SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om talepapir fra samrådet den 14. oktober 2010 vedr. mammografi screening af kvinder på private hospitaler (D og E), til indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på samrådsspørgsmål DDet er regionernes ansvar at udvikle og sikre kvalitet i regionernes sundhedsvæ-sen. Det fremgår også af det svar på udvalgets spørgsmål 845, som jeg sendte tiludvalget den 6. oktober 2010.Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med de enkelte autoriserede sundhedspersoner ogkan på forskellig måde gribe ind over for dem. Men det er som hovedregel et reak-tivt tilsyn, som forudsætter, at styrelsen bliver bekendt med et muligt problem medfagligheden hos den enkelte sundhedsperson.Endeligt har Statens Institut for Strålebeskyttelse under Sundhedsstyrelsen engodkendelses- og tilsynsbeføjelse, når det gælder røntgenområdet, herundermammografi.Regionerne har altså selv ansvaret for kvaliteten, når regionerne forestår undersø-gelse og behandling på egne sygehuse. Men med den tilføjelse, jeg gjorde forSundhedsstyrelsen.Ansvaret for kvalitet i behandlingen ligger også hos regionerne, når de køber sig tilekstra kapacitet på private klinikker. Det synes jeg også giver sig selv.Og det samme gælder, hvis patienterne i medfør af det udvidede frie sygehusvalgfår undersøgelsen eller behandlingen foretaget på private klinikker, som regionernehar indgået aftale med.Også hvor regionerne har indgået overenskomst med praktiserende speciallægerom at udføre opgaver, som ellers kunne udføres på de offentlige sygehuse, så harregionerne fortsat ansvaret for at sikre kvaliteten.Uanset hvordan regionen har organiseret sit sundhedsvæsen, og i hvilket omfangregionen samarbejder med private aktører, så har patienterne krav på en ordentligbehandling.Jeg har en klar forventning om, at regionerne tager ansvaret for at sikre kvalitetenmeget alvorligt. Bl.a. gennem de samarbejdsaftaler, der indgås med private syge-huse og klinikker. Og gennem overenskomstens kontrol- og klagesystem, når vitaler om sygesikringsområdet.Sideløbende med regionernes ansvar, så har den enkelte autoriserede sundheds-person også over for hver enkelt patient ansvaret for, at udvise omhu og samvittig-hedsfuldhed i sit arbejde. Og dét ansvar er underlagt Sundhedsstyrelsens tilsyn –uanset om vedkommende er offentligt eller privat ansat. Og det bliver som bekendtregistreret, hvis der bliver begået fejl.

Sundhedsstyrelsen har en forpligtelse til at holde sig generelt orienteret på områ-det. Og til at undersøge og eventuelt sætte ind, hvis der rejses mistanke om util-strækkelig sundhedsfaglig virksomhed.Det er et reaktivt tilsyn, der føres på baggrund af viden, som styrelsen får, bl.a.gennem afgørelser fra Patientklagenævnet, fra pressen eller personale ansat isundhedsvæsenet. I tidens løb har styrelsen da også undersøgt kvaliteten af be-handlingen hos en række praktiserende speciallæger og på private hospitaler.Ligesom på offentlige sygehuse. Hvor der er konstateret problemer, dér har styrel-sen sat relevante sanktioner i værk.Når det kommer til klinikker, der udfører røntgenundersøgelser - som for eksempelmammografi - så har Statens Institut for Strålebeskyttelse under Sundhedsstyrel-sen både en godkendelses- og tilsynsopgave. Som led i instituttets opgave i for-hold til strålebeskyttelse føres der tilsyn med røntgenapparaterne og deres anven-delse. Og der er bl.a. fastsat regler om personalets kvalifikationer i forhold til atanvende apparaterne. Men fokus for reglerne og tilsynet er strålesikkerheden.Efter medieomtalen af mammografi på private klinikker har Sundhedsstyrelsenskrevet til regionerne og orienteret om ansvarsfordelingen, sådan som jeg også harskitseret den her. Styrelsen har dermed gjort sit til at tydeliggøre ansvarsfordelin-gen. Det synes jeg er et godt tiltag fra styrelsens side. For der må ikke være nogentvivl om, hvem der har ansvaret for at sikre kvaliteten.Så måtte nogle regioner have været i tvivl om rækkevidden af deres ansvar for atsikre kvaliteten på private klinikker, så er den tvivl nu fejet af bordet. Og det gælderaltså også kvaliteten på de private klinikker. Og med mit svar her, så står ansvars-fordelingen forhåbentligt også helt tydelig for udvalget.

Svar på samrådsspørgsmål EJeg bliver nødt til at gentage: Ansvaret ligger klart hos regionerne og dernæst hoslægerne. Og der er ingen forskel på, om man køber mammografi på et offentligtsygehus eller på et privat sted. Man har nøjagtigt det samme ansvar for kvaliteten.Og det synes jeg er vigtigt at få slået fast. Og det er det, vi har indskærpet. Ansva-ret ligger hos regionerne og lægerne. Både når regionerne indgår aftaler med deprivate klinikker, og selvfølgelig også, når regionerne forhandler overenskomster.Men også som led i den løbende styring med opfølgning på, om indgåede aftalerog overenskomster overholdes. Så det er jo der, hvor regionerne kan have stornytte af de faglige retningslinjer, som de faglige selskaber har lavet for et bredt feltaf undersøgelser og behandlinger.De konkrete sager, der er beskrevet i pressen, har gjort et stort indtryk på alle par-ter. Desværre er der nok også nogle kvinder, der er blevet bekymrede for, om denu er blevet undersøgt godt nok.

Screeninger på Thava-Hamlet blev nævnt i medieomtalen, med fokus på, om bil-ledkvaliteten var god nok. Nu er det jo så heldigvis sådan, at Region Hovedstadenhar bekræftet, at der i de første screeninger var problemer med kvaliteten af pri-vathospitalets billeder.Men alle billederne blev ifølge Region Hovedstaden vurderet af specialister påregionens offentlige sygehuse. Var kvaliteten af billederne konkret ikke god nok, såbad de offentligt ansatte læger Thava-Hamlet om at tage nye billeder. Uden ekstraudgift for regionen.Regionen har desuden forklaret, hvordan der løbende blev fulgt hensigtsmæssigtop for at forbedre billedkvaliteten på Thava-Hamlet. Og også i relation til de andretilfælde, der blev fremstillet i medierne, har regionen fulgt op.De offentligt ansatte læger har således fået indskærpet pligten til at reagere, hvisde oplever kvalitetsmangler på private klinikker – eller på offentlige klinikker. Ogsenest har regionen meldt ud, at regionen aktivt vil opsøge kvinder, som er blevetundersøgt på de enkelte private klinikker. De klinikker som i anledning af presse-omtalen er kommet i søgelyset for ikke at foretage de kliniske mammografier godtnok. Og samtidigt har regionen selvfølgelig også ansvaret for kvaliteten på alledem, der ikke har været i søgelyset. Fordi det er regionen ansvar. Og dette er me-get vigtigt, fordi borgerne skal jo altså have tillid til, at det er ordentligt, det der bli-ver fortaget. At screeningen faktisk viser, hvis der er tegn på kræft. Og det er det,der i nogle enkelte tilfælde ikke har været tilfældet.Jeg tror, at alle har fået en lærestreg. Og Sundhedsstyrelsen har reageret megethurtigt og kontant. Og regionerne har responderet og påtaget sig det fulde ansvar.Både for det der er sket, og også for, at det ikke sker igen. Sådan er den nuværen-de ansvarsfordeling. Den kan man selvfølgelig lave om på. Vi opererer med den,som den er. Vi er i gang med en kvalitetsmodel. Og på flere områder skrives derkliniske retningslinjer. Vi er i gang med Kræftplan III, som i høj grad har med dether at gøre. Så det er altså det, der foregår på feltet i øjeblikket.Jeg har et åbent sind overfor, om der er noget, vi kan gøre endnu bedre. Så jegtakker for lejligheden til at deltage i dialogen.