Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 22
Dato: 7. juli 2011Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. juni 2011følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 440(SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF)
1060 København K
CHC/ J.nr. 2011-3669
Spørgsmål nr. 440:” Vil ministeren - i forlængelse af Brønderslev-sagen - rette henvendelse tilsamtlige kommuner, og spørge om de har kendskab til lignende sager?”Svar:Det er kommunerne, som har ansvaret for sager om støtte til udsatte børnog unge. Det afgørende er at sikre, at kommunerne er opmærksomme på deforpligtelser og muligheder, der ligger i lovgivningen, og at kommunerneinden for disse rammer handler på de sager, de har.Servicelovens regler er meget klare. Hvis en kommune må antage, at etbarn eller en ung har brug for særlig støtte, skal kommunen iværksætte enbørnefaglig undersøgelse med henblik på at afdække barnets eller den un-ges behov og efterfølgende iværksætte den nødvendige støtte. Disse pligterudgør kernen i den sociale indsats over for udsatte børn og unge.Kommuner, der har kendskab til sager, hvor man må antage, at et eller flerebørn har brug for støtte, har således en klar forpligtelse til at undersøge bør-nenes behov og tilbyde den nødvendige støtte. Sagsforløbet i den såkaldteBrønderslev-sag viste blandt andet en usikkerhed hos kommunernes sags-behandlere i forhold til servicelovens muligheder for at iværksætte en under-søgelse af børns behov og yde støtte uden forældrenes samtykke.I forlængelse heraf har Socialministeriet derfor udgivet en vejledende pjece,der over for sagsbehandlere skitserer, hvilke handlemuligheder kommunenhar for at gribe ind i familier, der ikke ønsker at samarbejde om deres børnsproblemer. Socialministeriet har ligeledes på baggrund af sagen udgivet envejledende pjece om reglerne for mellemkommunale underretninger.Jeg vil derfor skrive til samtlige kommuner og gøre dem opmærksomme pådisse pjecer. Samtidig vil jeg gøre opmærksom på de muligheder for rådgiv-ning, som kommunerne har hos Ankestyrelsens læringsteam, VISO samtSISO. Vi styrkede som bekendt SISO i forbindelse med satspuljeaftalen for2011. SISO’s opgaver blev ud over at rådgive og indsamle, bearbejde og
2
formidle viden om indsatsen mod seksuelle overgreb udvidet til også at om-fatte voldelige overgreb.Alle har mulighed for at rette henvendelse om en konkret sag til Ankestyrel-sen, f.eks. hvis vedkommende ikke oplever, at kommunen griber tilstrække-ligt ind. Ankestyrelsen vil herefter vurdere, om de vil tage sagen op af egendrift. Ankestyrelsen har med Barnets Reform fået udvidet sine kompetencerog har mulighed for at gå ind i alle typer af sager. Ankestyrelsen kan pålæg-ge kommunerne, at afgørelserne skal gennemføres inden for en nærmereangivet tidsfrist, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til barnets eller denunges bedste.Jeg vil afslutningsvist minde om, at Socialministeriet blandt andet sammenmed KL har udviklet DUBU-systemet, som guider sagsbehandlerne gennemvigtige og lovbestemte skridt i sagsbehandlingen på området. Herunder un-derstøtter systemet håndtering af sager, når udsatte familier med børn flytterfra en kommune til en anden. Således, at fraflytningskommunen vil modtageen advis om, at en familie med en aktuel sag er flyttet til en anden kommune,når familien melder flytning til folkeregistret. Fraflytningskommunen kan her-efter sende underretning til tilflytterkommunen
Brian Mikkelsen/ Lars Møller Christiansen