Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Talepapir, samråd den 24. november, SUU
Spørgsmål Q: Regeringen har med sin genopretningsplan besluttet at nedsættetilskuddet til høreapparater med 10 pct. Hvorledes vil ministeren sikre, at for-slaget ikke ender som en større egenbetaling? Kan ministeren oplyse, hvor storegenbetalingen til høreapparater er i dag?
Spørgsmål R: Hvad kan grunden være til, at alle kommuner får en faktura på6230 kr., uanset om det er et billigt høreapparat eller et lidt dyrere apparat, derleveres fra private leverandører, og at det ikke er muligt for kommunerne at fåen faktura, hvor de enkelte elementer (høreprøve, apparat og tilpasning m.v.) erprissat? Vil ministeren sikre, at de enkelte ydelser prissættes også på høreappa-ratområdet?
Spørgsmål S: Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ikke tidligerehar taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen til høreapparater.
Der er stillet to spørgsmål om tilskudsordningen på høre-apparatområdet til mig, nemlig spørgsmål Q og R, og etfælles spørgsmål, spørgsmål S, til indenrigs- og sundheds-ministeren og mig. Jeg vil svare på dem et ad gangen, menjeg vil gerne starte bagfra, altså med spørgsmål S.
I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tid-ligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningenpå høreapparatområdet.
2
Og til det kan jeg bare sige, at det har vi rent faktisk ogsågjort.
Tilskudsordningen blev indført i år 2000 under den tidlige-re regering for at sikre borgere med høretab en hurtig ogfleksibel måde at få et høreapparat på. Baggrunden var delange ventelister i det offentlige, hvor man kunne risikereat vente op mod to år på at komme i behandling.
Efterfølgende i 2002 var alle partier - dog med undtagelseaf Enhedslisten – enige om at hæve tilskuddet fra 3.000 kr.til 5.000 kr. pr. apparat. Tilskuddet blev hævet for at mind-ske egenbetalingen, så borgerne fik et mere reelt frit valg.Man havde med det lave tilskud desuden heller ikke set denønskede effekt på ventelisterne i det offentlige.
I 2007 blev der i et samarbejde mellem Socialministeriet,Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Finansministeriet la-vet et udkast til en budgetanalyse, hvor området blev gen-nemgået. Der blev i den forbindelse foretaget en sammen-ligning af priserne ved udlevering af høreapparat i offent-ligt og privat regi.
De tal, som vi fik frem, viste, at der ikke var noget, der pe-gede på, at der samlet set ville være en besparelse for det
3
offentlige ved at udlevere høreapparaterne i offentligt regifrem for i privat.
Det betød, at arbejdet blev indstillet. Regeringen har altsåogså tidligere kigget på området. Det har været i fokus vedflere lejligheder. Og som I ved valgte vi at nedsætte til-skuddet med genopretningspakken. Det er kun få dage si-den, at vi førstebehandlede forslaget i salen.
Det er dog vigtigt for mig også at få slået fast, at der er rig-tig mange borgere, der har haft gavn af tilskudsordningen.Men de voksende udgifter på høreapparatområdet og denhøje aktivitet er helt og aldeles uacceptabel, hvis det ikke eret udtryk for et reelt stigende behov for høreapparater i be-folkningen.
Indenrigs- og sundhedsministeren og jeg besluttede lige ef-ter sommerferien at igangsætte en kulegravning af området.Her skal der fokus på udgiftskontrol, gennemsigtighed ogkvalitet.
Kulegravningen skal være færdig i begyndelsen af det nyeår, og den skal bruges til at vurdere den fremtidige organi-sering og indsats på området.
4
I forhold til spørgsmålet om egenbetalingen, nemligspørgsmål Q, ved vi ikke, hvad egenbetalingen på et privatudleveret høreapparat er i dag. Det hænger ganske enkeltsammen med, at egenbetalingen afhænger af prisen på dethøreapparat, som borgeren vælger.
Men vi har tal, der viser at en stor del af de borgere, dervælger at få deres høreapparat udleveret i privat regi, væl-ger et dyrere apparat end det, der kan rummes inden for til-skuddet. Og dermed påtager borgerne sig jo allerede i dagen egenbetaling. Der er altså masser af borgere, der ønskerapparater af højere standard end det, der kan rummes indenfor tilskuddet.
Med genopretningspakken nedsætter vi nu tilskuddet tilprivat udleverede høreapparater med 10 pct., og så kan manspørge sig selv, om det ikke vil give øget egenbetaling?
Vi har tal, der viser, at gennemsnitsprisen på indkøb af ethøreapparat i offentligt regi er steget med ca. 10 pct. i peri-oden fra 2002 til 2009, mens det offentlige tilskud til privatudleverede høreapparater i samme periode er steget medca. 20 pct. Det betyder, at borgerne har kunnet få et dyrerehøreapparat inden for tilskuddets størrelse.
5
Her mener regeringen, at der er rum for at sætte tilskuddetned uden for store serviceforringelser for borgerne.
I forhold til fakturaen fra de private leverandører til kom-munerne, og det er så spørgsmål R, så er det klart at i detilfælde, hvor borgerne vælger et dyrt høreapparat, så vilbeløbet på kommunens faktura i sagens natur ramme til-skudsloftet.
Men man må også huske på, at tilskuddet omfatter mereend betalingen for selve høreapparatet. Tilskuddet skal så-ledes ud over høreapparatet dække høreprøve, tilpasning,service og garanti, og det er inklusiv moms.
Når man ser på tallene for, hvor mange borgere der rentfaktisk vælger et dyrere apparat end tilskuddet, synes jeg iog for sig ikke, at det er svært at forklare, hvorfor fakturaentil kommunen ofte lyder på et beløb, der svarer til tilskuds-loftet.
Men når det så er sagt, så vil jeg også gerne understrege, atjeg tillægger det meget stor vægt, at der sikres gennemsig-tighed på høreapparatområdet i forhold til udspecificeringaf kommunernes tilskud til privat udleverede høreappara-ter. Dette element indgår derfor i kulegravningen af områ-det.
6
Som jeg også har sagt tidligere, så kan vi ikke leve medden høje aktivitet og de voksende udgifter, hvis det ikkeskyldes et reelt stigende behov for høreapparater i befolk-ningen. Derfor skal vi nu have lavet kulegravningen fær-dig, og så må vi vurdere, hvad der skal ske med området.
