SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om holdning til direktivforslaget om patientrettigheder når det drejer sig om europæiske praktiserende lægers mulighed for ordinere undersøgelse og behandling, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 16. december 2010 stillet følgendespørgsmål nr. 297 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som her-med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Morten-sen (S).Spørgsmål nr. 297:’’ Vil ministeren redegøre for sin holdning til direktivforslaget om patientrettig-heder når det drejer sig om europæiske praktiserende lægers mulighed for or-dinere undersøgelse og behandling på hospitaler og klinikker i andre landeend det land hvor de praktiserer samt om det kræver en forhåndsgodkendelsefra eksempelvis hjemhørende danske region?”Svar:Indledningsvis kan jeg oplyse, at forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en andenbehandlingsaftale er afsluttet. Direktivforslaget ven-tes at komme til afstemning i Parlamentets plenarforsamling senere i dennemåned. Herefter vil direktivet kunne vedtages endeligt i Rådet.Der har været tale om ganske vanskelige forhandlinger, men det er lykkedesfor Danmark at opnå et resultat, som imødekommer vores vigtigste prioriteter,og som derfor samlet set er tilfredsstillende for Danmark.Det følger af direktivforslaget, at retten til refusion af udgifter til behandling iudlandet omfatter ydelser, som patienten i forvejen har ret til i sit hjemland.For visse ydelser kan der stilles krav om forhåndsgodkendelse fra myndighe-derne i patientens hjemland. Det drejer sig om sundhedsydelser, som kræverplanlægning med henblik på at fastholde den nødvendige kapacitet eller styresundhedsudgifterne i det pågældende medlemsland og som involverer mindstén overnatning på sygehus eller kræver brug af højt specialiseret og omkost-ningsintensiv medicinsk infrastruktur eller udstyr. Også sundhedsydelser, somindebærer en særlig risiko for patienten eller for befolkningen eller som tilby-des af en leverandør, hvor der er konkret og begrundet tvivl om behandlingenskvalitet eller sikkerhed, kan underlægges krav om forhåndsgodkendelse.Muligheden for at stille krav om forhåndsgodkendelse omfatter også behand-ling, som en patient måtte være henvist til af en praktiserende læge i et andetEU-land, i det omfang behandlingen opfylder ovennævnte kriterier.I andre tilfælde, dvs. for ydelser som ikke opfylder ovennævnte kriterier, vil derikke kunne stilles krav om forhåndsgodkendelse. Patientens hjemland kan dogafvise at refundere udgiften, hvis der f.eks. er tale om en ydelse, som ikke til-

bydes i hjemlandets sundhedssystem og som patienten dermed ikke har ret tilefter direktivet.Medlemslandene har efter det foreliggende forslag mulighed for at give afslagpå en ansøgning om forhåndsgodkendelse, hvis den pågældende ydelse kantilbydes rettidigt i patientens hjemland, dvs. inden for en lægefagligt forsvarligtidsfrist. Det vil være en individuel lægefaglig vurdering, som afgør, hvor længeden enkelte patient kan vente på behandling, og dermed hvornår retten til atmodtage behandlingen i et andet EU-land indtræder.Når direktivet er endeligt vedtaget, skal det efter det foreliggende forslag gen-nemføres i medlemslandene inden for en frist på 2½ år. Der vil i den forbindel-se skulle tages stilling til, hvordan direktivets bestemmelser konkret skal im-plementeres i dansk lovgivning.