SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 193: MFU spm. om hvor mange patienter udvikler hvert år hygiejnerelaterede sygdomme, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 25. november 2010 stillet følgendespørgsmål nr. 193 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som her-med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfoed (EL, MFU).Spørgsmål nr. 193:”Hvor mange patienter udvikler hvert år hygiejnerelaterede sygdomme og hvormange dør årligt af hygiejnerelaterede sygdomme på hospitaler i Danmark?Opgørelsen udbedes for hvert år siden 2001.”

Svar:Jeg har for besvarelse af spørgsmålet anmodet Statens Serum Institut om bi-drag. Instituttet oplyser følgende:”Der foretages ikke en løbende og landsdækkende overvågning af hygiejnere-laterede sygdomme, der her forstås som sygehuserhvervede infektioner.Forekomsten af sygehuserhvervede infektioner måles ved prævalensundersø-gelser som foretages i samarbejde mellem Statens Serum Institut samt de re-gionale infektionshygiejniske enheder. I prævalensundersøgelser registrerer etudsnit af afdelinger på de danske sygehuse på en given dag forekomsten afvisse definerede sygehuserhvervede infektioner. I undersøgelserne indgår ty-pisk urinvejsinfektioner, nedre luftvejsinfektioner, postoperative sårinfektionerog blodforgiftninger, der er erhvervet efter indlæggelse og dermed kan karak-teriseres som sygehuserhvervede.Statens Serum Institut har gennemført prævalensundersøgelse i 2003 og 2008samt to gange årligt fra 2009 og frem. Deltagelse i prævalensundersøgelserneer frivillig og det er ikke alle sygehuse, der deltager.Prævalensundersøgelser giver et godt øjebliksbillede over forekomsten af sy-gehuserhvervede infektioner, men undersøgelserne har en række metode-mæssige begrænsninger. Det er således ikke muligt at sammenligne direktemellem afdelinger og sygehuse. Dette skyldes blandt andet, at patienterne ik-ke inddeles efter risikofaktorer (stratificeres). Det er ligeledes vanskeligt atsammenligne mellem to undersøgelser, da det ikke altid er de samme afdelin-ger/sygehuse der indgår og at det ikke altid har været præcist de samme in-fektionstyper man har målt på.

Tal fra de danske landsprævalensundersøgelser viser således, at ca. 8-10 %af indlagte patienter har en sygehuserhvervet infektion. Omregnet svarer dettetil ca. 90.000 infektioner årligt.Der eksisterer ikke danske tal over dødsfald relateret til sygehuserhvervede in-fektioner. Europæiske og amerikanske estimater indikerer omregent til danskeforhold 700-1.000 årlige dødsfald forårsaget af sygehuserhvervede infektioner.Estimatet skal dog tages med meget betydelige forbehold, da grundlagetstammer fra en anden kontekst end den danske.Det skal samtidig understreges, at sygehuserhvervede relationer ikke kan kob-les til rengøringsindsatsen alene. En lang række faktorer har givet sammenlagten stor betydning for forebyggelsen. Det gælder bl.a. grundlæggende tiltagsom håndhygiejne, desinfektion og sterilisation af udstyr, der anvendes på fle-re patienter. Yderligere relevante faktorer er bl.a. luftkvalitet på operationsstu-er, om forebyggende antibiotikabehandling administreres hensigtsmæssigt,korrekt anlæggelse af kateter og dræn samt isolation af smitsomme patienter.Særligt håndhygiejne anses for den vigtigste enkeltstående faktor til forebyg-gelse af sygehuserhvervede infektioner.”Jeg kan henholde mig til Statens Serum Instituts bidrag.

2003

2008

2009 forår 2009 efterår 2010 forår