SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om, hvilke grænser ministeren mener, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 9 om religionsfrihed og art. 14 om forbud mod diskrimination sætter for forvaltningens inddragelse af borgeres religiøse tilhørsforhold i afgørelser m.v., til indenrigs- og sundhedsministeren

’’I forlængelse af svar på SOU alm. del - spørgsmål 412 bedes ministeren be-svare spørgsmålet, idet der ikke spørges til en konkret sag, der er eller harværet behandlet i klagesystemet, men ønskes en generel vejledning om, hvil-ke grænser ministeren mener, at Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions art. 9 om religionsfrihed og art. 14 om forbud mod diskrimination sæt-ter for forvaltningens inddragelse af borgeres religiøse tilhørsforhold i afgørel-ser?”Svar:Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmåletsamt udvalgets spørgsmål nr. 456 indhentet bidrag fra Justitsministeriet, somhenholdsvis spørgsmål om den almindelige forvaltningsret, herunder den for-valtningsretlige grundsætning om saglighed i forvaltningen, samt Den Europæ-iske Menneskerettighedskonvention henhører under.Justitsministeriet har oplyst følgende:”Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at det er almindeligt antaget i den juridi-ske litteratur og i retspraksis, at der for den offentlige forvaltning gælder en almindelig,uskreven lighedsgrundsætning, jf. bl.a. Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret,2. udgave (2002), side 340 f. Lighedsgrundsætningen forbyder, at i alt væsentligt enssager bliver behandlet retligt forskelligt. Forvaltningen må således ikke foretage usagligforskelsbehandling.Herudover indeholder grundloven i § 70 en lighedsgrundsætning, hvorefter det er for-budt at diskriminere med bl.a. trosbekendelsen som kriterium for så vidt angår nydelseaf borgerlige og politiske rettigheder. Det antages i den statsretlige litteratur, at der kangøres visse undtagelser fra lighedsgrundsætningen, men at der må drages snævregrænser for undtagelserne, jf. nærmere herom bl.a. Poul Andersen, Dansk Statsforfat-ningsret (1954), side 636 f., Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. gennemarbejdedeudgave ved Ole Espersen (1980), side 758 f., og Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret, 3.udgave (2003), side 159.

Hvorvidt en kommune vil kunne inddrage oplysninger om borgernes religiøse tilhørsfor-hold ved afgørelsen af forvaltningssager, vil således bero på, om dette vil være sagligei den konkrete situation.For så vidt angår Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan det oplyses, atretten til religionsfrihed, som følger af artikel 9 i konventionen, og forbuddet mod dis-krimination på baggrund af religion, som følger af konventionens artikel 14 sammen-hold med artikel 9, ikke tilføjer yderligere i forhold til det ovenfor anførte.”