SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm., om ministeren kan redegøre for, om det er indenfor rammerne af lovgivningen, at forældre til en dreng med Downs Syndrom, er bevilget transport forskelligt pga. skilsmisse m.v., til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 68 (Alm. del):I brev af 9. november 2010 har udvalget efter ønske fra Anne Baastrup(SF) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 68:"Ministeren bedes redegøre for, om det er indenfor rammerne af lovgiv-ningen, at en dreng med Downs Syndrom, hvis forældre er skilt, men harfælles forældremyndighed, der er bevilget transport om morgenen framoderens bopæl til sin skole, ikke kan få bevilget kørsel fra faderensadresse til skolen om morgenen, fordi denne adresse ikke er barnets fol-keregisteradresse, og hvis kommunens afgørelse ligger indenfor rammer-ne af lovgivningen, vil ministeren da tage initiativ til at ændre loven, såder kan bevilges transport fra begge forældre ved skilsmisse, uanset fol-keregisteradresse."Svar:Folkeskolelovens regler om kommunalbestyrelsens befordringspligt fin-des i lovens § 26 og den tilhørende bekendtgørelse om befordring afelever i folkeskolen.Det fremgår heraf, at i de tilfælde, hvor en elev efter folkeskoleloven harret til befordring mellem skole og hjem, er kommunalbestyrelsen aleneforpligtet til at yde befordring til en enkelt bopæl, selv om eleven bor påskift hos far og mor.Hvis begge forældre bor i skoledistriktet, kan de selv vælge, til hvilket afde to hjem - altså kun til det ene - befordringen skal ske. Hvis det kun erden ene af forældrene, der bor i skoledistriktet, gælder kommunens be-fordringsforpligtelse til dette hjem. Kommunen er ikke forpligtet til atyde befordring til det andet hjem.

2Hvis befordringen til det ene hjem kan benyttes, også når eleven bor idet andet hjem, mister eleven dog ikke retten til at benytte den etableredebefordringsordning.Kommunalbestyrelsen har i øvrigt mulighed for at yde befordring i vide-re omfang, end det der er fastsat efter folkeskoleloven og bekendtgørel-sen. Denne mulighed kan fx bruges, hvis kommunen ønsker at fremmeet særligt søgemønster til en skole.Folkeskoleloven indeholder ikke særlige regler om befordring af elevermed behov for specialundervisning.Socialministeriet har oplyst følgende:”Ifølge servicelovens § 41 skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige mer-udgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn med betydeligt og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsnedsættelse.Det er en betingelse for dækning af merudgifter efter servicelovens § 41, at merudgif-terne er en direkte følge af barnets funktionsnedsættelse, og at udgifterne ikke kandækkes efter anden lovgivning.Der skal altså fx ydes dækning af merudgifter til befordring af et barn med en funk-tionsnedsættelse, der forsørges i hjemmet, i tilfælde, hvor barnet i videre omfang endnormalt og som en direkte følge af den nedsatte funktionsevne skal befordres til og fraskole eller andet uddannelsessted. Det gælder dog kun i det omfang, udgifterne ikkekan dækkes efter anden lovgivning, herunder Undervisningsministeriets regler.Det er barnets opholdskommune, der skal behandle ansøgninger om dækning af mer-udgifter efter servicelovens § 41, også i tilfælde hvor forældrene har fælles forældremyn-dighed, og hvor den forælder, der søger om hjælp, har en anden opholdskommune endbarnet.”Jeg har ikke aktuelle overvejelser om at ændre folkeskoleloven på detteområde.