SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 355: Spm. om den praksis, der er på Herlev Hospital, hvor lægerne - uden at informere patienterne- afgør om de skal have livreddende behandling i tilfælde af hjertestop, er i strid med sundhedsloven, til indenrigs- og sundhedsministeren

Lægers beføjelser og pligter med hensyn til forudgående fravalg af gen-oplivningsmuligheder m.v., der må anses for udsigtsløseI anledning af den aktuelle debat i medierne om lægers brug af ordinationen:”Ingen genoplivningsforsøg”/”Ingen intensiv terapi” redegør Sundhedssty-relsen nedenfor for den informationspligt m.v., der påhviler lægerne i for-bindelse med ordinationen: ”Ingen genoplivning”.Redegørelsen omhandler situationer, hvor patienten selv kan varetage sineinteresser og ikke har frabedt sig information.Indledningsvis skal Sundhedsstyrelsen understrege vigtigheden af, at patien-ter, uanset deres helbredstilstand, med fuld tryghed kan lade sig indlægge påsygehus. Der må altid og for hver enkelt patient foretages en konkret vurde-ring ved den ansvarlige læge af patientens tilstand, helbredsudsigter og fore-liggende behandlingsmuligheder. Det er den behandlingsansvarlige lægesansvar at foretage denne totalvurdering og handle efter den under ansvar ef-ter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-hed (autorisationsloven)1.Har en patientikketilkendegivet, at vedkommende ikke ønsker genoplivningved hjertestop,skalder som udgangspunkt altid iværksættes genoplivning,men lægen kan i visse tilfælde fravælge behandlingsmuligheder, når hensestil patientens sygdom. Der kan f.eks. være tale om vurdering af indikationenfor respiratorbehandling af en svært kronisk KOL- patient, eller en patientmed en ikke operabel hjernetumor.Sundhedsloven beskriver patientens ret til via sit informerede samtykke atbestemme, om en lægelig behandling skal indledes eller fortsættes. Patientenkan dermed acceptere eller afvise behandlingsforslag, som lægen fremsætterud fra sin lægefaglige vurdering af patienten, men det indebærer ikke, at enpatient også kan stille krav om, at en bestemt behandling iværksættes2. Ogsåved spørgsmål om iværksættelse af genoplivningsforsøg m.v. ligger beslut-ningskompetencen hos den behandlingsansvarlige læge alene.

Det må imidlertid anses for at være manglende omhu og samvittighedsfuld-hed, hvis lægen ikke lever op til sin forpligtelse til at udvise respekt for pati-enten og til at give patienten information om dennes helbredstilstand og omrelevante behandlingsmuligheder, herunder risiko for komplikationer og bi-virkninger. Det gælder også information om genoplivningsmuligheder, somder efter lægens samlede vurdering ikke er sundhedsfagligt grundlag for attage i anvendelse.Det er således lægens pligt og patientens ret, at patienten medinddrages i be-handlingsovervejelserne, og at behandlingsmulighederne drøftes.Hvis lægen anser den behandling, som patienten ønsker iværksat, for at væreudsigtsløs og eventuelt vil kunne bibringe patienten unødig lidelse, bør læ-gen fyldestgørende ud fra viden om patientens sygdom informere patientenom den lægefaglige indikation og begrundelsen for ikke at iværksætte en gi-ven behandling.Det skal understreges, at det er yderst vigtigt, at der bliver lyttet til patienten,at der bliver vist forståelse, respekt og omsorg, og at lægen tager patientenstilkendegivelser med i sin samlede vurdering af forsvarlige behandlingsmu-ligheder.Det er naturligvis af stor vigtighed, at patienten på forhånd har fuld klarhedover sin ret til at frabede sig information, så patienten i videst muligt omfangikke får information, som denne slet ikke ønsker at få.Den lægefaglige beslutning skal til enhver tid være aktuel, hvilket indebærer,at beslutningen løbende skal revurderes..Særligt om journalføringI medfør af bekendtgørelsen3om bl.a. lægers patientjournaler § 8, stk. 2, nr.4, skal ”Plan eller aftale om videre opfølgning” af patienten journalføres. Pa-tientjournalen skal således indeholde oplysninger om den lægefaglige be-slutning og den lægefaglige begrundelse for, at genoplivningsforsøg m.v. ik-ke skal iværksættes. Endvidere skal information til patient/pårørende og dis-ses tilkendegivelser samt lægens reaktion herpå fremgå af patientjournalen,jf. bekendtgørelsens § 10.”Koder”/forkortelser kan som tidligere nævnt kun bruges som et supplementtil et journalnotat.

Særligt om instrukserSundhedsstyrelsen skal understrege vigtigheden af, at der på det enkelte sy-gehus findes skriftlige instrukser vedrørende genoplivning og anden livsfor-længende behandling, der bl.a. beskriver ansvars- og kompetenceforhold ogfastsatte procedurer. Der henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning om in-strukser4.AfslutningSundhedsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at det overordnedeansvar for, at lovgivningens regler følges og implementeres på de respektiveafdelinger, påhviler sygehusledelsen.Indholdet af den foreliggende redegørelse om lægers beføjelser og pligtermed hensyn til forudgående fravalg af genoplivningsmuligheder m.v., dermå anses for udsigtsløse, vil i fornødent omfang blive indarbejdet i Sund-hedsstyrelsens bekendtgørelse5og vejledning om information og samtykkem.v. ved først givne lejlighed.Side 38. februar 2011Sundhedsstyrelsen