SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm. om den kommunale revision påtaler over for kommunerne i forbindelse med servicelovens, socialministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20. juli 2011følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 525(SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).

Spørgsmål nr. 525:”Hvad er ministerens holdning til, at den kommunale revision påtaler over forkommunerne, hvis de ikke indhenter dokumentation fra borgernes merudgif-ter efter servicelovens § 100 og udgifter til hjælpere efter servicelovens § 96,selv om der ikke findes hjemmel til at kræve dokumentation, og selv om detfor servicelovens § 100 er direkte præciseret, at udgifter kun skal sandsyn-liggøres, så overflødig administration herved undgås.”

Svar:Efter servicelovens § 100 er der ikke krav om, at borgeren skal kunne doku-mentere alle nødvendige merudgifter. Borgeren skal alene sandsynliggørede nødvendige merudgifter, der følger af funktionsnedsættelsen. I forlængel-se heraf fremgår det af den gældende vejledning, Vejledning om særlig støt-te til voksne (vejledning nr. 10 af 15. februar 2011), at modtageren af ydel-sen i forbindelse med kommunernes opfølgning bør kunne sandsynliggørede væsentligste udgifter, som han/hun har haft.Det kan desuden oplyses, at der ikke er fastsat regler om, at borgeren skalaflægge regnskab for det tilskud til dækning af hans/hendes andre direkte ogindirekte omkostninger ved at have hjælpere i og uden for hjemmet, somudbetales efter § 10 i bekendtgørelse om udmåling af tilskud til BPA efterservicelovens §§ 95 og 96 (bekendtgørelse nr. 1180 af 14. oktober 2010).Dette tilskud dækker omkostninger til fx annoncering og porto, vand, varmeog el samt andre småudgifter i husholdningen. For borgere, der modtager

hjælp efter § 96, skal dette tilskud desuden dække ledsagelse, entréudgiftermv. ved aktiviteter uden for hjemmet.Det kan oplyses, at det særligt i forhold til forbrugsudgifter som fx vand og elkan være vanskeligt at opgøre præcist, hvilken andel af udgifterne der ved-rører hjælperne, og hvilke der vedrører borgerens eget forbrug. Det er derforopfattelsen, at det vil være forbundet med store vanskeligheder for borgerenat stille krav om regnskab – og dermed dokumentation - for borgerens af-holdte udgifter.I forhold til de øvrige former for omkostninger, som fx annoncering, ledsagel-se i forbindelse med aktiviteter mv., kan det være en hjælp både for borgerog kommune, hvis det aftales, at borgeren samler kvitteringer for afholdteudgifter. Herved kan der sikres en bedre mulighed for at fastsatte et beløbfor det kommende år, der reelt kan dække borgerens afledte omkostningerved at have hjælpere i og uden for hjemmet. Det skal dog understreges, atkommunen ikke kan kræve et regnskab for disse omkostninger.