Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
934713_0001.png
934713_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 15. december 2010
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
MDA/ J.nr. 2010-8035
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 19. november2010 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr.85 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Skau Bjôrnsson (S).
Spørgsmål nr. 85:”Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med lov om retssikkerhedpå det sociale område § 69, hvis det sociale nævn udtaler, at det ikke er istand til at behandle et spørgsmål vedrørende udmåling af et konkret antaltimer, f.eks. inden for lov om social service § 96, hvis der er tale om en storændring i antallet af timer bevilget til den pågældende borger, f.eks. en re-duktion fra 168 til 100 timer ugentligt?”
Svar:Kommunalbestyrelsen skal som grundlag for afgørelser om hjælp efter § 96 iserviceloven altid foretage en konkret og individuel vurdering af behovet forhjælp med udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare. Der skali vurderingen tages stilling til, om borgeren er omfattet af personkredsen forbestemmelsen, og hvilke funktioner borgeren har behov for at få dækketmed henblik på kunne leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede.Kommunalbestyrelsen skal således sikre, at borgerens behov dækkes.Efter § 69 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdekan de sociale nævn som klageinstans for afgørelser efter serviceloven ef-terprøve retlige spørgsmål.Afgørelser om det generelle serviceniveau i en kommune kan ikke indbrin-ges for det sociale nævn, jf. § 60, stk. 3 i lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område.
2
Hensigten med bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 69 er, at de socialenævns og Ankestyrelsens efterprøvelse af skønsmæssige afgørelser skalsvare til domstolenes efterprøvelse af skønsmæssige afgørelser, jf. be-mærkningerne til lovforslag L 169 2001-02.Efterprøvelse af retlige spørgsmål betyder, at Det Sociale Nævn blandt an-det skal tage stilling til:Almene juridiske spørgsmålFortolkning af den anvendte lovbestemmelse, dvs. af om ord ellerbegreber, der kan give anledning til tvivl, er blevet fortolket korrektOverensstemmelse med forvaltningsretlige principper, som f.eks., atkommunen ikke har forfulgt ulovlige formålSagsbehandlingenDe faktiske omstændigheder, dvs. om sagen er tilstrækkeligt oplystNår en bestemmelse indeholder mulighed for at foretage et skøn, skal DetSociale Nævn endvidere efterprøve:om der er blevet foretaget et individuelt skøn, der er forudsat i lov-givningenom de kriterier, der er blevet anvendt, er lovligeom der er taget uvedkommende hensynhvilke kriterier, der skal indgå i den konkrete vurderingom alle relevante kriterier er inddragetom prioriteringen mellem de valgte kriterier er i overensstemmelsemed almindelige retsprincipper, fx lighedsgrundsætningenom afvejningen er i overensstemmelse med prioriteringsregler, dereventuelt måtte være forudsat i den sociale lovgivning
Det antages, at jo mere indgribende en beslutning er, jo mere intenst vil denskønsmæssige afgørelse blive efterprøvet.Finder et nævn på baggrund af efterprøvelse af alle disse elementer, atskønnet er foretaget lovligt, må nævnet afstå fra at vurdere, hvordan afvej-ningen i øvrigt er blevet foretaget.
Benedikte Kiær/ Karin Ingemann