SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om, hvad udgifterne vil være ved at give alle børn og unge i alderen 0-18 år mulighed for tilskud til psykologhjælp, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. november 2010 stillet følgendespørgsmål nr. 183 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som her-med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF).Spørgsmål nr. 183:’’Kan ministeren i forlængelse af svaret på SUU alm. del-spørgsmål 24 give etoverblik over, hvad udgifterne vil være ved at give alle børn og unge i alderen0-18 år mulighed for tilskud til psykologhjælp, hvis de lider af let og moderatdepression, angst og OCD. Herudover bedes oplyst hvad man skønner om-fanget af psykologhjælp vil blive.”Svar:Ordningen, hvor det offentlige giver tilskud til psykologbehandling i praksissek-toren for særligt udsatte persongrupper, blev oprindeligt etableret med henblikpå, at visse traumatiske hændelser håndteres, inden de eventuelt udvikler sigtil at blive en behandlingskrævende sygdom. Denne del af ordningen har såle-des et forebyggende sigte og er ikke aldersafgrænset.Senere blev det blev besluttet, at der skulle gives tilskud til psykologbehand-ling af let til moderat depression samt let til moderat angst. Denne del adskillersig fra den oprindelige ordning ved, at der her er tale om behandling af en alle-rede opstået lidelse. Disse behandlinger er målrettet voksne. Og økonomien iordningerne er fastlagt efter beregninger foretaget af Danske Regioner påbaggrund af erfaringer fra forsøg, hvor voksne blev tilbudt psykologbehandling.Kommunerne har efter både sundhedslovgivningen, den sociale lovgivning ogundervisningslovgivningen en forpligtelse til at yde en indsats til børn og ungemed særlige behov - dette sker typisk gennem de pædagogisk-psykologiskerådgivninger og/ el. børne-ungerådgivninger el.lign. Kommunen skal ved be-hov samarbejde med barnets praktiserende læge og, for så vidt angår hjælp tilde børn og unge, der har behov for et mere specialiseret behandlingstilbud,med den regionale børne- og ungdomspsykiatri, herunder de praktiserendebørne- og ungdomspsykiatere. Dette har vi også for nylig fastslået i vores afta-le om satspuljen på sundhedsområdet for 2011-2014.Det fremgår af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens redegørelse om ”Denbørne- og ungdomspsykiatriske virksomhed - den fremtidige tilrettelæggelse”,at ”børne–og ungdomspsykiatrien i sygehusvæsenet varetager de mere kom-plicerede diagnostiske og behandlingsmæssige opgaver. Lettere problemer ogvanskeligheder bør kunne varetages i de primære led i den primære sund-hedstjeneste og af personale i hhv. PPR og Socialvæsen.”

Endvidere fremgår det, at man lægger megen vægt på, at børn og unge medpsykiske problemstillinger varetages af personale med viden og erfaring vedr.psykisk syge børn og unge, samt at behandlingen typisk er tværfaglig, involve-rende flere personalegrupper. Psykologer tilknyttet børne- og ungdomspsykia-triske afdelinger har sådan erfaring, og tilsvarende vil social- og undervis-ningssektorens psykologer have viden og erfaring med børn og unge. Det kanderimod ikke generelt forventes at praktiserende psykologer har specialkund-skaber vedr. børn og unge, herunder vedr. psykopatologi hos børn.For så vidt angår spæd- og småbørnspsykiatri er dette en specialfunktion ihenhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledning.På den baggrund mener jeg, vi bør holde fast i, at samarbejde i kommunen ogmellem kommunen og det regionale sundhedsvæsen om indsatsen for børnog unge med psykiske problemstillinger og dermed sikring af en tværfagligindsats - herunder psykologbehandling, når det er relevant – giver et bedre til-bud til børn end en monofaglig behandling med egenbetaling hos privatprakti-serende psykolog.