SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm., om ministeren i forlængelse af samrådet om anbringelser og hjemtagelser den 11. november 2010 vil sende redegørelserne, som ministeren har modtaget fra de ti kommuner m.v., til socialministeren

Rapportens anvendelseDenne rapport er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag.Deloitte påtager sig intet ansvar for andres anvendelse af rapporten. Kopiering af rappor-ten, helt eller delvis, må i hvert enkelt tilfælde kun ske med tydelig kildeangivelse.KontaktSpørgsmål til denne rapports indhold kan stiles til:Mette Lindgaard, partner, tlf. 36 10 26 53Morten Ry, partner, tlf. 36 10 26 56.Om Business Consulting – Fra ide til virkelighedBusiness Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation,kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiskemålsætninger. Vi kender den offentlige og private sektor til bunds og kombinerer voresfaglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i kompleksemiljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie tilimplementering.Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte afydelser og kombinerer konsulentrollen i Business Consulting med Deloittes kompetencerinden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at fåintegrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver.Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udviklerog deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineretmed systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altidtager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremti-den kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver.Om DeloitteDeloitte leverer ydelser inden for revision, skat, consulting og financial advisory til bådeoffentlige og private kunder i en lang række brancher. Vores globale netværk med med-lemsfirmaer i mere end 140 lande sikrer, at vi kan trække på stærke kompetencer forudenen dybtgående lokal indsigt, når vi skal hjælpe vores kunder overalt i verden. Deloittesmere end 170.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.Deloittes medarbejdere understøttes af en virksomhedskultur, der fremmer integritet ogmerværdi til kunderne, en forpligtelse over for hinanden og en styrke gennem forskellig-hed. De arbejder i et miljø præget af konstant udvikling, udfordrende oplevelser og beri-gende karrieremuligheder. Deloittes medarbejdere arbejder målrettet på at styrke ansvar-lighed, opbygge tillid og sikre positiv indflydelse i deres lokalsamfund.Deloitte Touche Tohmatsu LimitedDeloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskabmed begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgøren separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for enudførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og detsmedlemsfirmaer.

1. Opsamling1.1 BaggrundAf Ankestyrelsens anbringelsesstatistik for 2009 fremgår det, at kom-munerne i 2009 i gennemsnit anbragte 20 procent færre børn og ungeuden for hjemmet1. Antallet af nye afgørelser om anbringelse faldt så-ledes med 697 afgørelser fra 2008-2009. Heraf står ti kommuner for334 af afgørelserne, svarende til cirka 48 procent. Det drejer sig omkommunerne København, Aalborg, Århus, Lolland, Faaborg-Midtfyn,Høje-Taastrup, Brøndby, Vejen, Kolding og Aabenraa.På baggrund heraf skrev socialministeren til disse ti kommuner og baddem beskrive, hvad der ifølge deres vurdering er årsagerne til udvik-lingen, og hvad der i kommunerne er iværksat af forebyggende initia-tiver på området. Hovedlinjen i de ti kommuners besvarelser var, atnedgangen i afgørelser om nyanbringelser fra 2008-2009 er sket medafsæt i en bevidst og tilstræbt omlægning af indsatsen på området.Som opfølgning på kommunernes besvarelser besluttede Socialmini-steriets Kontor for Børn at besøge fire af de ti kommuner: København,Lolland, Kolding og Faaborg-Midtfyn. I den forbindelse bad Social-ministeriet Deloitte om bistand til gennemførelse af og afrapportering iforbindelse med besøgene. Baggrunden for udvælgelsen af disse firekommuner var dels en demografisk spredning, dels at de alle fire hararbejdet strategisk med anbringelsesområdet.Besøgene i de fire udvalgte kommuner blev gennemført i uge 40 og 412010. Ved besøgene deltog en kontorchef eller souschef, to medarbej-dere fra Socialministeriets Kontor for Børn og en konsulent fra Deloit-te. Besøgene var tilrettelagt som heldagsbesøg, hvor der var mulighedfor drøftelser med relevante medarbejdere og chefer fra forvaltninger-ne samt besøg på relevante tilbud/institutioner i kommunen.FormålFormålet med at besøge de fire udvalgte kommuner var, at Socialmini-steriet kunne få mulighed for at øge indsigten i og indsamle viden omden omlægning af indsatsen fra anbringelser til forebyggelse eller al-ternativer til anbringelser, der sker i nogle kommuner.Endvidere var formålet, at besøgene kunne danne grundlag for en vi-dere dialog mellem kommunerne og Socialministeriet, så ministerietpå sigt kan følge udviklingen på området tættere.

AfrapporteringVed besøgene i de fire kommuner er der blandt andet sat fokus på ud-viklingen i anbringelser, strategiske tiltag på området for udsatte børnog unge, kommunernes organisering af området, de centrale indsatser,der er iværksat lokalt, samt opfølgning og effektmåling.Nedenfor samles der op på udviklingen i anbringelserne samt de tvær-gående tendenser og forskelle de fire kommuner imellem. I forhold tilde konkrete tendenser og tiltag i de enkelte kommuner nævnes dissekort og beskrives mere detaljeret i de efterfølgende kommunebilag.Herudover vil der, hvor det er relevant, ske en perspektivering i for-hold til de fire kommuner, der indgår i KeK-projektet, hvor der ligele-des arbejdes med anbringelsesområdet.Afrapporteringen omfatter således:En opsamling på tværgående temaer, herunder udvikling i anbrin-gelser, strategiske tiltag samt opfølgning og effektmåling.En række bilag: (1) En kort beskrivelse af hver af de fire kommu-ner og deres erfaringer med omlægning af indsatsen på anbringel-sesområdet og det forebyggende arbejde, (2) En kort tværgåendebeskrivelse af kommunerne i forhold til en række socioøkonomiskefaktorer, (3) Et bilag, der præsenterer udviklingen i forhold til for-anstaltningstyper og anbringelsesårsager og (4) Et bilag, der sam-menfatter tværkommunale nøgletal fra de fire kommuner om so-cioøkonomiske forhold, økonomi på området samt anbringelser.

Denne tendens ses også i de fire kommuner, men dog med nogen vari-ation. Hvor der i København er sket et markant fald over de tre år, erder i de øvrige kommuner sket en stigning fra 2007 til 2008 og herefteret fald til 2009.De tre kommuner (Kolding, Faaborg-Midtfyn og Lolland) er allesammenlægningskommuner og fremhæver som årsag til stigningen ogdet efterfølgende fald blandt andet, at de i forbindelse med kommunal-reformen oplevede en pukkel i antallet af sager. Herudover peges derpå, at mediesager på børneområdet bidrog til at skabe en stigning iantallet af underretninger.I forhold til den fremadrettede udvikling forventer kommunerne ikkegenerelt, at tendensen med faldende anbringelsestal kan fortsætte isamme takt, men de håber dog på, at der gennem forebyggende foran-staltninger fortsat vil være et fald i antallet af nye sager.Ser man på antallet af anbragte per 1.000 0-22-årige, er det tydeligt, atFaaborg-Midtfyn, Kolding og København ligger omkring landsgen-

Udgifter til anbringelser og forebyggelseKommunerne har haft en bevidst strategi om at sætte fokus på fore-byggende tiltag og søge løsninger i nærmiljøet, dog med forskelligtfokus og indhold, hvilket beskrives nærmere i næste kapitel. Ser manpå udgifterne til henholdsvis anbringelse og forebyggelse, er der storforskel på kommunerne. Tabellen nedenfor viser udgifterne per 0-22-årig i 2009, og som det fremgår, ligger Kolding under landsgennem-snittet i forhold til både anbringelse og forebyggelse, mens Faaborg-Midtfyn ligger stort set på landsgennemsnittet, og København liggernoget over gennemsnittet. Lolland skiller sig her ud ved at have overdobbelt så høje udgifter til anbringelse i forhold til landsgennemsnittet.Dette er dog ikke overraskende i betragtning af det høje anbringel-sestal, mens udgifterne til forebyggende foranstaltninger per 0-22-årigligger 32 procent over landsgennemsnittet.Udgifter til henholdsvis anbringelser og forebyggende foranstaltninger per 0-22-årig (2009)Udgifter (kr.),Udgifter (kr.), forebyg-anbringelsergende foranstaltninger6.3482.517Landsgennemsnit6.4342.551Faaborg-Midtfyn5.4151.939Kolding8.0702.979København14.3333.324LollandKilde: KL’s Benchmarkingværktøj, 2009.

Socioøkonomiske forholdAntallet af afgørelser hænger naturligvis også sammen med de socio-økonomiske forhold, og de fire kommuner adskiller sig meget på cen-trale parametre som for eksempel indbyggertal, befolkningssammen-sætning, beskæftigelsesgrad, uddannelsesniveau m.m. København haren højere ledighedsgrad end de øvrige kommuner, men også et højereuddannelsesniveau og en lavere andel af førtidspensionister og borgerepå sygedagpenge. Faaborg-Midtfyn og Kolding ligger tættere pålandsgennemsnittet i forhold til både arbejdsløshed, uddannelsesniveausamt andel førtidspensionister og sygedagpengemodtagere, mens Lol-land har en relativt høj arbejdsløshed, flere førtidspensionister og sy-gedagpengemodtagere og lavere uddannelsesniveau end de øvrige.Dette beskrives nærmere i bilag 2 og 4.

1.4 Centrale tendenser og forskelleDe fire kommuner har alle arbejdet med at udvikle indsatsen i forholdtil udsatte børn og unge. Faldet i antallet af sager om anbringelse erdog i varierende grad et resultat af en bevidst prioritering af andre for-anstaltningstyper.Alle kommunerne har oprettet nye kommunale foranstaltninger medfokus på konkrete målgrupper og indsatser i nærmiljøet. Der er dogstor forskel på, om der har været en konkret strategi eller politiske målsom grundlag for at prioritere forebyggende foranstaltninger, og ihvilket omfang der samtidig er sket en styrkelse af myndighedsrollen.Nedenfor præsenteres tværgående tendenser og forskelle på henholds-vis det politiske niveau, forvaltningsniveau og leverandørniveau.

Som tidligere nævnt har kommunerne alle et mål om at nedbringe an-tallet af anbringelser og sætte fokus på forebyggelse og tidlig indsats.Der er dog forskel på, hvor tydelige disse mål er, og hvorvidt de har enklar politisk forankring.Børnepolitikker og strategierI både Københavns, Faaborg-Midtfyn og Lolland kommuner er derstort politisk fokus på området for udsatte børn og unge, og der ses enklar sammenhæng mellem de tiltag, der iværksættes, og de politiskemål på området. I Københavns Kommune er der for eksempel udvikleten strategi for området for udsatte børn og unge, mens der i Faaborg-Midtfyn Kommune er arbejdet målrettet med implementeringen afkommunens børnepolitik i praksis. I begge kommuner har de politiskemål fokus på at styrke den tidlige og forebyggende indsats og indsatseri nærmiljøet. I Kolding og Lolland kommuner er de politiske mål knapså tydelige i udviklingen.ServiceniveauerSamtidig er der i Faaborg-Midtfyn Kommune, men også i Købehavnsog Lolland kommuner arbejdet med at udvikle politisk godkendte ser-viceniveauer, der kan fungere som en fælles ramme for indsatsen ogbidrage til styringen af området. Herigennem oplever kommunerne, atde har fået et mere ensartet serviceniveau og bedre styring af udgifter-ne.Også i Kolding Kommune overvejes det at udarbejde et serviceniveaupå anbringelsesområdet. Dette arbejde er dog ikke igangsat.

Bedre sagsbehandlingFaaborg-Midtfyn, Københavns og Lolland kommuner har arbejdetmed at skærpe myndighedsrollen. I Faaborg-Midtfyn og Københavnskommuner er der blandt andet sket en specialisering af visitationen, ogder er en mere tydelig ansvars- og rollefordeling mellem myndighedog leverandør. Samtidig er der sket en udvikling af udredningen i rela-tion til børn og unge med henblik på at sikre en god matchning af be-hov og foranstaltninger samt grundlag for at kunne følge op på mål ogresultater.Herudover har flere af kommunerne arbejdet med at integrere økono-miske overvejelser i sagsbehandlingen, således at sagsbehandlerne ihøjere grad også overvejer økonomien, når de skal iværksætte foran-staltninger. I både Kolding og Faaborg-Midtfyn kommuner fremhævesdette som vigtigt for at tilgodese en økonomisk styring af området.

Organisering af myndighedsfunktionerneDe fire kommuner har alle adskilt myndighedsopgaverne fra leverin-gen af ydelserne og samlet myndighedsopgaverne i enheder, der typiskdækker et geografisk område.De tre sammenlægningskommuner (Kolding, Faaborg-Midtfyn og Lol-land) har i forbindelse med kommunalreformen arbejdet med harmoni-sering af serviceniveau, arbejdsgange og kulturer.I forhold til den konkrete tilrettelæggelse er der lidt variation kommu-nerne imellem. I Faaborg-Midtfyn Kommune fastlægges antallet afsager efter antallet af børn, og sagsbehandlerne har her ansvar for 50børnesager. I Lolland Kommune har man blandt andet for at tiltrækkeog fastholde medarbejdere sat antallet af familiesager ned til 40 sagerper sagsbehandler, mens sagsbehandlerne i Kolding Kommune haransvar for 45 sager. I Københavns Kommune er der flere sagsbehand-lere involveret i sagerne, idet § 50-undersøgelserne varetages af etsagsbehandlerteam, mens tildeling og opfølgning ligger hos et andetteam, der igen har fokus på enten børn eller unge.Antallet af sager, som den enkelte sagsbehandler har ansvar for, harstor signalværdi. Dog viser erfaringerne fra de fire kommuner og fraKeK-kommunerne, at der typisk ikke skelnes mellem sagstyngder,hvorfor der kan være meget stor forskel på den reelle belastning i for-hold til sagsbehandlerne.Opfølgning og effektmålingDet er fast procedure i alle fire kommuner, at der skal følges op påsagerne hvert halve år. Dog er der kun i mindre omfang opstillet ope-rationelle mål for indsatsen, og der følges derfor kun i begrænset om-fang op på resultater og effekter.I Københavns Kommune er der udviklet en metode til at måle udvik-lingen af børns og unges kompetencer: forandringskompasset. Foran-dringskompasset skal anvendes til at følge udviklingen hos det enkeltebarn/unge i forhold til sundhed, venner/netværk, familierelationer,kriminalitet, impulskontrol, fritidsliv, sproglig udvikling, skolegang,misbrug og praktiske færdigheder. Gennem anvendelsen af metoden erdet muligt at måle effekten af indsatsen på individniveau mere syste-matisk i forhold til de ti parametre. Metoden er ikke fuldt implemente-ret endnu. Forandringskompasset tager udgangspunkt i Outcome Star,der anvendes i blandt andet Storbritannien til at understøtte opfølgningog effektmåling på udsatteområdet. De øvrige tre kommuner efter-spørger redskaber til at understøtte effektmåling.Dette billede genfindes i KeK-kommunerne, hvor der arbejdes med atudvikle individbaserede monitoreringsmetoder, der kan understøtte enløbende og systematisk opfølgning på indsats, målopfyldelse og effekt.Dette arbejde tager udgangspunkt i ICS.

Effektmålingen på området for udsatte børn og unge forudsætter dog,ud over metoder til at måle effekter, at der anvendes fælles begreber tilat beskrive målgrupper og indsatser, og at der opstilles mere operatio-nelle mål, således at det er muligt at følge op på, om indsatsen virkerefter hensigten.De udfordringer, som de fire kommuner har i forhold til at fastsætterammer for området for udsatte børn og unge gennem serviceniveauer,overvejelser om nye lokale tilbud, skærpelse af sagsbehandlingen ogopfølgningen i sagerne samt en mere stram økonomisk styring, er ge-nerelle for de danske kommuner.Også de fire KeK-kommuner står med disse udfordringer, og erfarin-gerne herfra og fra blandt andet analysen af plejefamilieområdet viser,at det er væsentligt at have fokus på organiseringen og kulturen blandtmedarbejderne, kontinuiteten i sagerne og opfølgning på resultater,hvis der skal ske en prioritering af den tidlige og forebyggende indsatssamt effektmåling i praksis. Styringen søges endvidere styrket gennemtakstfinansieringer af de kommunale tilbud.

Alle fire kommuner har arbejdet med at udvikle indsatsen på leveran-dørniveau. Der er igangsat nye tiltag, og der er flere steder sket en pri-oritering af særlige målgrupper, for eksempel unge familier og unge.Kommunale tilbud med fokus på forebyggelse og indsatser i nær-miljøetAlle fire kommuner har oprettet særlige børnehuse eller familiecentre,der kan være en samlet ramme for forebyggende tiltag.Denne tendens genfindes i KeK-kommunerne, der også i vidt omfangopretter egne kommunale tilbud med en fælles ramme i et familiecen-ter, børnehus eller lignende.Disse kommunale tilbud varetager typisk familiebehandling, særligetilbud til unge familier og gravide m.m. Herudover har de kommunalebørnehuse typisk manualbaserede tilgange som for eksempel De Utro-lige År (DUÅ) og anvender metoder til afdækning af ressourcer i net-værk og familie med henblik på at sikre øget ejerskab og dermed mereholdbare løsninger, for eksempel familierådslagning og sikkerhedspla-ner, herunder med henblik på at afdække ressourcerne i familie ognetværk.Centrale projekter og tiltagKommunerne deltager i flere centrale tiltag med fokus på at styrkeindsatsen for sårbare børn og unge og deres familier. Herunder delta-ger flere af kommunerne i De utrolige år (DUÅ), der er målrettet fami-lier med opdragelsesvanskeligheder, samværsproblemer, udadreage-rende børn m.m. DUÅ gennemføres som et kursus, hvor 10-12 foræl-

1.1 Faaborg-Midtfyn Kommune1.1.1 Udvikling i anbringelserFaaborg-Midtfyn Kommune har et markant fald i antallet af afgørelserom anbringelse fra 48 afgørelser i 2008 til 22 afgørelser i 2009 og 8 iførste halvår af 2010.3Kommunen vurderer dog, at kommunesammenlægningen i 2007 kanforklare, at antallet af afgørelser steg med 38 procent fra 2007 til 2008(pukkel i 2008) og igen er faldet i 2009 (harmonisering af praksis).Antallet af afgørelser om anbringelse forventes fremadrettet at ligge pået stabilt niveau for udsatte børn og unge, hvorimod der er en forvent-ning om stigning i anbringelser som følge af handicap hos børn/unge.Forventningen forklares ved, at for eksempel for tidligt fødte børn ilangt højere grad overlever, men ofte har disse børn medfødte handi-cap. Desuden har kommunen som følge af en intensivering i forhold tilde forebyggende indsatser oplevet en stigning i udgifter til forebyggel-sesområdet på cirka 13 procent fra 2008 til 2009.4I forhold til antallet af anbragte børn og unge har der været en merekonstant vækst, hvor der i 2007 var 254 anbragte, i 2008 var der 296og 291 i 2009.5Antallet af anbragte per 1.000 0-22-årige er i 2009 lidt højere i Faa-borg-Midtfyn Kommune (9,92) end gennemsnittet for hele landet(8,18).6Kommunens anbringelseskvotient er 0,2 procentpoint højereend landsgennemsnittet.7Nettodriftsudgifterne til børneområdet i 2009 var i Faaborg-MidtfynKommune 9.590 kr. per 0-22-årig, hvilket stort set er på niveau medlandsgennemsnittet.Desuden var kommunens udgifter til anbringelser i 2009 6.434 kr. per0-22-årig og til forebyggende foranstaltninger 2.551 kr. per 0-22-årig,hvilket ligeledes svarer til landsgennemsnittet.8Fra 2007 til 2009 er der en stigning i andelen af anbringelser af børn ialderen 12-14 år, mens der i samme periode ses et fald i andelen af

anbringelser af børn i alderen 15-17 år. Desuden har der fra 2007 til2009 været en markant stigning i andelen af afgørelser om anbringelseaf drenge fra 43 procent i 2007 til 82 procent i 2009 mod et fald i afgø-relser om anbringelse af piger.Endvidere har der i denne periode været et fald i andelen af afgørelserom anbringelse på døgninstitutioner og i kommunale døgntilbud, mensder har været en stigning i afgørelser om anbringelse på kost- og/ellerefterskoler og socialpædagogiske opholdssteder.9Billedet af de tre hyppigste årsager hos barnet/den unge og i hjemmettil en anbringelse har i Faaborg-Midtfyn Kommune været uændret iårene 2007-2009. Således er de tre hyppigste årsager i hjemmet vold-som disharmoni i hjemmet, misbrug hos forældrene og utilstrækkeligomsorg. De tre hyppigste årsager hos barnet/den unge er skoleproble-mer, problemer med udadreagerende adfærd og problemer i fritid ogvenskaber.

1.1.2 Strategiske tiltagFaaborg-Midtfyn Kommune tager i styringen og udviklingen af børne-og ungeområdet udgangspunkt i intentioner og mål i den sammenhæn-gende børne- og ungepolitik.Der har generelt været et politisk ønske i kommunen om at reducereudgifterne på anbringelsesområdet, herunder at intensivere det fore-byggende og inkluderende arbejde samt en empowerment-tilgang, deromfatter mobilisering af egne ressourcer hos såvel den enkelte som ifamilie og netværk. Kommunen har således gennem de seneste år ar-bejdet med at etablere differentierede lokale tilbud. Eksempler på dissetiltag præsenteres nedenfor.Derudover har kommunen i 2007 udarbejdet en handleguide, der be-skriver roller og ansvar på området. Desuden omfatter handleguidenBørnelinien, der indeholder retningsgivende anvisninger om niveauetfor service samt fælles begreber.Endelig har der se seneste år været arbejdet intensivt med underretnin-ger, hvilket har resulteret i en markant stigning i antal underretningerfra 188 i 2007 til 706 i 2009. Denne indsats indgår som led i kommu-nens forebyggende indsats.

Alle underretninger modtages i Fagsekretariatet, hvor der gennemføresen forvisitation med deltagelse af lederen, en sekretær og en konsulent.Hensigten med forvisitationen er øget specialisering og harmonisering.Sagsbehandlergruppen modtager sagen, hvis Fagsekretariatet vurderer,at der skal udarbejdes en § 50-undersøgelse. Hver rådgiver har maksi-malt 50 børnesager (i modsætning til familiesager, hvor der kan væreflere børn per sag).Kommunen har haft fokus på den faglige udvikling, herunder at arbej-de ud fra, at økonomisk bevidsthed er en del af sagsbehandlernes fag-lighed. Rådgiverne har således været gennem udannelse, ligesom derer blevet implementeret nye metoder, for eksempel refleksionsmodel-len Diamanten. Modellen opstiller seks diskurser: faglig, politisk, øko-nomisk, videnskabelig, juridisk og etisk. Rådgiverne skal gennemgåalle seks diskurser som led i beslutningen om indsatsen for barnet ogfamilien.Endelig har kommunen ændret tilgangen i PPR’s arbejde, således atudgangspunktet i højere grad er børnenes ressourcer frem for udfor-dringer. Formålet er, at kommunens fokus på inklusion også understøt-tes af PPR’s indsats på området.

1.1.4 Centrale indsatserFamilierådslagningFamilierådslagning organiseres af ensamordner, der sammen med foræl-drene og barnet/den unge planlæg-ger og arrangerer familierådslagnin-gen. Samordneren er en person, derer ansat til denne opgave, men somer uafhængig af børne- og ungeråd-givningen. Samordneren kender ikkebarnet og familien i forvejen.Samordnerens opgave er at udarbej-de en plan for familierådslagningenog sammen med forældrene og bar-net/den unge finde frem til, hvemman ønsker, der skal deltage i fami-lierådslagningen. Samordneren besø-ger netværket inden familierådslag-ningen og er vært for mødet.Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune,2010.

FamilierådslagningSom led i empowerment-tankegangen anvender Faaborg-MidtfynKommune i stigende grad familierådslagning som metode til at sikre,at netværk og slægtsressourcer sættes i spil. Udviklingen i antal fami-lierådslagninger er steget fra 28 i 2008 til et forventet antal på 116 i2010.Familierådslagning er en metode, hvor familien og andre personer ibarnets/den unges private netværk samles for at udarbejde en plan for,hvad der skal ske omkring barnet/den unge. Et tilbud om familie-rådslagning gives, når der i en familie er bekymring over eller fare foret barns sundhed, trivsel og/eller udvikling.Målet med og forventningen til metoden er, at der gennem en systema-tisk afdækning af ressourcerne i netværket kommer nye og mere hold-bare løsninger ud, blandt andet fordi børnene og familien/netværkethar større ejerskab til løsningerne. Kommunen oplever gode resultatermed metoden, og ifølge kommunens brugerundersøgelse er 72 procentaf de adspurgte familier tilfreds med deres familierådslagning. Desu-den oplever kommunen, at der ved hjælp af metoden findes nye krea-tive løsninger, ligesom der gennemgående opleves færre sammenbrudi anbringelser, der er iværksat som følge af en rådslagning.

Senest er der i kommunen rejst politisk krav om, at hver enkelt social-rådgiver skal gennemføre minimum tre rådslagninger i 2011.Case: FamilierådslagningEn dreng på 13 år har ikke gået i skole i lidt over et halvt år. Han opholder sigudelukkende hjemme ved sin mor, hvor han spiller computer hele dagen og nat-ten. Han er bleg og har intet spil i øjnene. Moderen er flyttet fra faderen noglemåneder forinden og ønsker ikke faderen inddraget, da hun oplever ham voldsom.Moderen oplyser, at hun har det svært psykisk og er blevet undertrykt i forholdettil faderen gennem mange år. Drengen har social angst og bliver medicineret fordet.Familien tilbydes familierådslagning, der bliver en radikal ændring for drengen oghans familie. Familien beslutter, at drengen skal flytte hjem til sin far, at han skalstarte i skole igen og tage en klasse om, og at han skal ud hver dag. Desuden skalfaderen fungere som kontaktperson for drengen.Drengen er flyttet hjem til sin far, der stiller krav på en fornuftig og omsorgsfuldmåde. Drengen kommer i skole hver dag og cykler selv hjem. Han er stille og ro-ligt begyndt at få farve i kinderne. Drengen trives. Moderen har fået tillid til fade-ren og får mere plads til at arbejde med egne vanskeligheder, nu hvor drengenikke længere bor hos hende.Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010.

BørnehuseFaaborg-Midtfyn Kommune har etableret tre lokale børnehuse medplads til 30 børn/unge. I disse huse foregår såvel forebyggende arbejdesom anbringelser. Målgruppen for børnehusene er som udgangspunktunge mellem 12 og 18 år med en bred vifte af lettere psykosocialeproblemer, men tilbyder også udslusning og efterværn op til det 23. år.Børnehusene har både permanente og akutpladser.Målet med tilbuddet er at sikre behandlingstilbud i nærmiljøet, hvorogså forældre og netværk kan inddrages. Børnehusene arbejder ud frasystemisk tænkning, anerkende pædagogik og relationsarbejde, derblandt andet tager udgangspunkt i tæt forældresamarbejde. Kommunenhar gode erfaringer med disse differentierede lokale tilbud.Case: BørnehuseEn ung pige, som børne- og ungerådgivningen i forvejen er bekendt med, da der eriværksat foranstaltninger for pigen, er blevet gravid. Pigens mor kan ikke varetageomsorgen for både datteren og det kommende barnebarn. Det besluttes derfor atanbringe den gravide pige i børnehuset for at kunne støtte hende både inden ogefter fødselen.Desuden blev der afholdt en familierådslagning, hvor det blev drøftet, hvordan dengravide pige bedst muligt kunne støttes i at bo i børnehuset med barnet.Den gravide pige bor nu i børnehuset, hvor der er lagt en handleplan. Der skalblandt andet arbejdes på en tæt tilknytning barnet og den unge mor imellem, ogbarnet skal derfor primært have fysisk kontakt med moderen og den nærmestefamilie. Desuden skal pigen have hjælp til at skabe struktur, regelmæssighed og rofor barnet.Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010.

planer, således at indsatsen kan justeres, såfremt der ikke opnås deforventede resultater.Desuden måler kommunen på en række faktorer, der blandt andet an-vendes til kvartalsvise afrapporteringer til Børne- og Undervisnings-udvalget. For eksempel måles der på sagsbehandlingstider, antallet afunderretninger m.v.Endelig gennemfører kommunen brugerundersøgelser af blandt andetindsatsen omkring familierådslagning.Kommunen har et ønske om at følge op på effekterne af familie-rådslagning og andre indsatser på området, ligesom det er et ønskes atfølge op på, hvad der sker børnene, efter anbringelsen er ophørt.Kommunen efterspørger i den forbindelse redskaber til effektmåling.

1.2 Kolding Kommune1.2.1 Udvikling i anbringelserKolding Kommune har haft et markant fald i antallet af afgørelser omanbringelse fra 72 afgørelser i 2008 til 57 i 2009. Kommunen fremhæ-ver dog, at dette fald er resultatet af, at kommunen efter kommunalre-formen har oplevet en pukkel af sager i 2008, hvor antallet af afgørel-ser steg med 25 procent i forhold til 200710.Dette vurderer kommunen blandt andet skyldes, at daginstitutioner,skoler m.m. har forholdt sig afventende i perioden omkring kommu-nalreformen. Endvidere oplevede Kolding Kommune i 2008 flere sa-ger vedrørende overgreb på børn, og dette sammen med Tøndersagenvurderes at være medvirkende til en stor stigning i antallet af underret-ninger, der for en stor dels vedkommende førte til omfattende foran-staltninger, herunder anbringelser.I første halvår af 2010 har der været 34 nye sager om anbringelse11, ogder ses dermed en stigende tendens i anbringelsestallet, der bekræftesaf forvaltningen.Det samlede antal af anbragte udgjorde 241 i 2007, 274 i 2008 og 216i 200912. Kommunen forventer selv, at antallet af helårspersoner vilvære 265 i 2010.Antallet af anbragte per 1.000 0-22-årige er i 2009 lidt højere i Kol-ding Kommune (8,29) end gennemsnittet for landet (8,18).13Kommu-nens anbringelseskvotient er 0,1 procentpoint højere end landsgen-nemsnittet.14Desuden var kommunens udgifter til anbringelser i 2009 5.415 kr. per0-22-årig, hvilket er 14 procent under landsgennemsnittet, mens udgif-terne til forebyggende foranstaltninger samme år var 1.939 kr. per0-22-årig, hvilket ligger 23 procent under landsgennemsnittet.15Andelen af afgørelser vedrørende anbringelse af unge på 12-14 år og15-17 år faldt svagt i perioden fra 2007 til 2009, mens andelen af afgø-relser om anbringelse af særligt 7-11-årige steg.

Der ses fra 2008 til 2009 en stigning i anvendelsen af plejefamilier fra19 til 28 procent af afgørelserne, mens anbringelser på opholdssted ogi døgninstitution falder tilsvarende16.Billedet af de tre hyppigste årsager hos barnet/den unge og i hjemmettil en anbringelse har i Kolding Kommune været forholdsvis stabilt iårene 2007-2009. Således er de tre hyppigste årsager i hjemmet vold-som disharmoni i hjemmet, misbrug hos forældrene og utilstrækkeligomsorg. De tre hyppigste årsager hos barnet/den unge er skoleproble-mer, problemer med udadreagerende adfærd og problemer i fritid ogvenskaber.Der ses en svag tendens til, at andelen af anbringelser med skolepro-blemer som udslagsgivende faktor falder, mens andelen med proble-mer i fritid og venskaber som udslagsgivende faktor stiger.

1.2.2 Strategiske tiltagFor at skabe udvikling og samtidig imødegå et pres på økonomien blevder i 2008 udarbejdet en strategi, der har til formål at optimere driftenog sikre høj kvalitet gennem løbende at følge udviklingen på områdetog tilpasse indsatsen i forhold til de forventede behov.Herudover har Kolding Kommune løbende iværksat initiativer for atkunne styre udviklingen på området for udsatte børn og unge. Herun-der er der tæt budgetopfølgning, konsekvensberegninger og overvejel-ser om alternative løsninger i de konkrete sager, opfølgning i anbrin-gelsessager hvert halve år m.m.Kommunen arbejder med et overordnet mål om, at sociale problemer ividest muligt omfang løses der, hvor de opstår (jf. børnepolitikken), ogat truede børn i videst muligt omfang skal støttes i eget miljø og net-værk. Kommunen indgår for eksempel i De utrolige år (DUÅ) og iPositiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS).Kommunen har oplevet et pres på ressourcerne på området for udsattebørn og unge, som indtil nu er blevet håndteret gennem tillægsbevil-linger. Der har således ikke været store nedskæringer, men der arbej-des med i et længere perspektiv at bremse væksten, blandt andet gen-nem forebyggelse, indsats i nærmiljøet og fokus på mere ressourceef-fektive tiltag.Herudover er der fokus på, at der er behov for nytænkning på anbrin-gelsesområdet, også af hensyn til økonomien, og det overvejes at ud-arbejde et serviceniveau på anbringelsesområdet. Endvidere overvejesdet at takstfinansiere kommunens familiecenter.

1.2.3 OrganiseringOmrådet for udsatte børn og unge er i Kolding organiseret i to geogra-fiske distrikter (nord og syd) med hver sin områdeleder.I hvert distrikt er rådgiverne inddelt i to team, der har ansvar for etmindre geografisk område. Hver rådgiver har cirka 45 familiesager(der kan godt være flere børn i hver familiesag).Efter kommunalreformen er der arbejdet aktivt med at sikre, at der eret fælles sprog blandt medarbejderne, en fælles tilgang til målgrupper-ne m.m. Dette er blandt andet sket gennem udarbejdelsen af målgrup-pebeskrivelser.Der har været en stor udskiftning i rådgivergruppen, og det vurderes atvære en udfordring for området. Kommunen overvejer derfor, hvordande for eksempel gennem kompetenceudvikling og traineeordningerkan fastholde medarbejderne.Det overvejes at indføre en fælles forvisitation, der som udgangspunkt,inden en sag behandles i de fire team, kan sikre en samlet indgang ogensartet sagsbehandling på tværs af de to distrikter og tage noget afarbejdspresset fra de fire rådgiverteam.

1.2.4 Centrale indsatserSmåbørnsteamKolding Kommune har med henblik på at sikre sammenhæng i indsat-sen for de mindste børn oprettet et småbørnsteam, hvor alle relevanteaktører samles på tværs af myndighed og leverandører for at sikre fæl-les løsninger og sammenhæng. Småbørnsteamet mødes ugentligt.Handleplaner for indsatsen over for det enkelte barn udarbejdes i fæl-lesskab på det ugentlige møde, og kommunen oplever virkelig goderesultater af, at alle relevante aktører er samlet og kan tænke i kreativeløsninger, for eksempel for at holde mor og barn samlet. Det vurderes,at denne løsning sikrer mere tværfaglighed, sammenhæng og ejerskab.Det overvejes at oprettet et tilsvarende team på ungeområdet. Der erdog ikke foretaget målinger på effekten.UngekontaktenOver halvdelen af udgifterne til anbringelse anvendes til unge. Derforer der oprettet et særligt tilbud til disse, som forener myndighed ogleverandør. Det betyder således, at medarbejderne både varetager be-handling og myndighedsudøvelse med henblik på at skabe sammen-hæng og kontinuitet for de unge, at sikre, at det er den samme person,den unge skal henvende sig til, og at medarbejderen kan handle med

UngekontaktenUngekontakten blev startet i 2004.Organisatorisk er Ungekontaktenknyttet til Familierådgivning Syd.Det særlige ved Ungekontakten er, atde ansatte både er behandlere (sam-taler af terapeutisk karakter), sags-behandlere, myndighedsudøvere ogudøvere af praktisk pædagogisk støt-te.Målgruppen for Ungekontakten er 14-18-årige (dog op til 23 år). De ungehar typisk problemer som kriminali-tet, stof, alkohol, ensomhed og isola-tion, psykiske problemer, sociale ogkulturelle problemstillinger m.m.Ungekontakten yder individuel be-handling, åben anonym rådgivning,SSP og opsøgende arbejde, efter-værn, koordinatorfunktion i forhold tilungdomssanktion m.m.Kilde: Kolding Kommune, 2010.

det samme. Ungekontakten har 10 konsulenter, der håndterer hver 10-12 børn. Det gode ved modellen er den tætte relation til konsulenterneog muligheden for at kontakte dem både dag og aften (til kl. 22).Case: UngekontaktenSøren på 16 år er hjemmeboende. Hans problemstilling er stofmisbrug og kriminali-tet samt voldsomme familiemæssige konflikter (knivoverfald på faderen, som hanhar fået dom for). Målet for indsatsen i Ungekontakten er at stoppe forbruget afstoffer, udvikle kompetencer til at løse de familiemæssige konflikter, stoppe medkriminalitet og få lagt en uddannelsesplan.Indsatsen fra ungekonsulenten er (ud over akut at stå til rådighed) familiesamtalermed henblik på, at familien lærer konfliktløsning, samtaler for at motivere Søren tilat stoppe sit forbrug af stoffer/adfærd i forbindelse med kriminalitet (kognitiv me-tode og samarbejde med misbrugscenter) samt i samarbejde med UU at støtteSøren i at få kontakt til uddannelsessystemet.Aktuelt har Søren påbegyndt maleruddannelsen. Han har ikke længere noget for-brug af stoffer, og der er ikke længere tale om kriminalitet. Da Søren ikke tagerstoffer længere, er der heller ikke de voldsomme konflikter mellem Søren og foræl-drene.Kilde: Kolding Kommune, 2010.

FamilieudviklingEt ambulant forældrekompetence- ogundersøgelseskoncept.Målgruppen for tilbuddet er gravideog forældre med børn i alderen 0-3år. Herudover omfatter tilbuddetvoksne, der vurderes at have poten-tielle forældreevner, eller hvor detteønskes yderligere undersøgt, samtvoksne, der er vurderet til (medintensiv støtte) at kunne sikre bar-nets sikkerhed, basale omsorg ogbehov i hjemmet.Indsatsen omfatter blandt andetpsykologiske test på forældrene,Parents Preference Test (forældre-stilstest), kognitiv test til vurderingaf det kognitive niveau hos forældre-ne samt observationer af barnetspsykiske udvikling og tilknytningsad-færd m.m.Kilde: Kolding Kommune, 2010.

FamiliecentretKolding Kommune har et familiecenter, der tilbyder en række ydelsertil børn, unge og familier, for eksempel familiebehandling, børneråd-givning, anonym rådgivning, familieudvikling, DUÅ og ung familie påvej (rådgivning til gravide eller nybagte forældre mellem 15 og 25 år).Familiecentrets aktiviteter omfatter blandt andet samtaleforløb, grup-peforløb, psykologisk udredning og behandling, rådgivning og vejled-ning m.m.Case: FamilieudviklingFra fødegangen kommer der en underretning om, at et par udviser en påfaldendeadfærd og er kommet med fjendtlige udtalelser i forhold til barnet, hvilket gør per-sonalet bekymret for, om de evner at varetage den grundlæggende omsorg forbarnet. Forældrene er meget modvillige i forhold til at tage imod støtte, men indvil-ger i, at der fortages en undersøgelse af parrets forældrekompetencer og udvik-lingspotentiale.Undersøgelsen består i, at der gennemføres relevante psykologiske test på foræl-drene, blandt andet AAI-interviewet, der giver faktuelle oplysninger om opvækst-miljøet, omsorgserfaringer, oplevelse af relationen til omsorgsgiveren, tab ogtraumer, tilknytningsstil og refleksiv funktion (mentaliseringsniveau). Der gennem-føres Parents Preference Test (forældrestilstest) og kognitiv test til vurdering af detkognitive niveau hos forældrene, og der udføres daglige observationer af barnetspsykiske udvikling samt tilknytningsadfærd. Sideløbende interveneres der i sam-spillet på forskellige niveauer; rengøring og hygiejne.Forældrene modtager vejledning, og der observeres nu i højere grad på, hvor me-get forældrene på eget initiativ anvender denne vejledning. Barnet trives godt; kandog i situationer være lidt undvigende i kontakten. Det forventes, at undersøgelsenkan afsluttes, men at det fortsat er nødvendigt med en målrettet forbyggende ind-sats.Kilde: Kolding Kommune, 2010.

Der er som udgangspunkt ikke udarbejdet operationelle mål i de enkel-te sager og på tværs. Der følges således ikke systematisk op på målop-fyldelsen i sagerne, og der måles ikke på resultater og effekter på tværsaf sager.Der er en oplevelse af, at oprettede pladser har det med at blive fyldt,også på grund af tilflyttere m.m. Der er fokus på at sikre et forsvarligtniveau, men der savnes mere fast viden om, hvor mange børn, unge ogfamilier der kan indgå i de forskellige tilbud. Hvor mange unge børman for eksempel have som konsulent i Ungekontakten? Der er fast-lagt et niveau, men dette betyder, at der er venteliste til tilbuddet. Deter således ikke klart, hvorvidt der kunne indgå flere unge i Ungekon-takten med henblik på at komme af med ventelisten, og om dette villegive en bedre udnyttelse af tilbuddet samlet set.Kolding Kommune er meget interesseret i at følge op på mål og effek-ter og efterspørger redskaber til dette.

1.3 Københavns Kommune1.3.1 Udvikling i anbringelserKøbenhavns Kommune havde i 2008 et fald i antallet af afgørelser omanbringelser på 14 procent i forhold til 2007. Dette fald ses igen åretefter, hvor der i 2009 er 15 procent færre anbringelser end i 2008, ogdenne tendens ser ud til at fortsætte også i 201017.Kommunen fremhæver, at der i denne periode er arbejdet målrettetmed anvendelsen af forebyggende foranstaltninger, omorganisering ogkompetenceudvikling, blandt andet med henblik på at nedbringe om-fanget af anbringelser.Særligt fremhæver kommunen arbejdet med Familien i Centrum, derer et satspuljeprojekt målrettet familiebehandling med anerkendelse afressourcerne i den udsatte familie, at familiens mål og løsninger sættesi fokus m.m. Et af de eksplicitte mål med dette projekt var at nedbrin-ge antallet af anbringelser, og kommunen vurderer, at dette er lykke-des.Antallet af afgørelser om anbringelser er således faldet fra 473 i 2007til 407 i 2008 og 343 i 2009. I første halvdel af 2010 har der været 146anbringelser, hvilket kan indikere et fald også i år.18Ser man på det samlede antal af anbringelser, er det svagt stigende fra1.179 i 2007 til 1.199 i 2008, mens der i 2009 er 1.196 anbragte19.Antallet af anbragte per 1.000 0-22-årige er i 2009 lidt højere i Køben-havns Kommune (9,29) end gennemsnittet for landet (8,18).20Kom-munens anbringelseskvotient er 0,2 procentpoint højere end landsgen-nemsnittet.21Herudover var kommunens udgifter til anbringelser i 2009 8.070 kr.per 0-22-årig, hvilket er 27 procent over landsgennemsnittet, mensudgifterne til forebyggende foranstaltninger samme år var 2.979 kr.per 0-22-årig, hvilket ligger 18 procent over landsgennemsnittet.22

Ser man på aldersfordelingen for børn, der blev anbragt i perioden2007 til 2009, er fordelingen på aldersgrupper stabil, hvor langt ho-vedparten (71 procent) er over 12 år.23Endvidere anbringes der lidtflere drenge end piger.Der ses en svag stigning i anvendelsen af plejefamilier, som i 2009blev anvendt i knap 10 procent af sagerne24. Niveauet på landsplan erdog dobbelt så højt. Omvendt anvender Københavns Kommune akut-institutioner i større omfang end landet som sådan. Hvor landsgen-nemsnittet for anbringelse på akutinstitution er 6,1 procent af anbrin-gelserne, er niveauet i København 20,8 procent.Kommunen påpeger selv, at der traditionelt har været mange instituti-oner i Københavns Kommune, og at der derfor også har været anbragtmange på institution. Dette forsøges nu ændret gennem en strategiskanvendelse af forebyggende foranstaltninger og andre anbringelses-former.Billedet af de hyppigste årsager hos barnet/den unge og i hjemmet tilen anbringelse har i Københavns Kommune været forholdsvis stabilt iårene 2007-2009. Således er de tre hyppigste årsager i hjemmet vold-som disharmoni i hjemmet, misbrug hos forældrene og utilstrækkeligomsorg. De hyppigste årsager hos barnet/den unge er skoleproblemer,problemer med udadreagerende adfærd og problemer i fritid og ven-skaber.25

1.3.2 Strategiske tiltagKøbenhavns Kommune vedtog i 2009 en strategi for udvikling af ar-bejdet med udsatte børn, unge og deres familier. Strategien hængersammen med kommunens børnepolitik og de overordnede effektmålfor området, der blandt andet handler om at højne andelen af unge, dergennemfører 9. klasse, mindre kriminalitet samt tidligere indsats ogforebyggelse. Strategien peger på fem indsatsområder, herunder:1. Tidlig indsats i forhold til udsatte børn2. Bedre myndighedsarbejde3. Hurtig og insisterende indsats i forhold til uroskabende unge4. Styrkelse af anbringelsesviften5. Udvikling af metoder, ansvarlighed og evidens.

Kommunen har således arbejdet med at forbedre indsatsen for sårbarebørn og unge på en række områder. Herunder er organiseringen afmyndighedsarbejdet i kommunens otte børnefamilieteam ændret medhenblik på at styrke dokumentation, handleplaner, afgørelser, tildelingm.m. i sagsbehandlingen gennem en samling af opgaverne hos hen-holdsvis sagsbehandlere med ansvar for at udarbejde § 50-undersøgelser og sagsbehandlere med særligt ansvar for at identificerepassende foranstaltninger til henholdsvis børn og unge. Kommunenoplever, at denne organisering har højnet niveauet i sagsbehandlingen.Blandt andet sikres der opfølgning i sagerne hvert halve år, og det erlettere at overdrage sager mellem medarbejdere ved personaleudskift-ning.Herudover er der arbejdet med lean, for eksempel i sagsbehandlingen,hvilket vurderes at have ført til større tydelighed og et mere ensartetserviceniveau.Herudover har kommunen sat fokus på forebyggende indsatser og ef-fektmåling. En række af disse tiltag præsenteres nedenfor.

1.3.3 OrganiseringSocialforvaltningen er ansvarlig for at løfte opgaverne i forhold til ud-satte børn og unge, der får særlig støtte. Socialforvaltningen er fra1. januar 2010 organiseret med et bydækkende børnefamiliecenter, derhar det overordnede ansvar for myndighedsopgaverne i forhold til ud-satte børn, unge og deres familier. Det er hensigten, at børnefamilie-centrets otte lokale børnefamilieteam skal arbejde tæt sammen med deetablerede ni institutionscentre, der har til opgave at tilvejebringe kon-krete indsatser og støtteforanstaltninger for de børn og unge, der fårhjælp.

truede børn og unge i alderen 12-15 år og deres familier, samt et kom-petenceudviklingsprogram. Resultaterne fra projektet har gennemgå-ende været positive og opleves generelt at have givet området et fag-ligt løft. Projektet har således haft stor indflydelse på tilgangen til ogindsatsen over for sårbare børn og unge og deres familier. Alle medar-bejdere har i forbindelse med dette initiativ været på udannelse, og derer etableret familiehuse med særligt fokus på familier, hvor forældrenehar vanskeligt ved at drage omsorg, i forbindelse med skilsmisse,samværsproblemer samt hjemgivelse/anbringelse m.m. Indsatsen ermålrettet både forebyggelse og familier, der allerede har en sag.Der arbejdes med en række forskellige foranstaltninger, herunder fa-miliebehandling, praktisk/pædagogisk støtte og manualbaserede pro-grammer som PMO (Parent Management Training – Oregon), De utro-lige år (DUÅ) og Signs of Safety (sikkerhedsplaner eller SOS).De utrolige årDUÅ er målrettet familier med op-dragelsesvanskeligheder, samværs-problemer, udadreagerende børnm.m. DUÅ gennemføres som et kur-sus hvor 10-12 forældre mødes i totimer om ugen i cirka 5 måneder(16-20 møder i alt). Kurset faciliteresaf to gruppeledere med erfaring fraarbejde med børn og familier.Kurset gennemføres efter forældre-pyramiden. På kurset lærer forældre-ne, hvordan de skal lege med deresbørn, rose og opmuntre dem, hvor-dan de skal sætte grænser og løsekonflikter m.m.Kurset gennemføres som et intensivtforløb med øvelser, ugentlige hjem-meaktiviteter samt opkald fra grup-pelederne.Kilde: Københavns Kommune, 2010.

De utrolige årDUÅ er målrettet familier med opdragelsesvanskeligheder, samværs-problemer, udadreagerende børn m.m. DUÅ gennemføres som et kur-sus, hvor 10-12 forældre mødes i to timer om ugen i cirka 5 måneder.DUÅ er bygget op efter en særlig manual: forældrepyramiden. Kursetfaciliteres af to gruppeledere med erfaring fra arbejde med børn ogfamilier. Ud over deltagelsen i møderne kontakter gruppelederne fami-lierne per telefon eller personligt hver uge for at følge op, og der ermulighed for, at forældrene kan kontakte gruppelederne.Case: De utrolige årBørnefamilieenheden modtager en underretning fra børnehaven, der beskriverAlbert på 4 år, der tit har konflikter med de andre børn, og hvor afleverings- ogafhentningssituationerne er problematiske. Albert bor sammen med sin lillebrorSimon på 2 år. Moderen har vanskeligt ved at få Albert til at høre efter, hvad hunsiger, og han driller og slår ofte Simon.Alberts mor og hendes kæreste tilbydes et kursus på 20 uger. På det første mødelægges der stor vægt på, at forældrene beskriver de mål, de ønsker at nå frem tilgennem kurset. Målene bliver, at moderen har konflikter med Albert højst to gangeom ugen, og kæresten leger med Albert to gange om ugen efter de metoder, hanhar lært på DUÅ-kurset.Alberts mor og kæresten undervises de næste tre gange i følgende temaer: tale,lytte, opmærksomhed og engagement, problemløsning og empati. Derefter under-vises de nogle gange i ros, opmuntring, fysiske og sociale belønninger og noglegange i tydelig grænsesætning, regler for hjemmet og konsekvent opfølgning.Allerede efter nogle gange er Alberts mor og kæresten vældig begejstrede over deændringer, der er sket med Albert. Han driller ikke nær så meget og siger ikkegrimme ting til sin mor. Albert kan stadig få nogle voldsomme raserianfald, men nugår han ind på sin seng og ligger der, til det er gået over.Kilde: Københavns Kommune, 2010.

Case: Signs of SafetyDer er tale om en familie bestående af moderen og Daniel på 14 år. Daniel har i sinopvækst oplevet, at faderen har truet moderen og slået hende, og at moderen harhaft et dagligt hashmisbrug, siden han var lille. Børnefamilieenheden blev bekendtmed sagen på baggrund af to indberetninger fra døgnvagten, idet Daniel har væretafhørt i forbindelse med tyveri og væbnet røveri.Der har i forbindelse med § 50-undersøgelsen været afholdt flere samtaler medmoderen og Daniel, både sammen og hver for sig. Familien udarbejder selv enforeløbig sikkerhedsplan, der skal forebygge, at kriminaliteten gentager sig, og somskal sikre, at Daniels udvikling bliver stabiliseret.Aftaler i forbindelse med foreløbig sikkerhedsplan, der indgår i handleplanen: Mo-deren skal holde op med at ryge hash, Daniel skal i skole hver dag, og moderenskal indgå aftaler med Daniel om, hvad han må og ikke må. Daniel må ikke forladehjemmet, hvis han ikke har konkrete planer, og moderen skal opsætte regler for,hvornår Daniel skal være hjemme.Der er anvendt SOS ved alle møder. Formålet med at anvende SOS er at inddrageog ansvarliggøre moderen og Daniel i en løsning på de bekymringer, der er forDaniel. Metoden har lagt vægt på, at moderen og Daniel selv har defineret, hvadder bekymrer dem, hvad de oplever, der fungerer, og hvad de vurderer, der erbehov for, der skal ske. Hvordan vurderer moderen og Daniel, at der kan bliveskabt sikkerhed for Daniel, og hvem der i netværket kan hjælpe?Kilde: Københavns Kommune, 2010.

1.3.5 Opfølgning og effektmålingKøbenhavns Kommune har de seneste år arbejdet systematisk medopfølgning og effektmåling. Der følges således systematisk op påsagsbehandlingstider, udarbejdelse af handleplaner og opfølgning isagerne.Herudover har kommunen udviklet en metode til at måle udviklingenaf børns og unges kompetencer: forandringskompasset. Forandrings-kompasset skal anvendes til at følge udviklingen hos det enkeltebarn/unge i forhold til sundhed, venner/netværk, familierelationer,kriminalitet, impulskontrol, fritidsliv, sproglig udvikling, skolegang,misbrug og praktiske færdigheder. Gennem metoden vurderes bar-nets/den unges niveau i forhold til de ti parametre. I metoden anvendesen tipunktsskala til at fastlægge niveauet, og der er udviklet et hjælpe-redskab til at understøtte den enkelte medarbejders vurdering. Gennemanvendelsen af metoden er det muligt at måle effekten af indsatsenmere systematisk i forhold til de ti parametre. Metoden er ikke fuldtimplementeret endnu.

1.4 Lolland Kommune1.4.1 Udvikling i anbringelserLolland Kommune har et markant fald i antallet af afgørelser om an-bringelse fra 90 afgørelser i 2008 til 52 i 2009 og 15 i første halvår af2010.26Kommunen fremhæver dog, at dette fald er resultatet af, at kommunenefter kommunalreformen har oplevet en pukkel af sager i 2008, hvorantallet af afgørelser steg med 43 procent i forhold til 2007. Antallet afafgørelser om anbringelse forventes ikke at falde yderligere i 2010,men på længere sigt har Lolland Kommune en forhåbning om, at denye indsatser på området vil kunne påvirke antallet af afgørelser omanbringelse.27Til sammenligning har der i forhold til udviklingen i antallet af an-bragte børn og unge været en vækst over perioden, idet der i 2007 var254 anbragte, 296 i 2008 og 291 i 2009.28Antallet af anbragte per 1.000 0-22-årige er i 2009 markant højere iLolland Kommune (25,95) end gennemsnittet for landet (8,18).29Sam-tidig har Lolland Kommune en anbringelseskvotient på 1,6, hvilket erhøjt sammenlignet med landsgennemsnittet på 1,030, selv når der tageshøjde for de socioøkonomiske forhold, jf. bilag 2.Nettoudgifterne på børneområdet i 2009 var i Lolland Kommune18.846 kr. per 0-22-årig, hvilket er højere end på landsplan (9.533 kr.per 0-22-årig).31Kommunens udgifter i forbindelse med anbringelser var i 2009 14.333kr. per 0-22-årig, mens udgifterne til forebyggende foranstaltningervar 3.324 kr. per 0-22-årig. Dette er meget højt sammenlignet medlandsgennemsnittet på 6.348 kr. til anbringelser og 2.517 kr. til fore-byggende foranstaltninger.32Fra 2007 til 2009 ses en mindre stigning i andelen af anbringelser afbørn i alderen 0-3 år, mens der er et mindre fald i andelen af anbrin-

gelser af børn i alderen 7-11 år. Tilsvarende har der fra 2007 til 2009været et mindre fald i andelen af afgørelser om anbringelse af piger.Endvidere har der i perioden været et fald i andelen af anbringelser pådøgninstitution fra 19 procent i 2007 til 9,4 procent i 2009 og tilsva-rende et fald i anbringelser på kost- og/eller efterskoler fra 17,2 til 9,4procent. Derimod var der store udsving i Lolland Kommunes anbrin-gelser på socialpædagogiske opholdsteder fra 10,3 procent i 2007 til21,6 i 2008 og 11,3 procent i 2009.33Billedet af de tre hyppigste årsager til anbringelse hos henholdsvisbarnet/den unge og i hjemmet har været uændret i årene 2007-2009.Således er de tre hyppigste årsager i hjemmet voldsom disharmoni ihjemmet, misbrug hos forældrene og utilstrækkelig omsorg, mens detre hyppigste årsager hos barnet/den unge er skoleproblemer, proble-mer med udadreagerende adfærd og problemer i fritid og venskaber.Dog har der i perioden været en vis udvikling i de udslagsgivende år-sager til anbringelse i Lolland Kommune. Blandt andet er der en stig-ning i andelen af afgørelser med misbrug hos forældrene som årsag i2008, mens der i 2009 er en stigning i andelen af afgørelser med util-strækkelig omsorg som årsag. Endvidere har der været en stigning fra2007 til 2009 i andelen af afgørelser med problemer med udadreage-rende adfærd hos barnet/den unge som årsag, mens der i perioden harværet et fald i andelen af afgørelser med både skoleproblemer og pro-blemer i fritid og venskaber som årsag.34Skala som redskab til målret-ning af foranstaltningerSkalaen går fra 1 til 10 og er etudtryk for niveauet af problemerhos barnet og/eller familien, hvor1 er et udtryk for mindre udfor-dringer, og 10 er alvorlige proble-mer.Som udgangspunkt er kommunenspraksis, at børn og familier påskalaens niveau 1-7 bliver henvisttil forebyggende foranstaltninger,mens skalaens niveau 8-10 somudgangspunkt resulterer i anbrin-gelse. Kommunens fokus på alter-nativer til anbringelse er målrettetskalaens niveau 8, hvor der typiskfortsat er nogle ressourcer til stedei familien eller netværket, der viaalternative tilbud kan støtte, såle-des at barnet kan undgå anbrin-gelse. Niveau 9 og 10 vil dog somudgangspunkt ende med anbrin-gelse.Kilde: Lolland Kommune, 2010.

1.4.2 Strategiske tiltagLolland Kommune har opstillet et overordnet strategisk mål om, atandelen af anbringelser ønskes nedbragt til landsgennemsnittet. Dog erder opmærksomhed på, at dette sandsynligvis kun er realistisk, når dertages højde for kommunens socioøkonomiske forhold. Antagelsen erdog, at Lolland Kommunes mange anbringelser i nogle tilfælde er kul-turelt betinget og forårsaget af, at der ikke har været andre alternativeri kommunen.Kommunen har fået konsulentbistand til at udarbejde en kortlægningaf foranstaltningstyper og aktivitetsniveau, der har dannet grundlag forarbejdet med styring af området, herunder en form for serviceniveaupå området. Desuden har denne kortlægning været afsæt for en skala,der anvendes som redskab til at målrette foranstaltninger til udsattebørn og familier, se boksen til venstre.

Herudover er der fokus på, at der er behov for nytænkning på anbrin-gelsesområdet, af hensyn til både effekt og økonomi. Lolland Kom-mune tænker programmet Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS)ind og arbejder med faglig nytænkning via ICS, multisystemisk terapi(MST) og Parent Management Training – Oregon (PMT-O) m.v. Des-uden arbejdes der målrettet med at omsætte forskning og den aktuellebedste viden på området i organisationen og anvende denne til styringog prioritering af indsatsen.Desuden er der stort fokus på opfølgning på anbringelser for at sikre,at der opnås den rette værdi, herunder indgår kommunen blandt andet iKL’s projekt om at udvikle en anden tilgang til opfølgning.Endelig har Lolland Kommune gennem de seneste år haft stort fokuspå at forbedre myndighedsarbejdet omkring § 50-undersøgelser, un-derretninger, handleplaner, opfølgningsprocedurer m.v., ligesom der erfokus på at skabe sammenhæng i indsatsen og udvikle alternativer tilanbringelser samt forebyggende tilbud. Eksempler på disse tiltag præ-senteres nedenfor.

1.4.3 OrganiseringOmrådet for udsatte børn og unge er i Lolland Kommune inddelt i togeografiske distrikter (team øst og team vest), der samlet set har 27rådgivere. Sagsfordelingen er baseret på en aldersspecialisering, ogderudover er handicap et særskilt område, der varetages af et særligtteam.Hver rådgiver har maksimum 40 familiesager, hvor hver sag kan om-fatte flere børn. Det er den enkelte rådgiver, der modtager underret-ningerne og på baggrund heraf vurderer, om der er grundlag for udar-bejdelse af en § 50-undersøgelse.Der har været stor udskiftning i rådgivergruppen, og det vurderes atvære en udfordring for området. I et forsøg på at fastholde rådgivernehar kommunen således sat sagsantallet per rådgiver ned, foretaget æn-dringer i aflønning samt organiseret gruppen således, at der blev skabtøget rum for specialisering. Desuden har flere rådgivere været på ud-dannelse.

Projekt samspilProjekt samspil har til formål at brydeden sociale ulighed hos unge mødre (19-25 år), der står uden for arbejdsmarke-det. Målsætningen er at understøttebarnets sundhedsmæssige udvikling ogtrivsel ved at styrke relationen mellemmor og barn og skabe en fundamentaltryghed hos de unge mødre, der gør, atde får mod på at søge udfordringer udover moderskabet. En gang om ugen (3timer) i barselsperioden (ca. 10 mdr.)mødes de unge mødre med et team afsundhedsplejersker og familiekonsulen-ter. Teamet vil ved faglig og personligvejledning samt rådgivning hjælpe ogstøtte de unge mødre i deres forældre-rolle og forberede dem til at takle et livmed barn og uddannelse eller job.Projektet er finansieret af Lolland Kom-mune. Det er 3-årigt og gennemføres iperioden 2008-2011Kilde: Lolland Kommune, 2010.

Baggrund for projektet er, at kommunen har den laveste gennemsnits-alder for førstegangsfødende på 24 år, hvor den i resten af landet er26-27 år, og samtidig har en større andel kvinder med kortere uddan-nelser (43 procent) end landsgennemsnittet (33 procent).Case: Projekt samspilPernille er 19 år og lige blevet mor for første gang. Hun er i øjeblikket på barsel.Pernille er gået ud af folkeskolens 9. klasse uden eksamen. Skolegangen harværet problemfyldt. Siden udgangen fra folkeskolen har hun har haft forskelligeufaglærte job af skiftende varighed og modtager i øjeblikket kontanthjælp. Hunhar dårlig kontakt til sine forældre og har meget lidt erfaring at trække på itvivlstilfælde i situationer med sit barn vedrørende for eksempel søvn, rutiner,ernæring osv.Projekt samspil er et frivilligt voksenpædagogisk tilbud for unge mødre på bar-sel. Projekt samspil foregår i en privat legestue med køkken, opholdsstue oglegerum for børn. For Pernille er træningen tilrettelagt med henblik på at lærehende grundlæggende færdigheder til at skabe rutiner og struktur i sin tilværel-se med et barn inden for tre fokusområder: mor-barn-relation, netværk ogfremtidig uddannelse. Øvelserne er meget praksisnære, for eksempel skabstruktur i tilværelsen, planlæg, hvad skal du nå for at være i Projekt samspil kl.10.00, tegn et netværksdiagram over, hvem du kan trække på, gå hjem ogkontakt en person i dit diagram til næste gang, vi ses osv.Pernille har gennem Projekt samspil lært at strukturere sin tilværelse og skaberutiner i sit liv omkring det at have et barn. Hun har desuden fået ny kontakt tilsin mor, der gerne træder til med pasning, hvis barnet er sygt. Hun møder sta-bilt frem i Projekt samspil, deltager i gruppen, respekterer andres meninger ogmelder afbud, hvis hun ikke kan komme. Hun mestrer nu væsentligt bedre, endda hun startede i Projekt samspil, de grundlæggende færdigheder i forhold til atvære på en arbejdsplads og holde fast i en elevplads eller uddannelse.Kilde: Lolland Kommune, 2010.

Projekt sorte fingreLolland Kommune har etableret Projekt sorte fingre som et projektmed både elementer af forebyggelse og en supplerende indsats, derkan bidrage til, at de unge drenge fortsat kan bo hjemme hos deresforældre.Kommunen har indgået en aftale med en ejer af et autoværksted om atvære kontaktperson og fungere som dagtilbud for unge drenge på 15-16 år, der grundet kriminalitet, misbrug, problematiske skoleforløb,indlæringsproblemer, mindre grad af udviklingsforstyrrelse og pro-blemer hjemme er tæt på anbringelse.Formålet med projektet er at give de unge drenge et godt indhold ihverdagen og kunne fastholde dem i det. Desuden er hensigten, atdrengene skal lære grundlæggende færdigheder som at tage ansvar ogmøde til tiden, ligesom det er et formål, at de får forståelsen af, at deter relevant at lære noget.Kommunen oplever projektet som en stor succes, især grundet kon-taktpersonens store engagement og tilstedeværelse for drengene.FamiliesuppleringFamiliesupplering er en helhedsorienteret indsats, som Lolland Kom-mune anvender til at hindre en anbringelse af børn uden for hjemmet.

Suppleringens omfang vurderes individuelt med udgangspunkt i bar-nets behov.Tanken bag familiesupplering er, at fokus flyttes fra forældrenesmanglende kompetencer til barnet og barnets behov for støtte (gennemICS-metoden). Udgangspunktet er således et ønske om at fastholdebarnet i familien ved at give forældrene (og netværket) kompensationeller supplering for de kompetencer, som forældrene mangler for atkunne have barnet hjemme.Familiesuppleringsteamet består af to vejledere og en leder. Familie-suppleringsteamet er tilknyttet Familiecenter Lolland og er således denfysiske ramme for suppleringsindsatsen, hvor der både forefindes an-vendelige lokaliteter og kompetent personale, der kan varetage indsat-sen.Case: FamiliesuppleringEn familie består af en mor og hendes fire hjemmeboende børn. Der er tale om ensårbar og udsat familie, hvor der er alvorlig bekymring for børnenes opvækstvilkår.Moderen formår kun i ringe grad at skabe en tilfredsstillende struktur for børnene,og dette resulterer blandt andet i mangelfuld rengøring, påklædning og personlighygiejne hos børnene. Endvidere har moderen vanskeligt ved at fastholde et tyde-ligt opdragelsesmønster, hvorfor der opstår usikkerhed i forhold til, hvem der be-stemmer i familien.Opgaven for familiesuppleringsteamet er i første fase at få foranstaltet oprydning,rengøring, indkøb af nye senge, tøj, opbevaringsting m.v. Det er her hensigten atfå styr på de praktiske forhold omkring børnene. I anden fase fokuseres der påmoderens ressourcer som mor, og det afklares, i hvilket omfang hun har brug forhjælp og støtte i forhold til denne del. Endvidere fokuseres på børnenes fritidsinte-resser, og såfremt der er udfordringer her (manglende transport, fodboldstøvler,eller lignende), løses disse umiddelbart. Moderen i denne familie har behov for tætopfølgning, hvorfor der etableres daglige besøg; besøg, der skal støtte moderen ogsikre rammerne omkring børnene.Fokus på indsatsen er hele tiden barnet i centrum og hurtig kompenserende ind-sats. Familiesuppleringsteamet har kompetence til at intervenere straks og skalsåledes ikke gennem et tungt sagsbehandlingssystem for at få bevilget for eksem-pel et par fodboldstøvler.Kilde: Lolland Kommune, 2010.

Case: Kompenserende dagtilbudMalte er 12 år gammel og normalt begavet. Malte bor hos sin far og dennes kære-ste samt kærestens to ældre børn. Malte føler sig tilovers i familien, da han ofte eroverladt til sig selv efter skole og ikke mærker den store interesse fra sin fars ogstedmors side.Malte har et stort fravær i sin skolegang, han har sjældent orden på sine lektier ogingen madpakke med i skole. Malte fremstår snusket og kommer gerne i skole i detsamme tøj mange dage i træk. Desuden har Malte gået til springgymnastik og harhaft stor fornøjelse af dette, men måtte stoppe, da stedmoderen ikke kunne over-skue at køre Malte hertil og ikke ville betale det tøj, der skulle bruges dertil.Det kompenserende dagtilbud giver Malte og familien støtte, blandt andet ved athente Malte fra skole i hverdagene og i hjemmet i weekenderne. Der læses lektiermed ham, Malte er igen begyndt at dyrke springgymnastik, og der udføres forskel-lige andre aktiviteter med Malte, for eksempel en tur til svømmehallen eller ude inaturen. Malte har sit snavsetøj med til familiecentret, hvor det bliver vasket ogsendt med retur, når han køres hjem.Malte opleves nu som en glad dreng, der bliver set og hørt, og som er glad for atkunne genoptage sin interesse for springgymnastik. Malte spiser godt til måltidernepå Familiecentret og får en solid madpakke med til næste skoledag, når han køreshjem til familien om aftenen, hvor Malte slutter dagen af og sover, til han skal iskole næste dag.Kilde: Lolland Kommune, 2010.

1.4.5 Opfølgning og effektmålingGenerelt har Lolland Kommune gennem den senere tid haft fokus påopfølgning, især med henblik på at vurdere, om der opnås den retteeffekt af indsatsen for de enkelte børn og familier. Herunder arbejdesder med at udarbejde gode handleplaner, der betragtes som et vigtigtafsæt for at kunne fortage opfølgning.Kommunen har dog ikke operationelle mål for området, og der følgesikke systematisk op på målopfyldelse i sagerne, ligesom der ikke må-les på resultater og effekter. Dog er det noget, kommunen har op-mærksomhed på og ønsker at arbejde i retning af.

Bilag 2. Tværgående be-skrivelse2.1 Kort karakteristikDe fire kommuner adskiller sig meget på centrale parametre som foreksempel indbyggertal, befolkningssammensætning, beskæftigelses-grad, uddannelsesniveau m.m.Befolkningstætheden er en parameter, der ofte anvendes til at indikerekommunens størrelse. Faaborg-Midtfyn og Lolland kommuner har enbefolkningstæthed under landsgennemsnittet og betragtes ud fra denneparameter som små kommuner. Derimod har Kolding Kommune enbefolkningstæthed lidt over landsgennemsnittet og kan ud fra parame-teren betragtes som en mellem-lille kommune, mens KøbenhavnsKommune er stor, jf. figuren nedenfor.Befolkningstæthed i de fire kommuner og på landsplan (2009)Antal indbyggere per km2128Landsgennemsnit82Faaborg-Midtfyn145Kolding5.876København54LollandKilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal, 2009.

Bilag 3. Foranstaltnings-typer og anbringelsesår-sager3.1 ForanstaltningstyperDer er i perioden 2007-2009 sket en udvikling i forhold til kommuner-nes anvendelse af forskellige foranstaltningstyper. De største ændrin-ger ses i forhold til anvendelsen af døgninstitutioner, socialpædagogi-ske opholdssteder, kommunale døgntilbud samt plejefamilier, slægts-og netværksplejefamilier. Nedenfor beskrives denne udvikling i for-hold til de enkelte foranstaltningstyper.Figuren nedenfor viser udviklingen i anvendelsen af døgninstitutioner,der tilhører de dyre foranstaltninger. Her ses et fald i alle fire kommu-ner; mest tydeligt i Faaborg-Midtfyn og Lolland kommuner, hvor derer sket et fald over alle tre år, mens der i Kolding og Københavnskommuner er sket en stigning fra 2007 til 2008, men et fald fra 2008til 2009.Udviklingen fra 2007 til 2009 i den procentuelle andel af effektueringer af an-bringelser på døgninstitutioner

3.2 Udslagsgivende årsager til afgørelserom anbringelseDe udslagsgivende årsager til kommunernes afgørelser om anbringelsekan give en indikation af, hvorvidt de fire kommuner adskiller sig iforhold til målgrupperne inden for området udsatte børn og unge, lige-som det er muligt at få et billede af, hvorvidt der er en tendens til, atvægten mellem målgrupperne ændres. De udslagsgivende årsager tilanbringelse adskilles på årsager hos forældre eller i hjemmet og årsa-ger hos barnet/den unge.De tre procentuelt hyppigste årsager hos forældrene eller i hjemmet tilafgørelser om anbringelse er både på landsplan og i de fire kommuner:Voldsom disharmoni i hjemmetUtilstrækkelig omsorgMisbrug hos forældrene.Alle fire kommuner har en stigning i utilstrækkelig omsorg som årsagtil anbringelse fra 2008 til 2009, ligesom Faaborg-Midtfyn Kommune

Bilag 4. Tværkommunalenøgletal4.1 Socioøkonomiske forholdAntal indbyggere, kommunestørrelse i km2og befolkningstæthed i de fire kom-muner og på landsplan (2009)Antal km2Antal indbyggereAntal indbyggereper km243.097,911285.511.355Landet samlet637,428252.108Faaborg-Midtfyn891,9214588.519Kolding88,255.876518.574København891,925447.757LollandKilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal, 2009.Andel af borgere i den erhvervsdygtige alder, pensionsalderen og 0-16-årige i defire kommuner og på landsplan (2009)Andel af borgere iAndel af borgereAndel 0-16-den erhvervsdygtigeiårigealderPensionsalderen63,315,920,9Landsgennemsnit59,818,821,4Faaborg-Midtfyn63,115,121,8Kolding72,910,616,5København60,222,017,8LollandKilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal, 2009.Andel af ledige i arbejdsstyrken (2010) og borgere på sygedagpenge og førtids-pension (2009) i de fire kommuner og på landsplanAndel af borgereAndel af borgereAndel af borgerepå sygedagpengepå førtidspension3,83,26,7Landsgennemsnit4,13,78,2Faaborg-Midtfyn4,33,26,5Kolding5,42,04,6København4,82,413,9LollandKilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Syddanmark, juni 2010 og2009.Andel af borgere med grundskole som højeste fuldførte uddannelse i de firekommuner og på landsplan (2009)Andel af borgere30,9Landsgennemsnit34,4Faaborg-Midtfyn32,4Kolding22,8København41,9LollandKilde: Danmarks statistik, 2009.

Udviklingen i antal anbragte børn og unge i perioden 2007 til 2009 i de firekommuner og på landsplan20072008200912.57412.74712.654Landsgennemsnit151150142Faaborg-Midtfyn241274216Kolding1.1791.9991.196København254296291LollandKilde: Tal fra Danmarks Statistik i 2007 og 2008 og tal fra Ankestyrelsen i 2009.Antal anbragte børn/unge per 1.000 0-22-årige i de fire kommuner og på lands-plan (2009)Antal per 1.000 0-22-årige8,18Landsgennemsnit9,92Faaborg-Midtfyn8,29Kolding9,29København25,95LollandKilde: KL’s benchmarkingværktøj, 2009.Anbringelseskvotient i forhold til befolkningen mellem 0 og 17 år i de fire kom-muner og på landsplan (2009)Anbringelseskvotient1,0Landsgennemsnit1,2Faaborg-Midtfyn1,1Kolding1,3København1,6LollandKilde: Anbringelsestal fra Danmarks Statistik i 2007 og 2008 og tal fra Ankestyrelseni 2009.Den procentuelle andel af afgørelser fordelt på barnets/den unges alder på afgø-relsestidspunktet i 2007 i de fire kommuner og på landsplanLandsFaaborg-KoldingKøbenhavnLollandgennemsnit Midtfyn0-3 år9131710134-6 år636657-11 år15177122012-14 år292726292615-17 år4140444236I alt100100100100100Kilde: Ankestyrelsen.Den procentuelle andel af afgørelser fordelt på barnets/den unges alder på afgø-relsestidspunktet i 2008 i de fire kommuner og på landsplanLands-Faaborg-KoldingKøbenhavnLollandgennemsnitMidtfyn0-3 år11132110144-6 år587737-11 år141014122012-14 år283319262315-17 år4235394539I alt100100100100100Kilde: Ankestyrelsen.

Den procentuelle andel af afgørelser fordelt på barnets/den unges alder på afgø-relsestidspunktet i 2009 i de fire kommuner og på landsplanLandsFaaborg-KoldingKøbenhavnLollandgennemsnitMidtfyn0-3 år12141416174-6 år6-7487-11 år14142191512-14 år264119262515-17 år4232394535I alt100100100100100Kilde: Ankestyrelsen.Den procentuelle udvikling i afgørelser om anbringelse af piger og drenge fra2007 til 2009 i de fire kommuner og på landsplan200720082009Landsgennemsnit454545Faaborg-Midtfyn528257PigerKoldingKøbenhavnLollandLandsgennemsnitFaaborg-MidtfynKoldingKøbenhavnLolland4345515561474055483953603947445518615456

Kilde: Ankestyrelsen.Den procentuelle andel af effektuering af anbringelser efter anbringelsestype i2007 i de fire kommuner og på landsplanLands-Faaborg- KoldingKøbenhavnLollandgennemsnit MidtfynNetværksplejefamilie4,1-7,753,4Slægtsanbringelse1,3--1,3-Plejefamilie i øvrigt19,528,621,28,432,8Eget værelse8,98,67,713,26,9Kommunalt døgntil-9,517,113,512,88,6budAkutinstitution7,92,93,814,6-Døgninstitution,1,22,9-1-sikret afdelingDøgninstitution,17,78,617,313,819almindelig afdelingKost- og/eller efter-7,55,711,59,217,2skoleSocialpædagogisk17,917,117,314,210,3opholdsstedSkibsprojekt0,72,9-0,61,7Uoplyst3,85,75,9--I alt100100100100100Kilde: Ankestyrelsen.

Den procentuelle andel af effektuering af anbringelser efter anbringelsestype i2008 i de fire kommuner og på landsplanLands-Faaborg- Kolding København Lollandgennemsnit MidtfynNetværksplejefamilie4,58,97,16,32,3Slægtsanbringelse0,81,3-Plejefamilie i øvrigt21,515,618,66,833Eget værelse8,54,417,113,36,8Kommunalt døgntil-9,18,97,119,88budAkutinstitution6,78,911,414,85,7Døgninstitution,1,6-1,45,31,1sikret afdelingDøgninstitution,16,211,118,615,312,5almindelig afdelingKost- og/eller efter-6,611,1-5,54,5skoleSocialpædagogisk19,322,217,17,321,6opholdsstedSkibsprojekt0,92,2-0,53,4Uoplyst4,36,71,43,81,1I alt100100100100100Kilde: Ankestyrelsen.Tabel 22: Den procentuelle andel af effektuering af anbringelser efter anbringel-sestype i 2009 i de fire kommuner og på landsplanLands-Faaborg- Kolding København LollandgennemsnitMidtfynNetværksplejefamilie3,63,3-5,17,5Slægtsanbringelse1,1--0,85,7Plejefamilie i øvrigt22,22027,89,935,8Eget værelse9,63,316,7113,8Kommunalt døgntil-11,613,311,111,31,9budAkutinstitution6,13,39,320,811,3Døgninstitution,1,53,3-5,1-sikret afdelingDøgninstitution,13,43,39,314,19,4almindelig afdelingKost- og/eller efter-6,913,35,67,99,4skoleSocialpædagogisk19,3301310,411,3opholdsstedSkibsprojekt0,5-1,91,7-Uoplyst4,16,75,623,8I alt100100100100100Kilde: Ankestyrelsen.

Tabel 23: Den procentuelle udvikling i de tre hyppigste udslagsgivende årsagerhos barnet/den unge til afgørelse om anbringelse fra 2007 til 2009 i de fire kom-muner og på landsplanProblemer medSkole-Problemer i fritidudadreagerendeproblemerog venskaberadfærdLandsgennemsnit39,133,029,2Faaborg-Midtfyn56,723,333,3Kolding35,235,222,8København33,129,921,6Lolland32,841,037,72007LandsgennemsnitFaaborg-MidtfynKoldingKøbenhavnLollandLandsgennemsnitFaaborg-MidtfynKoldingKøbenhavnLolland40,745,843,727,943,337,768,242,125,740,435,631,331,024,445,633,750,026,320,032,731,539,631,025,134,430,154,537,018,226,9

Kilde: Ankestyrelsen.Tabel 24: Den procentuelle udvikling i de tre hyppigste udslagsgivende årsager ihjemmet til afgørelse om anbringelse fra 2007 til 2009 i de fire kommuner og pålandsplanVoldsom dishar-UtilstrækkeligMisbrug hosmoni i hjemmetomsorgforældreneLandsgennemsnit35,68,016,7Faaborg-Midtfyn46,710,016,7Kolding40.77,424,1København34,07,315,8Lolland41,011,519,72007LandsgennemsnitFaaborg-MidtfynKoldingKøbenhavnLollandLandsgennemsnitFaaborg-MidtfynKoldingKøbenhavnLolland36,937,543,728,943,334,440,938,628,640,49,58,38,55,212,227,028,331,624,921,217,327,119,715,630,016,336,419,310,717,3