SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 75: Spm. om talepapir fra samrådet d. 11/11-10 vedr. samrådsspm. I-J, til socialministeren

[email protected] (EUK)(Jørgen Witsø-Lund), [email protected] (Thomas Lehmann), [email protected][email protected] (Sem Dupont Birkler (UM)), [email protected] (Julie Begtorp), abasm.dk (Anne Bækgaard), [email protected](Berlin), [email protected] (Jane Jørgensen),(Flemming Stender), lonamb�um.dk (London), [email protected] (Haag), stoambum.dk (Stockholm), [email protected] (Oslo), [email protected]tinhyl@un, dk (line Hylleberg), [email protected] (Udenrigsministeriet)

AmbassadeniOslo, den 10. november 2010Gennemførte undersøgelser af forhold for udviklingshæmmede. Norge.EUK-instruktion af 1. november 2010Amb. j.nr. 28.A.1.OSL.til nogen undersøgelse som forespurgt.Børne-, Iigestillirtgs- og inkluderingsdepartementet har til ambassaden meddelt, at det ikke kenderbehandlesDet har samtidig gjort opmærksom på den i 2009 udkomne bog Åndssvak! af journalist Halvor Fjermeros. I bogenåndssvageforsorgen i Norge i perioden fra før 1900 og frem til 1960- og 70’erne.Bogen er prisbelønnet af Samordningsrådet for arbeid for mennesker med utviklingshemning.Omtale af bogen er gengivet nedenfor.Hugo østergaard-Andersen

shemmede. ÅretLegekontoret på Ragna Ringdals daghjem for åndssvake på Nordre Åsen i Oslovar etstort fremskritt for behandlingen av psykisk utviklinger 1953. FOTO: NTB/SCANPIXTERJE STEMLANDOppdatert: 19.08.09 kl. 13:42 Publisert: 03.03.09 kl.19:25Halvor Fjermeros’ så å si uttømmende bok er et løft av dimensjoner.i«Skiftende tematisk ganglag» gjennom «paradoksenes historie». Dette er arbeidsmetoden og verksbeskrivelsen Halvor Fjermeros gjør gjeldendesom settes under lupen, iinnieciningen til Åndssvak! Et bidrag til sentralinstitusjonenes og åndssvakeomsorgens kulturhistorie. Det er forrige århundres historieogså den videre utvilding, dahovedsak frem til 1975, da institusjonsomsorgen nådde sitt toppunkt og fS’lkeskommunene hadde overtatt statens ansvar. Mentidlig i første kapittel, «Blant pleiereman tok fatt på å tømme de store institusjonene og integrere de psykisk utvildingshemmede i samfiinnet, berøres. Alleredeogså lykkes i å gi en bred inntilog plebeiere», tilkjennegir forfatteren at han ikke er ute etter å fortelle «en sammenhengende lidelseshistoriex., og han har daogså tidligere vist til fi.tlle at handet uttørnmende og balansert fremstilling. Den tidligere vemepleieren, journalisten og forfatteren imponerer stort, og han harbehersker stoffet. 11998 utga han «Om hundre år er aliting glemt? Emma Hjorths Hjems historie 1898-1998».——

en et visst lappeteppepreg, menFor å skape bevegelse i sakskompleksene er livshistorier spredtUtover hele boken. Alltids kan det hevdes at det gir beretninganekdotisk stoff også fra førenkeltskjebnene holder den levende og betyr avbrekk i det mer sakstunge. Her tyr forfatteren til så vel dokumentert som merhangiravforrige århundreskifte. Der kildetilfanget er rikeligst, tegner Fjermeros dirrende portretter både av pasienter og ansatte. De bilderer strålende. De skjønnlitteræreforpleiningsnomade Marit Ellingsen og overlege og direktør Ole B. Munch ved Emma Hjorths Hjem, blant mange flere,forfatterstemmene han har inkludert, har tekstberikende effekt.ner i andre land, for eksempel,Tematiske gjentagelser er nå en ting. Faktiske gjentagelser på andre felt er tidvis mindre vellykkede. Oppbyggingen av institusjorepetisjoner av mønster ogtjener som vilctige referanser hensett til de sørgelige unniatelser og forsømmelser i Norge helt frem til etterkrigstiden. Men allestruktur i Danmark, Sverige, Tyskland og USA blir noe slitsomt å lese i lengden.sin institusjon i SandvikaPrivat veldedighet kontra offentlige forpliktelser drøftes på flere steder i boken, blant annet da pionéren Emma Hjorth bygget opperes som «veldedighet avtidlig i forrige århundre. Hennes appell til landets prestefruer om å danne kvinneforeninger som skulle bidra med midler, karakterisog mer uegennyttig irmsatsklareste vann». Samtidig mener forfatteren at «vi skal lete lenge og vel i vårt lands historie for å fmne noen som la ned en størredel av pressen insinuerte, avvisermed såpass skrøpelig siklcerhetsnett i tilfelle knall og fall.» At hun skulle «skumme fliaten av driften økonomisk», som enendret menneskesyn i opinionen, bleFjermeros tvert. For å avhjelpe omsorgen i tiårene etter krigen, blant annet som følge av skandaløse forhold og gradvis—

Løsgjengerloven (begge 1900) gaEvnebrist som følge av antagelser om dårlig arv, tas opp på bredbasis, frade hjemler klasselover som Vergerådsloven ogsteriliseringen av evnesvake skjøtfartifor sortering av menneskertilrasehygienen i mellomkrigstiden og under krigen. Et av de mange paradokser er atulilct av disse ungenefikkNorge etter armen verdenskrig.Nårdet gjelder de såkalte tyskerunger, stiller forfatteren seg undrendetilat <dikt og«tyskertøser», uten lov og dom, iåndssvakestemplet safl på seg». Det er det liten grunn til, for dette er sammetankegangsom låbakintemeringen avrdige mennesker, måtte det ogsåfredsrusdagene. Dissekvinnene var mindrebegavet, ble det hevdet, og de tyskere som pleiet omgang med slike mindreveeomsorgen i Norge hadde værtfeile adskillig. Sosialminister Aaslaug Aasland hevder da også i boken at det ville ha vært færre NS-folk dersom åndssvakbedre utbygget.Halvor Fjerrneros’ så å si uttømmende bok er et løft av dimensjoner.TERJE STEMLAND—

k”. Fjermeros leverer med denne boken et viktig ogÅrets SOR-pris tildeles Halvor F]ermeros. Tildelingen knyttes opp mot hans siste bok “Åndssvaårene. Hans beskrivelser av sentralinstitusjoneneskritisk bidrag om åndssvakeomsorgen i Norgeitida fra før forrige århundre og fram til 1960- o 70perspektiver tilåforstå nåtiden og bidrar forhåpentligvis til kloke valg iog åndssvakeomsorgens historie er en viktig historieåha med seg, og gir ossskrev blant annet at boken er et løft av dimensioner. Vifremtiden. Fjermeros siste bok har med rette fått svært gode anmeldelser. Aftenpostengratulerer Fjermeros med prisen, og takker for hans gode innsats på dette området.Her ligger pressemeldingen i sin helhet:opprettet en pris som skal deles ut årlig.Stiftelsen SOR —Samordningsrådet for arbeid for mennesker med utviklingshemning- harhar utmerket seg vedåsette fokus på viktige forhold ved utviklingshemmedes levekår. Prisen er påSOR-prisen tildeles en eller flere personer som10.000 kroner.Årets SOR-pris tildeles Halvor Fjermerosannet skrevet bøkene “Om hundre år er allting glemt”,Halvor Fjermeros har bakgrunn som vernepleier, politiker, forfatter og journalist. Han har blants og åndssvakeomsorgens historie.i anledning EmmahjortsHjems 100-årsdag og “Åndssvakl” Et bidrag til sentralinstitusonenandssvakeomsorgens historie, en beretning som er skrevet påI boka “Åndssvak!” leverer Fjermeros en sterk beretning om sentralinstitusjonens ogjermeros8e. F leverer med denne boken et viktig og kritiskbakgrunn av hans lange erfaring og kjennskap til omsorgen for psykisk utviklingshemmedes ogør forrige århundre og fram til 1960- og 70 arene. Hans beskrivelser øv sentralinstitusjonenbidrag om åndssvakeomsorgen i Norgeitida franåtiden og bidrar forhåpentligvis til kloke valg iforstååndssvakeomsorgens historie er en viktig historieåha med seg, og gir oss perspektiver tilå.fremtidenannet at boken er et løft av dimensjoner. Vi gratulererFjermeros siste bok har med rette fått svært gode anmeldelser. Aftenposten skrev blantFjermeros med prisen, og takker for hans gode innsats på dette området.Publisert: 08.02.2010

Stockholm: Gennemførte undersøgelser af forhold for udviklingshæmmedeJ.nr. 28.Sverige.4.STO.MRS 6.1Ref.: Instruktion af d. 1. november 2010Karl Grunewald. Karl Grunewald er tidligereAmbassaden har talt med Socialstyrelsen, der henviser til bogen “Från idiot bil medborgare” afudredninger foretaget i det forrigemedicinalråd og chef for Socialdepartementet. Socialstyrelsen henviser derudover til en række statsligeder er udviklingshæmmede.århundrede. Nogle af disse udredninger går forud for diverse lovændringer, som har haft betydning for personer,Eksempler på disse udredninger er:-

omfattende og kan derfor ikke beskrives iKarl Grunewald redegør og henviser i sin bog ligeledes til disse udredningerne. Udredninger er dogkorthed.shæmmede. Karl Grunewald skildrerBogen “Från idiot till medborgare” beskriver leveforholdene for børn, unge og voksne, der er udviklingBogen er den første af sin slags i Sverige, hvori der berettesforholdene i et historisk perspektiv fra antikken til nutiden i Sverige.dybdegående om personer med udviklingshæmning.——

Berlin: gennemførte undersøgelser af forhold for udviklingshæmmedeSvar påEUKsinstruktion af 1. november 2010Ambassadens j.nr. 28.Tyskland.1-4.BER.instruktionen efterspørger.Der eriTysklandikkegennemført historiske undersøgelser af forholdene for udviklingshæmmede, sompersoner med plejebehov, de såkaldteTil den interesse det måtte have, findes der i Tyskland andre nationalt gennemførte undersøgelser afmuligheder og grænser for selvstændigMuG-undersøgelser, fork. for Mäglichkeiten und Grenzen selbstständiger LebensführungI-IV,på dansk:isteriet, og de afspejler den aktuellelivsførelse. Disse rapporter er praksisonenterede forskningsarbejder givet i opdrag af forbundsfamilieminaf undersøgelsernes centralesituationen blandt udvalgte persongrupper. Der er tale om en offentlig udskrivning med en defineret angivelsesinstitutternes opgave.genstandsområder. Koncept og designudvikling samt udførelse og målanalyse har derimod været forsknings:MuG-undersøgelserne III og IV, der belyser forholdene for ældre mennesker med plejebehov, kan fremhæveI april 2001 udskrev familieministeriet et forskningsarbejde med følgende formål:om hjælp og pleje på det ambulante“At give et overblik over behovet for hjælp og støtte blandt ældre mennesker; at opstille aktuelle dataydesihjemmet; at frembringe et grundlag forområde samt at give et overblik over udvikling, situation og kvalitet af den pleje og hjælp, deraf kvaliteten af den ambulante plejeen vurdering af handlingsbehovet på det ambulante område, hvortil også videreudviklingen og fremmeinisteriets lovgivningsmæssigehører; at indsamle viden om demenspatienters særlige støtte- og plejebehov i hjemmeptejen; at støtte familiemaktiviteter på området for ældreplejestrukturen”.e i private hjem”, der dækkerResultatet blev den i marts 2005 publicerede undersøgelse “Muligheder og grænser for selvstændig livsførelsresumé her:tidsrummet 1991-2002. Den findes i elektronisk version inkl, engelskgisk forskning, institut forForfattere og bidragydere var TNS Infratest socialforskning (ansvarlig for udgivelsen), institut for gerontoloiatri og Heidelberg universitet.socialforskning og samfundspolitik, institut for sindets sundhed arbejdsgruppe psykoger-

selvstændig livsførelse i stationæreI november 2007 blev MuG III opfuigt af MuG-undersøgelse IV med titlen “Muligheder og grænser forpractice”. Undersøgelsen kan læsesinstitutioner (dvs, på plejehjem). Demens, pårørende og frivillige, plejesituationen og eksempler på “goodher: httO://www.bmfsfide/BMFSFJ/ServLce/Publikationen/publikationsliste,d(d1 09690.htmlrmed psykisk handicap’.Ambassaden er blevet underrettet af Dr. MarkusSchåfers vedforbundsforeningen ‘livshjælp for menneske

Ambassaden HaagGennemførte undersøgelser af forhold for udviklingshæmmedeJ.nr. 28.Nederlandene.1.HAG.; MRS 2.1.Ref.: Ufri INSTRUKTION af 2.november 2010af forholdende for udviklingshæmmede iFor Nederlandenes vedkommende kan det kort siges, at de fleste undersøgelser der er foretagetelse på bestilling. Der har aldrig fra statensperioden 1920-1980, enten har været i form af forskning med henblik på disputats eller undersøgside været organiseret større programmer eller projekter omkring dette tema.ld, og slet ikke for så vidt angår deres situation iDer har aldrig specifikt været igangsat undersøgelser omkring udviklingshæmmedes leveforhosamfundet. De fleste undersøgelser har været koncentreret om plejeforholdene i institutionerne.Centrum i byen Maastricht, hvortil professorDer findes et undersøgelsesinstitut bl.a. på området mentalt handicappede, Gouverneur Kremersvar at prioritere temaet “åndsvageforsorgensnL.M.G. Curfs er knyttet. Ved åbningen af dette center blev det tilkendegivet, at intentioneer det desværre ikke lykkedes at komme i kontakt med professor Curfs.historie”. På trods af gentagne forsøgDer vedlægges en liste over publikationer af eventuel interesse, alle på nederlandsk.Kunsthistorie, Utrecht UniversitetAmbassaden har været i kontakt med professor Joost Vijselaar, afd. Historie og

Nederlandse Iiteratuur over de geschiedenis van de zwakzinnigenzorgDankers, J.J. en A.A.M. van der Linden, Om het geluk van de zwakzinnige. De geschiedenis vanDennendal 1969-1994 (Den Dolder 1994).**Dickmann, P.A.T., Maria Roepaan 1951-1986. De geschiedenis van een leefgemeenschap vangeestelkgehandicapten (Ottersum: Maria Roepaan, 1986).am:Gennep, A. van, De zwaksten in de samenleving. Oniwikkelingen in de zwakzinnigenzorg (AmsterdBoom, 1985).Graas, D., Zorgenkinderen op school. Geschiedenis van het speciaal onderwUs in Nederland 1900-1950 (LeuvenlApeldoom: Garant, 1996).**eGraas, Th.A.M. en J.C.Sturm.‘Over mallenschooltjes, rioolklassen en strenge scholen. De moeizamontwikkeiing van het buitengewoon lager onderwijs in het begin van de twintigste eeuw, met speciale30aandacht voor voorlopers van de huidige mik- en zmokscholen’, TUdschr(ft voor orthopedagogiek(1991) 434-447.Comenius 18, 4 (1998) themanummer Geschiedenis van zwakzinnigenzorg.Jak, Th., De nieuwe koers. Vernieuwing van de gereformeerde inrichtingszorg voor mensen met een1999).**verstandelUke handicap 1919-1939 (Amersfoort: ‘s Heeren Loo Zorggroep,Kanner,L.,Geschiedenis van de zwakzinnigenzorg en het zwak.zinnigenonderzoek (Lochem1964/1976).Klijn, A., Tussen caritas en psychiatrie. Lotgevallen van zwakzinnigen in Limburg 18 79-1952(Hilversum 1995).**Mans, Inge, Ook zwakzinnigen hebben een geschiedenis’, Gewina 17, 4 (1994) 264-266.igenMans, I., Zin der zotheid. Vûfeeuwen cultuurgeschiedenis van zotten, onnozelen en zwakzinn(Amsterdam: Prometheus, 1998).* *ie enSchepper, R. de, De Pame(/er Stichting (1926-1991). Een geschiedenis van de sociale psychiatrverstandelUk gehandicaptenzorg te Rotterdam (Rotterdam 1991).zestigTonkens, E.velien, Het zelfontplooiingsregime. De actualiteit van Dennendal en de faren(Amsterdam: Bert Bakker, 1999).**185-Tonkens, Evelien en Ido Weijers, ‘Een sterk plekbesef: Dennendai revisited’, Comenius 16(1996)198.ofDutchTonkens, Evelien en Ido Weijers, ‘Autonomy, solidarity, and seif-realization: policy viewsservice providers’, MentalRetardation 37, 6 (december 1999) 468-476.zwakzinnigenzorgVijselaar, J. ed., Over onnozelen en idioten. Hoofdstukken uit de geschiedenis van dein Nederland (Utrecht: NcGv, 1993).dsZwanikken, G.J., ‘Geschiedenis van de zwakzinnigenzorg binnen de psychiatrie’, NederlanTjdschrfl voor Zwakzinnigenzorg 19 (1993) 34-44.

Ambassaden London den 19. november 2010Amb.Jr.nr. 28.STB.1.cRef. EUK instruktion af 1. november 2010LONDON: Gennemførte undersøgelser af forhold for udviklingshæmmede.for udviklingshæmmede, der er dogI Storbritannien er der er ikke blevet foretaget en genereloffentlig undersøgelse af leveforholdene(ridlæringsvanskeligheder, indenfor detaf behandlingen af personer, herunder personer medforetaget forskellige høringer ved reformeroffentlige sundhedsvæsen.Senest blev der udviklet en ny strategi for udviklingshæmmede i 2009, se:093377. Til baggrund for denne strategihtto:!/www.dh.gov.uk/en/Publicationsandstatistics/Publications/PublicationsPolicyAndGuidance/DHstakeholdersi sådanne reformer, da man har godgennemførtes en offentlig høring. Department of Health lægger stor vægt på at inddragefor ogorganisationer opnår en større forståelseerfaring med at man gennem inddragelse af udviklingshæmmede, pårørende og deres interessehvor udviklingshæmmede boede sammen på enaccept af strategien. Den seneste strategi har resultereti,at de sidste såkaldte campuses,institution, bliver nedlagt inden for det næste år.

udarbejdelsen af strategier for og reformer af detI Storbritannien har høringer vedr. udviklingshæmmedes levevilkår haft til formål at oplyseundersøgelser af individuelle sager, herunder enbritiske sundhedssystem. I forhold til bagudrettede undersøgelser har, der kun væretundgået, som stadig er under behandling. Sådanneombudsmandsundersøgelse angående seks dødsfald, der muligvis kunne have væretvil derfor normalt ikke blive fremsat offentligt. Department ofundersøgelser er dog ikke generelle i deres karakter, og undersøgelsens resultateri betragtning.Health vil sandsynligvis udstede nye retningslinjer, hvor undersøgelsens indhold vil blive tagetbehandlingen af udviklingshæmmede. Der erDer er ikke i Storbritannien blevet foretaget nogen generel undersøgelse om tidligere forhold iaf systemet. Undersøgelser og vurderinger af tidligere forholdudelukkende blevet udarbejdet officielle høringer forud for reformer og ændringerhar heller ingen oplysninger om at der skullehar alene været til brug for individuelle sager. Learning Disabilities UnitiDepartment of Healthbehandling af udviklingshæmmede.have været oprettet en generel ordning for udbetaling af kompensation, baseret på tidligere