Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 5. november 2010
MMA/ J.nr. 2010-6585
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. oktober 2010følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 8 (SOUAlm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Frederiksen (S).
Spørgsmål nr. 8:”Hvad er ministerens holdning til, at et stigende antal anbragte børn og ungeflygter fra deres opholdssteder, fordi de føler sig overhørt af myndighederne,jf. Berlingske Tidende den 3. oktober 2010 "Børn flygter fra anbringelsesste-der"?”
Svar:I artiklen angives, at det er tal fra Ankestyrelsen, som dokumenterer en stig-ning i antallet af anbragte børn, som flygter fra deres anbringelsessted. Dajeg ikke er bekendt med de tal, har jeg bedt om en udtalelse fra Ankestyrel-sen. Ankestyrelsen har herefter givet mig dette svar:”I den omtalte artikel fra Berlingske Tidende den 3. oktober 2010”Børn flygter fra anbringelsesstederne” fremgår det, at ”Alene sidsteår, måtte myndighederne erkende, at over 500 anbringelser ikkefungerede efter hensigten, og i 100 tilfælde stak barnet slet og ret affra anbringelsesstedet, viser en opgørelse fra Ankestyrelsen”.Ankestyrelsen kan på baggrund af Berlingske Tidendes gengivelseaf tal fra Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik oplyse følgende:Ankestyrelsen offentliggjorde i september 2010 ”Børn og unge an-bragt uden for hjemmet, kommunale afgørelser, årsstatistik 2009”.Her fremgår det, at 1.070 børn og unge i løbet af 2009 flyttede fra etanbringelsessted til et andet.I 529 tilfælde var skift af anbringelsessted planlagt. Det vil sige, atflytningen var forudset eller forventet i den gældende handleplan forbarnet/den unge. For eksempel kan handleplanen have taget højdefor, at barnet/den unges alder og udvikling efter en given periode vil
2skabe behov for et nyt anbringelsessted. I 499 tilfælde var flytningenuplanlagt – det vil sige, at uforudsete forhold har nødvendiggjort enflytning.Kommunerne har indberettet årsager til, at der blev truffet afgørelseom at ændre anbringelsessted. Her viser tallene, at 206 flytninger i2009 - svarende til 20 procent af alle flytninger med indberettet år-sagsforklaring – skyldtes, at barnet/den unge forlod anbringelsesste-det. Siden 2007 er der sket en stigning i andelen af børn og unge,som forlader anbringelsesstedet fra 17 til 20 procent. Men antals-mæssigt er niveauet det samme som i 2007.Ankestyrelsen kan desuden oplyse, at 303 børn og unge i 2009 blevhjemgivet, selvom formålet med anbringelsen ikke blev opnået. Deter et fald siden 2008, hvor 368 børn og unge blev hjemgivet uden atformålet med anbringelsen blev opnået.”
Jeg kan hertil tilføje, at jeg naturligvis finder det meget uhensigtsmæssigt, atdet forekommer, at anbragte børn forlader anbringelsesstedet.Derfor finder jeg det af afgørende betydning, at børn og unge inddrages oghøres, inden der træffes afgørelse om foranstaltning, jf. servicelovens § 48,herunder om deres holdning til valg af anbringelsessted. Ligeledes finder jegdet yderst vigtigt, at der føres et tilstrækkeligt tilsyn med børn og unge, nårde anbringes, jf. servicelovens § 148, stk. 3, så sagerne følges tæt, og even-tuelle problemer kan foregribes, eller der i samarbejde med barnet eller denunge kan findes et nyt anbringelsessted, hvis anbringelsen ikke fungererhensigtsmæssigt.
Benedikte Kiær/ Lars Møller Christiansen