SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at sende det vejledningsmateriale og brev til kommunerne som ministeren omtalte på samrådet om Brønderslevsagen den 17/6-11, til socialministeren

INDHOLDIndledning ........................................................................................................4Når familier med udsatte børn flytterfrakommunen..................................5Hvornår og hvordan skal jeg underrette den nye kommune, hvisen familie med udsatte børn flytter fra min kommune?.......................5Hvilke oplysninger skal underretningen til den nye kommuneindeholde? ................................................................................................6Når familier med udsatte børn flyttertilkommunen....................................7Hvad skal jeg gøre, når jeg modtager en underretning fra enanden kommune om en familie med børn, der er flyttet tilkommunen?..............................................................................................7Hvilke oplysninger kan tilflytningskommunen indhente frafraflytningskommunen?...........................................................................8Skal tilflytningskommunen lave en ny børnefaglig undersøgelse,hvis fraflytningskommunen allerede har lavet en? ...............................9Kan fraflytningskommunen fortsætte med at værehandlekommune?...................................................................................10Fraflytningskommunen har ikke haft iværksat den nødvendigestøtte, hvad kan tilflytningskommunen gøre?.....................................11Her kan du finde mere information og få gratis rådgivning .......................12

INDLEDNINGDer opstår en særlig situation, når familier med børn og unge under 18 år, hvorder er mistanke om behov for særlig støtte, flytter fra en kommune til en anden.De to kommuner skal samarbejde om at sikre, at børnene/de unge får den hjælp,de måtte have brug for, uanset hvilken kommune de befinder sig i.Som kommunal sagsbehandler kan man i den situation have en række spørgsmålom, hvilke handlemuligheder og forpligtelser man har.Denne pjece har til formål at svare på de af spørgsmålene, der handler om, hvilkerammer lovgivningen opstiller for handlemulighederne. Pjecen er primært rettetmod kommunale sagsbehandlere på børne- og ungeområdet.Pjecen tager udgangspunkt i Lov om social service (serviceloven) og Lov omretssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven),forvaltningsloven, Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven),Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på detsociale område (retssikkerhedsvejledningen) og Vejledning om særlig støtte tilbørn og unge og deres familie (vejledning nr. 3 til serviceloven).Pjecen er opdelt i to hovedafsnit: ét afsnit om handlemuligheder, hvis en familieflytterfraens kommune, og ét om handlemuligheder, hvis en familie flyttertilens kommune. I hvert afsnit stilles nogle af de kernespørgsmål, man somsagsbehandler kan stå overfor, og der gives svar med udgangspunkt ilovgivningen. Flere af spørgsmålene har overlappende svar - derfor går nogle afsvarene igen. Det betyder, at hvert afsnit og underafsnit kan læses for sig udenkrydshenvisninger.

NÅR FAMILIER MED UDSATTE BØRN FLYTTERFRAKOMMUNENHvornår og hvordan skal jeg underrette den nyekommune, hvis en familie med udsatte børn flytter framin kommune?•Hvis en familie med børn under 18 år flytter fra én kommune til en anden,og fraflytningskommunen finder, at et eller flere af børnene har brug forsærlig støtte, så skal fraflytningskommunen underrettetilflytningskommunen. Dette gælder også vordende forældre, hvor derkan opstå et behov for særlig støtte til barnet umiddelbart efter fødslen.Der er tale om en underretningspligt. Dvs. at fraflytningskommunenskalunderrette tilflytningskommunen.Det er helt afgørende betydning, at fraflytningskommunen underrettertilflytningskommunen, så snart fraflytningskommunen bliver opmærksompå, at familien flytter. Dette gælder især, hvis familien flytter for at undgåiværksættelse af foranstaltninger – eksempelvis anbringelse – somfraflytningskommunen har påtænkt, men endnu ikke truffet afgørelse om.Der er ikke i lovgivningen krav til formen på underretningen. Dvs. atunderretningen i princippet kan ske mundtligt eller skriftligt eller påbegge måder. F.eks. kan man ved en skriftlig underretning, herunder vedoversendelse af sagsakter, ringe i forvejen for at sikre sig, attilflytningskommunen er opmærksom på, at underretningen er på vej.Hvis man som fraflytningskommune vurderer, at der er akut grund til atfrygte for barnets/den unges sundhed eller udvikling, evt. efter fødslenfor vordende forældre, er det meget vigtigt, at kommunen angiver dette iunderretningen.Samtidig med underretningen er det hensigtsmæssigt at oversenderelevant sagsmateriale til tilflytningskommunen, så denne hurtigt kanvurdere, om der er behov for at handle akut. Fraflytningskommunen kanog skal videregive alle relevante oplysninger til tilflytningskommunen.Relevante oplysninger er alle de oplysninger, som er nødvendige for, attilflytningskommunen kan foretage en indledende vurdering af, om derskal foretages en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, ellerom der eventuelt skal iværksættes akut støtte. Fraflytningskommunen kandog ikke uden videre oversende samtlige oplysninger, der ligger på sagenuden forældrenes samtykke.Underretningen må alene omfatte de forhold, der giver en formodning ombehov for særlig støtte. Dvs. at fraflytningskommunen i forbindelse medunderretningen kan oversende alle de oplysninger, der relaterer sig tilbarnets/den unges særlige behov for støtte uden samtykke fraforældrene. Det kan f.eks. være en børnefaglig undersøgelse efterservicelovens § 50.

Hvilke oplysninger skal underretningen til den nyekommune indeholde?•Samtidig med underretningen kan det være hensigtsmæssigt atoversende relevant sagsmateriale til tilflytningskommunen, så dennehurtigt kan vurdere, om der er behov for at handle akut.Fraflytningskommunen kan og bør videregive alle relevante oplysninger tiltilflytningskommunen.Relevante oplysninger er alle de oplysninger, som er nødvendige for, attilflytningskommunen kan foretage en indledende vurdering af, om derskal foretages en børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50,eller om der eventuelt skal iværksættes akut støtte.Fraflytningskommunen kan dog ikke uden videre oversende samtligeoplysninger, der ligger på sagen uden forældrenes samtykke.Underretningen må alene omfatte de forhold, der giver en formodning ombehov for særlig støtte. Dvs. at fraflytningskommunen i forbindelse medunderretningen kan oversende alle de oplysninger, der relaterer sig tilbarnets/den unges særlige behov for støtte uden samtykke fraforældrene. Det kan f.eks. være en børnefaglig undersøgelse efterservicelovens § 50.Hvis fraflytningskommunen vurderer, at der er akut grund til at frygt forbarnets/den unges sundhed eller udvikling, evt. efter fødslen forvordende forældre, er det vigtigt, at kommunen angiver dette iunderretningen.Oplysninger om familien, som ikke vedrører de forhold, der giver enformodning om, at barnet/den unge har behov for særlig støtte, kan ikkeoversendes uden samtykke fra forældrene.

NÅR FAMILIER MED UDSATTE BØRN FLYTTERTILKOMMUNENHvad skal jeg gøre, når jeg modtager en underretning fraen anden kommune om en familie med børn, der er flyttettil kommunen?•Når en kommune har modtaget en underretning fra en anden kommune,en borger eller fagperson om, at barn eller en ung kan have behov forsærlig støtte, skal kommunen inden for 6 dage sende en bekræftelse påmodtagelsen af underretningen. Det gælder også underretninger omvordende forældre, hvor der kan opstå et behov for særlig støtte tilbarnet umiddelbart efter fødslen. Dette er alene en bekræftelse af, atkommunen har registreret underretningen.Kvitteringen må ikke indeholde oplysninger om, hvad kommunenpåtænker at foretage sig i den enkelte sag.Den kommune, der modtager underretningen, er forpligtet til selv atvurdere behovet for en børnefaglig undersøgelse og for støtte, herunderom der er behov for at handle akut. I visse tilfælde vil henvendelsennødvendiggøre, at kommunen må undersøge, om der er behov for støtte,f.eks. ved at rette henvendelse til skole eller dagtilbud.Tilflytningskommunen har, i det omfang der er brug for det i den videresagsbehandling, mulighed for at indhente yderligere oplysninger frafraflytningskommunen.Afhængig af indholdet af underretningen vil en henvendelse frakommunens sociale myndigheder til f.eks. dagtilbud, skole eller lignendekunne ske uden forudgående samtykke fra indehaveren afforældremyndigheden, jf. retssikkerhedsloven § 11 c, men kommunenbør i videst muligt omfang sikre sig samtykke, jf. retssikkerhedsloven§ 11 a.Hvis der ikke foreligger et forudgående samtykke, børtilflytningskommunen orientere forældrene om underretningen og om,hvilke oplysninger der eventuelt er indhentet som følge heraf. Dettegælder, hvad enten sagen henlægges eller giver anledning til overvejelserom iværksættelse af en egentlig undersøgelse efter servicelovens § 50,eller efter servicelovens § 51.Også i de tilfælde hvor tilflytningskommunen ud fra sit forudgåendekendskab til familien kan fastslå, at underretningen er grundløs, bør denorientere familien. En egentlig pligt til at orientere familien vil afhænge afden konkrete sag, men kommunen må være meget opmærksom på, atfamilien inddrages så tidligt som muligt, hvis det kommer på tale ativærksætte undersøgelser og lignende, jf. retssikkerhedsloven § 4.

Hvilke oplysninger kan tilflytningskommunen indhente frafraflytningskommunen?•I det omfang tilflytningskommunen har behov for yderligere oplysninger iden videre sagsbehandling, har kommunen adgang til at indhente denødvendige oplysninger fra fraflytningskommunen. Dvs. oplysninger medrelevans for behandlingen af den konkrete sag om det eller de udsattebørn i familien.Kommunen bør i videst muligt omfang sikre sig samtykke fraforældremyndighedsindehaveren, men oplysningerne kan indhentes udensamtykke, jf. retssikkerhedslovens § 11c.

Skal tilflytningskommunen lave en ny børnefagligundersøgelse, hvis fraflytningskommunen allerede harlavet en?•Myndighedsansvaret ligger hos tilflytningskommunen, som er den nyehandlekommune for familien. Den kommune, familien er flyttet til, ersåledes forpligtet til selv at vurdere behovet for en børnefagligundersøgelse og behovet for støtte, herunder om der er behov for athandle akut.Sådanne vurderinger kan foretages både på baggrund affraflytningskommunens oplysninger og på baggrund af oplysninger, somtilflytningskommunen selv har indhentet.Dvs. hvis fraflytningskommunen har udarbejdet en børnefagligundersøgelse efter servicelovens § 50, kan oplysningerne herfra indgå itilflytningskommunens grundlag for at træffe afgørelse om støtte. Dennye kommune behøver altså ikke gennemføre de samme undersøgelser,fx en forældreevneundersøgelse, som fraflytningskommunen netop hargennemført. Det er dog tilflytningskommunens ansvar, at sagen ertilstrækkeligt oplyst mv.Tilflytningskommunen kan således også anvende en foreliggende § 50-undersøgelse, der er udarbejdet af fraflytningskommunen, og dermedikke selv udarbejde en, hvis tilflytningskommunen vurderer, at denforeliggende undersøgelse er tidssvarende og dækkende.Der er mulighed for at aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat skalvære handlekommune, hvis der foreligger særlige grunde. Detteforudsætter, at der foreligger samtykke fraforældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år eller devordende forældre. En sådan aftale kan f.eks. være hensigtsmæssig, hvisder er tale om en familie, der flytter meget.

Fraflytningskommunen har ikke haft iværksat dennødvendige støtte, hvad kan tilflytningskommunen gøre?•Opholdskommunen, dvs. tilflytningskommunen, har ret til refusion, nården anbringer et barn/ung uden for hjemmet, og den tidligereopholdskommune var bekendt med de forhold, der begrunderanbringelsen, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind. Det sammegælder, hvis anbringelsen skyldes, at den tidligere opholdskommunehjemgav barnet/den unge, når det var åbenbart, at beslutningen omhjemgivelse var ubegrundet.

Her kan du finde mere information og få gratis rådgivningVISOVISOer den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation inden for detsociale område og specialundervisningen.VISO tilbyder gratis rådgivning og udredning til landets kommuner, borgere,institutioner og tilbud, når den rette ekspertise ikke findes i kommunen. VISOkan således hjælpe med rådgivning eller udredning i personsager. Desudentilbyder VISO rådgivning og opkvalificering af kommunerne i forhold til enafgrænset gruppe af borgere med ens problemstilling.www.servicestyrelsen.dk/viso

SISOSISOer det landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved SeksuelleOvergreb mod børn.SISO tilbyder gratis konsulentbistand og rådgivning til fagfolk og kommuner.SISO henvender sig især til faggrupper, der involveres i det konkrete arbejde, nårder er sket seksuelle overgreb eller mistanke herom - såvel i kommuner som idag- og døgninstitutioner, opholdssteder, familiepleje og øvrige organisationer.SISO beskæftiger sig dels med de sociale indsatser før, under og efter etegentligt sagsforløb i forhold til barnet, familien og fagpersonerne og dels medde forebyggende indsatser. SISOs generelle arbejdsfelter er rådgivning,metodeudvikling, vidensindsamling, erfaringsopsamling, netværksskabelse ogformidling.www.siso-boern.dk