SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om, at kommentere artiklen på http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/06/26/073459.htm, samt redegøre for den kommunale sociale indsats over for udsatte grønlændere i Danmark og Grønland, til socialministeren

Redegørelse om Københavns Kommunes indsats overfor udsattegrønlændereSocialministeriet har den 8. august 2011 henvendt sig til KøbenhavnsKommune med forespørgsel om en redegørelse om kommunensindsats overfor udsatte grønlændere.I Københavns Kommune opholder sig en del udsatte og hjemløsegrønlændere, som bor på gaden, sover i væresteder, herberger eller påskift hos venner, bekendte og for kvindernes vedkommende ofte hosforskellige mænd. Mange har et misbrug af især alkohol og hash.Mange udsatte grønlændere er desuden præget af traumer og psykiskeproblemer.Erfaringer viser, at adfærden og kulturen blandt de udsattegrønlændere kan være med til at fastholde nogle i misbrug oghjemløshed. Ofte er det en gruppe mennesker, der er megethjælpsomme og gæstfrie og lader venner og bekendte overnatte i deresbolig eller hjælper med at et misbrug kan opretholdes. Det kan betydeat det sociale hjælpesystem har meget vanskeligt ved at få kontakt tilmålgruppen. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at fastholdemålgruppen i ”rene” tilbud til grønlændere, men i stedet integrere deudsatte grønlændere i de eksisterende tilbud for ad den vej at få brudtnogle af de kulturelle mønstre, der kan fastholde den enkelte i en udsatog problemfyldt hverdag. Københavns Kommunes tilbud til socialtudsatte grupper retter sig mod alle indenfor målgruppen og skal fagligtvære i stand til at hjælpe, uanset kulturelt eller etnisk tilhørsforhold.Københavns Kommunes HjemløsestrategiPå baggrund af det ovenstående er det overordnede princip ikommunens hjemløsestrategi i forhold til hjemløse borgere med etniskminoritetsbaggrund - herunder grønlændere -, at der ikke etableressærlige indsatser for specifikke etniske grupper.Der eksisterer dog et enkelt særligt målrettede hjemløsetilbud forgrønlændere i form af bofællesskaber på Vesterbro.Bofællesskabet på VesterbroBofællesskaberne på Colbjørnsensgade har i dag 14 boliger særligtmålrettet hjemløse grønlændere med et bofællesskab med syv pladsertil kvinder og et bofællesskab med syv pladser til mænd.Bofællesskaberne har siden 2004 været tilknyttet en social vicevært.Erfaringerne med bofællesskaberne har imidlertid ikke været entydigtpositive. Således har samværet blandt beboerne i bofællesskabet -

udover at give beboerne et netværk - også bidraget til at fastholdebeboerne i en udsat position frem for at forbedre den. Som følge heraf,er der gennem hjemløsestrategien fra og med 1. juli 2010 blevet tildeltsamtlige grønlandske borgere i bofællesskaberne en individuel ACT-bostøtteindsats som erstatning for den mere ekstensive støtte i form afden sociale vicevært. Til forskel fra andre typer af bostøtte giver ACT-bostøtte mulighed for at tilbyde borgeren social – og sundhedsfagligstøtte i en egen bolig, ligesom sagsbehandling kan foregå direkte ihjemmet.Skærmede akutpladser til kvinderI juli 2011 blev 21 skærmede §110 herbergspladser til kvinder påBocentret på Sundholm taget i brug. Pladserne er etableret ved atombygge og omlægge eksisterende §107 herbergspladser til §110pladser udelukkende for kvinder. Tilbuddet retter sig mod de kvinder,der føler sig utrygge ved de eksisterende kønsblandede herbergstilbud,og som alternativ vælger at sove på gaden eller på sofaen hos vennerog bekendte, med risiko for at blive udsat for overgreb. Tilbuddet skalgive disse meget udsatte kvinder ro og plads til at være kvinder – etfrirum fra det hårde og mandsdominerede hjemløsemiljø. Erfaringerfra andre tilbud har vist, at den socialpædagogiske indsats er langtmere effektiv, når kvinderne ikke samtidig skal forholde sig til mænd.De skærmede kvindepladser skal således understøtte målet om kortereophold på de midlertidige botilbud og fremme muligheden forfremadrettet at opnå og fastholde egen bolig.Kvinde-natcafeen på LyrskovsgadeI forbindelse med Københavns Kommunes Hjemløsestrategi blev detbesluttet at etablere en natcafé til hjemløse kvinder med 20 pladser. Imarts 2011 åbnede kvinde natcaféen Café Klare i Lyrskovgade påVesterbro. Udover funktion som natcafé, med mulighed forovernatning, fungerer tilbuddet i dagtimerne mellem kl. 08-15 som etrådgivnings- og vejledningstilbud til kvinder i målgruppenMålgruppen er hjemløse kvinder, der har et akut behov for ly ogovernatning. Den primære målgruppe er ikke-prostituerede,misbrugende kvinder, der grundet deres misbrug ikke kan få opholdpå et krisecenter. Sekundære målgrupper er andre udsatte kvinder medog uden misbrug, som ikke kan genkende sig selv i målgruppen for deeksisterende tilbud som fx krisecentrene og Reden.I en større sammenhæng forventes udsatte hjemløse grønlændere atprofitere i lige så høj grad af hjemløsestrategiens mange indsatser somøvrige grupper af hjemløse og tilbuddene på Sundholm og iLyrskovsgade tiltrækker de allermest udsatte grønlandske kvinder.

Opsøgende arbejde og fremskudt sagsbehandlingSocialforvaltningens Hjemløseenhed har et stort fokus på udsattegrønlændere og udøver opsøgende arbejde overfor socialt udsattegrønlændere, der opholder sig på gaden.Hjemløseenhedens opsøgende funktion retter sig til grønlændere medophold på gaden, og udøver fremskudt sagsbehandling. Her igennemer kontaktfladen stor, men det er også oplevelsen at det tager tid atetablere kontakt.Afgørende for indsatsen fra Hjemløseenhedens side er samarbejdemed relevante samarbejdspartnere som målretter deres indsats tilgrønlændere som Det grønlandske Hus og Kofoeds Skole,Lungemedicinsk ambulatorium i Gentofte og Røntgenbussen.Hjemløseenheden har et særligt fokus på kvindelige ’sofasovere’, ogorienterer sig også mod mandlige ’sofasovere’, da det skal afdækkeshvor stor en gruppe det drejer sig om.ToftenKøbenhavns kommune har stillet en grund til rådighed for etableringaf et antal skæve boliger til grønlændere. Endvidere er der givetsatspuljemidler til en social vicevært. Projektet har været meget længeundervejs blandt andet på grund af vanskeligheder ved at finde enegnet grund og senest på grund af de høje byggeomkostninger.Projektet har søgt finansiering gennem Socialministeriets tilskud tilskæve boliger og har fået et tilsagn. Der afventes nu byggetilladelse,hvorefter byggeriet kan igangsættes.MiteqKofoeds Skole driver bofællesskabet Miteq med plads til 5grønlandske kvinder. Miteq er et midlertidigt botilbud til grønlandskekvinder, der har været hjemløse i en længere periode, og hvis liv erprægede af misbrug af alkohol og hash. Kvinderne har behov forsocial støtte for at kunne stabilisere deres liv i det midlertidigebotilbud. Målet er, at kvinderne på sigt skal have tilbudt en egen bolig,enten gennem den boligsociale anvisning eller en skæv bolig. Miteqvar frem til udgangen af 2009 finansieret delvist af Kofoeds Skole,delvist af satspuljemidler. Satspuljemidlerne finansierede den socialestøtte til kvinderne i form af en social vicevært. I 2010 blev tilbudetforankret i Københavns Kommune med finansiering via statensbloktilskud.