbesøgene. Jeg har til hensigt at fremsætte lovforslagetom en registreringsordning og et udvidet tilsyn fra Sundhedsstyrelsen i indeværen-de folketingsår.[Spørgsmål Y]Ministeren besvarede den 14. oktober 2010 samrådsspørgsmål D og E vedrørendemangelfulde brystkræftundersøgelser udført på private klinikker. Ministeren bedesredegøre for, hvordan en sikring af kvaliteten af brystkræftundersøgelser indgår iregeringens Kræftplan III og kræftplanens fokus på tidlig opsporing og diagnostik.[Svar]Aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om Kræft-plan III kan overordnet set opdeles i 3 hovedmålsætninger:---Hurtigere diagnostisk ved mistanke om kræft samt styrkelse af den tidlige op-sporingBedre efterforløb med et markant løft af rehabiliteringen og den palliative ind-satsØget overlevelse samt forbedring af livskvaliteten

I forhold til de beklagelige tilfælde af overset kræftsygdom i Region Hovedstadenvil jeg fremhæve det første punkt - Tidlig opsporing og diagnostisk af kræftsyg-domme.Med aftalen om Kræftplan III har vi besluttet, at der skal udarbejdes en såkaldtdiagnostisk pakke, som kan styrke udredningsforløbene for patienter, der haruspecifikke symptomer, som kan tyde på kræft.Fra 2012 og frem afsættes 85 mio. kr. årligt til regionerne med henblik på at styrkeden tidlige diagnostik af kræft med afsæt i den diagnostiske pakke. Med den diag-nostiske pakke får vi et velbeskrevet forløb og kliniske retningslinjer for udredningaf patienter med uspecifikke symptomer på kræft. Dermed sikrer vi, at patienterne– herunder patienter, der kan vise sig at have brystkræft – kommer ind i et hurtigtog sammenhængende forløb, så snart den praktiserende læge har mistanke omkræft. Det vil være et forløb, hvor de relevante undersøgelser igangsættes i denrigtige rækkefølge og uden unødig ventetid for patienten.Men i de tilfælde, hvor der er klare symptomer på en bestemt kræftdiagnose, sågælder det allerede i dag, at patienten skal henvises til behandling i sygehusvæse-net. Det har Region Hovedstaden således også påpeget over for lægerne i regio-nen.Midlerne fra Kræftplan III skal målrettes behov for hensigtsmæssig organisering ogtilrettelæggelse af effektive diagnostiske forløb. Det inkluderer bl.a. øget diagno-stisk kapacitet, og midlerne kan endvidere målrettes eventuelle behov for uddan-nelse og specialisering af særlige personalegrupper.Særligt i forhold til det sidstnævnte så vi jo netop i forbindelse med udførelse afbrystkræftscreening i Region Hovedstaden værdien af, at personalet havde denfornødne uddannelse, rutine og erfaring i at udføre de relevante diagnostiske un-dersøgelser.Herudover er der et særskilt tiltag i Kræftplan III, at der skal iværksættes en ensar-tet og systematisk opfølgning på de nationale screeningsprogrammer, så der sik-res løbende evaluering og optimering af programmerne. Denne kvalitetssikring skalfokusere på resultatopfølgning, effekt og faglig udvikling på screeningsområdet.Samtidig iværksættes der en målrettet informationskampagne om symptomer påkræft, bl.a. for at sikre, at patienterne går til egen læge, hvis de oplever sympto-mer. Der er afsat 3 mio. kr. i 2011 til at gennemføre denne informationsindsats.Disse initiativer omhandler selvfølgelig ikke alene brystkræft. Men de er med til atsikre, at opsporingen og diagnostikken af denne og andre kræftformer styrkes, ogat vi bliver bedre til at gribe hurtigt ind over kræftsygdomme.Og så bemærker jeg afslutningsvis, at vi jo netop har et landsdækkende scree-ningsprogram for brystkræft, som nu er fuldt ud etableret i alle 5 regioner.