SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm., om ministeren i forlængelse af samrådet om anbringelser og hjemtagelser den 11. november 2010 vil sende redegørelserne, som ministeren har modtaget fra de ti kommuner m.v., til socialministeren

Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

--AKT 227616

BILAG 8--[FaaborgMidtfyn]

WAiFAABORG-M I DTFYNKOM MUNE

Socialminister Benedikte KiærHolmens Kanal 221060København K

Børn og unge râdgivningøsteràgade 40, 5672 BrobyTlf. 72 530 530Fax 72 530 531[email protected]www.faaborgmidtfyn.dk

03-09-2010Sagsid. 27.24.00-P05-1-10Kontakt 72 53 31 01Jørgen Kyed

Svar på forespørgsel af 2. september 2010 vedr.anbringelsesområdet, jr. nr. 2010-5-5136Tak for Socialministerieriets henvendelse af 2. september 2010.

Vi sætter pris på, at ministeriet viser området interesse.Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunens dannelse væretoptaget af at hjælpe sårbare børn og unge med baggrund i denharmonisering som fulgte af kommunalreformen.I december 2006 besluttede et enigt Sammenlægningsudvalg/Kommunalbestyrelse en “Sammenhængende børne- og ungepolitik”(bilag 1). Denne politik har været styrende for intentionerne påområdet. Der har været, og er, stor opmærksomhed på samspillet pådet samlede børne- og ungeområde.Der blev derfor udarbejdet en “Handleguide”, som beskriversamspillet mellem normalområdet og ydelserne jf. Serviceloven(bilag 2).Børne- og Undervisningsudvalget følger løbende området og harsom minimum fået kvartalsvise afrapporteringer af henholdsvis detsekundære forebyggende arbejde og anbringelsesområdet.Udvalgets opgave har blandt andet været en løbende stillingtagen tildet landspolitiske krav om at reducere udgifterne på detspecialiserede socialområde.

AbnuigstidMandag-onsdag 10:00-14:00Torsdag10:00-17:00Fredag10:00-12:00TelefontidMandag-onsdagTorsdagFredag

8:00-1 5:308:00-1 7:308:00-12:30

FAABORG-M IDTFYNKOM M UN E

Faktuelt har anbringelsesområdet over perioden 2008-2010 udvikletsig således:Udvikling i antal anbringelser 2008-2010

200iov

in’.-

180—.

188

184

174150

160140

157

153

146

12010080

6040200iiIIIIII

V‘

•

�o‘‘

•5§‘

v’

‘b

Vores anbragte børn fordeler sig således på anbringelsessteder:

Brug af anbringelsessteder i 2008 til 2010(betaNngskommune)90-.--

Plejefamilie

806V50-

Inst. (ikkeegnefra01.01.09)

brnehuse-

-...OphoIdssted

!?!0

1:i:

.—4—-I1

IiI

631. 30.juni 30.marts 2009sep.2009200931.dec.200931. 30.junimarts 20102010

—Egetværelse

31.dec.2007

31. 30juni 30.marts 2008sept.20082008

31.dec.2008

Årsagen til ovenstående udvikling er:økonomisk diskurs:Der har været et politisk ønske om at reducere udgifterne påanbringelsesområdet.

IV,’

FAABORC-M I DTFYNKOMMUNE

Der har jf. den sammenhængende børne- og ungepolitik været etpolitisk krav om at intensivere det forebyggende og inkluderendearbejde samtidig med, at de børn, der havde behov for anbringelseogså blev anbragt.Kommunen har etableret 3 lokale børnehuse med plads til 30 børn, Idisse huse foregår såvel forebyggende arbejde som anbringelser. Vihar gode erfaringer med disse differentierede lokale tilbud.Daværende minister Karen Ellemann har vist disse løsninger storinteresse og har bI.a. besøgt vores ene børnehus i Gislev og taltemeget rosende herom.Faglig/etisk diskurs:Der har fra kommunens start været stærkt fokus på den tværfagligeog fagfaglige udvikling og der har ledelsesmæssigt været fokus på,at en økonomisk bevidsthed er en del af socialrådgivens faglighed.Det betyder, at personalet er blevet, og fortsat bliver uddannet og viadygtigere socialfagligt arbejde i højere grad har kunnet opnå positiveresultater for børnene og deres familier. Hermed oplever vi egentlig,at en del af kommunalreformens målsætning om øget faglig styrkekan dokumenteres.Kvaliteten i dialogen med børnene og deres familier/netværk harværet et indsatsområde. Borgerne er således inddraget mest muligt ideres egne processer med baggrund i tænkningen om empowerment(mobilisering af egne ressourcer såvel hos den enkelte som i familieog netværk). Vi har i stigende grad anvendt familierådslagninger somén metode for at sikre at netværk og slægtsressourcer sættes i spil.

• Antal Familierådslagninger

2008

2009

2010(forventet)

Pr. 30.6.2010 har der været 58 fanilierådstaninger.9Vi forventer at tallet 2010 btvar det dobbelte.

Kommunens udviklingsafdeling har i 2009 gennemført enbrugerundersøgelse som viser, at 72% af de adspurgte familier ersærdeles tilfredse eller tilfredse med deres familierådslagninger.

FAABORG-M IDTFYNKOMMUNE

Metoden fastholdes derfor, som et tilbud til alle familier. (Politiskindsatsområde).Juridisk diskursDer har været en politisk og ledelsesmæssigt forventning om at leveop til børnenes retskrav på alle niveauer. Der er i maj 2010udarbejdet en BDO-rapport, hvor ledelsen har fulgt op på disseinitiativer (bilag 3).Citat fra rapporten side 11:“Generelt vurderes lovmedholdellgheden at være rigtig god, set iforhold til BDO KR Rådgivnings erfaringer med mange andrekommuner. De mangler der i ledelsestilsynet er påpeget, er småfejl”Der har været arbejdet intensivt med underretningeme. Antallet afunderretninger over årene er steget markant og har primært ført tiløgede aktiviteter på det forebyggende område.Antal underretnlngerAntal underretnlngerAntal underretnlngerAntal underretninger 01-01-2010i 2007i 2008I 200931-07-2010188380706443

Der måles løbende på tidsforbruget fra modtagelsen afunderretningen til der træffes forvaltningsretslig afgørelse om,hvorvidt der skal iværksættes en §50-undersøgelse eller omopgaveløsningen er hjemmehørende I den primære forebyggelse. Ide første 7 måneder af 2010 bliver denne afgørelse i gennemsnittruffet indenfor ca.15 dage. Dennesagsbehandlingstid/kvalitetsstandard varierer fra måned til måned ogafrapporteres løbende til det politiske udvalg (bilag 4).Der er løbende ledelsesmæssig opmærksomhed også på detteområde via ledelsestilsynet. Dialogen med den enkelte socialrådgiverforegår i et udviklingsperspektiv.Generelle betragtninger:Nærhed, slægtsanbringelser og inklusion har været nøgleord iperioden.Vi har lagt os op af anbefalingerne fra SF1 og har derfor reduceretantallet af nye anbringelser i aldersgruppen 12-17 årige fra 33 12008til 16 i 2009. Dette har medført, at praktisk pædagogisk støtte ihjemmet, støttekontaktpersoner, aflastning og familierådslagninger erindsatser, som vi har øget aktiviteterne på. Det har i nogle tilfældebetydet, at børnene har kunnet blive i slægtlnetværklbørnehuse ellerhjemme frem for at være anbragt.Alle socialrådgivernes sager gennemgåes månedligt med ledelsenhelt ned på §-anvendelsesniveau, så det sikres, at der leves op tilovenstående.Udgifterne til det sekundære forebyggelsesområde er steget med Ca.13 procent fra 2008 til 2009.

WÅFAABORG-MIDTFYNKOMMUNE

Antallet af anbragte børn er reduceret fra 2008 til 2009 medbaggrund i ovenstående initiativer.

Vi håber, at ministeriet kan bruge ovenstående besvarelse ogsåfremt socialministeriet måtte ønske det, stiller vi os gerne til jeresrådighed med yderligere oplysninger og erfaringer på området fraFaaborg-Midtfyn kommune.Børne- og ungerådgivningschef Jørgen Kyed kommer gerne tilKøbenhavn, hvis det på nogen måde kan danne værdi i jeres videreprocesser.Vedlagt:Bilag i (Sammenhængende børne- og ungepolitik)Bilag 2 (Handleguide)Bilag 3 (BDO-rapport)Bilag 4 (Underretninger)

Med venlig hilsenHans JørgensenBorgmester

--AKT 227616

BILAG 12

—

[Bilag I Faaborg Midtfyn]

Faaborg-Midtfyn Kommune

Sammenhængende børne- og ungepolitikRevideret efter§13 udvalgsmØde den 09.10.06

En politik på vej...ForordFaaborg-Midtfyn Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitiker i sin første version primært en efterlevelse af servicelovens kravherom.Børne- og ungepolitikken sætter rammerne for, hvordan kommunenudformer de kommunale tilbud og det offentlige rum i forhold til børnog unge. De kommunale tiltag vil derfor bygge på Folkeskoleloven.Serviceloven, Folkeoplysningsloven og FN’s Børnekonvention.En sammenhængende børne- og ungepolitik dækker hele børne- og ungeområdet, dvs. dagtilbud,undervisning, børne- og ungerådgivning og samspillet med sundhed og forebyggelse. Desudenrækker en børne- og ungepolitik ud til fritidslivet og den fysiske planlægning.At politikken er sammenhængende, betyder, at indsatsen på tværs af sektorområder skal hængesammen. Ambitionen er, at børne- og ungepolitikken skal sætte en fælles dagsorden og retning foralle medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere på børne- og ungeområdet.Dette gælder ikke mindst mål for, hvordan Faaborg-Midtfyn Kommune skaber sammenhængmellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge medbehov for særlig støtte.Denne helhed kommer til udtryk i målsætningen, der således er den fremtidsforhåbning, FaaborgMidtfyn Kommune ønsker at leve op til.I formuleringen af målsætninger, strategiske indsatsområder samt i servicemålene vil der i løbet af2007 blive foretaget præcisering af især målsætninger og indsatser på normalområdeme. I dennefase vil brugere af tilbudene i Faaborg-Midtfyn Kommunes tilbud blive inddraget og en væsentligmedspiller.

Overordnet målsætning for en sammenhængende børne- ogungepolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune.—

I 2012 siger:Alle børn og unge:“Jeg er klar! Udfra den, jeg er, er jeg med på viden, sundhed, uddannelse og lyst tiludfoldelse og fællesskab”Forældrene: “Vi bliver involveret, og der bliver taget hånd om vores børn”

Faaborg-Midtfyn Kommune

Sammenhængende børne- og ungepolitikUddannelsesinstitutioneme: “Børn fra FMK er parate til en uddannelse”

Borgerne: “Leg, tæring og undervisning gør, at FMK er et godt og trygt sted for vore børn at være”

Det er værdifuldt,At børnene kommes i møde, hvor de er—

atder tages udgangspunkt i barnet.

Det betyder,o At barnet oplever nærværende og tilgængelige voksne.o At medarbejderne udvikler en fælles faglighed, som betyder, at indsatsenaltid tilpasses barnets individuelle læringsstil og personlighed.o At alle medarbejdere kan begrunde, at indsatsen tager afsæt i barnets potentiale

At tilbudene i FMK er præget af tidlig indsats og forebyggelseDet betyder.o At en eventuel begyndende uhensigtsmæssig udvikling hos et barn elleren ung kan opdages, inden dette når at få alvorligere konsekvenser.o At det forebyggende arbejde skal have den stØrste vægt lagt på de yngsteårgange.o At enhver af medarbejderne inden for børne- og ungeområdet skal kunne tolke og handle påudviklingen hos barnet og når relevant inddrage Øvrige kompetente medarbejdere ivurdering og evt, indsats.o At der i det sundhedsforebyggende arbejde over for børn og unge satses på et bredtsundhedsbegreb, som omfatter fysisk, psykisk og social velbefindende—

At de udsatte børn kommer med.Det betyder,o At vi altid søger den mindst indgribende, men tilstrækkelige, indsatsover for børn og ungeo At børn og unge i kommer ud i livet med tro på sig selv og en godfremtid.o At bredden i normalområdet også skal kunne rumme de fleste børn eventuelt ved lokaleløsninger.o At specialundervisningsområdet skal kunne arbejde med så mange børn som muligt i næretilbud.o At børns og unges trivselsscore viser flytning fra den tunge til den lettere endeo At børn og unge i kommunen kommer ind i et voksen liv med høj livsduelighed-

Faaborg-Midtfyn Kommune

Sammenhængende børne- og ungepolitikAt børn og forældre involveres.Det betyder.o At der er en stor andel af positive oplevelser ved børne- ogforældresamtalero At forældre og børn føler sig lyttet til og inddraget i forhold, som vedrørerdem.o At forældre er parate til at indgå i bestyrelsesarbejde m.v. på skoler og institutioner.

At børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune har et højt fagligt niveau, ogveludviklede sociale og personlige kompetencer.Det betyder,o At antallet af unge, der går videre i uddannelsessystemet er større i FaaborgMidtfyn Kommune, end det nationale gennemsnit.o At der hos børn og unge er et mærkbart engagement i det nære miljø.o At der i erhvervslivet og den offentlige debat gives udtryk for, at børn og ungehar en høj grad af lyst til at være med og til at udvikle sig.o At tilflyttere vægter børne- og ungeområdet i deres begrundelser for tilflytning.o At børne- og ungeområdet bidrager til, at Faaborg-Midtfyn Kommune får en stærk positionsom bo-kommune.

At der ydes rådgivning af børn, unge og familier på et højt fagligt og tværfagligtniveau.Det betyder,At barnet, familien og netværket er i centrum med helhed, sammenhæng og énindgang for borgere og samarbejdspartnere.At kommunen understøtter muligheden for hjælp i normalsystemet.At der ydes kompetent rådgivning til medarbejdere og samarbejdspartnere.At der hos medarbejderne skal udvikles stærke faglige og tværfaglige miljøer.

oooo

At kommunens børne- og ungetilbud viser åbenhed og parathed til nytænkning.Det betyder,o At der i vore institutioner etableres relationer til erhvervsliv, forenings- og kulturliv samtfrivillige organisationer.o At kommunen bidrager til, at rekrutteringen af børn og unge til foreningsliv og frivilligeorganisationer er god og stabilo At kommunens institutioner og medarbejdere bidrager til åbenhed og lyst til det nye.o At børn og unge viser kendskab til, hvad der sker i omverdeno At børn og unge viser respekt for andre og andres synspunkter.o At unge fra Faaborg-Midtfyn kan matche de udfordringer, der følger af den globaleudvikling, erhvervs- og uddannelsesmæssigt.

4L1

Faaborg-Midtfyn Kommune

Sammenhængende børne- og ungepolitikAt tilbudene i kommunen er rummelige og præget af mangfoldighed.Det betyder, ato At børn og ungefårudviklet respekt for den enkelte og accept afforskelligheden.o At institutions- og undervisningsmiljØer er tilpasset, så børn med særligebehov kan blive tilgodeset i de nære omgivelser.o At personalets kompetencer fortsat skal udvikles.o At der arbejdes på at udforme det offentlige rum, så børn og unge kan færdesfritogtrygt.

--AKT 227616

—

BN..AG 11 --[Bilag 2 Faaborg Midtfyn-

FAABORG-M I DTFYNKOMMUNE

Handleguidebørn og unge2007-2009

FORORDHandleguiden om børns trivsel, adfærd og signaler er Faaborg-Midtf’n Kommunes beskrivelse af,hvordan vi ønsker, der arbejdes med sårbare børn og unge sammen med aftaleholdere, fagsekretariaterog ikke mindst børnene selv og deres familier. Guiden er blevet til i et tæt samarbejde mellem fagsekretariaterne Dagtilbud Børn, Undervisning og Børne- og Ungerådgivningen samt repræsentanter foraftaleholdere fra institutioner og skoler og det politiske fagudvalg.Handleguiden skal ses som en beskrivelse af det serviceniveau, der ønskes udmøntet bla. med baggrund i den sammenhængende børne- og ungepolitik og kvalitetsstandarderne på det sociale børne- ogungeområde.Handleguiden træder i kraft deni.august2007med baggrundikommunalbestyrelsens behandlingdenii. juni 2007.Guiden skal implementeres over en2-årigperiode, hvorefter den evalueres.Det er Børne- og Undervisningsudvalgets og Kommunalbestyrelsens håb, at handleguiden kan øge sikkerheden for, at sårbare børn og unge får en relevant og hurtig hjælp i vores nye kommune, samtidigmed at indsatsen på området harmoniseres.

U valgsformand

Borgmester

I N DHOLDSFORTEGN ELSEBØRNS SIGNALERHVEM HARANSVARETHVORDAN AGERER DE FORSKELLIGE FAGGRUPPERBØRNEL!NIENLOKALMØDETUNDERRETNINGTAVSHEDSPLIGT13

467

i619

•

BØRNS SIGNALERHandleguiden beskrive, hvilke signaler børn kan sende som tegn på, at noget er galt. Herudover erder opstillet retningslinier for, hvordan den enkelte faggruppe agerer, faggruppernes ansvariforbindelse med skærpet underretningspligt, samt støttepunkter til hvordan en underretning udformes ogsagsbehandles.Formål• At sikre den tværfaglige kvalitet og koordinering af særlig støtte og hjælp til de børn, hvis adfærdog udvikling er truet• At sikre, at den kommunale sundhedstjeneste, dagplejen, personale i SF0 og daginstitutioner, skoler, socialrådgivere og PPR er bevidste om deres ansvar og handlemuligheder, når et barns adfærdeller udvikling vækker faglig bekymring• At skærpe opmærksomheden på mulighederne i det tværfaglige samarbejde, så børn og forældrefår den nødvendige hjælpUdgangspunktet er en faglig bekymring, når et barn sender signaler om, at noget er galt• Gennem ændret adfærd• Ændring i udviklingen• Ved at have det dårligt i forhold til hjemmet eller i andre relationerDet er afgørende at videregive denne bekymring til forældrene.nogle tilfælde kan de enkelte faggruppe i samarbejde med forældrene ændre en bekymrende adfærdeller udvikling hos barnet, I andre tilfælde er det nødvendigt at inddrage andre faggrupper eller denudvidede familie.

HVEM HAR ANSVARET?Ansvarlige er alle ansatte, der arbejder med børn og unge i Faaborg-Midtf’n Kommune. Børne- ogUngerådgivningens ansatte har et særligt ansvar overfor de børn, de møder som led i deres fagligearbejde. Medarbejderne forventes at kunne opfange og forstå de signaler, som børniproblemerudsender, I samarbejde med forældrene kan medarbejderne henvise til andre instanser, hvis det ernødvendigt fo at barnet og dets forældre kan få den rigtige hjælp.En bekymring drøftes altid med nærmeste leder.I øvrigt henvises til den skærpede lovpligtige underretningspligt, som alle offentligt ansatte er underlagt.Underretningspligten kan ikke tilsidesættes heller ikke, når der allerede er et tværfagligt samarbejde i gang omkring et barn.-

HVORDAN AGERER DEFORSKELLIGE FAGGRUPPER?Dette afsnit beskriver, hvordan de forskellige faggrupper håndterer deres faglighed, når de er bekymrede over et barns signaler/adfærd eller udvikling. Bekymring drøftes altid med nærmeste leder og somudgangspunkt også med forældrene og barnet.Den kommunale sundhedstjenesteSundhedspiejen og skolesundhedstjenesten0-1-årigeGiver barnets udvikling eller udviklingsmuligheder grund til bekymring involveres forældrene, somforbliver medansvarlige.Sundhedsplejen intensiveres via:• Hyppigere hjemmebesøg• Samarbejde med barnets dagtilbud• Evt, formidling til andre instanser (læge, Børne- og Ungerådgivningen)• Evaluering af indsats med de implicerede parter• Hjemmebesøg sammen med anden faggruppe feks. pædagog, socialrådgiver, psykolog oa.• Underretning til Børne- og Ungerådgivningenisamarbejde med forældrene-

i-6-årigeSundhedsplejen fortsættes ved:• Hjemmebesøg hos børn med særlige behov og/eller trivselsproblemer• Konsulentfunktion for barnets dagtilbud• Evt, henvisning til egen læge/andre faggrupper• Deltagelse i lokalmøder og ad hoc møder• Underretning til Børne- og Ungerådgivningen i samarbejde med forældreneSkoleeleverGiver barnets udvikling eller udviklingsmuligheder grund til bekymring involveres forældrene, somforbliver medansvarlige.Elev og forældre tilbydes:• Samtale(r)• Supplerende undersøgelse og vejledning• Konsulentfunktion i forhold til skole, og SF0 i sundhedsspørgsmål• Deltagelseilokalmøder• Underretning til Børne- og Ungerådgivningen i samarbejde med forældrene

Ergoterapeuter og fsioterapeutermedspeciale i børnGiver barnets sansemotoriske udvikling eller udviklingsmuligheder grund til bekymring involveresforældrene, som forbliver medansvarlige.o-6 årige• Tidlig forebyggende indsats• Undersøgelse og beskrivelse af barnets kompetencer og vanskeligheder• Råd og vejledning til forældre, dagpiejere og institutioner• Behandling i enkelte tilfældeDagplejen/Daginstitutioner

Giver barnets udvikling eller udviklingsmuligheder grund til bekymring involveres forældrene, somforbliver medansvarlige.Følgende procedure følges:• Dagplejeren/pædagogen drøfter bekymringen med nærmeste leder og forældre• Der indgås aftale om målrettede observationer af barnets trivsel og adfærd• Drøftelse af hvorledes hjemmet og dagpiejen/daginstitutionen kan samarbejde om støttentil barnet• Det aftalte beskrives og iværksættes• Andre faggrupper inddrages evt. konsultativt• Forløbet evalueres løbende• Udebliver den ønskede bedring i barnets trivsel har dagplejepædagogen eller daginstitutionslederen ansvaret foi at barnets trivsel tages op på okalmøde, og evt, for indstilling eller underret8

ning til Børne- og UngerådgivningenLederen har altid ansvaret for barnets trivsel, så længe barnet eripågældende institution

Skoler og skolefritidsordninger (SF0)Giver barnets udvikling eller udviklingsmuligheder grund til bekymring involveres forældrene, somforbliver medansvarlige.Følgende procedure følges:

• Klasselæreren drøfter barnets problemer med forældrene, klassens lærerteam, ledelsen og SF0Der udarbejdes oplæg følgende skal beskrives:• Barnets funktion og behov i forhold til normer, krav, samvær og aktiviteter• Beskrivelse af de undervisningsmæssige forhold som metode, form og materialevalg• Forslag til støtte og vejledning og evt. inddragelse affagsekretariat og/eller Børne- ogUngerådgivningen• Udarbejdelse af pædagogisk indsatsplan samt mødeplan for evaluering af indsatsen• Det aftalte iværksættes og justeres• Forløbet evalueres• Barnets situation drøftes på lokalmøde, områdemøde eller med fagsekretariater• Lederen har altid ansvaret for det videre forløb som skal sikre barnets trivsel, så længe barneter i pågældende institution-—

Fortsættespôside

12...

BØRNEDefinition afkom petente børn og unge medsærlige behov:Om belastninger; sombørn og unge udsættesfor og om deres reaktioner.Børn er fra fødslenkompetente. De er istand til at sanse oglære, at give udtryk forbehov og ressourcerog i stand til at samarbejde.Ikke alle børn får mulighed for at forblive ligekompetente.Sårbare børn er ogsåbørn med kompetencer.

-IKOM PETE NTEBØRN

2BØRN IFALDENDETRIVSELBørn, der bliver udsat forenkelte forbigaende belastninger.Børn, der bliver pavirketpsykisk og/eller socialt oggiver lettere tilbagevendende signaler om midlertidig mistrivsel.Børn, der tydeligt ændrersig personlighedsmæssigt,i deres adfærd ogirelationerne med omgivelserne.

Er børn, som er i standtil at sanse og lære, atgive udtryk for behov ogressourcer og i standtil at samarbejde. Deter igennem evnen til atsamarbejde og i mødetmed omverdenen, at barnet danner erfaringer ogudvikler sig.Er bom, der har tro paeget værd, pa at de nokskal klare sig og pà at derer hjælp at hente, hvis defar brug for det.Er børn, som tror på, atde har en indflydelse påeget liv og formår at indgai udviklende interaktionermed omverdenen.

Klares afinstitutioner/skole/forebyggendesystem.

Klares af institutioner/skole/forebyggendesystem.Evt, rådgivende hjælpfra teamet.

LINIEN3RISIKOBØRN

4TRUEDE BØRNMED BEHOVFOR HJÆLPBørn, der har været og erudsat for en/flere belastninger gennem længeretid.Børn, der er belastetpsykisk eller socialt.Børn, der har ændretadfærd med egentligetrivsels- og tilpasningsvanskeligheder til følge.Børn med stærke signalerpå langvarig belastningmed begyndende personlighedsmæssig fejludviking eller dysfunktion.

5BØRN IPROBLEMER

Børn, hvis made at værepå bor bekymre os ogmaske fa os til at handle.Børn, hvis omgivelser/netværk bør bekymre os.horn med manglendetiltro til eget værd samtringe modstandskraft ogåbenhed for at modtagestøtte.Bom, som omgivelsernebor støtte op om, hvor derer behov for meromsorgog støtte til at ændrebelastende omgivelser.Der vil ofte være behov forhandlingsændringer medudgangspunkt i familien.

Børn, der tidligt, længeeller massivt har væretudsat for en række belastninger og mangel pàtilfredsstillelse af de heltgrundlæggende behov,Børn, der er afvigendepsykisk og/eller socialt.Børn, der har en afvigendeadfærd med permanenteproblemer i forhold tilomgivelserne.Børn, der har varigeskader på personligheden.feks.• forsinket udvikling• mistrivsel• psykisk lidelse• kontaktsvaghed• misbrug• kriminalitet

Behov for hjælp fra dettværfaglige team. Evt.visitation til Børne, ogUngerådgivningen.

Visitation til Børne, ogUngerådgivningen.Myndighedsudøvelse ogunderretningspligt.

•I1

Pædagogisk Psykologisk RådgivningPPR yder rådgivning og vejledning og stiller forslag til, hvordan der kan arbejdes med opgaverne. )f.Folkeskoleloven.SmåbørnPPR tilbyder specialpædagogisk bistand til småbørn, hvis udvikling på grund af sprog. eller talevanskeligheder kræver hensyntagen eller støtte. Til småbørn, hvis udvikling af andre grunde kræver særlighensyntagen eller støtte, tilbyder PPR psykologisk rådgivning og vejledning.

• Udarbejder pædagogisk/psykologisk udredning af barnetProceduren for inddragelse af PPR er følgende:• Indstilling fra sundhedstjeneste, praktiserende læge, hospitale daginstitution eller forældre• PPR afdækker og beskriver barnets ressourcer og vanskeligheder• PPR vurderer barnets ressourcer og vanskeligheder• PPR stiller sammen med fagsekretariat Dagtilbud Børn og Undervisning forslag til, hvordan ogaf hvem barnet vil kunne hjælpes.SkoleeleverForældre og elever kan selv henvende sig til PPR. Lærerteam/klasselærer samt skolens leder kan inddrage medarbejdere fra PPR tidligtiforløbet med henblik på rådgivning om sagsforløbet. Dette kantypisk foregå på et lokalmøde.

På baggrund af indstilling fra skole og hjem foretager PPR en pædagogisk/psykologisk vurdering ogformidler efter samråd med forældre og barn forslag til den pædagogiske praksis. I vurderingen afbarnets problemer kan indgå:• Prøver, der afdækker barnets kompetencer og potentialer• Personlighedstest• Faglige prøverVed udarbejdelsen af løsningsmu ligheder af ovennævnte problemfelter inddrages forældreneividestmulige omfang, og der arbejdes tværfagligt, når det er hensigtsmæssigt for sagsudredningen.Den PPR-ansattes arbejde afsluttes med, at planen/planerne for bistanden til barnet præsenteres forforældrene,isamråd med konsulenterne.Socialrådgivernei Børne-ogUngerådgivningenSocialrådgiverne udfører arbejdet med børn og unge, der har særligt behov for støtte efter reglerneiLov om Social Service. Indenfor lovens område er der følgende arbejdsområder:• Der tilbydes gratis råd og vejledning til alle børn/unge og forældre/familier, der søger rådgivning• Når det antages, at et barn/ung trænger til særlig støtte, udarbejder socialrådgiveren en systematisk,tværfaglig og helhedsorienteret undersøgelse, som grundlag for at iværksætte foranstaltninger• Vurderes det af væsentlig betydning af hensyn til et barns særlige behov for støtte, kan der træffesafgørelse om foranstaltning i henhold til Lov om Social Service. Det tilstræbes, at barnet kan forblivei hjemmet• Afgørelse om foranstaltninger for barnet/den unge, forældrene/familien træffes med samtykke fraforældrene. Socialrådgiveren aftaler med forældreneihvilket omfang skole og institution orienteres.12

LOKALMØDETLokalmødet er et tværfagligt samarbejde mellem forældre, dagpleje, daginstitutioner, skole, SF0 ogBørne- og UngerådgivningenFormålet med lokalmøder er primært:• At mødedeltagerne i fællesskab sætter ord på problemet• At etablere et forum for drøftelse af mulig iværksættelse af indsatsiforhold til børn og unge,hvis sociale sundhed og trivsel ønskes vurderet.Endvidere er formålet:• At give mulighed for at forskellige faglige synsvinkler kan belyse en given opgave (et givent problem)• At problemer løses ved rådgivning eller forebyggende foranstaltninger frem for behandling/anbringelse• At koordinere den samlede indsatsirelation til børn og unge med særlige behov i hjem, institution ogskoleDeltagerne i lokalmødePædagog, klasselærer, ederrepræsentant for pågældende institution, socialrådgiver psykolog samtsundhedsplejerske/skolesygeplejerske. møderne på småbørnsområdet deltager desuden altid tale/høre-pædagog.Til møderne kan der endvidere inviteres relevante ressourcepersoner til behandling af konkrete sagerf.eks. ergo- eller fysioterapeuter.ForældreinddragelseForældrene deltager så vidt muligt altididet konkrete møde. Forældre skal som minimum være orienteret og inddraget forud for diskussion af navngivent barn/familie. Forældrene kan invitere relevantepersoner med tiltværfagligtlokalmøde.

Planlægning afmødedatoerBørne- og Ungerådgivningen påtager sig at fastlægge mødedatoer og tidspunkt efter kontakt til denenkelte skole/daginstitution. Børne- og Ungerådgivningen tager kontakt til skole/institution med henblik på planlægning.Det eksakte antal møder over et skoleår er fastsatiforhold til skolernes størrelse. Tværfaglige lokalmøder kan ikke aflyses af medarbejdere i Børne- og Ungerådgivning. Ved ferie/sygdom vil der være vikar-dækning fra Børne- og Ungerådgivning.

MødeansvarligLederrepræsentanten er mødeleder og ansvarlig. Dette betyder, at ledelsen udsender dagsorden efterat have koordineret denne med de øvrige faste mødedeltagere. Dagsordenen udsendes minimum 6dage før tværfagligt lokalmøde. Ledelsen er ansvarlig for mødets planlægning og afvikling.DagsordenenDagsordenen skal indeholde:• En klar redegørelse for, hvad der ønskes drøftet• En gennemgang afforløbet indtil nu• Forældreinddragelsen og forældrenes oplevelse af problemet• Barnets oplevelse af problemetReferat/indsatsplanSkolelederen/daginstitutionslederen udarbejder et beslutningsreferat/indsatsplan fra møderne. Referatsendes til mødedeltagere hurtigst muligt.

Det skal fremgå af referatet:• Hvad, der er aftalt• Hvem, dergør hvad• I hvilket regi, der sker opfølgning og hvornår—

-:•.•

SocialrådgiverenAnsvarligfor at undersøge om en given familie allerede erisamarbejde med Børne- og Ungerådgivningenpå andre områder.SundhedsplejerskenAnsvarlig for at inddrage andre fagpersoner på det sundhedsfaglige område (evt, praktiserendelægeeller ergo- eller fysioterapeut).PsykologenAnsvarlig for at undersøge, hvorvidt der findes en eksisterende PPR-sag.Åben anonym rådgivningBørne- og Ungerådgivningens tværfaglige team tilbyder denne rådgivning en gang månedligt til alleskoler, institutioner og SSP. Rådgivningen vil ligge den sidste torsdag i hver måned kl. 14.00—16.30i detre områder, Nord, Syd og Midt på administrationskontorerne. Rådgivnirigsteamet består af psykolog, sundhedsplejerske og socialrådgiver.—

Tilbuddet retter sig mod ledere og personale, der er i tvivl om et barns/en families trivsel. Rådgivningener altid anonym. Rådgivningen skal sikre afklaring i forhold til det videre forløb.ønske om rådgivning meddeles fredagen inden til den lokale sekretær i Børne- og Ungerådgivningen.Klokkeslæt for rådgivningen vil efterfølgende meldes ud af Børne- og Ungerådgivningen. Der afsættes4 minutter pr. rådgivning.

UNDERRETNINGEn underretning er en anmodning om bistand fra Børne- og Ungerådgivningen i forhold til barnetiproblemer. Det må tidligst muligt i et forløb vurderes om barnets vanskeligheder er afen sådanart, atder er underretningspligt.Det forventes, at barnets problemer forinden har været drøftet på lokalmøde(r). Undlad ikke at underrette, når du er bekymret. Betragt underretningen som en hjælp, ikke som en “anmeldelse”.Underretning efter Lov om Social Service153

154

skal altid ske til Børne- og Ungerådgivningen.

Underretning skal altid foretages, når:• Barnet vurderes at være i gruppe 4 på “børnelinien”• Børn, der ikke er alderssvarende og fremviser signaler på, at de ikke trives• Børn, der viser åbenbare signaler på begyndende fejludvikling• Børn, der er f’siske/psykiske forsømte• Bekymringsbørn, hvor faggrupperne iagttager, at den ønskede ændring i barnets adfærd/udviklingudebliverDU SKAL ALTID UNDERRETTE SKRIFTLIGT

Underretningen skal altid drøftes med nærmeste leder. Lederen kan altid kontakteBørne- ogUngerådgivningenitvivlstilfælde.

UNDTAGELSEVed mistanke om vold eller incest,hvor der kan blive tale om politi-anmeldelse af forældrene, måforældrene ikke orienteres.Politiet afklarer om der er forhold,der bør efterforskes.

God etik i forbindelsemedunderretning

• Forældre inddrages fra starten• Respekter altid forældrene. Uanset vilkårene i en familie, er og bliver familien barnets vigtigsteholdepunkt. Respekter, at familien kan have andre normer end dine egne• Åben og ærlig kommunikation. Forhold dig til det konkrete beskriv, hvad du ser, helst medkonkrete eksemplerFaglighed bevar barnetifokus• Husk tavshedspligten—

Godetik i fbrbindelse med förældreinddragelse

• Underretningen færdiggøres med forældrene når dette er muligt/legalt• Leder deltager så vidt muligt i gennemgang af underretningen med forældrene• Underretningen bør ikke udleveres eller sendes til forældrene op til en weekend, idet forældreneikke skal “bære” på disse oplysninger uden at have mulighed for hurtigt at kommeikontaktmedafsender eller Børne- og Ungerådgivningen.-

AKUTTE TILFÆLDE

Ved mistanke om, at et barn er i livsfare eller ved mistanke om strafbare forhold, skal socialrådgivervagtenog den lokale områdeledelse straks underrettes. Børne- og Ungerådgivningen overtager hereftersagen.• Herefter aftales, hvem der gør hvad• Hvis forældrene politianmeldes, må de fortsat ikke orienteres• Fagsekretariat Børne- og Ungerådgivningen indgiver politianmeldelseSKABELONTILUNDERRETNINGDer er udarbejdet skabelon til underretning som findes på intranettet under fagsekretariatetBørne- ogungerådgivning.UNDERRETNINGSKALSKE

Når der er tale om børneliniens 4 og 5, “velfærdstruende forhold”Børn, der udsættes for fysisk/psykisk vold, mishandling og seksuelle krænkelser• Børn, der viser tegn på fysisk/psykisk vanrøgt• Børn, der har været udsat for seksuelt misbrug17

OMRÅDER, DER SKAL BESKRIVES I UNDERRETNINGEN

••••••••

Barnets f’siske/psykiske og sociale udviklingBarnets foretrukne aktiviteter og hvordan de forløberBarnets ressourcer brug konkrete eksemplerBarnets sociale adfærd i forhold til børn og voksneFakta om familiemæssig baggrundFakta om samarbejdet med forældreneSamspil mellem forældre og barnFakta om barnets fremmøde-

Det er vigtigt, at underretningen ikke indeholder vurderinger eller løsningsforslag. Underretningen skaludelukkende beskrive, hvad der er set/observeret ud fra egen faglighed.Er der vigtige “andenhåndsoplysninger” skal det tydeligt fremgå, at der er tale om sådanne.DET VIDEREFORLØB

Senest dage efter underretningen er modtaget af Børne- og Ungerådgivningen, vil afsender skriftligtmodtage kvittering om, at underretningen er indgået.Når Børne- og Ungerådgivningen modtager en underretning, er det første der sker, at forældrene kontaktes. Der arbejdes altid efter Lov om Social Service.Konkluderer Børne- og Ungerådgivningen, at der bør udarbejdes en socialfaglig undersøgelse om barnets forhold, udarbejdes denne indenfor de efterfølgende 4 måneder.Den, der underretter er ikke part i sagen og har derfor ikke aktindsigt.Den socialfaglige undersøgelse kan munde ud i, at sagen enten henlægges eller at der iværksættesforanstaltninger.Socialrådgiveren aftaleriundersøgelsesfasen med forældrene og basisteamet, hvilke faggruppei derskal orienteres og forældrene deltager i samarbejdet.

-I

TAVSH EDSPLIGTSom hovedregel, må der ikke videregives oplysninger om personers private forhold og andre fortroligeoplysninger til uvedkommende.Men i underretningssager skal de oplysninger, der handler om barnets trivsel, videregives. Disse oplysninger er en forudsætning for at Børne- og Ungerådgivningen kan behandle sagen.Der henvises til pjecen “hvad må jeg sige”ISBN 87-7546-337719—

udarbejdet af Socialministeriet september2005.

FAABORG-MIDTFYNKOMMUNEBørne— og Ungerådgivningenøsterågade405672 BrobyTlf. 7253 3062

E-mail [email protected]www.faaborgmidtfyn.dkOmråde Nordøsterågade405672 BrobyTlf.nr.7253 3041Område MidtFloravejii5750RingeTlf.nr.7253 3039Område SydMellemgade155600 FaaborgTlf nr.72533048

AKT 227616

BILAG 10

—

[Bilag 3- Faaborg Midtfyn

Notat

•1Fåborg-MidtfynKommuneBørne- og Unge Rådgivningen

Eksternt ledelsestilsyn medbørn og unge sager

Maj måned 2010

www.kr.dk

IBDOBVO Kommunernes Revision

Fåborg-Midtfyn KommuneFamilieafdelingenMaj 2010

I ndholdsfortegnelse

i233.13.2

INDLEDNINGFORMÅLMETODEOpstartsmødeLedelsestilsynets indhold og gennemførelse

33333

44.1

LEDELSESTILSYNETSRESULTATERSamtykke4.1.1 Forebyggelsessager4.1.2 Anbringelsessager§50 undersøgelse4.2.1 Forebyggelsessager4.2.2 AnbringelsessagerOverholdelse aftidsfrist på4 mdr. i forbindelse med udarbejdelse af§50undersøgelse4.3.1 Forebyggelsessager4.3.2AnbringelsessagerHandleplanjf. SL§140 med underskrift4.4.1Forebyggelsessager4.4.2 AnbringelsessagerRettidig opfølgning afhandleplanjf. SL§704.5.1 Forebyggelsessager4.5.2 AnbringelsessagerEr der afholdt børnesamtale/eller begrundet fravalg4.6.1 Forebyggelsessager4.6.2 AnbringelsessagerForeligger der økonomiskema i sagen4.7.1 Forebyggelsessager4.7.2 AnbringelsessagerTilbudt/afholdt familierådslagning4.8.1 Forebyggelsessager4.8.2 AnbringelsessagerEr journalen ajourført4.9.1 Forebyggelsessager4.9.2 AnbringelsessagerOPSAMLINGKONKLUSION

4445

4.2

555

4.3

4.4

556667

4.54.6

777

4.7

4.8

4.9

8888888999

1011

BDO Kommunernes RevisionAISSide 1

Fåborg-Midtfyn KommuneFamilieafdelingenMaj 2010

Indledning

Nærværende er en rapportering af ekstemt ledelsestilsyn, gennemført i uge 17/2010 afBDO Kommunernes Revision.Ledelsestilsynet er gennemført i 25 sager, som vedrører børn og unge med særlige behov.

Formål

I forlængelse af ledelsens interne ledelsestilsyn med et udsnit af børn og ungesager iBUR, ønsker fagsekretariatschefen at der gennemføres et eksternt ledelsestilsyn vedBDO Kommunernes Revision, bl.a. for at sikre objektiviteten i tilsynet, samt ra fremad-rettede anbefalinger, såfremt der må vise sig at være potentielle udviklingsområder iforhold til sagsbehandlingen.

33.1

MetodeOpstartsmode

Ledelsestilsynet startede op med et indledende møde mellem fagsekretariatschef JørgenKyed, souschef Anne-Marie Storgaard, samt chefkonsulent Christina Kaae Simonsen.På mødet blev BURs tidligere benyttede skabelon for gennemførelse af ledelsestilsynfremlagt og det blev besluttet hvilke fokusområder det eksterne ledelsestilsyn skulleindeholde.Herudover afgrænsedes kriterier for udvælgelse af sager og selve ledelsestilsynet blevplanlagt, herunder hvilke materialer der skulle gennemgås m.v.

3.2

Ledelsestilsynets indhold og gennemførelse

Som udgangspunkt er der tale om en socialfaglig/juridisk gennemgang af sagerne,m.h.p. at tilse lovmedholdelighed samt tilse, at politisk vedtagne kvalitetsstandarderoverholdes, herunder:BDO Kommunernes Revision AiSSide 3

Fåborg-Midtfyn KommuneFamilieafdelingenMaj 2010

••••••••

Foreligger der skriftligt samtykkeForeligger§50 undersøgelse er denne underskrevetForeligger Handleplanen erdenneunderskrevetEr der affioldt børnesamtaleEr der foretaget rettidig opfølgningjf. § 70Foreligger der økonomiskema i sagenEr der tilbudt/afholdt familierådslagning i sagenEr journalen ajourført———

Der er således ikke tale om en vurdering af kvaliteten af selve undersøgelsen, handleplanen, børnesamtalen m.v..BDO har udtrukket25sager i alt, svarende til 1- 2 sager per socialrådgiver. Sagerne erudvalgt i aldersgruppen 0 14 år.Sagerne er udvalgt med hensyntagen til fokusområderne, således at grundlaget for vurdering af fokusområderne er sikret bedst muligt.BDO har udvalgt sagerne ud fra socialrådgivernes kontorstatus.—

Kontorstatus er en oversigt over alle socialrådgivernes sagsstammer, hvor alle aktivesager fremgår. Kontorstatus er bygget op i Excel regneark. Det er et særdeles brugbartog grundigt gennemarbejdet værktøj til at skabe overblik og tilmed giver det en væsentlig ledelsesinformation omkring alder, iværksatte foranstaltninger o.a.

Ledelsestilsynets resultater

BDO Kommunernes Revision har gennemgået ledelsestilsyn i 16 forebyggelsessager og9 anbringelsessager. Nedenfor følger resultaterne af ledelsestilsynet i korte træk. I detomfang der er særlige bemærkninger, vil disse fremgå eksplicit.

4.14.1.1

SamtykkeForebyggelsessager

Ved gennemgang af 16 forebyggelses sager foreligger der skriftligtsamtykketil udarbejdelse af§50 undersøgelse i samtlige sager.

BDO Kommunernes RevisionAISSide 4

Fåborg-Midtfyn KommuneFamilieafdelingenMaj 2010

4.1.2

Anbringelsessager

Distrikt nord:I i anbringelsessag foreligger der ikke skriftligt samtykke.§50 undersøgelsen er udarbejdet af Skive kommune i 2005.I øvrige anbringelsessager foreligger der skriftligt samtykke.

4.24.2.1

§50 undersøgelseForebyggelsessager

Ved gennemgang af 16 forebyggelsessager foreligger der§50 undersøgelse i samtligesager.

4.2.2

Anbringelsessager

Ved gennemgang af 9 anbringelsessager foreligger der§50 undersøgelse i samtligesager.

4.34.3.1

Overholdelse af tidsfrist på 4 mdr, i forbindelse medudarbejdelse af§50 undersøgelseForebyggelsessager

Ved gennemgang af 16 forebyggelsessager er tidsfristen på 4 mdr. i forbindelse medudarbejdelse af§50 undersøgelse overholdt i 11 af sagerne.Distrikt Midt:Ved gennemgang ses 3 sager hvor tidsfristen ikke er overholdt:I en af sagerne bemærkes det, at der ikke foreligger slutdato på undersøgelsen, som erpåbegyndt 12.2.2009. Hertil kommer, at underskrift på undersøgelsen er dateret til den18.11.2009.I den anden sag er tidsfristen ikke overholdt. Dato for påbegyndt undersøgelse er den23.5.2009 og slutdato er den 17.11.2009.

BDO Kommunernes Revision AISSide 5

Fåborg-Midtfyn KommuneFamilieafdelingenMaj 2010

I en sag forekommer der hverken startdato eller slutdato, hvorfor det er uvist hvorvidttidsfristen er overholdt.Distrikt Syd:I distrikt Syd foreligger i sag, hvor tidsfristen ikke er overholdt.Det skal bemærkes, at slutdato for færdiggørelse af§50 undersøgelse mangler, hvorfordet er uvist om tidsfristen er overholdt.

4.3.2

Anbringelsessager

Ved gennemgang af 9 anbringelsessager er tidsfristen på 4 mdr. i forbindelse med udarbejdelse af§50 undersøgelse overholdt i 7 af sagerne.Distrikt Nord:I en sag ses ikke dato i forbindelse med påbegyndt og afsluttet undersøgelse.Distrikt Syd:Der er i i af sagerne opstartetundersøgelsen.

§50 undersøgelse i april 2008, der ses ikke slutdato på

4.44.4.1

Handleplanjf. SLForebyggelsessager

140 med underskrift

Ved gennemgang af 16 forebyggelsessager ses handleplan med underskrift i 16 af sagerne.Der skal dog bemærkes, at der i 8 af sagerne ikke er anvendt skabelon til handleplanudarbejdet af Fåborg Midtfyn kommune, men derimod en skrivelse. Det skal endviderebemærkes, at der i alle 8 skrivelser ikke er forholdt sig til alle 6 mål/delmål i handleplanenjf. SL§140.Ovenstående er fordelt således:Distrikt Nord:I 3 af sagerne er anvendt skrivelse i stedet for skabelon.Distrikt Midt:I 5 af sagerne er anvendt skrivelse i stedet for skabelon.Det fremgår at der ligeledes i den ene af disse sager er familiekonsulent, derses ikkehandleplan på denne foranstaltning, kun på aflastning som ligeledes er foranstaltet.BDOKommunernesRevision AISSide 6

Fåborg-Midtfrn KommuneFamilieafdelingenMaj 2010

DistriktSyd:I 2af sagerne eranvendt skrivelse i stedet for skabelon.4.4.2Anbringelsessager

I samtlige anbringelsessager er der anvendt skabelon udarbejdet af Fåborg-Midtfynkommune.

4.54.5.1

Rettidig opfølgning af handleplanjf.SLForebyggelsessager

§70

Ved gennemgang af 16 forebyggelsessager ses rettidig opfølgning af handleplanen i15 sager.

DistriktNord:i handleplan erikke rettidigopfulgt begrundet i forældrenes udeblivelse.4.5.2Anbringelsessager

Ved gennemgang af 9 anbringelsessager sesrettidig opfølgning afhandleplanen i 8 sager.Distrikt Syd:Der ses i sag, hvor tidsfristen for opfølgning af handleplanen ikke er overholdt. Sagenskulle have været fulgt op ijuli 2009, men er fulgt op i februar 2010. Det skal dog bemærkes jf. SL§70, at der med højst 12 måneder skal foretages en fornyet vurdering,hvorfor sagen ikke lovmæssigt er overholdt.

4.64.6.1

Er der afholdt børnesamtale/eller begrundet fravalgForebyggelsessager

Ved gennemgang af 16 forebyggelsessager er der afholdt børnesamtale/eller begrundetfravalg i 14 sager.

Distrikt Syd:BDO Kommunernes RevisionAISSide 7

Fåborg-Midtfyn KommuneFamilieafdelingenMaj 2010

I 2 sager ses ikke afholdt bømesamtale/eller begrundet fravalg.

4.6.2

Anbringelsessager

Ved gennemgang af 9 anbringelsessager ses der afholdt bømesamtale/eller begrundetfravalg i samtlige 9 sager.

4.74.7.1

Foreligger der økonomiskema i sagenForebyggelsessager

Ved gennemgang af 16 forebyggelsessager foreligger der økonomiskema i 15 sager.

Distrikt Syd:Af sagen fremgår det, at der er familiekonsulent. Der foreligger ikke takst på denneydelse i sagen.

4.7.2

Anbringelsessager

Ved gennemgang af 9 anbringelsessager foreligger der økonomiskema i 8 sager.

Distrikt Syd:Der ses ikke okonomiskema i i sag.

4.84.8.1

Tilbudt/afholdt familierådslagningForebyggelsessager

Ved gennemgang af 16 forebyggelsessager ses der tilbudt/afholdt familierådslagning i 4sager. Disse tæller dog som en målopfyldelse på 100%,i det der ikke skal tilbydes Familierådslagning i forebyggeisessagerjf.Fåborg-Midtfyn Kommunes standarder.

4.8.2

Anbringelsessager

Ved gennemgang af 9 anbringelsessagerses afholdt/tilbudt familierådslagning i 8 sager.

BDO Kommunernes RevisionA/SSide 8

Fåborg-Midti’n KommuneFamilieafdelingenMaj 2010

DistriktMidt:Der ses ikke afholdtltilbudt familierådslagning i i sag.

4.94.9.1

Er journalen ajourførtForebyggelsessager

Ved gennemgang af 16 forebyggelsessager ses alle16 sager ajourført.

4.9.2

Anbringelsessager

Ved gennemgang af 9 anbringelsessager ses alle 9 sager ajourført.

BDO Kommunernes Revision AISSide 9

Fåborg-Midtfyn KommuneFamilieafdelingenMaj 2010

Opsamling

Nedenfor følger en oversigt over det samlede resultat af ledelsestilsynet:

FoiebelsessaerAiilirinelsessacri alt (16)SkriIiliti alt (9)

Sageri alt (25)

Malopftldelsei %

samtkkc

1616

96 %100%

5()

uII(lersoelsc

‘l’i(lSfiiSt

4111(1 1.over—l1Ol(ICSj)d

1116

182522

72%100%

140

liandleplan, medLIude rsku

1.1

I ndehoklcr§140 alleivarksatte 1oraiistallnim.erAlliol(It l)ornesamlale ellerl)egrundettiavalkelti(liO)fi)Ifliui1

1414

88%92%

1515

2323

92%92%

l’reIi,er okonoiiiiskeiiia

o/elIert)nul(lrel)etalinedaiihriiielseiilbu(llo!eIIerafholdtI’iiiilieiilslaniiii henhold til standarderJournalajonriort

16*16149

8983

2425232

96%100%93 %

I alt* Standardeningn er overholdt

alle forebyggelsessager,

i forebyggelsessager,hvorfor standarden

i det derikkeifølge standarden skal tilbydes Familierådslager fulgt, uanset om familien har modtagettilbudeller ikke.

BDO

Kommunernes Revision

AIS

Side 10

Fåborg-Midtfyn KommuneFamilieafdelingenMaj 2010

Konklusion

Ved gennemgang af i alt 25 sager, 16 forebyggelsessager og 9 anbringelsessager sesgenerelten rigtig god systematik og rettidig opfølgning i sagerne.Generelt vurderes lovmedholdeligheden at være rigtig god, set i forhold til BDO KRRådgivningserfaringermed mange andre kommuner. De mangler der i ledelsestilsyneter påpeget, er småfejl.Der ses ligeledes god overholdelse af Fåborg-Midtfyns kvalitetsstandarder for sagsbehandlingen, for så vidt angår tilbud om Familierådslagning i anbringelsessager og hvorder desuden er afholdt Familierådslagning i 4 forebyggelsessager, uden at der foreliggerkrav om dette i standardeme.Det skal dog bemærkes, at der i flere af sagerne ikke er anvendt den, af Fåborg-Midtfynkommune, udarbejdede skabelon i forbindelse med udfyldelse af handleplan. Det skalsamtidigt bemærkes, at der i disse sagerikkeer beskrevet alle 6 mål og delmål for barnet eller den unge, ligesom der ej heller er beskrevet hvorvidtpunkteter irrelevant iforhold til indsatsen.Det skal ydermere bemærkes, at socialrådgiverne skal huske underskrifter på undersøgelser, samt dato for påbegyndelse og afslutning.

Den 16. Maj 2010BDO KR RådgivningAktieselskab

Christina KaaeSimonsenChefkonsulentSocialrådgiver, CandScient.Soc

Helle Lindholm ChristensenSpecialkonsulent, sociafrådgiver

BDO Kommunernes RevisionAISSide 11

AKT 227616

BILAG 9

[Bilag 4 Faaborg Midtfyn]-

Underretninger 201001 -01 -2010 -31-07-2010Hvem underretter?PolitiAnden kommune (tværkommunal)AnonymFolkeskole i Faaborg-Midtfyn KommuneFolkeskole uden for FMKFriskole i Faaborg-Midtfyn KommuneSpecialskoleDaginstitution I Faaborg-Mldtfyn KommuneFaaborg-Midtfyn UngdomsskoleFaaborg-Midtfyn ProduktlonsskoleBangsboklubberneUngdommens UddannelsesvejledningBorgerBørne hus i Faaborg-Midtfyn KommuneSygehus! psykiatricenterDagplejeSundhedspleje I kommunallægentern samarbejdspartner i Børne- og UngerådgivnlngenSSPFagsekretariat Social og ArbejdsmarkedFagsekretariat Dagtilbud BørnBorgerserviceAflastningsfamilie I plejefamilieFaaborg Forsyningsvirksomheder AISEksterne kontaktpersonEfterskoleOpholdsstedEkstern familierådgiverPrlvatpraktiserende lægeAnkestyrelsenStatsforvaltningenAlkoholbehandlingen -Odense, Assens og Svendborgøvrige (vandværk, udlejer)Privatpraktiserende psykologUddannelsesinstitutionerFaaborg-Midtfyn Kommunes kontrolenhedAntal underretninger 01-01-2010 31-07-2010Antal underretninger i 2009Antal underretningeri2008Antal underretninger i2007-

I alt22421107I13226533I4843141111458I2I42i22257I74II3

443

706380

188

Oversigtover tidsforbrug i forbindelsemedsagsbehandling af underretninger i perioden 1. januar2010 -31. juli 2010 (antal dage)31 -01 -1028-02-1031-03-1030-04-1031-05-1030-06-1030-07-10

Lier erudarbejdetstatus pr.

idsforbrUg

unøerretn,nger i

nye, ukendte sager v. socialrådgiwrBernhard Nielsen-antal dage[gennemsnitlig beregning)4,282,862,515,005,001,0219,700,9016,520,973,510,616,570,388,085,000,5225,425,520,5324,55

1.kontakttilfamilien

KstteringI bekræftelse til underretter

1rhurtigtIukkes underretningeme?

Ivorhurtigt træffes der afgørelse omværksættelse af 50-undersøgelse?10,009,007,8912,89

21,97

19,60

21,09

—

AKT 227616— BILAG 13— [Vejen Kommune]

—

SocialministerietHolmens Kanal 221060 København K

DIREKTIONEN

Dato:09.09.10

Kontaktperson:

Carsten V. Lund

Dir. tlf.:

7996600379965006

Kære Benedikte KiærHermed svar p din henvendelse af 2. september 2010, hvor dubeder om en redegørelse om årsagen til, hvorfor Vejen Kommunei2009 har haft et markant fald i antal afgørelser om anbringelser afbørn set i forhold til 2008.Jeg skal indledningsvis orientere om, at Vejen Kommune ikke haranvendt færre ressourcer p anbringelsesomrdet i 2009 end deforegående r tværtimod. Jeg skal endvidere gøre opmærksomLat Vejen Kommune ikke har kunnet konstatere et markant faldi det samlede antal anbringelsessager fra 2008 til 2009.—

Fax:

E-mail:

[email protected]

Udgiftsudviklingen p området er som nedenfor opgjort iregnskabstal vedr. kt. 05.28 (anbringelsesomrdet). Endelig eropgørelsen af antal anbringelser (Anbrix 1) og antal afgørelser(Anbrix 3), jf. Ankestyrelsen medtaget.Budget2007Mio. kr.77,462R2007Mio. kr.87,369R2008Mio. kr.96,514R2009Mio. kr.110,460Udviklingen fraR07-R09+26,4%

Forbrua p kt.05.28forebyggelse,døgnpleje ogdøgninstitutionerAntal anbringelser,jf.Ankestyrelsensopgørelse i AnbrixlKommunaleafgørelser, jf.Ankestyrelsensopgørelse i Anbrix3

121

134

141

16,5%

85,2%

Som det fremgår af ovenstående, var der i 2008 et meget højtantal afgørelser vedr. anbringelser hos os.

Det kan tilskrives, at vi i 2008 foretog en opprioritering afområdet, bl.a. gennem etablering af en Ungekontakt. Herudoverfik vi igangsat en bedre og mere målrettet visitation med et fagligtog ledelsesmæssigt kvalificeret visitationsudvalg.Det har betydet, at der i 2008 er foretaget en del revisiteringer ogda statistikken i Ankestyrelsen opgøres som antallet af afgørelser,s vil revisiteringer naturligvis sl igennem som et forøget antalafgørelser.I 2009 falder vores antal af afgørelser igen til det niveau, der var i2007 og det skyldes, at vi nu har fået indarbejdet Ungekontakten,visitationsudvalget og generelt, at kommunens børne- ogungepolitik, som har fokus p en helhedsorienteret og tværgåendeindsats med fokus p forebyggelse, begynder at virke efterhensigten.Vejen Kommune forventer et yderligere fald i 2010 som følgeheraf.Det er vi meget positive overfor, idet vi kan konstatere, at et fald iantallet af afgørelser og anbringelser hos os skyldes, at vi i højgrad har levet op til at gøre dette område til et styrbart område oghar fulgt den linje, som der er lagt ind i aftalerne mellemregeringen og KL om kommunernes økonomi.Vi gennemfører løsninger, som i den grad lever op til de centraleanbefalinger, der kommer fra regeringen og KL om at gøreområdet styrbart uden, at det skal betyde, atvisvigter voresindsats overfor børn og unge og deres familier tværtimod.—

Afslutningsvis skal jeg gøre opmærksom p, at det ved læsningenaf Ankestyrelsens statistik for 2009 p enkel vis kan konstateres,at Vejen Kommunes mønster p anbringelsesomrdet ikkeadskiller sig markant fra andre kommuner i landet. Et billede afVejen Kommunes indsats kan derfor ikke kun tegnes ud fraudviklingen i antallet af afgørelser fra 2008 til 2009. Det vil værefor forenklet og unuanceret.

Med venlig hilsen

Egon Fræhrborgmester

Side 2

13:34

AabenraaKommunèBorgm..terenSkelbækvej 2

DK-6200 AabenraaTlf.: 73767676Dato: 8. september 2010Sagsnr.: 10/37870Direkte tlf.nr.: 73 7670 56Kontakt:ChrIstIan L. HansenE-mäll:[email protected]

SocialministerenHolmes Kanal 221060 København K

Icære Benedikte KiærI brev af 2. september 2010 beder duom beskrivelser, som svar på faldi antallet af afgørelserom anbringelser fra 2008 til 2009 i Aabenraa Kommune. Dér eri Aabenraa tale om etfaldfra80afgørelser i 2008 til 60 afgørelser i 2009. For de 15-17-åiigé falder téllet med 14, og forde12-14-årige er faldet på 6. For mindre børn er der tale àm samme antal afgørelserom ànbringelseri 2009 som i 2008.Afgørelser om anbringelse følger altid en konkret socialfaglig vurdering af hvert enkelt. barnsog families forhold. Der vil derfor være udsving i tallene mellem årene, som hverken kan ellerskal forklares.Spécielt for ungegruppen i Aabenraa er der truffet politiske beslutninger, der kan have påvirketudviklingén [antallet af anbringelser fra 2008 til 2009.Tilrettelæggelsen af opgaverne på børne- og familleområdet 1 Aabenraa Kommune for 2009 og• frem tog bl.a. udgangspunkt i aftalen mellem Regeringen Og KL om kommunernes økonomi,der blev indgået 1juni 2008. Det hed heri om det specialiserede söciale område: “Fremadretteter der enighed om, at en mere målrettet styring kan medvirketil at sikre omkostningseffektiveløsninger. Det er centralt, at kommunerne er resultatorienterede i deres vurdering af forskellige tilbud og. har fokus på god sagsbehandling som forudsætning for kvalitet I opgavéløsnin.gen.Dyre løsninger er ikke nødvendigvis li med høj kvalitet i opgaveløsningen”. Sammé prioriteringer er gentaget i økonorniaftalérfor 2010-og 2011, og er ledetråd for udviklingen af Børn ogFamilie i Aäbenraa Kommune;I budgettet for 2009 styrkedes den ambulante og forbyggende indsats for unge I AabenraaKommune med 1,5:mio. kr. til åben anonym rådgivning, udvikling af gruppeforløb, samtalermed unge mv.Dertilkom øgetbrugafstøtte-Ikontaktpersoner specielt til unge I 2009 vardér derfor flere alternativer til anbringelser af unge; herunder alternativer til de socialfagligtuhensigtsmæssige akutanbringelser, som vi havde “for mange” af I 2008.Det er min vurdering, at dette sammen med en mere solid og rettidig sagsbehandlingbidraget tilfærreanbringelser fra 2008 ti[2009.——

har

Afslutningsvis vil jeg gerne pointere, at vi i Aahenraa Kommune føler, at det uretfærdigt athænge s ud i pressen, især når man sammenligner os med andre.Vel1iLsen

Tove LarsenBorgmester

•

—AKT 227616

—

BILAG 15

—

[Brøndby Kommune]

—

BRØNDBY

KOMMUNE

Centralforvaltningens BorgerservicePark Allé 160, Postboks 1782605 BrøndbyTlf. 4328 2828 Telefax 4328 23 01E-mail: borgerservicelbrondby.dkHjemmeside: www.brondby.dkPostgiro: 3 00 85 33

SocialministerietAtt.: Socialminister Benedikte KjærMinistersekretariatetHolmens Kanal 221060 København K.BorgmesterenSkrivelser adresseres hertil, ikke til navngivne personer

Dato

Vortj. nr.

Brev nr.

Sagsbehandler

Lokal tlf. nr.

10. september 2010

153-2010-38538

Brøndby kommune har modtaget brev af 2. september 2010 fra Ministeren vedrørendeAnkestyrelsens statistik “Børn og unge anbragt uden for hjemmet” for 2009.

Årsager til udviklingen i Brøndby:,

Faldet i antallet af anbringelser i 2009 i forhold til foregående år skyldes bl.a. at Børne- ogfamilieafdelingen har omlagt arbejdsgangene på anbringelsesområdet og arbejdet merestruktureret på at opkvalificere anbringelsesgrundlagene med baggrund i, at 2007 og 2008 varår, hvor mange sager havde hobet sig op p.g.a. stor udskiftning i personalegruppen. Mange afdisse sager var bl.a. anbringelsessager.For at styrke hele anbringelsesområdet blev der etableret et tværfagligt visitationsudvalg medopstart feb. 2009, med klare kriterier for, hvad en sag skal indeholde for at blive forelagtvisitationsudvalget. En sagsfremstilling til visitationsudvalget skal således indeholde en§50undersøgelse, en§140 handleplan samt dokumentation for afholdt Bornesamtale.Det kan oplyses, at de sager, der er blevet forelagt for visitationsudvalget, stort set er blevetgodkendt. Enkelte er tilbagevist grundet manglende oplysninger fx på skoleområdet eller ønskeom yderligere undersøgelse. Disse sager er efterfølgende blevet forelagt visitationsudvalget oggodkendt.Endvidere har der været sagsgennemgang af alle anbringelser med henblik på opfølgning ogstillingtagen til formålet med anbringelsen, samt vurdering af effekten af anbringelsen.Herudover er alle anbringelser samlet i et regneark, som en medarbejder i økonomiskstabsfunktion har ansvaret for. Således er der konstant overblik over antallet af børn, deresalder, hvornår de er anbragt, anbringelsesstedet, prisen, eventuelle ekstraressourcer samteventuel fremmed betalingskommune. Den ansvarlige for regnearket sidder med ivisitationsudvalget, bl.a. for at sikre alle nye oplysninger med afledt økonomisk effekt.Rådhusets kontorer har åbent for ekspedition mandag til onsdag kl. 9-13. torsdag kl. 13-17.30, fredag kl. 9-12.-

ci-

Brøndby Kommunebrug os pâ nettet

Telefonekspedition mandag til onsdag kl. 9-14.30, torsdag kl. 9-17.30, fredag kl. 9-12-

-2-Som et sidste element kan det nævnes, at det tværfaglige samarbejde mellem de involveredeenheder, fx stabsfunktionen, økonomi-team, skoleafdeling, PPR og Børne- og familieafdelingener blevet væsentligt forbedret.Gennem 2009 har Børne- og familieafdelingen således generelt haft fokus på følgende:••Fokus på anbringelser af de helt småFokus på§50 undersøgelser, børnesamtale og evt, psykologiske undersøgelser oghandleplaner før en anbringelse finder sted

§140

•

Fokus på opfølgninger i sagen m.h.p. vurdering af formålet og effekten afforanstaitningenFokus på unge, der forlader deres anbringelsessted (svingdørsbørn)Fokus på at støtte op om unge (de 15 til 18-årige) og deres familier i nærmiljøet

••

Det er Børne- og familieafdelingens vurdering, at følgende 3 punkter er af væsentlig betydningfor både det anbringende område og det forebyggende område:•••Stabil medarbejderstabAt retningslinjerne er klare og tydeligeAt der arbejdes på tværs af enheder (fx økonomi-teamet, skole og dagtilbud og andresamarbejdspartnere)Hvilke forebyggende alternative indsatser:

For at styrke det forebyggende område er der etableret forskellige lokale støttemuligheder, bådeefter folkeskoleloven og efter serviceloven. Der er tale om støtte, der retter sig såvel modforældrene (inddragelse af forældrene) som direkte mod den unge:•Støtte via kommunens interne Kontaktnetværk (Støttekontakt-personer, Servicelovens52 stk. 3nr.7))

•

Støtte via kommunens interne Psykologisk Center (åbent tilbud til alle unge mellem 12og 18 år.)Støtte via kommunens interne Familiehus, som sikrer familiebehandlingog den unge, Servicelovens§52 stk. 3, nr. 2 og 3.)Støtte via kommunens interne Heldagsskole (Tranemosegård)Støtte via kommunens interne misbrugsbehandling (Pantheon)——

•

(forældrene

••

Herudover kan der iværksættes MST til forældre og den unge (eksternt), hvor det vurderesat være den rigtige foranstaltning, ligesom enkelte unge kan tage ophold på kommunensinterne Bosted, når det vurderes at være det rigtige.

Den aktuelle situation i Brøndby kommune i dag er således, at der er fokus på anbringelseaf de mindreårige børn i de situationer, hvor der ikke er forandringspotentiale hosforældrene. Ungegruppen søges der så vidt muligt at skabe lokale løsninger for i forhold tilf.eks. familiebehandling, psykologhjælp til den unge, hjælp i forhold til at komme ud afmisbrug i forhold til de unge, iværksættelse af kontaktperson m.m. Brøndby kommune harsåledes på baggrund af ovenstående historik et markant fald i anbringelser, men der er ikkegået på kompromis med faglighed. Der er skabt en kompetenceforbedring i forhold tilanbringelsesgrundlag, jævnfør de i ovenstående redegørelse anførte tiltag på området.

-3-Brøndby kommune mener derfor, at kommunen lever op til kravene i Anbringelsesreformenomkring kritisk stillingtagen i den enkelte sag til, om anbringelsen vil være den bedste løsning.

Med venlig hilsen

Ib Terp

—MrF227510—Ol.AG

SocialministerietHolmens Kanal 221060 København KAtt.: MinisterBenedikte Kiær

Den

september 2010

Århus KommuneMagistratsafdelingen forSociale Forholdog Beskæftigelse

Kære Benedikte KiærTak for ministerens henvendelse vedrørende kommunale afgørelserom anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. Baggrunden forministerens henvendelse er Ankestyrelsens statistik Børn og Ungeanbragt uden for hjemmet” for 2009. Af henvendelsen fremgår det, atÅrhus Kommune tilhører de ti kommuner, der antalsmæssigt har detstørste faldIantal afgørelser om anbringelse fra 2008 til 2009.Beslutning om anbringelse i Århus KommuneNår Århus Kommune træffer en afgørelse om, hvorvidt et barn eller enung skal anbringes uden for hjemmet, bygger afgørelsen på en social-faglig vurdering med fokus på at varetage barnets tarv bedst muligt.Derfor skal det understreges, at Århus Kommuneiafgørelser om anbringelse uden for hjemmet ikke sætter økonomi over barnets tarv,men selvfølgelig har øje for økonomisk styring.Fald i antallet at afgørelser om anbringelser af børn og ungeuden for hjemmetUdviklingen på anbrlngelsesområdet kan opgøres på flere måder. Enmetode er at se på udviklingen I antallet af afgørelser om anbringelseraf børn og unge uden for hjemmet. En anden metode består I at se påantallet af anbragte enkeltpersoner. Århus Kommune anvender entredje metode, der belyser omfanget af anbringelser opgjortihelårspersoner. Metodevalget kan ligesomimange andre sammenhængevære betydende for den konklusion, der kan drages på baggrund aftallene.Af Ankestyrelsens statistik fremgår det, at Århus Kommunei2007foretog 145 afgørelser om anbringelse, mens tallet i 2008 steg til 206svarende til en stigning på 42 pct. Med andre ord var der I ÅrhusRådmandenRådhusetRådhuspladsen 28100 ÅrhusC

Sagsnummer:M1/2010101803-003Telefon:8940 3503

Århus KommuneMagistratsafdelingen forSociale Forhold og Beskæftigelse

Kommune tale om en meget stor stigningiantallet af afgørelser omanbringelse fra 2007 til 2008. Fra 2008 til 2009 var der et fald i antallet af afgørelser på 46 svarende til, at Århus Kommune i 2009 foretog22 pct. færre afgørelser om anbringelse sammenlignet med 2008. Deter dette tal, som ministeren ønsker Århus Kommunes forklaring på.I forhold til en nuanceret afdækning af anbringelsesområdet kan talletfor afgørelser om anbringelse ikke stå alene. Godt nok siger tallet noget om tilgangen i nye anbringelser I det pågældende år i ÅrhusKommune. Tallet giver derimod ingen viden om den samlede mængdeaf anbringelser i Århus Kommune. Der er derfor behov for at kombinere tallet for afgørelser om anbringelse med et tal for udviklingen i detsamlede antal anbringelser i Århus Kommune over tid.Stigning i antaflet at anbringelserÅrhus Kommunes egen statistik over udviklingen i antallet af anbringelser viser en stigning i antallet af anbringelser fra 640 i 2007 til 770pr. 30. juni 2010.Tabel 1. Antal ar3bringelser fordelt efter foranstaitningstype, opgjort som antal heikspladser og i procent

2007Almindelig piejefamilieEget værelseInstitution219334,2%36%21731

200831,8%4,5%22729

200929,8%3,8%251.26

201032,6%3,4%

Eksterne institutioner!nterne institutionerKost- og EfterskoleNetværksplejefamiliePrivate opholdssteder--

9917726788640

15,5%27,7%4,1%1,1%13,8%100%

851933011114682

12,5%28,3%4,4%1,6%16,7%100%

992253218132761

13,0%29,6%4,2%2,4%17,3%100%

822163322142770

10,6%28,1%4,3%2,9%18,4%100%

I alt

Note: Opgørelsen er baseret p data fra Århus Kommunes registreringssystem Børn ogVoksne.

Side 2 af 4

ÀrhusKommuneMagistratsafdelingen forSociale Forhold og Beskæftigelse

I tabelises en oversigt over udviklingen i anbringelser fordelt på foranstaltningstype, Af tabellen kan det udledes, at antallet af anbringelser uden for hjemmet fra 2008 til 2009 steg med 11,5 pct. i ÅrhusKommune. Det er samtidig ikke et mål i sig selv, at flere skal anbringes. Et eventuelt fald i antallet af anbringelser kan være udtryk for, atder rent faktisk ydes et bedre socialt arbejde.Selvom Ankestyrelsens tal viser et fald i antallet af afgørelser om anbringelse fra 2008 til 2009iÅrhus Kommune, viser tabel i, at detsamlede antal anbringelser har været stigende i Århus Kommune fra2007 til 2010.Jeg vilisamme omgang tilkendegive, at det er positivt, at Ankestyrelsen bl.a. på baggrund af Århus Kommunes henvendelse i forbindelsemed processen om afbureaukratisering har nedjusteret omfanget afspørgsmål i Ankestyrelsens registrering, og udeladt de mere perifærespørgsmål I sagsbehandlingen. Der kan dog fortsat arbejdes med afbureaukratisering i forhold til reglstrerlngskraverne. Det skal nævnes,at Århus Kommune siden efteråret 2009 har væretidialog med Ankestyrelsen om at kvalitetssikre indberetningeniÅrhus Kommune. Udfordringen har bestået i, at de hidtidige kontroldata fra Ankestyrelsenikke har været sammenlignelige med Århus kommunes data.Århus Kommunes initiativer på forebyggelsesområdetÅrhus Kommunes Socialforvaitning har gennem længere tid arbejdetmed at fremme en højere kvalitet i forvaltningens indsats overfor familier, børn og unge. Konkret vedtog byrådet i 2009 en udviklingsplanfor området med særligt fokus på at styrke myndighedsområdet ogdermed også forebyggelse af anbringelse. Århus Kommune vægtermed andre ord forebyggende strategier højt. Dertil hører familieplejestrategien, hvor det er et væsentligt fokus, at flere udsatte børn ogunge skal have mulighed for at vokse op i de nære og trygge rammer,som en plejefamilie kan tilbyde. I Århus Kommunes familieplejestrategl arbejdes der endvidere med forstærkede plejefamilier. Endviderearbejder det nyetablerede HotspotCenter på gadeplan og vil kunneløse ungeproblematikker lokalt og mægleivoldsomme forældrekonflikter.Fælles fagligt grundlag og resultatdokumentationI forhold til at sikre et velfunderet grundlag for Socialforvaitningensarbejde med udsatte familier, børn og unge er Århus Kommune i færdmed at implementere et fælles fagligt grundlag. Det fælles fagligegrundlag er udviklet i samarbejde med Aalborg Universitet og skalvære med til at sikre et “fælles sprog”Iforvaltningen med fokus på at

Side 3 af 4

Århus KommuneMagistratsafdelingen forSociale Forhold og Beskæftigelse

tilrettelægge den bedst mulige indsats overfor brugerne. Desuden

arbejder Århus Kommune med resultatdokumentation i forhold til udsatte familier, børn og unge, herunder ogsåiforhold til anbringelsesområdet. Resultatdokumentation anvendes til at sætte fokus p effekten af indsatsen i forhold til en given foranstaltning med henblik p atsikre barnets eller den unges fortsatte udvikling.

Med v

lig hils

Side 4 af 4

—AKT 227616

BILAG 17

[Aalborg Kommune I

—

(WÅJJ*

Ih-Ut.0

0KOMMUNE

SocialministerietHolmens Kanal 221060 København KAtt.: Socialminister Benedikte KiærSendt pr. mail ismäism.dk

Redegørelse for antallet af nye anbringelser i Aalborg Kommune

7. september2010

Sags nr. 2010-35356

Kære Benedikte KiærI dit brev af 2. september 2010 har du bedt om en redegørelse for antallet afnye anbringelser i Aalborg Kommune.Indledningsvis vil jeg gerne fastslå, at Aalborg Kommune gennem flere århar haft et stort antal anbringelser af børn og unge også sammenlignet medandre kommuner. Aalborg Kommune har pr. august 2010 anbragt 611 børnog unge udenfor hjemmet. Set i relation til kommunens størrelse ligger Aalborg Kommune stadig markant højere end mange andre kommuner. Endeligvil jeg påpege, at faldet i nye anbringelser procentvis er lavere end tilfældet ien række andre kommuner.Børn og ungeområdet er et område med stor politisk og ledelsesmæssig bevågenhed i Aalborg Kommune hvor der er fokus på, at de afgørelser, dertræffes, sker ud fra såvel et lovgivningsmæssigt som et fagligt kvalificeretgrundlag.—

Som i en række andre kommuner er udgifterne på området vokset meget siden 2007. Der har været taget mange initiativer for at søge at bremse op forudviklingen i udgifterne. Fx er der foretaget en række analyser i forhold til atsikre de fagligt bedste og økonomisk mest forsvarlige løsninger. Der har således gennem flere år været fokus på at udvikle en systematik i undersøgelsesarbejdet og handleplansarbejdet i familieafdelingen, ligesom der er arbejdet med metoder til opfølgning på indsatserne i form af indikatorer på målopfyldelse i handleplanerne mv. Alt sammen med det formål, at der sikres engod kvalitet i foranstaltningerne.Flere faktorer har været medvirkende til, at vi i Aalborg Kommune har omlagtprioriteringerne på området. Blandt andet at den nyeste forskning på børne-og ungeområdet fastslår, at anbringelse uden for eget hjem i mange tilfældeikke skaber tilstrækkelige udviklingsmuligheder for det enkelte barn.

Borgmesterens ForvaltningBORGMESTERENPostboks 462Boulevarden 139100 AalborgTlf. 9931 3131

På den baggrund har Aalborg Kommune forsøgt at vende udviklingen fraanbringelse uden for hjemmet. Det gælder især ungegruppen, således at deriværksættes alternativer til anbringelse.De forskellige tiltag ser nu ud til at have en effekt, hvilket Ankestyrelsens statistik og kommunens eget indberetningssystem Børn og ungesystemet viser,nemlig at anbringelsestallet er for nedadgående.Det gælder dog ikke antallet af anbringelser af små børn, hvor der har væreten stigning. Aalborg Kommune har målrettet, systematisk og metodisk tagetudgangspunkt i den forskningsmæssige dokumentation, som viser, at mindrebørn har bedre betingelser for en positiv udvikling, når der interveneres tidligt.Aalborg Kommune vurderer, at kombinationen af et politisk besluttet anbringelsesgrundlag, sammenholdt med en vifte af alternativer til anbringelse harværet medvirkende til at “knække kurven og bevirket, at færre børn og unge idag anbringes uden for hjemmet. Desværre er udgifterne til området udsattebørn og unge endnu ikke for nedadgående, hvilket vii lighed med andrekommuner ønsker at analysere yderligere.En forklaring på nedgangen i antallet af nye anbringelser kan også være, atdet forebyggende arbejde er styrket i Aalborg Kommune gennem de senereår. Der er konkret udarbejdet en håndbog til kommunes medarbejdere, somarbejder med børn og unge inden for 0-18 års området. Medarbejderne erblevet undervist i såvel den enkelte medarbejdes ansvar i institutionerne,som til at samarbejde bredt herunder med rådgivere i familiegrupperne.Ud over ovennævnte har det forebyggende område fået tilført yderligere personaleressourcer til især skoleområdet i form af trivselspersoner. Samtidig ersamarbejdet med politiet styrket, hvilket konkret har bevirket et færre antalunderretninger, da “problemerne” i højere grad løses på stedet.Endelig har Aalborg Kommune i samarbejde med boligorganisationer etableret et udbygget samarbejde om indsatser i de særligt belastede boligområderi kommunen i Aalborg øst, Løvvangområdet og Skelagergårdene. Initiativerne er støttet af Landsbyggefonden.Jeg håber, at ovennævnte besvarer ministerens spørgsmål og kan naturligvis yderligere uddybe svarene, såfremt dette ønskes.

Venlig hilsenHenning G JensenBorgmester

2/2

--AKT 227616

BILAG 18

[Kolding Kommune

]

KoldingKommune

SocialministerietAtt.: Socialminister Benedikte KiærHolmens Kanal 221060 København K

Sociaiforvaltningen

Nicolaiplads 66000 KoldingTelefon 75 50 15 00Telefax 79 79 25 54EAN 5798005350002E-mail [email protected]www.kolding.dkDato 9. september 2010Sagsnr. 10/25334SagsbehandlerRikke ResekeDirekte telefon 79 79 25 05E-maiI [email protected]

iSom svar på skrivelse af 2. september 2010 til Borgmester Jørn Pedersenforbindelse med Ankestyrelsen årsstatistik 2009 over “Børn og unge anbragtuden for hjemmet”, kan følgende oplyses om udviklingen og de iværksatteinitiativer på området i perioden 2007 2009.—

SammenfatningDet vurderes, på baggrund af den udvikling i Kolding Kommune, der er beskrevet nedenfor, at året 2008 var atypisk i forhold til antallet af anbringelser. Men samtidig skønnes det, at udgiftspresset i 2008 og 2009 samt deiværksatte styringsmæssige tiltag, har haft en afsmittende effekt på antalletaf anbringelseride enkelte år.Afgørelse om anbringelserKolding kommune har igennem en år-række haft en målsætning om, i højeregrad at fokusere på den forebyggendeindsats og indsatsen i forhold til de yng-ste børn.På trods af disse bestræbelser har udviklingen på området løbende været, atAfgørelser om anbringelser i % i forhold

0,400,200,002007-Hele landet

2008

2009

—KoldÉngKommune

behovet for indsats fortsat er størst i for-hold til de unge.

tilantallet af 0 17 årige.-

Kilde: Ankestyrelsen

afDenne tendens er som bekendt landsdækkende, og som det fremgårendovenstående figur har Kolding Kommune i 2008 ligget væsentlig højereanbrinlandsgennemsnittet med hensyn til anbringelser på trods af et fald iittet.gelsestallet i 2009 ligger Kolding Kommune fortsat over landsgennemsnlet erDet kan samtidig konstateres, at på trods af et fald i anbringelsestaludgif-udgifterne fortsat stigende. Det samme gør sig gældende i forhold tilterne til forebyggende foranstaltninger.erKolding Kommune finder, at der med baggrund i de budgetmæssige rammotil badefortsat ydes en fagligt velbegrundet og kvalificeret IndsatsIforhold

Åbningstider

Man-tir9?jJ9

9.00-14.00

90l9.00-14.00

Fredag

Telefontider8.00-15.00Man-tirLukketOnsdag

TorsdagFredag

8.00-17.30

8.00-14.30

_______________________________________

Koldingdet forebyggende område samt i forhold til anbringelse af både børn og un-ge.Kommune

Udviklingen 2007 2009Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at anbringelsestallene for årene2008 og 2009 skaf ses i en større sammenhæng. Året 2007 var præget afkommunalreformen, der for Kolding Kommunes vedkommende betød ensammenlægning af 4 kommuner, med forskellige kulturer, fagligt niveaum.v. Endvidere overtog Kolding Kommune 3 døgninstitutioner for udsattebørn og unge fra det tidligere Vejle Amt.—

Yderligere er specialområdet kendetegnet ved en høj grad af uforudsigelighed, hvor der pludselig kan opstå meget alvor-Underretningere indsats.lige sager med behov for omfattendDette var tilfældetiKolding Kommunei2008,400hvor der blandt andet blev afdækket flere sa-200ger med alvorlige overgreb i forhold til børn.—-600

-_______

02007 2008 2009Endelig skønnes det, at daginstitutioner, skolerm.fl. i nogle tilfælde har forholdt sig afventedei forhold til at kommunesammenlægningen skulle falde på plads. Dette ogsandsynligvis også Tønder-sagen har været medvirkende til, at KoldingKommune i 2008 modtog et væsentligt højereAfgørelser omantal underretninger end tidligere oplevet, oganbringelserafB&Uvel at mærke underretninger, som for en stor100dels vedkommende førte til omfattende foran50staltninger, herunder anbringelser.-

Disse faktorer vurderes som nogle af årsagerne til, at Kolding Kommune fik en markantstigningianbringelser generelt, herunder kan blandt andet nævnes 17 ungepå socialpædagogiske opholdssteder i 2008.200720082009

Iværksatte initiativer til imødegåelse at udgiftsstigninger og flereanbringelserFor at skabe udvikling og samtidig imødegå presset på økonomien, blev der i2008 udarbejdet en strategi, som har til formål at optimere effektiv drift oghøj kvalitet gennem løbende at følge udviklingen på området og tilpasse indsatseniforhold til de forventede behov. Strategien forventes revideret i forhold til de behov der tegner sig for fremtiden inden udgangen af 2010.Siden kommunalreformen har Kolding Kommune løbende iværksat initiativerfor at kunne styre udviklingen på området for udsatte børn og unge, og ikkemindst presset på Familierådgivningen, både på de enkelte sagsbehandlere,men også forsøgt at imødegå udgiftsudviklingen, ikke mindst i forbindelseSide 2

Koldingmed det stigende antal underretninger, som har bevirket, at der var behovfor en tættere styring.I 2009 blev der iværksat en række af initiativer, som har til formål at forbedre styringen på området;•Der udarbejdes månedlige budgetopfølgninger samt prognose for udviklingen på udvalgte områder.I forhold til nye tiltag/foranstaltninger på individniveau skal der altidopstilles flere mulige alternative foranstaltninger, og at den behandling som efterfølgende tilbydes er den foranstaltning, der har det laveste effektive omkostningsniveau, men stadig er fagligt forsvarligt.Forud for bevillingsmøderne forbereder økonomisk team en konsekvensberegning af kostprisen ved de alternative løsningsforslag.Én gang halvårlig gennemgås alle anbringelsessagernei forhold tilindsatsen, og hvor lang tid denne skal fortsætte, er andre tilbud mererelevante og en samlet vurdering af, hvorvidt ydelsen svarer til behovet.I forhold til unge anbragte tages hver sag op ved det fyldte 17. årmed henblik på stillingtagen til, hvad der skal ske fremadrettet.at budgettet for 2009 var—

Kommune

•

Det stigende antal anbringelser i 2008 bevirkede,under pres allerede ved begyndelsen afåret. Samtidig betød den økonomiske situ-ation i Kolding Kommune, at det var sværtatfåde nødvendige tillægsbevillinger tilom rådet, og anmodningen blev udsat afflere omgange, hvilket kan have været enmedvirkende årsag til, at sagsbehandlings-tiden i enkelte sager er blevet trukket ud.

Nettoudgifter i alt

200150

ioo500

2007

2008

2009

Forebyggelse

Pa baggrund af det høje antal underreteninger blev der ligeledes på det forebyggende område iværksat en rækkntligtforanstaltninger i 2009. Et øget fokus på forebyggelse betød, at et væselikstørre antal familier fik tilbud om ophold på familieinstitutioner med henbpå afklaring og opkvalificering af forældrekompetencer.I budgettet var der forudsat udgifter til løbende at have 2 familier på Familieinstitution pr. år, men i 2009 fik 6 familier tilbuddet. Kolding Kommune

Nettoudgiftsudvikling p funktion 5.20,5.21 og 5.23 i løbende priser.

Side 3

___________________________________

Koldinganvendteiden forbindelse ca. 4 mio. kr. mere end der oprindelig var bud-getteret med.Forebyggend:foan:taItninger

Kommune

40—

På baggrund af dette har Kolding Kom-mune i eget regi pr. 1. august 2010opstartet et nyt tilbud til sårbare småbørnsfamilier, hvor familierne kan fåhjælpiegen bolig i døgnets 24 timer.Yderligere er der etableret et såkaldt“Småbørnsteam”, hvor en rådgiver medfå dages varsel kanfåen bekymringssagfagligt vurderet af et panel af fagpersoner.

0200720082009

Nettodriftsudgifter pa funktion 5.21iløbende priser.

I teamet sidder ledende sundhedsplejerske, leder af kommunens Familiecenter, leder af kommunens Observations- og behandlingshjem, leder af korisulentenheden, Familierådgivningens afdeli ngschefer, samt faglig konsulent fratilsynet. Formålet er, at der meget hurtigt og smidigt kan iværksættes bedstmulig indsats i et tæt tværfagligt samarbejde. Dette har vist sig at effektivisere og opkvalificere den faglige indsats på området.Det kan oplyses, at deriøjeblikket arbejdes på at oprette et tilsvarendeteam på ungeområdet.Endvidere har Kolding kommune iværksat en række initiativer for atfåmulighed for at hjælpe en del af de sårbare ungeinærmiljøet:“Ungekontakten”, er en enhed, der kombinerer myndighedsindsatsen meden pædagogisk indsats i den unges eget miljø. “Ungekontakten har et megettæt samarbejde skole- og uddannelsessystemet, arbejdsmarkedsafdelingen,SSP-samarbejdet, misbrugsafdelingen, ungdomspsykiatrisk afdeling m .fl.“Ungekontakten” er i perioden blevet opnormeret med 2 stillinger, herunderen 2-sproget opsøgende medarbejder. Ungekontakten har løbende tilknyttetCa.110 unge.“Hot-spot”: Kolding kommune har netop fået tildelt 3,9 mill, over en 4-årigperiode til projekt “Hot-spot”. Projektet forankres under Urigekontakten, oghar til formål at lave en helhedsorienteret forebyggende indsat i forhold tilkriminalitetsforebyggelse og integration i 2 boligområder, hvor koncentrationen af to-sprogede familier er høj. Projektet omfatter en opsøgende medarbejder, åben weekendklub, sports- og andre fritidsaktiviteter, tryghedsskabende tiltag i området, samt mulighed for at give de unge praktikdusør.“Netværket” er et tilbud til unge i alderen fra 16 år og opad. “Netværket”er organiseret under Områdeinstitutionen Tinghøj. Netværket består af 40Side 4

Koldingpladser, hvorafendel er ophold i en af Netværkets lejligheder sammen medstøttebeboer og evt, en eller to andre unge. Resten af pladserne er egenbolig med tæt tilsyn fra Netværkets personale. Familierådgivningen brugerde 30 af pladserne, mens de 10 pladser er reserveret til unge over 18 årmed psykiske lidelser.“Ungestøtten” er et tilbud, der planlægges iværksat i byens nordlige del.Dog er projektet ikke endelig politisk behandlet.Tanken er, at der etableres et team på 3 opsøgende medarbejdere, der hartil huse i en lejlighed i nærmiljøet.Tilbuddet skal omfatte 5 til 6 unge, der erititagende kriminel udvikling, ellerudslusning efter afsoning af dom.Personalet skal skabe rammer for og give de unge støtte i et tæt samarbejdemed de unges forældre.Kommune

Anbringelser at ungeDet skal nævnes, at det er Kolding Kommunes erfaring, at man igennemårene har oplevet en forholdsvis ringe effekt af anbringelser af nogle af deunge fra 14 18 år.—

Årsagerne hertil kan være mangeartede, men nogle af begrundelserne er,•at de unge ofte har modstand mod at blive fjernet fra nærmiljøet ogderfor modarbejder anbringelsen,—___________

NettoudgifterAnbringelser

•

at de unge pa nogle institutionerog opholdssteder får ophold sam-men med andre unge med tilsva-rende eller alvorligere problemstil-unger, og derfor påvirkes i negativretning på trods af en omfattendepædagogisk indsats.

150

1005002007

2008

2009

Resultatet harinogle tilfælde været, atde unge havde endnu større problemer,når anbringelsen ophørte.

Nettodriftsudgifter p funktion 5.20 og

5.23i løbende priser

På baggrund af dette, samt den relativt store stigning i anbringelsesantallet i2008, og problemer med at afholde udgifterne inden for de budgetmæssigerammer, blev der naturligvis sat yderligereAnbringeiserafbørnfokus på området med henblik på en opbremsning.60—40____-_______________

Side 5——--—

2007

2008

2009

KoldingDet skal dog pointeres, at Kolding kommune har en højt aktivitetsniveau påiværksættelse af foranstaltninger også for unge, og at det aldrig undlades atforanstalte, herunder anbringe børn og unge, såfremt det er fagligt velbegrundet.Det gælder f.eks. unge med alvorlige psykiske lidelser, meget alvorlige misbrugsproblemer, samt naturligvis unge, derAnbringelserafunge17 årudsættes for vold eller seksuelt misbrug, men60også en række unge, der ikke har så omfat-40tende og alvorlige problemer.20Der er dog et særligt fokus på, at selvom denunge har alvorlige problemer, f.eks. med mis-2007 20082009brug er det ikke altid at det der fører til enanbringelse på trods af, at forældre, skole ogevt, politiet ønsker den unge anbragt. Det afgørende for beslutningen omanbringelse er, om det er muligt, at motivere den unge til at indgå i et samarbejde om anbringelsen. Erfaringen er, at såfremt dette ikke lykkes har enanbringelse ingen effekt.-—--—--—--

Kommune

—

—__________

Venlig,,t•

7,7/4’Ørn Pedersenborgmester/2Ç

Side 6

—

AKT 227616ci

BILAG 19--[Københavns Kommune]

—

L.3

ENHAVSKOMMUNESocaludvoIgetBorgmesteren

Socialminister Benedikte KiærHolmens Kanal 221060 KøbenhavnK.

Dato: 9. sept. 2010Sagsnr.: 2010-130024Dok.nr.: 2010-613428

Kære Benedikte Kiær

Hermedsvar på din forespørgsel om årsager til fald i antallet afanbragte børn.

Antallet af afgørelserom anbringelseaf børn og unge uden for hjemmet faldt fra 2008 til 2009 med 59 i Københavns Kommune. Set i forhold til Københavns størrelse, så er derikke taleom en voldsom nedgang. På listen over procentrnæssig nedgang i anbringelser liggerKøbenhavns Kommune nr. 63, og her er forklaringen på hvorfor.Faldet bunder i, at kommunen har arbejdet målrettet med denforebyggende indsats.Nåret barn anbringes udenfor hjemmet, så viser al forskning, at barnethar kedelig tendenstilat forblive en socialsag i sit voksenliv. Barnetfår altså bedre chancer for et godt voksenliv, hvis detkanforblive ihjemmet forudsat at forældrene er forældreopgaven voksen.—

Groftsagt,så harviflyttetpenge fra anbringelseskontoen ogbrugtdem på en tidlig indsats overfor de familier, som styrede mod enanbringelse. Den tankegang er født og finansieret i samarbejde medSocialministeriet i satspulje-projektet Familien i Centrum (FiC).Det centrale i FiC-projektets familiebehandling er anerkendelse afressourcerne i den udsatte familie, at familiens mål og løsningersættesi fokus og at der gøres mere af det, der virker bådeifamilien ogibehandlingen. Et af de eksplicitte formål har været at nedbringeantallet af anbringelser blandt udsatte børn og unge, og det er lykkes:—

Rådhuset1599 KøbenhavnVTelefon33 66 33 66

Anbringelseudenfor hjemmet er undgåeti83 % af de 143 fami-her, som har deltaget i projektet. Til sammenligning er anbringelseundgået i 47 % af de familier, som har deltagetiandre former forfamiliebehandling (fx i privat regi).I dag er sats-puljeprojektet afviklet,menerfaringerne og de udvikledemetoder lever videre i byens otte familiehuse. Projektet blev 18. majbeskrevet i JP og artiklerne er vedlagt dette brev. Skulle ministerenvære interesseret i yderligere information,såhenvises til evalueringenMed familien i Centrum (2009), som tidligere er tilsendt

Direktetelefon33 66 24 51Telefax7075[email protected].dkwww.kk.dk

Side 2 af 2Socialministeriet. Yderligere eksemplarer kan rekvireres ved at sendeen mail til mrbom(sof.kk.dkAfslutningsvis undrer det mig, at ministerens umiddelbare reaktion påfaldet er bekymring (BLa. citeret i Ekstra Bladet 2/9 2010).Regeringen har været fortaler for mere forebyggelse, hvilket politisker kommet til udtryk i Barnets Reform, der lægger op til mereforebyggelse.

--AKT 227616

BILAG 20

[Høje Taastrup Kommune]

—

[iÇHøje-TaastrupKommune

BORGMESTERENHøje-Taastrup KommuneBygaden 22630 TaastrupTlf: 4359 1000www.htk.dkDir.tlf.: 4359 1845Email: [email protected]7. september 2010

Socialminister BenedicteKiærFremsendes pr. e-mail til [email protected]

Kære Benedikte KiærDu har i brev af 2. september 2010 henvendt dig til Høje-Taastrup Kommune, fordikommunen ifølge Ankestyrelsens datagrundlag bag den netop offentliggjorte statistik ‘Børn ogunge anbragt uden for hjemmet’ for 2009 er udsøgt som en af de 10 kommuner, derantalsmæssigt har det største fald i antal afgørelser om nyanbringelse fra 2008 til 2009.Du har anmodet om Høje-Taastrup Kommunes vurdering af, hvad der kan være af årsager tildenne udvikling. Du har bedt os belyse, hvad vi har iværksat af alternative indsatser,herunder forebyggende initiativer på området. Du har ønsket atfåvores svar senest den 9.september.Jeg kan oplyse, at jeg ser følgende grunde til, at antallet af nyanbringelser for specielt de 14—18 årige er faldetiperioden fra 2008 til 2009:Lovgivningen på området i form af LSS§50 stk. og Vejledningen pkt. 262 udsprunget afanbringelsesreformen sammenholdt med SF1 ‘s forskningsrapport fra 2003 “Anbringelse afbørn og unge uden for hjemmet” har medført, at vi i Høje-Taastrup Kommune har fokuseretpå specielt de 14—18 årige for at se, om vi kan hjælpe dem i nærmiljøet.Vi har blandt andet gjort følgende:••Oprettelse af nye dagforanstaltninger i kommunen: Dagskolen 2003 og Parkgrupperne ihenholdsvis 2007 og 2008Kvalitativt løft af det tværfaglige arbejde gennem oprettelsen i 2007 af et Børne- ogUngerådgivningscenter. Centret udgjorde fra 2007 af Familieafdelingen, PædagogiskPsykologisk Rådgivning, Sundhedsplejen, Tandplejen samt forskellige kommunale tiltagsom vores støttekontaktkorps og de udgående medarbejdere i SSP og GadeplanOrganisatorisk tilknytning i 2008 af Bøgeskolen, et dagbehandlingstilbud rettet modudviklingstruede unge på 14-18 år med plads til 8 unge.Vedtagelse af en ny sammenhængende børnepolitik med fokus på almenområdetOpsigelse af aftale med fælles døgnvagt med 5 andre kommuner og efterfølgendeetablering af egen social døgnvagt i Høje-Taastrup Kommune, hvor akutte henvendelserbesvares af medarbejderne fra Familieafdelingen med adgang til sagsmateriale ogkendskab til andre lokale støttemuligheder end akutanbringelse.—

•••

Oplistning af iværksættelse af alternative indsatserinitiativer

herunder forebyggende

KonflikteametHøje-Taastru p Kommune har et konfliktmæglingsberedskab, kaldet Konfliktteamet (K-Team),hvis primære fokus er på konfliktafklaring og mægling for etniske minoritetsfamilier. Borgerenkan henvende sig direkte, men for de unge på 14 -18 år er det oftest en voksen (lærer,sundhedsplejerske...) som hjælper den unge på vej til Konfliktteamet.I 2009 blev Konfliktteamet forankret i Børne- og Ungerådgivningscentret, hvorvedKonfliktteamet blev yderligere synligt og naturligt for samarbejdet med og om børnefamilier.SagsbehandlerDoknr.2929606Journalnr.00.22.102929101-2929101

Til orientering kom der i 2008 henvendelse direkte fra 6 unge, hvoraf de 3 endte medanbringelse.I 2009 kom der henvendelse direkte fra 8 unge, hvoraf 2 endte med anbringelse.K-Team har i 2009 derudover haft afklarende og konfliktmæglingssamtaler med Ca. 10familier, hvor primært børnesagsbehandlere og skoler har henvendt sig. Samtaleforløbeneendte med 2 korte anbringelser hos familie.Tværgående samarbejde med institutioner og skoler om børn i mistrivselDer blev som led i implementeringen af den sammenhængende børnepolitik sat gang i ettværgående samarbejde med institutioner og skoler om, hvordan børn med mulige problemer(i mistrivsel) håndteres forebyggende og p et tidligere tidspunkt end hidtil. Resultatet er ikkedirekte mleligt.Samarbejdet består af netværkmøder, hvor personale fra institution, skole og Børne- ogUngerdgivningscentret samt forældrene er til stede. De gode erfaringer fra dette intiativførte først i 2009 til udarbejdelse af vejledningen ‘børn i mistrivsel’ til samtlige medarbejdere ide to sektorer.Tidlig indsatsSom led i den sammenhængende børnepolitik bliver de unge indskrevet/visiteret tidligere tilkommunens støttekontaktkorps, hvilket har stor betydning for den forebyggende indsats.Tæt opfølgning i kommunens støttekontaktkorpsKommunens støttekontaktkorps har gennem de senere r arbejdet fokuseret med en tætkontakt til og opfølgning p de unge. Det er erfaringen, at sager, hvor anbringelse har væretovervejet som en mulig foranstaltning, nogle gange er undgået som resultat af en øgetindsats fra korpsets side over for og samarbejdet med familien og den unge.Det kan oplyses, at korpset sidst i 2009 er udvidet fra 5 til 7 medarbejdere. Der forventesyderligere positive resultater i form af færre anbringelser uden for hjemmet.Styrket samarbejde/faglighed mellem støttekontaktkorps og sagsbehandlerneFamiliesagsbehandlerne og støttekontaktkorpset er fysisk placeret tæt, hvilket muliggør hurtigsagsbehandling, højt informations flow, hurtige justeringer af handleplan og mal, samt et godtfagligt miljø.Den samlede udgift for området fra 2008 til 2009 har været stigende jf. nedenstående.§52.3.820082009anbringelser120.993.000 kr127.832.000 kr-

§52.3.x (-52.3.8) forebyggende22.944.000 kr28.787.000 kr

§11.3

rådgivning10.957.000 kr15.112.000 kr-

I alt154.894.000 kr171.731.000 kr

Anbringelser i 2010Jeg kan desuden informere dig om at der den 1. september 2010 er nyanbragt 21 børn ogunge samt, at prognosen for resten af året vil nærme sig ca. 40 nyanbringelser.

Med venlig hilsenSign. 07.09.2010Michael Zieglerborgmester

--AKT 227616

—

BILAG 21

—

[Lolland Kommune

—

IdlandkDmmune6. september 2010

MinisterenHolmens Kanal 221060 København K

Dok. nr. 5903484Sags id.Lolland KommuneJernbanegade 74930 MariboPostadr.:Jernbanegade 74930 MariboT: +45 54676767F: +45 54676768[email protected]www.lolland.dkKontaktperson

Vedr.: J.nr. 2010-5136Kære Benedikte KiærMed henvisning til skrivelseaf02.09. 10 fremsender Lolland Kommune hermedsvar p de stillede spørgsmI.Lolland Kommune oplevede en stigning i antallet af afgørelser om anbringelseri 2008, som det fremgår af Ankestyrelsens statistik. Tallene fra 2008 bør dogses i sammenhæng, ikke bare med 2009, men ligeledes med 2007.Afgørelser 2007200760-

2009200888200951

T[email protected]

Som det fremgår skilte 2008 sig ud fra bade 2007 og 2009, da tallet her varekstraordinært højt. Årsagen til det høje tal i 2008 skal bl.a. ses i lyset af et efterslæb tilbage fra kommunalreformen.Lolland Kommune skal endvidere henlede Ministerens opmærksomhed p defaktuelle anbringelsestal som i perioden fra 2007 til 2009 har været stigende iLolland Kommune. Lolland Kommune er således den kommune der har flest18 aribørn og unge anbragt uden for hjemmet set i forhold til gruppen af 0ge p landsplan.—

Anbringelser 2007

2009

Side 1/1

lollandkommune

I et fremadrettet perspektiv arbejder Lolland Kommune aktivt på at få reduceret antallet af anbragte børn og unge helt i tråd med Anbringelsesreformen og Barnets reform.Målet er således, at få omlagt kommunens ressourcer fra anbringelse til forebyggelse,således at Lolland Kommune kommer på samme niveau som landsgennemsnittet ogsammenligningskommunerne i øvrigt.En reduktion af Lolland Kommunes anbringelser skal ses i tæt sammenhæng med envæsentlig udbygning og udvikling af de forebyggende tiltag. Lolland Kommune har således igangsat en flerårig proces, hvor der bLa. fokuseres på:••••••••Efteruddannelse af myndighedspersonalet (aktuelt er 60 procent i gang med dlplomuddannelse)Tid og ressourcer til at udføre et kvalificeret myndighedsarbejde bLa. ved atrådgiverne har maksimalt 40 familiesagerImplementering afICS,samt forhåndstilsagn om deltagelse i DUBUImplementering af evidensbaseret behandlingsarbejde som fx PMT-O og MSTUdvikling af privat-offentlige partnerskaberTidlig opsporing bl.a. ved at myndighedspersonalet er fast repræsenteret på allekommunens skolerUdvikling af nye forebyggende tiltag fx familiesuppiering, ambulante dagtilbud,m.m..Implementering af forskningsbaseret viden i myndighedsarbejdet

Lolland Kommune har traditionelt været en af de kommuner der mest aktivt har benyttet anbringelse som løsningsforslag i forhold til udsatte børn og unge. I takt med nyforskningsmæssig viden og egne praksiserfaringer kan vi konstatere, at der er behovfor at tænke nyt og således i stedet arbejde forebyggende og dermed mere intervenerende i familierne. Fremadrettet forventes derfor et fald i anbringelser, som resultat af,at indsatsen omlægges med fokus på barnets og den unges behov for støtte.Lolland Kommune håber at Ministeren finder svareskrivelsen fyldestgørende. Såfremtder er behov for yderligere afklaring står vi naturligvis til rådighedherfor.

Med venlig hilsenStig Vestergaard

Side 2/2