Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1015085_0001.png
1015085_0002.png
1015085_0003.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 27. juni 2011
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
ARP/ J.nr. 2011-3640
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. juni 2011følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 437(SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Frederiksen {S}.
Spørgsmål nr. 437:”Vil ministeren redegøre for, om der i lovgivningen er mulighed for at forhin-dre, at der udlejes boliger, som er i så dårlig stand, at de må vurderes ueg-nede som boliger for børnefamilier?”
Svar:Jeg kan oplyse, at lov om byfornyelse og udvikling af byer indeholder regler,som giver kommunerne de fornødne redskaber til at sikre, at ingen familier,herunder børnefamilier, skal bo i sundhedsfarlige boliger.I 2008 og 2009 gennemførte regeringen nogle ændringer af byfornyelseslo-ven netop med det formål at styrke kommunernes muligheder for at gribe indover for de allerdårligste boliger og således forhindre, at disse fremover kanbruges til beboelse.Efter den gældende byfornyelseslov har kommunalbestyrelsen pligt til at føretilsyn med, at bygninger, som benyttes til beboelse og ophold, ikke ved de-res indretning og beliggenhed er sundhedsfarlige og brandfarlige. Tilsynetomfatter alle boliger og opholdsrum uanset ejerform.Der er ikke i loven fastsat nærmere regler for, hvordan kommunalbestyrelsenskal tilrettelægge tilsynsvirksomheden, men kommunalbestyrelsen har an-svaret for at reagere, når den får kendskab til forhold, der skaber behov her-for, samt at tilsynet i øvrigt tilrettelægges således, at formålet med reglernebliver opfyldt.
2
Tilsynsforpligtelsen betyder, at når kommunen får en henvendelse eller påanden vis bliver opmærksom på, at der er begrundet mistanke om sund-hedsfare i en bolig, skal kommunalbestyrelsen som det første undersøge,om forholdene udgør en sundhedsfare for personer, der opholder sig i boli-gen. Når resultatet af undersøgelsen foreligger, er det kommunalbestyrel-sen, der skal træffe beslutning om, hvorvidt benyttelsen af bygningen erforbundet med sundhedsfare.Konstateres der sundhedsfare, har kommunalbestyrelsen pligt til at kondem-nere, dvs. at nedlægge forbud mod benyttelse af bygningen eller en del afdenne til beboelse eller ophold for mennesker. Er der tale om tomme huse,der er sundheds- eller brandfarlige, kan kommunalbestyrelsen nedlæggeforbud mod fremtidig beboelse. På den måde kan kommunen sikre, at derikke flytter familier ind i boliger, der er sundhedsfarlige.Samtidig med, at kommunalbestyrelsen nedlægger et forbud mod beboelse,skal der fastsættes en frist for fraflytning. Fristen skal fastsættes i forhold tilden risiko, der er ved fortsat benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Erder tale om nærliggende sundhedsfare, kan det være nødvendigt at kon-demnere straks, da andet kan være sundhedsmæssigt uforsvarligt. Kommu-nalbestyrelsen har da pligt hertil. Fristen må aldrig overstige 6 måneder, hvisder er tale om nærliggende sundhedsfare.Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er tale om sundhedsfare, som ikke ernærliggende, kan der fastsættes en frist for fraflytning, der kan være længe-re end 6 måneder.Uanset om kommunalbestyrelsen har nedlagt forbud mod beboelse med enlang eller en meget kort frist for fraflytning, kan kommunalbestyrelsen givepåbud til ejeren om at nedrive boligen. Og hvis ejeren ikke efterkommerpåbuddet, kan kommunalbestyrelsen nedrive huset på ejerens vegne.Kommunalbestyrelsen har endvidere mulighed for at give ejeren påbud ominden for en fastsat frist at afhjælpe de kondemnable forhold, hvis det findesrimeligt ud fra en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- ogsundhedsmæssig vurdering. Påbuddet udstedes enten samtidig med ellerefter, der er nedlagt forbud mod beboelse. Efterkommer ejeren ikke påbudom afhjælpning af de kondemnable forhold, har kommunalbestyrelsen for-skellige valgmuligheder. Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltningerneudføre for ejerens regning, forlange, at ejendommen helt eller delvis skalafstås mod erstatning med henblik på, at kommunalbestyrelsen afhjælper dekondemnable forhold, eller ændre påbuddet til et forbud. Sidstnævnte mulig-hed vedrører tomme ejendomme, hvor der ikke er nedlagt forbud. Efterføl-gende kan kommunalbestyrelsen påbyde nedrivning af ejendommen.
3
Når der er nedlagt forbud mod beboelse, skal kommunalbestyrelsen i hen-hold til byfornyelsesloven anvise husstanden en anden bolig. Erstatningsbo-ligen skal stilles til rådighed senest på tidspunktet for udløbet af fraflytnings-fristen. Kommunen betaler rimelige udgifter ved flytningen til genhusningslej-ligheden.I Socialministeriets vejledning nr. 79 af 8. september 2010 om kondemneringer reglerne herom nærmere gennemgået.Om lejernes muligheder for at få afhjulpet manglende vedligeholdelse henvi-ses til min besvarelse af spørgsmål 438.
Benedikte Kiær/ Annette Klint Kofod