SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: MFU spm., om ministeren kan oplyse, hvor høj formuegrænsen må være for at modtage midlertidig hjemmehjælp samt hvad minimums- og maksimumtaksten er for midlertidig hjælp, til socialministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 12. november2010 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr.76 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Svar:Personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83 kan gives midlertidigteller varigt afhængigt af det konkrete behov for hjælp. Ved vurderingen afansøgningen om hjælp skal der således tages stilling til, om modtagerensbehov for hjælp er midlertidigt, eller om den fysiske eller psykiske funktions-evne er varigt nedsat. Visitationen skal ske på baggrund af en konkret, indi-viduel vurdering af borgerens aktuelle behov uden hensyntagen til borgerensøkonomiske situation.Kommunerne har mulighed for at opkræve betaling for personlig og praktiskhjælp, når hjælpen ydes midlertidigt, men ikke når den ydes varigt. Detfremgår af servicelovens § 161 stk. 2, at der ikke kan ”opkrævesbetaling forpersonaleomkostninger, når hjælpen efter § 83, stk. 1[…]gives som varig”.Af § 161, stk. 3 fremgår, at”uanset bestemmelsen i stk. 2 kan der opkrævesbetaling for personaleomkostninger til[…]midlertidig hjælp efter § 83 stk. 1”.

Med en lovændring af 4. juni 2010 (Lov nr. 629) gjorde Folketinget det frivil-ligt for kommunerne, om de vil opkræve egenbetaling for midlertidig hjælpefter servicelovens § 83. Før denne lovændring var udgangspunktet, at derskulle opkræves betaling for midlertidig hjemmehjælp.

2Det fremgår af § 2, stk. 2 i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud ogfor tilbud om personlig og praktisk hjælp mv. efter servicelovens §§ 79, 83 og84 (herefter betalingsbekendtgørelsen, (BEK nr. 668 af 16. juni 2010)), at”Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt der skal opkrævesbetaling for hjælp, der ydes midlertidigt efter servicelovens § 83, stk. 1, her-under om der opkræves betaling for enkelte ydelseskategorier, og om derskal fastsættes en minimumsgrænse for, hvornår der opkræves betaling”.

Hvis der opkræves betaling for midlertidig hjælp efter servicelovens § 83, måbetalingen ikke overstige 116 kr. pr. time (angivet i 2010-niveau), idet beta-lingsbekendtgørelsens § 4 sætter dette beløb som den maksimale takst formidlertidig hjemmehjælp.

For så vidt angår beregningen af en evt. egenbetaling fremgår det af beta-lingsbekendtgørelsen, at egenbetaling beregnes på grundlag af modtage-rens og en eventuel ægtefælles indkomstgrundlag (§ 3). Opgørelsen af ind-komstgrundlaget sker på baggrund af det samme indtægtsbegreb, som an-vendes i skattelovgivningen. Dvs. at indkomstgrundlaget består af personligindkomst, positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst.

Betalingsbekendtgørelsens § 4 indeholder bestemmelser om den nærmereberegning af en evt. egenbetaling. Det fremgår heraf, at ”Betalingfor hjælpefter § 3, stk. 1, udgør 3 kroner pr. time, hvis indkomstgrundlaget opgjortefter § 3 stk. 1-8, udgør 2.701 kr. eller derover. Betalingen forhøjes med 1 kr.pr. time for hver 2.700 kr., det beregnede indkomstgrundlag overstiger 2.701kr.”