SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om kommentar til henvendelse af 8/4-11 fra M.B. vedr. vejledning og støtte til børn med særlige behov, til socialministeren

Svar:Ved privat familiepleje efter servicelovens § 78 forstås ethvert tilfælde, hvoret barn eller en ung bor hos andre end forældrene, uden at forældrenesopholdskommune har medvirket ved etableringen af opholdet. Privat familie-pleje er ikke en hjælpeforanstaltning efter serviceloven, men beror alene påen aftale mellem forældremyndighedsindehaveren og den private familieple-je.Der gælder ingen særskilt tilsynsforpligtelse med børn i privat familieplejeefter servicelovens § 78. Det påhviler imidlertid den kommune, hvori plejefa-milien bor, at være opmærksom på de forhold, som barnet lever under i fa-milieplejen, jf. den almindelige tilsynsforpligtelse efter servicelovens § 146.Såfremt plejefamiliens opholdskommune bliver opmærksom på, at et barn iprivat familiepleje har behov for særlig støtte, bør kommunen henvende sigtil forældremyndighedsindehaveren og evt. dennes opholdskommune, så derkan iværksættes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, derkan afdække evt. behov for foranstaltninger.Det fremgår derudover af servicelovens § 11, at kommunalbestyrelsen skaltilbyde gratis rådgivning til forældre med børn og unge eller andre, der fak-

tisk sørger for et barn eller en ung. Kommunen er forpligtet til ved opsøgen-de arbejde at tilbyde rådgivning til enhver, som må antages at trænge hertil.Kommunen må derfor bl.a. rette sit opsøgende arbejde mod særligt truedegrupper af børn og unge.Der kan efter § 11 rådgives om alle aspekter, der har betydning for børn,unge og deres familier. Dertil kommer, at rådgivningen kan tilbydes uden, atder forudgående har været gennemført en børnefaglig undersøgelse efterservicelovens § 50, og uden, at der er udarbejdet en handleplan efter lovens§ 140.Hvis de problemer, som familien, barnet eller den unge beskriver, er af ensådan karakter, at der er anledning til bekymring for barnets eller den ungesudvikling, er myndighederne forpligtigede til at gribe ind, og de almindeligeregler efter servicelovens kapitel 11 gælder således i disse tilfælde.Det skal ligeledes bemærkes, at rådgivning efter § 11 vil kunne ydes somopfølgning på en børnefaglig undersøgelse, selv om undersøgelsen viser, atder ikke er grundlag for at iværksætte særlig støtte efter § 52.