Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 221060 København KTlf. 3392 9300Fax. 3393 2518E-mail [email protected]SNN/3617J.nr.2011-Dato: 22. juni 2011Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 24. maj 2011
følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 420
(SOU Alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Julie Skovsby (S)
Spørgsmål nr. 420:
”Hvordan mener ministeren, at en kommune skal forholde sig i den akuttesituation, hvor en plejefamilie passer tre plejebørnebørn på henholdsvis 3, 4og 7 år, fordi deres mor er indlagt på sygehuset for en diskusprolaps, hvorder er opstået komplikationer og som har medført et længere sygdomsfor-løb?”Svar:
Som jeg forstår spørgsmålet, er der tale om en situation, hvor tre børn borhos deres bedsteforældre, mens deres mor er indlagt på hospitalet. Der kanenten være tale om en anbringelse af børnene i en netværksplejefamilie, jf.servicelovens § 66, eller om et ophold i privat familiepleje efter servicelovens§ 78. Besvarelsen af spørgsmålet falder derfor i to dele, idet de to forskelligeregelsæt skitseres.En anbringelse i en netværksplejefamilie er en hjælpeforanstaltning, der somudgangspunkt iværksættes efter gennemførelsen af en børnefaglig under-søgelse efter servicelovens § 50, der er begrundet i en antagelse om, atbarnet har behov for særlig støtte.Hvis der er tale om en netværksanbringelse, skal plejefamilien være god-kendt som konkret egnet af den anbringende kommune. Kriteriet for, at ennetværksplejefamilie kan godkendes, er, at familien skal have de fornødneressourcer til at give det konkrete barn den støtte og omsorg, som barnet harbrug for, evt. suppleret med den nødvendige hjælp udefra. Netværkspleje-familien skal derudover i forbindelse med godkendelsen deltage i et grund-kursus af minimum 4 dages varighed, der giver dem den fornødne informati-on og viden om at være netværksplejefamilie. Mens børnene er anbragt, harnetværksplejefamilien ligeledes ret og pligt til minimum 2 dages årlig efter-uddannelse samt supervision efter behov.Under anbringelsen skal den anbringende kommune føre tilsyn med barnetsforhold under opholdet, jf. servicelovens § 148. Hvordan tilsynet tilrettelæg-ges mest hensigtsmæssigt vil bero på en konkret vurdering af den enkelte
2
sag, men kommunen har pligt til at tale med barnet på anbringelsesstedetminimum to gange om året.Under anbringelsen får netværksplejefamilier dækket de omkostninger, derer forbundet med at have barnet eller den unge boende. Netværksplejefami-lierne får udbetalt godtgørelse for kost og logi efter Socialministeriets be-kendtgørelse af satser for kost og logi ved formidlet døgnophold. Derudoverfår netværksplejefamilien dækket udgifter til f.eks. udlandsrejser eller andreudgifter som følge af, at barnet skal deltage i familielivet på lige fod medfamiliens øvrige medlemmer, og hvor netværksplejefamiliens almindeligelivsførelse giver anledning til større udgifter, end man kan forvente dækket afydelsen til kost og logi. Derudover kan kommunen dække udgifter, der er enkonsekvens af, at der kommer et ekstra familiemedlem, herunder fx anskaf-felser i opstartsfasen eller etableringsudgifter i øvrigt. Der vil altid være taleom, at udgiftsdækningen udover de gældende satser for kost og logi vedformidlet døgnophold beror på en konkret vurdering i den enkelte sag.Ved privat familiepleje efter servicelovens § 78 forstås ethvert tilfælde, hvoret barn eller en ung bor hos andre end forældrene, uden at forældrenesopholdskommune har medvirket ved etableringen af opholdet. Privat familie-pleje er ikke en hjælpeforanstaltning efter serviceloven, men beror alene påen aftale mellem forældremyndighedsindehaveren og den private familieple-je. Privat familiepleje kommer typisk på tale i tilfælde, hvor forældremyndig-hedsindehaveren er indlagt på sygehuset eller tager arbejde i udlandet i enperiode.Hvis barnet, som tager ophold i den private familiepleje, er under 14 årgammelt, og hvis der er tale om et ophold hos plejefamilien, der skal varelængere end 3 sammenhængende måneder, kræves der en plejetilladelsefra den stedlige kommune, jf. § 78, stk. 1. Selvom det fra starten var forven-tet, at opholdet ville vare kortere end 3 måneder, skal der indhentes en ple-jetilladelse, når man bliver klar over, at opholdet kommer til at vare ud overtidsgrænsen på de 3 måneder. Plejetilladelsen kan kun udstedes, hvis op-holdet kan anses for at være til gavn for barnet.Der gælder ingen særskilt tilsynsforpligtelse med børn i privat familieplejeefter servicelovens § 78. Det påhviler imidlertid den kommune, hvor plejefa-milien bor at være opmærksom på de forhold, som barnet lever under i fami-lieplejen, jf. den almindelige tilsynsforpligtelse efter servicelovens § 146.Såfremt plejefamiliens opholdskommune bliver opmærksom på, at et barn iprivat familiepleje har behov for særlig støtte, bør kommunen henvende sigtil forældremyndighedsindehaveren og evt. denne opholdskommune, så derkan iværksættes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, derkan afdække evt. behov for foranstaltninger.
3
Idet privat familiepleje ikke er en kommunal iværksat hjælpeforanstaltning,men alene beror på en privat aftale mellem forældremyndighedsindehaverenog den private familiepleje, vil kommunen ikke have hjemmel efter servicelo-ven til at yde godtgørelse for kost og logi til den private familiepleje.
Benedikte Kiær/ Lars Møller Christiansen
