SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om retningslinjerne for intensiv behandling, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 18. januar 2011 stillet følgendespørgsmål nr. 370 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som her-med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).Spørgsmål nr. 370:’’Ministeren bedes redegøre for retningslinjer for intensiv behandling, og for omdisse efter ministerens viden efterleves.”Svar:Jeg har anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag til brug for besvarelse afspørgsmålet.Sundhedsstyrelsen har på den baggrund oplyst følgende:”I specialevejledningen for anæstesiologi er intensiv medicinsk terapi defineretsom: Observation, diagnostik, behandling og pleje af patienter med potentieltreversible svigt af et eller flere organsystemer, som er af en sådan sværheds-grad, at behandling ikke kan gennemføres på en almindelig senge-afdeling.Patienten behandles i stedet på intensivt afsnit, hvor graden af observation,behandling og pleje er højere end på et almindeligt sengeafsnit.Intensiv terapi varetages i specialet anæstesiologi samt for børn sammen medspecialet pædiatri og for de neonatale børn i specialet pædiatri.I både specialet pædiatri samt i specialet anæstesiologi stilles anbefalinger påhovedfunktionsniveau og krav på regions- og højt specialiseret niveau til egetspeciale (f.eks. hvor hurtigt en speciallæge skal kunne yde assistance), sam-arbejde med andre specialer, og hvilke faciliteter der bør/skal være til stede.De enkelte funktoner i intensiv terapi er desuden på regionsfunktions- og højtspecialiseret niveau placeret på specifikke sygehuse.Intensiv terapi foregår hyppigt på hovedfunktionsniveau, hvor Sundhedsstyrel-sen giver anbefalinger til regionerne og det er et regionalt ansvar om disse an-befalinger følges.I Sundhedsstyrelsens rapport: Undersøgelse af kapaciteten i intensiv medi-cinsk terapi fra december 2004 konkluderes bl.a. flg.: At der er en betydeligusikkerhed om visitationskriterier, men på dette område er det Sundhedssty-relsens vurdering, at konkrete visitationsretningslinjer udformes lokalt og isamarbejde med de visiterende sengeafdelinger, idet udformningen vil afhæn-ge af en række lokale vilkår som patientsammensætning, specialefordeling,personalenormering og vagtdækning etc.

I Sundhedsstyrelsens anbefaling: Intensiv terapi – definitioner, dokumentationog visitationsprincipper, 2006, har arbejdsgruppen vurderet følgende:At visitationsretningslinjer kan udformes på to niveauer. For det første kan ret-ningslinjer beskrive visitationsprocessen, dvs. at etablere klare procedurer for,hvordan samarbejdet om visitation af patienter skal ske mellem intensiv afde-ling og de samarbejdende afdelinger. For det andet kan retningslinjer indehol-de konkrete visitationskriterier, dvs. hvilke kriterier, der konkret er grundlag forind- og udvisitering til og fra intensiv afdeling. Det kan fx være patienttyper,konkrete sygdomstilstande, deres sværhedsgrad, behovet for intervention ogorgansupport etc.Det er desuden arbejdsgruppens opfattelse, at de konkrete retningslinjer børudformes regionalt eller lokalt. Det skyldes, at disse vil afhænge af en rækkeregionale/lokale forhold som patientkategorier, bemanding, udstyr etc. Hertilkommer, at det efter arbejdsgruppens vurdering er vigtigt, at de konkrete ret-ningslinjer aftales som led i en faglig proces, der involverer såvel intensivafde-linger som de henvisende afdelinger.Der er følgende overordnede nationale kriterier for visitation til intensiv medi-cinsk terapi: At patienter med truende eller manifest potentielt reversible svigtaf et eller flere organsystemer, som er af en sådan sværhedsgrad, at observa-tion og behandling ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling til-bydes intensiv medicinsk terapi.Såfremt der findes tvivl eller uklarhed om indikationsstillingen, bør patienten,under hensyntagen til patientens tarv, indlægges på intensiv afdeling. Veduenighed har den ansvarshavende/vagthavende speciallæge i intensiv af-snit/afdeling den endelige visitationsret. Der skal være lokale retningslinjer forakutte tilfælde, hvor kapaciteten i intensiv afdeling er overskredet.Følgende er beskrevet vedrørende modtagelse af patienter til intensiv medi-cinsk terapi fra sygehuset henvisende afdelinger:Ved anmodning om overflytning af en patient til intensiv medicinsk terapi skalder foretages et tilsyn fra intensivafdeling, normalt ved ansvarshavende/vagt-havende speciallæge, med det formål at afgøre, om der foreligger indikationfor intensiv overvågning og behandling.Det er henvisende afdelings ansvarshavende /vagthavende læge på special-lægeniveau der henvender sig til intensiv afdelings speciallæge. Hvis patien-tens tilstand er kritisk, kan umiddelbar overflytning til intensiv afdeling findested, for hurtigst muligt at iværksætte adækvat/ livreddende intervention.Følgende er beskrevet for tilbageflytning til henvisende afdeling:Når indikationen for intensiv medicinsk terapi ikke længere er til stede, tilbage-flyttes patienten til henvisende afdeling eller anden relevant afdeling, hvis ikkeandet aftales.Normalt er det en fælles beslutning mellem intensiv afdeling og henvisendeafdeling/anden relevant afdeling, at intensiv medicinsk terapi ikke længere er

indiceret. Såfremt der er uenighed om udvisitation fra intensiv afdeling, er detden ansvarshavende/vagthavende speciallæge i intensiv afdeling, der har denendelige visitationsret. Ved udvisitering på grund af kapacitetsproblemer skalder være aftaler om monitorering og behandling af patienten. De pårøren-de/patienten underrettes af intensiv afdelings læger inden udskrivelse fra in-tensiv afdeling om, at behovet for intensiv medicinsk terapi ikke længere findesindiceret.Følgende er beskrevet ved plads - eller ressourcemangel på de intensiv be-handlingspladser:Der kan og vil i sjældne tilfælde opstå situationer, hvor patientmængden/-tyngden overstiger ressourcerne. Sådanne situationer skal altid håndteresbedst muligt i den akutte situation, og vil kræve en betydelig fleksibilitet fra deimplicerede parter. Der kan opstå situationer, som nødvendiggør afvigelse frarutiner og instrukser. Sådanne afvigelser skal underkastes en nøje lægeligvurdering og noteres i patientjournalen.Findes der indikation for intensiv terapi, og intensiv afdeling ikke har dennødvendige kapacitet, er det intensiv afdeling (ansvarshavende/vagthavendespeciallæge), der har ansvaret for at sikre, at intensiv terapi iværksættes.”Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.