Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1013371_0001.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Dato: 22. juni 2011Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 8. juni 2011følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 448(SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).
Tlf. 3392 9300Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
ALH/ J.nr. 2011-3713
Spørgsmål nr. 448:”Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang ministeren er bekendt med indbe-retninger om fysisk og eller psykiske overgreb eller anden omsorgssvigt overfor børn og unge, der er tilknyttet et mere eller mindre sekterisk trossam-fund.”Svar:Underretninger om børn og unge, der udsættes for omsorgssvigt, skal somudgangspunkt ske til kommunen, jf. servicelovens §§ 153 og 154. Jeg harderfor ikke viden om, hvor mange underretninger kommunerne modtager,eller hvilke begrundelser der ligger bag underretningerne, da de håndteresaf de enkelte kommuner.Jeg har som socialminister ikke kompetence til at gå ind i konkrete sager omudsatte børn og unge, ligesom der ikke er nogen klageadgang eller indbe-retningspligt til Socialministeriets departement.Oplever man, at kommunen ikke foretager de fornødne sagsbehandlings-skridt eller træffer de fornødne afgørelser i fht. til et barn eller en ung medbehov for særlig støtte, kan man også underrette Ankestyrelsen, jf. service-lovens § 65. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tagesagen op til behandling.Ankestyrelsen modtog i 2010 441 underretninger om 654 børn. Ankestyrel-sen vurderede i ca. hver 5. underretning, at der var grundlag for at se nær-mere på kommunens håndtering af sagen. Dette betyder, at Ankestyrelsenbehandlede sagen på et møde, men ikke nødvendigvis at Ankestyrelsenvurderede, at der var behov for at ændre på kommunens indsats. Der fore-ligger ikke oplysninger om de specifikke årsager til disse underretninger.Ankestyrelsen kan også selv vælge at gå ind i en sag, hvis de af andre vejebliver opmærksom på et barn eller en ung, som ikke umiddelbart ser ud til atfå den støtte fra kommunen, som der er behov for. Denne type sager be-handles ligesom underretningssagerne, der er beskrevet ovenfor.
Benedikte Kiær/ Lars Møller Christiansen