Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wwww.im.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21. december 2010Enhed: Primær SundhedSagsbeh.: SUMNMOSags nr.: 1010979Dok nr.: 392398
Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. december 2010 stillet følgendespørgsmål nr. 247 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som her-med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Marie Geisler An-dersen (RV).Spørgsmål nr. 247:’’Hvor udbredt er det, at patienten selv skal betale for en given medicinskbehandling, fordi der ikke kan søges om enkelttilskud, før der er en bevisligpositiv effekt af behandlingen, og hvilke konsekvenser mener ministeren atdette kan have for de berørte mennesker?”Svar:Ifølge medicintilskudsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, skal Lægemiddelstyrelsenved vurderingen af, om der skal ydes enkelttilskud til et lægemiddel bl.a. læg-ge vægt på, om lægemidlet har vist effekt på patienten, eller den forventedeeffekt må anses for overvejende sandsynlig.Af mit svar på spørgsmål 246 (tabel 1) fremgår, for hvilke lægemidler Læge-middelstyrelsen normalt kræver, at lægemidlet har vist effekt på patienten (4 afde 12 nævnte grupper). Som det fremgår, kræver Lægemiddelstyrelsen i sa-gens natur ikke effekt, når der er tale om en forebyggende behandling f.eks. afknogleskørhed.I de tilfælde, hvor Lægemiddelstyrelsen normalt stiller krav om, at der er set ef-fekt af behandlingen, betyder det, at patienten skal betale fuld pris for læge-midlet, indtil ansøgningen er imødekommet. Når Lægemiddelstyrelsen bevilgerenkelttilskud, sker det med tilbagevirkende kraft (med op til 6 måneder), og pa-tienten får efterfølgende udbetalt sit tilskud for tidligere køb ved henvendelsepå apoteket og bliver således ikke beløbsmæssigt stillet ringere.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder / Nina Moss