Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Det talte ord gælderSamrådsspørgsmål I:Vil ministeren på baggrund af den seneste debat omÅndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem til 1980 tage initiativ til at afdække områdetmed en officiel undersøgelse?Samrådsspørgsmål J:Vil ministeren redegøre for hvorledes en officiel undersøgelse afÅndssvageforsorgen vil kunne tilrettelægges, herunder redegøre for erfaringer medtilsvarende undersøgelser i lande, vi normalt sammenligner os med?
Svar:Jeg synes, at dette er samråd er en god anledning til at få enbred drøftelse af en tid, som umiddelbart synes flerehundrede år gammel – men som i realiteten er en del afvores samtidshistorie.
Debatten og artikelserien i Kristeligt Dagblad omhverdagen for de mange udviklingshæmmede, der varunder forsorg, har gjort et stort indtryk på mig. Derudoverhavde vi jo i sommer debatten om densterilisationslovgivning, som først blev afskaffet i 1967. Enlovgivning, som Socialudvalget da også stillede flerespørgsmål til.
Det er trist at tænke på, at så mange mennesker ikke blevbetragtet som ligeværdige med andre - og ikke fik de tilbudfra samfundet, som de havde brug for og ikke mindst behovfor.
Vi har endnu mennesker, der kan give øjenvidneberetningerog har mærket på krop og sjæl, hvordan det var at bo ellerarbejde under forsorgen. Det skal vi benytte os af.
Det er også trist at tænke på, at mange nulevende tidligereansatte i forsorgen skal leve med triste billeder pånethinden af deres arbejdsliv med udviklingshæmmede foren generation eller to siden og med moderne viden om, atindsatsen kunne have været langt bedre.
Men vi skal ikke glemme, at fortiden ses med nutidensbriller. Der er desværre ingen tvivl om, at indsatsen iforsorgen overordnet afspejlede den politik, man den gangønskede for området.
I dag kan vi hurtigt blive enige om, at indsatsen over forudviklingshæmmede i fortiden er en del af vores dystresocialhistorie. Det behøver vi ikke en undersøgelse afÅndssvageforsorgen i efterkrigstiden til at kunnekonstatere.
Det er også nemt i dag at sige, at indsatsen burde haveværet grebet anderledes an. Men hjælper det dem, det gikud over? Det mener jeg ikke.
Når Socialdemokraterne (Mette Frederiksen) i KristeligtDagblad den 10. september 2010 er citeret for at sige, at detvil være naturligt at diskutere en erstatningsordning, når vihar fået et ordentlig vidensgrundlag, er jeg helt uenig.
Det er ikke erstatningsordninger, der er behov for. Og mankan også med rette spørge sig selv, om det giver mening atbruge et vidensgrundlag fra i dag til at vurdere et system frafortiden. Det synes jeg ikke. Men det er uhyre vigtigt, atfortiden ikke går i nutidens glemmekasse.
Vi har i dag allerede meget viden og materiale omforholdene under åndssvageforsorgen. Flere aktører sørgerfor - og har gennem tiden sørget for - at vigtig videnbevares:
- Flere handicaphistorikere har lavet et nyttigt arbejde.F.eks. har dr. pæd. Birgit Kirkebæk sørget for, at megenviden om forholdene under åndssvageforsorgen ikke gårtabt, tilsvarende har professor Lene Koch gjort omsterilisationslovgivningen.
- SFI lavede i 2006 et større litteraturstudium omsærforsorgens udlægning, der også giver et tilbageblik påtiden forud for særforsorgens udlægning.
- Der er flere steder i landet museer og samlinger, hvor vikan få et visuelt indtryk af de forhold, udviklingshæmmedelevede under. Måske var det en ide, at vi sammen tog ud også nogle af disse steder. Det er bl.a. forsorgshistoriskmuseum i Svendborg og en udstilling på det gamleAndersvænge i Slagelse.
Derudover har ”Historisk Selskab for Handicap ogSamfund” skrevet til mig i slutningen af september, hvor deopfordrer til, at der ydes støtte til oprettelsen af et nationaltdokumentations- og museumscenter om deudviklingshæmmedes historie frem til i dag.
Samrådet i dag giver en god anledning til, at vi kan få endrøftelse i Socialudvalget om, hvilke opgaver vi kan løse iforhold til fortidens socialpolitik og om, hvordan vi bedstløser disse opgaver?
I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at der er fleregrupper end udviklingshæmmede, der sidder tilbage medubehagelige erindringer om den indsats, samfundet ydededem for år tilbage. Jeg tænker blandt andet på sindslidende,de grønlandske børn, der blev tvangssendt til Danmark, ogdrengene på institutionen Godhavn. Der er også lignendehistorier andre steder fra.
Jeg forstår derfor godt baggrunden for ønsket om enundersøgelse af Åndssvageforsorgen, men jeg mener, at vi idenne socialhistoriske sammenhæng bør fokusere bredt påflere grupper og ikke kun socialhistorisk smalt på en enkeltgruppe, når vi ved, at flere grupper har haft lignendeoplevelser.
Jeg synes ærlig talt, at vi skylder skiftende tiders udsattegrupper, at deres historie bliver bevaret, dokumenteret ogformidlet. Ikke kun i form af undersøgelser, som sættes påhylden, men som en mere synlig og bredt formidlet del afvores historie. Det har langt større nytteværdi for nulevendeog kommende generationer end en rapport, som kunforholder sig til en delmængde af den socialpolitik, som viønsker også fremtidige generationer får viden om.
Det synes jeg, at vi skylder dem, som er en del af historien.
Jeg vil derfor gerne invitere til et bredt socialhistorisksamarbejde med det formål at sikre, at viden og erfaringerfra det sociale område bevares, dokumenteres og formidles.
Hvis I lige som jeg kan se værdien af et sådant projekt, kanvi i dag tage hul på drøftelserne af, hvad et sådan projektkunne indeholde. Jeg vil så overlade det til mineembedsmænd at udarbejde en nærmere skitse for projektet,
og så vil jeg vende tilbage til jer med henblik på videredrøftelser.
Jeg har ikke noget færdigt projekt med i dag. Jeg synes, atdet er vigtigt, at vi sammen tager en drøftelse af rammerne.Men jeg forestiller mig, at projektet kunne omfatte tre dele.
I første del opsamles eksisterende viden.
I forbindelse med opsamlingen af viden mener jeg også, atvi skal sørge for, at øjenvidneberetninger fra nulevendepersoner, der levede eller arbejdede under forsorgen,opsamles. Det, synes jeg, er et vigtigt aspekt.
Det er også vigtigt, at vi får dannet et overblik over, hvadder allerede findes af samlinger rundt omkring i landet.
Når vi har skabt et overblik, kan det vurderes, om der erbehov for yderligere viden på hele eller dele af området, oghvilke tiltag der i den forbindelse er behov for.
I anden del igangsættes en formidlingsindsats over for børnog unge.
Formidlingsindsatsen omfatter indsatsen over for svage ogudsatte grupper op til ca. det tidspunkt, hvor særforsorgen
blev udlagt til kommuner og amter. Formidlingsindsatsenkunne eksempelvis være i form af undervisningsmateriale,sådan at børn og unge kan tilegne sig viden om, hvordanhandicappede og sindslidende m.fl. blev behandlet afsamfundet tidligere.
Jeg mener, at det kan medvirke til en bedre forståelse afdisse grupper og af den udvikling, vores samfund hargennemgået over det seneste hundrede år. Og som ensidegevinst kan vi ved at satse på børn og unge være medtil at sikre, at opbakningen i samfundet til at yde hjælp tilsvage grupper fastholdes.
Endelig kunne den tredje og sidste del af projektetindeholde etableringen af en virtuel overbygning, dersamler, dokumenterer og formidler socialhistorien bredt.Den virtuelle overbygning kan f.eks. tilknyttes eksisterendemuseer og samlinger på området og gøre viden om områdettilgængelig for os alle. Tredje fase vil dog afhænge af, hvadder afklares under den første vidensindsamling.
Inden vi lægger os fast på en model, er det vigtigt, at viogså tager en drøftelse med de relevante organisationer påområdet.
Hvis der er opbakning i Socialudvalget til projektet, vil jeg
få udarbejdet et forslag til et projekt, og så må vi se, om viikke i fællesskab kan finde en plan for finansiering.
Afslutningsvis kan jeg i forbindelse med spørgsmål Joplyse, at jeg via Udenrigsministeriet og ambassaderne harrettet henvendelse til Tyskland, Holland, Storbritannien,Sverige og Norge med henblik på at tilvejebringe deønskede oplysninger.
Indtil videre har vi kun fået en tilbagemelding fra Norge –det modtog vi i går. Det oplyses fra den danske ambassade iOslo, at Norge ikke har foretaget en lignende undersøgelse.Udvalget vil selvfølgelig få tilbagemeldingerne tilsendt.
Tak for ordet.
