SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at sende det vejledningsmateriale og brev til kommunerne som ministeren omtalte på samrådet om Brønderslevsagen den 17/6-11, til socialministeren

INDHOLDIndledning ................................................................................................4Hvad kan jeg gøre, hvis der underrettes et barn, hvor familienefterfølgende afviser alle henvendelser (ikke møder op til aftaler,ikke lukker op ved besøg mv.)? ..............................................................5Hvordan kan jeg få oplysninger om barnet, hvis familien ikke vilsamarbejde? .............................................................................................6Hvor langt kan jeg gå for at sikre familiens samarbejde iforbindelse med en børnefaglig undersøgelse? ....................................9Familiens voksne har en truende adfærd, når jeg besøgerhjemmet - hvad kan jeg gøre? ..............................................................10Hvilke former for støtte til barnet kan iværksættes udenforældrenes samtykke, og hvornår kan det ske? ................................11Der er ikke grundlag for en tvangsfjernelse, men familien nægterat samarbejde - hvad kan kommunen gøre? .......................................13Her kan du finde mere information og få gratis rådgivning ..............14

IndledningSom sagsbehandler er det svært at stå i den situation, hvor man er bekymret for,om et barn har behov for særlig støtte, men hvor familien ikke vil indgå i etsamarbejde om at afdække barnets behov.Der er en lang række spørgsmål, man i den situation kan have behov for fåafklaret. Denne pjece har til formål at svare på de af spørgsmålene, der handlerom, hvilke rammer lovgivningen opstiller for handlemulighederne i den situation.Pjecen henvender sig primært til kommunale sagsbehandlere på børne- ogungeområdet.Pjecen tager udgangspunkt i Lov om social service (serviceloven), Lov omretssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) ogVejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familie (vejledning nr. 3 tillov om social service).Pjecen er bygget op om nogle af de kernespørgsmål, man som sagsbehandlerkan stå overfor, hvis familien afviser at samarbejde, og der gives svar medudgangspunkt i lovgivningen. Flere af spørgsmålene har overlappende svar -derfor går nogle af svarene igen i flere afsnit. Det betyder, at hvert afsnit kanlæses for sig uden krydshenvisninger.

Hvad kan jeg gøre, hvis der er bekymring for et barn,hvor familien efterfølgende afviser alle henvendelser (ikkemøder op til aftaler, ikke lukker op ved besøg mv.)?•I nogle særlige situationer har fagfolk behov for at tale om et barns/enungs situation, inden forældrene inddrages. SSD-samarbejdet (Skole-,SundhedsplejeogDagtilbuds-samarbejdet)giver skole,skolefritidsordning, fritidshjem, sundhedspleje, dagtilbud ogmyndigheder, der løser opgaver vedrørende udsatte børn og unge,adgang til indbyrdes at udveksle oplysninger om konkrete børns ogunges rent private forhold (personlige og familiemæssigeomstændigheder) uden at forældrene samtykker.Dette gælder i kun situationer, hvor udvekslingen er nødvendig for dettidlige forebyggende samarbejde. Drøftelsen skal afklare, om en konkretbekymring for et barn/en ung skal give anledning til et særligt tiltag overfor barnet eller den unge.

Hvordan kan jeg få oplysninger om barnet, hvis familienikke vil samarbejde?•Oplysninger, der kan indhentesindenen børnefaglig undersøgelseI nogle særlige situationer har fagfolk behov for at tale om et barns/enungs situation, inden forældrene og barnet/den unge inddrages. SSD-samarbejdet (Skole-,SundhedsplejeogDagtilbuds-samarbejdet)giverskole, skolefritidsordning, fritidshjem, sundhedspleje, dagtilbud ogmyndigheder, der løser opgaver vedrørende udsatte børn og unge,adgang til indbyrdes at udveksle oplysninger om konkrete børns ogunges rent private forhold (personlige og familiemæssigeomstændigheder).Dette gælder i kun situationer, hvor udvekslingen er nødvendig for dettidlige forebyggende samarbejde. Drøftelsen skal afklare, om en konkretbekymring for et barn/en ung skal give anledning til et særligt tiltag overfor barnet eller den unge.

Eksempel(fra pjecen ”Dialog om tidlig indsats”)En SFO-pædagog er bekymret for Clara fra 3. klasse. Clara har tre mindresøskende. Clara har til opgave at aflevere to af sine søskende i børnehavenom morgenen og hente dem om eftermiddagen, når hun går fra SFO.Hendes mindste lillesøster bliver passet hjemme hos forældrene.Forældrene har ikke arbejde.Clara fortæller indimellem om, at hun skal skynde sig hjem, fordi hun skalhjælpe med at købe ind og lave mad. SFO-pædagogen ser stort set aldrigClaras forældre, der kun meget sjældent kommer i SFO’en. Clara er titalene, og hun isolerer sig fra de andre børn. Hun har sjældent legeaftaler,og hun har næsten aldrig legekammerater med hjemme hos sig selv.Handling:SFO-pædagogen drøfter sin bekymring med sin leder og med Clarasklasselærer. De er i tvivl om hvilken indsats, der kan være behov for. SFO-pædagogen skal tale med Claras forældre og fortælle dem om sinbekymring for Clara. SFO-pædagogen skal inddrage forældrene iovervejelserne omkring behovet for en tværfaglig drøftelse og skal forsøgeat få deres samtykke til en sådan drøftelse. SFO-pædagogen forsøger at fåkontakt til Claras forældre flere gange både skriftligt og telefonisk. Desvarer ikke på henvendelserne.SFO-pædagogen vil i den situation kunne drøfte barnets forhold med andrerelevante fagpersoner inden for SSD-samarbejdet uden forældrenessamtykke. Det kunne eksempelvis være Claras klasselærer, enskolepsykolog, en socialrådgiver samt den sundhedsplejerske, der haraflagt besøg hos familien. På mødet kan de drøfte rent privateforhold om Claras personlige og familiemæssige omstændigheder. Dentværfaglige drøftelse skal føre til en af klaring af, om der er grund tilat antage, at Clara har behov for særlig støtte, og om SFO-pædagogenderfor skal underrette kommunens socialforvaltning.

•Oplysninger, der kan indhentesunderen undersøgelseFor at sikre det bedst mulige udbytte af en børnefaglig undersøgelse og etgodt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem familien og kommunenskal kommunen som udgangspunkt aktivt søge at opnå dialog ogsamarbejde med forældrene om undersøgelsen. Kommunen skal såledesaltid søge at opnå forældremyndighedsindehaverens accept af undersøgelsenog dens formål, selvom der ikke er tale om et formelt samtykkekrav.•Kommunen kanudenforældrenes og den unge over 15 års samtykke:oIndhente de nødvendige eksisterende oplysninger til brug for denbørnefaglige undersøgelse. Begrebeteksisterende oplysningerdækkerbåde oplysninger, som allerede er nedskrevne, og oplysninger i form afviden hos de personer, der har med barnet, den unge eller familien atgøre.oIndhente nye udtalelser fra f.eks. daginstitutionspersonale, læger,privatpersoner eller andre, der allerede har kendskab til barnet ogbarnets forhold.Der kan ikke foretages nye undersøgelser af barnet eller den unge hosf.eks. læge eller psykolog. Er der ikke givet samtykke, kan sådanneundersøgelser kun gennemføres efter servicelovens § 51.Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det socialeområde, er under særligt restriktive regler i forhold til videregivelse affølsomme oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 – 8 til andreforvaltningsmyndigheder eller til private. Reglerne fremgår afpersondatalovens § 8, stk. 3. De særlige regler for videregivelse af

følsomme oplysninger gælder bl.a. for socialforvaltningen i kommunen.De særlige regler har fx betydning, hvis socialforvaltningen har behov forat videregive følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7– 8til en privatpraktiserende læge eller til en anden forvaltningsmyndighedfx statsforvaltningen.•Efter persondatalovens § 8, stk. 3, kan en forvaltningsmyndighed indenfor det sociale område videregive følsomme oplysninger, hvisvideregivelsen sker for at varetage interesser, der klart overstigerhensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse – herunderhensynet til den, oplysningen angår. Denne mulighed for videregivelsekaldesværdispringsreglen.Videregivelse efter denne bestemmelse kanfx ske, hvis de sociale myndigheder har mistanke om vold eller andreovergreb mod børn og i den forbindelse ønsker at kontakte andremyndigheder, såsom sygehuse, politi mv. for at beskytte børnene.

Hvor langt kan jeg gå for at sikre familiens samarbejde iforbindelse med en børnefaglig undersøgelse?•Formålet er at sikre det bedst mulige udbytte af den børnefagligeundersøgelse efter servicelovens § 50 og et godt grundlag for defremtidige samarbejdsrelationer mellem familien og kommunen. Derforskal udgangspunktet for den børnefaglige undersøgelse altid være, atkommunen aktivt skal gå i dialog og samarbejde med forældrene.Kommunen skal derfor altid søge at opnå forældremyndigheds-indehaverens accept af undersøgelsen og dens formål, selvom der ikke eret formelt samtykkekrav.I særlige tilfælde er det dog ikke muligt at indlede et positivt samarbejdemed forældremyndighedsindehaveren. Der kan også være tilfælde, hvordet vil væresærligtbesværligt eller meget tidskrævende. Det kan f.eks.være, hvis den ene af forældremyndighedsindehavernes bopæl ikke erkendt, og vedkommende ikke har kontakt med barnet, eller hvisforældremyndighedsindehaveren afviser eller ikke besvarer kommunensforsøg på dialog. I sådanne tilfælde kan kommunen undtagelsesvistgennemføre den børnefaglige undersøgelse på trods af, at der helt ellerdelvist mangler samarbejde med forældremyndighedsindehaveren.Hvis forældremyndighedsindehaverenikkesamarbejder omundersøgelsen, er det ikke umiddelbart muligt, at kommunen placererbarnet eller den unge på en institution eller indlægger barnet/den ungepå et sygehus, mens undersøgelsen står på. Servicelovens § 51 giver dogmulighed for dette uden forældrenes og den unge over 15 års samtykke,når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risikofor alvorlig skade på barnets eller den unges udvikling eller sundhed.Dette forudsætter dog, at børn og unge-udvalget træffer afgørelsen.Servicelovens § 51 tager alene sigte på de situationer, hvor det ernødvendigt at få afklaret, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade pået barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og ikke i de situationer,hvor kommunen allerede har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, omder er grundlag for en anbringelse.Når undersøgelsen er afsluttet, dvs. når barnets eller den ungestilstedeværelse på institutionen eller sygehuset ikke længere ernødvendig for at sikre undersøgelsens gennemførelse, skal barnet ellerden unge hjem til forældrene. Bestemmelsen giver således ikke adgang tilat beholde barnet eller den unge på undersøgelsesstedet, menskommunen udarbejder sin redegørelse om undersøgelsens resultater.Hvis det på baggrund af undersøgelsen vurderes, at der er grundlag foren øjeblikkelig anbringelse, kan formanden for børn og unge-udvalgettræffe en midlertidig afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.

Familiens voksne har en truende adfærd, når jeg besøgerhjemmet - hvad kan jeg gøre?•Når børn og unge-udvalgets afgørelser efter servicelovens §§ 51, 58 og63, § 68, stk. 2 og § 68 a skal fuldbyrdes, har kommunen adgang tilforældremyndighedens indehavers bolig uden retskendelse. Børn ogunge-udvalgets afgørelse udgør et tilstrækkeligt grundlag for, atkommunen kan få adgang til hjemmet uden retskendelse.Repræsentanterne fra kommunen skal legitimere sig, når de ankommer tilhjemmet.Kommunen kan bede politiet være til stede i disse situationer.Henvendelsen til politiet bør så vidt muligt ske skriftligt, eventueltledsaget af et udskrift af børn og unge-udvalgets protokol vedrørendeafgørelsen. Kommunen kan også bede om, at politiet ikke optræder iuniform eller anvender politibiler, hvis dette ud fra en konkret vurderingvurderes at være en fordel.

Hvilke former for støtte til barnet kan iværksættes udenforældrenes samtykke, og hvornår kan det ske?•Kommunen skal altid træffe afgørelse om iværksættelse afforanstaltninger, når det er af væsentlig betydning for barnets/den ungesbehov for støtte.Som hovedregel skal afgørelser træffes med samtykke fraforældremyndighedsindehaveren, samt i nogle tilfælde fra den unge over15 år selv. Der er dog en række undtagelser, jf. nedenfor.Det er muligt at foretage enbørnefaglig undersøgelseefter servicelovens§ 50 uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den ungeover 15 år.I de tilfælde hvor forholdene anses for så alvorlige, at undersøgelsen ernødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade påbarnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget efter servicelovens§ 51 beslutte at gennemføre en undersøgelseunder ophold på institutioneller indlægge barnet eller den unge påsygehus. Dette kan gøres uden samtykke fra forældremyndigheds-indehaveren og den unge over 15 år.Kommunen har mulighed for uden forældrenes og den unge over 15 årssamtykke at træffe afgørelse om foranstaltninger i form af ophold idagtilbud mv. (jf. § 52, stk. 3, nr. 1), behandling af barnets eller denunges problemer (jf. § 52, stk. 3, nr. 3), og udpegning af en fastkontaktperson (jf. § 52, stk. 3, nr. 6). Kommunen skal vurdere, at det erformålstjenligt at iværksætte en foranstaltning på trods af modstandenfra forældremyndighedsindehaveren. Det forudsættes, at foranstaltningener af væsentlig betydning for barnets/den unges særlige behov for støtte.Kommunen skal træffe afgørelse omungepålægover for børn eller unge ialderen 12-17 år, som har adfærdsmæssige problemer eller udvisernegativ adfærd, der udgør en risiko for barnets eller den unges udvikling,og hvor det ikke umiddelbart er muligt at imødegå denne risiko gennemfrivilligt samarbejde med barnet eller den unge (jf. servicelovens § 57 b).Afgørelsen om ungepålæg kan træffes uden forældremyndighedsinde-haverens samtykke.Kommunen skal træffe afgørelse omforældrepålæg,hvisforældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar i ensådan grad, at barnets eller den unges udvikling er i fare (jf. servicelovens§ 57 a). Et forældrepålæg er et specificeret, fremadrettet krav om en ellerflere konkrete opgaver og pligter, som indehaverne afforældremyndigheden skal påtage sig. Forældrepålæg er en pålagtforanstaltning i modsætning til frivillige foranstaltninger. Der er derfor enrække betingelser, som skal være opfyldt, før der kan meddeles etforældrepålæg. Hvis forældreikkeefterlever et forældrepålæg, skalkommunen træffe afgørelse om, at pålægget ikke er efterlevet. Detbetyder, at forældre ikke vil få udbetalt børnefamilieydelse.

Eksempel(fra pjecen ”Guide til anbringelse uden samtykke”)Anbringelse af spædbarn, hvor 5 ældre søskende i forvejen var anbragtAnbringelse af seks måneder gammel dreng.Forældrene var samboende, men ikke gift. Moderen havdeforældremyndigheden over drengen. I Ankestyrelsen vurderede vi, atdrengen ligesom sine øvrige fem søskende ville blive fejludviklet hjemmehos moderen.Vi lagde vægt på, at moderen ikke havde kunnet give de fem øvrige børntilstrækkelig omsorg og pleje i dagligdagenog sikre dem den tryghed, forudsigelighed og stimulation, som børnenehavde brug for. Vi henviste til, at de øvrige fem søskende alle mangledesociale færdigheder og havde alvorlige følelsesmæssige skader på grund afmanglende omsorg i hjemmet. Flere af de ældre søskende fremstod sombehandlingskrævende.Vi lagde endvidere vægt på, at det ikke havde været muligt at etablere etsamarbejde med moderen omkring den lille dreng, og at moderen ikkehavde reageret på kommunens breve og indkaldelser til møder.Det fremgik af sagen, at moderen ikke havde ønsket at komme medoplysninger om sønnen, og at han formentlig var født hjemme. Forældrenehavde levet afsondret, og de øvrige søskende havde været afskåret fraanden kontakt – herunder skolegang. Endvidere havde en af de ældresøskende sukkersyge, og forældrene var udeblevet fra kontroller mv.Som dokumentation i sagen blev der brugt tidligere afgørelser fraAnkestyrelsen samt domme fra Østre Landsret vedrørende de øvrigesøskende, desuden psykologiske undersøgelser, lægeudtalelser samtundersøgelsesrapporter fra børnerådgivning vedrørende de øvrigesøskende. Endelig blev der henvist til underretning fra kommunensbørnerådgivning, kommunens breve til forældrene om indkaldelser tilmøder og kommunens journalnotat af samtale med moderen.

Der er ikke grundlag for en tvangsfjernelse, men familiennægter at samarbejde - hvad kan kommunen gøre?•Som hovedregel skal afgørelser træffes med samtykke fraforældremyndighedsindehaveren samt i nogle tilfælde fra den unge selv.Der er dog en række undtagelser, jf. nedenfor.Kommunen har mulighed for uden forældrenes og den unge over 15 årssamtykke at træffe afgørelse om foranstaltninger i form af ophold idagtilbud mv. (jf. § 52, stk. 3, nr. 1), behandling af barnets eller denunges problemer (jf. § 52, stk. 3, nr. 3), og udpegning af en fastkontaktperson (jf. § 52, stk. 3, nr. 6). Kommunen skal vurdere, at det erformålstjenligt at iværksætte en foranstaltning på trods af modstandenfra forældremyndighedsindehaveren. Det forudsættes, at foranstaltningener af væsentlig betydning for barnets/den unges særlige behov for støtte.Kommunen skal træffe afgørelse omungepålægover for børn eller unge ialderen 12-17 år, som har adfærdsmæssige problemer eller udvisernegativ adfærd, der udgør en risiko for barnets eller den unges udvikling,og hvor det ikke umiddelbart er muligt at imødegå denne risiko gennemfrivilligt samarbejde med barnet eller den unge (jf. servicelovens § 57 b).Afgørelsen om ungepålæg kan træffes uden forældremyndighedsinde-haverens samtykke.Kommunen skal træffe afgørelse omforældrepålæg,hvisforældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar i ensådan grad, at barnets eller den unges udvikling er i fare (jf. servicelovens§ 57 a). Et forældrepålæg er et specificeret, fremadrettet krav om en ellerflere konkrete opgaver og pligter, som indehaverne afforældremyndigheden skal påtage sig. Forældrepålæg er en pålagtforanstaltning i modsætning til frivillige foranstaltninger. Der er derfor enrække betingelser, som skal være opfyldt, før der kan meddeles etforældrepålæg. Hvis forældreikkeefterlever et forældrepålæg, skalkommunen træffe afgørelse om, at pålægget ikke er efterlevet. Detbetyder, at forældre ikke vil få udbetalt børnefamilieydelse.Efter servicelovens § 63 kan der træffes beslutning omlægeligundersøgelse og behandlingfor en livstruende sygdom, uden at derforeligger samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden.

SISOSISOer det landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved SeksuelleOvergreb mod børn.SISO tilbyder gratis konsulentbistand og rådgivning til fagfolk og kommuner.SISO henvender sig især til faggrupper, der involveres i det konkrete arbejde, nårder er sket seksuelle overgreb eller mistanke herom - såvel i kommuner som idag- og døgninstitutioner, opholdssteder, familiepleje og øvrige organisationer.SISO beskæftiger sig dels med de sociale indsatser før, under og efter etegentligt sagsforløb i forhold til barnet, familien og fagpersonerne og dels medde forebyggende indsatser. SISOs generelle arbejdsfelter er rådgivning,metodeudvikling, vidensindsamling, erfaringsopsamling, netværksskabelse ogformidling.www.siso-boern.dk

Socialministeriet