SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om, hvad der konkret vil ske i en sag, hvor en borger bor i et tilbud i en anden kommune (A) efter visitering fra den oprindelige kommune (B), og hvor den oprindelige kommune (B) ikke længere ønsker at betale for udgiften ved at lade borgeren bo i den anden kommune (A) m.v., til socialministeren

Spørgsmål nr. 464:”Socialministeren bedes oplyse, hvad der konkret vil ske i en sag, hvor enborger bor i et tilbud (sammenligneligt med servicelovens § 108) i en andenkommune (A) efter visitering fra den oprindelige kommune (B), og hvor denoprindelige kommune (B) ikke længere ønsker at betale for udgiften ved atlade borgeren bo i den anden kommune (A). Kan den pågældende borgerblive boende i sin nuværende kommune (A), eller vil vedkommende væretvunget til at flytte til den oprindelige kommune (B).”

Svar:Efter § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde (retssikkerhedsloven) er udgangspunktet, at opholdskommunen harpligt til at yde hjælp efter den sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning.En person har efter bestemmelsens stk. 2 opholdskommune der, hvor per-sonen bor eller sædvanligvis opholder sig. Opholdskommunen er hermedsom udgangspunkt både handlekommune (den kommune, der har pligt til attræffe afgørelser om og levere hjælpen) og betalingskommune (den kom-mune, der finansierer hjælpen).Som en undtagelse til reglen om, at den aktuelle opholdskommune er beta-lingskommune, gælder efter retssikkerhedsloven § 9 c, regler om mellem-kommunal refusion, hvorefter den oprindelige opholdskommune i nærmereangivne tilfælde forbliver betalingskommune, selv om en person har fåetophold i en ny kommune.

Den aktuelle opholdskommunes ret til mellemkommunal refusion omfattersom hovedregel udgifterne til hjælp efter lov om social service, lov om aktivsocialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel bolig-støtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 50, stk. 1, i lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.Opholdskommunens ret til refusion af udgifter efter disse love gælder efterretssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, når den tidligere kommune eller andenoffentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,3) institutioner under sygehusvæsenet,4) institutioner under Kriminalforsorgen,5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med bo-former m.v. under nr. 1-4, eller6) anbringelsessteder for børn og unge efter §§ 67 og 142 i lov om socialservice.Opholdskommunens ret til refusion af de nævnte udgifter gælder endvidereefter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 4, når en person er flyttet til et tilsva-rende tilbud i en anden kommune efter1) § 108, stk. 2, og § 192 i lov om social service,2) § 58 a i lov om almene boliger m.v. eller3) lov om friplejeboliger.Efter ikrafttræden af lov nr. 550 af 26. maj 2010 gælder herudover som enundtagelse til reglen om, at den aktuelle kommune er handle- og betalings-kommune, at den oprindelige opholdskommune i nærmere angivne tilfælde irelation til ydelser efter lov om social service forbliver såvel betalings- somhandlekommune, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 7.Den oprindelige opholdskommune forbliver efter retssikkerhedslovens § 9,stk. 7, handlekommune efter serviceloven i de samme situationer, hvor derer mellemkommunal refusion efter § 9 c, stk. 2, nr. 1-5, nemlig når dennekommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at personen i enanden kommune har fået ophold i1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,3) institutioner under sygehusvæsenet,4) institutioner under Kriminalforsorgen eller5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med bo-former m.v. under nr. 1-4.Retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, indebærer, at den oprindelige opholds-kommune skal varetage alle opgaver med hensyn til ydelser efter lov om

social service, herunder træffe afgørelser om ydelser af hjælp, føre tilsyn,foretage opfølgning og træffe afgørelser om eventuel ændring af hjælp.Reglerne om revisitation med hensyn til ydelser efter lov om social service erikke ændret ved lov nr. 550 af 26. maj 2010. En oprindelig opholdskommunekan således ikke træffe afgørelse om revisitation for en borger, der bor i enanden kommune og er omfattet af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, i videreomfang end kommunen kan for borgere, der bor inden for kommunensgrænser. Servicelovens betingelser skal i alle tilfælde være opfyldt.For ydelser efter anden social eller beskæftigelsesmæssig lovgivning end lovom social service til personer omfattet retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, erden aktuelle opholdskommune handlekommune, jf. lovens § 9, stk. 1.For sådanne ydelser hvor der er mellemkommunal refusion efter § 9 c, stk.1, vil den oprindelige opholdskommune være betalingskommune. Det gæl-der bl.a. udgifter til individuel boligstøtte og de nævnte pensionsudgifter.Med mindre en kommune inden for rammerne af lov om social service hargrundlag for at visitere en person omfattet af retssikkerhedslovens § 9, stk.7, fra et botilbud til et andet botilbud, har kommunen ikke mulighed for atbeslutte flytning for borgeren, herunder til et tilbud der ligger i den oprindeli-ge opholdskommune.Er der ikke grundlag for at visitere en borger omfattet af retssikkerhedslo-vens § 9, stk. 7, til et andet botilbud, vil den oprindelige opholdskommuneefter bestemmelsen, fortsat være handlekommune for borgeren i forhold tilydelser efter lov om social service og dermed have pligt til at levere og fi-nansiere sådanne ydelser. En oprindelig opholdskommune kan således ikkevælge, at den ikke ønsker at betale for udgifter efter lov om social service tilen sådan person under dennes fortsatte ophold omfattet af § 9, stk. 7, i enanden kommune. Den oprindelige opholdskommune kan heller ikke vælge,at den ikke vil betale refusion efter for 9 c, stk. 2, jf. 1, for andre udgifter ved-rørende ydelser til borgeren.For så vidt angår handlepligten til at yde hjælp efter lov om social service harden oprindelige opholdskommune imidlertid efter § 9, stk. 9, mulighed forefter aftale med den aktuelle opholdskommune at bemyndige denne til helteller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold til den pågæl-dende borger.Benedikte Kiær/ Dorte Bech Vizard