Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 3. december 2010
LBR/ J.nr. 2010-7062
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 1. november2010 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr.59 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Baastrup (SF).
Spørgsmål nr. 59:”Ministeren bedes redegøre for, hvilke afgørelser fra Ankestyrelsen der ved-rører sager på handicapområdet med henvisning til kommunernes serviceni-veau, og hvilken præcedens disse afgørelser skaber.”
Svar:Da spørgsmålet vedrører Ankestyrelsens praksis, har jeg anmodet Ankesty-relsen om at bidrage til besvarelsen. Ankestyrelsen har anført følgende:” En kommunes afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilketilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbud-dene, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Ankeinstanserne kan således ikke direkte tage stilling til serviceniveauerne iforbindelse med deres behandling af klager fra borgere over konkrete afgø-relser. Ankestyrelsen er imidlertid i kraft af sin afgørelsespraksis med til lø-bende at sætte grænserne for servicelovens bestemmelser, herunder græn-serne for det lovlige skøn inden for de enkelte bestemmelser.De afgørelser kommunerne træffer på grundlag af det kommunale serviceni-veau, skal ligge inden for lovens rammer. Ankestyrelsens afgørelser viser, aten generel information om serviceniveauet i en kommune ikke kan tilside-sætte kravet om, at der skal foretages en konkret, individuel vurdering afborgerens behov i de sager, hvor loven stiller krav herom.
2
En offentliggjort afgørelse fra Ankestyrelsen (Principafgørelse) er bindendefor kommunerne og nævnene i lignende sager. Den konkrete præcedens isagerne afhænger dog af formuleringen af den enkelte principafgørelse.Som eksempler på Ankestyrelsens afgrænsning af det lovlige skøn i relationtil det kommunale serviceniveau kan nævnes følgende afgørelser:I principafgørelse C-51-06, fandt Ankestyrelsen, at selv om en afgørelse omnedsættelse af omfanget af praktisk hjælp i hjemmet i det enkelte tilfældeskete som følge af en ændring af kommunens generelle serviceniveau, hav-de de sociale klageinstanser kompetence til at påse, hvorvidt kommunensafgørelse var truffet ud fra en konkret, individuel vurdering af behovet forhjælp.I principafgørelse C-17-99 behandlede Ankestyrelsen fortolkning af reglerneom hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet (hjemmehjælp). Anke-styrelsen fandt bl.a., at hjælpen var frataget under henvisning til kriterier ikommunernes serviceniveau/kvalitetsstandarder, som var i strid med ser-viceloven.I principafgørelse C-23-04 fandt Ankestyrelsen, at de sociale klageinstanserkunne behandle en sag om betaling for en madserviceordning, da der ikkevar fastsat regler i serviceloven eller retssikkerhedsloven, der afskar klage-adgangen. Der kunne dog ikke klages over det kommunale serviceniveau,herunder over fastsættelsen af prisen for den enkelte levering af mad.”
Benedikte Kiær/ Karin Ingemann
