SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om kommentar til henvendelse af 9/2-11 fra Hjerneskadeforeningen vedr. tværkommunale hjerneskadecentre, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Socialudvalg har den 29. april 2011 stillet følgende spørgsmål nr.375 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 375:’’Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. februar 2011 fra Hjerne-skadeforeningen vedrørende tværkommunale hjerneskadecentre, jf. SOU alm.del – bilag 182.”Svar:Jeg er mere optimistisk end Hjerneskadeforeningen i vurderingen af, hvilke til-bud, vi i dag og fremover tilbyder hjerneskaderamte. Det har jeg flere grundetil.For det første er det en individuel lægefaglig vurdering, om patienter, herunderhjerneskaderamte, ved udskrivning fra sygehus har behov for ambulant gen-optræning. Det er herunder også en lægefaglig vurdering, om genoptrænings-planen skal henvise til almindelig eller specialiseret ambulant genoptræning,som for sidstnævntes vedkommende skal foregå i sygehusregi og evt. på etspecialsygehus som fx Vejlefjord eller Center for Hjerneskade.Jeg vil gerne understrege, at denne model, hvor sygehuslæger fagligt vurdererpatientens genoptræningsbehov, og på den baggrund evt. udarbejder en gen-optræningsplan, er et fremskridt; der har aldrig været så mange patienter, somfår genoptræning, som i dag. Og vel at mærke i det rigtige regi, for det er sy-gehuslægen som alene afgør, i hvilket regi opgaven skal løses. Er der behovfor specialiseret genoptræning, skal den ske i sygehusregi.For det andet var det en rigtig beslutning, at ansvaret for genoptræning medkommunalreformen blev samlet hos kommunerne. Dermed er ansvaret for he-le rehabiliteringen efter udskrivning forankret hos én myndighed. Og jeg eroverbevist om, at kommunerne ønsker at løfte opgaven med at sikre hjerne-skaderamte den nødvendige rehabilitering efter udskrivning fra sygehus. For-manden for KLs Social- og Sundhedsudvalg, Anny Winther, har således un-derstreget, at landets kommuner på forskellig vis arbejder målrettet med at sik-re gode tilbud til hjerneskaderamte.For det tredje er kommunernes indsats på sundhedsområdet – herunder gen-optræningen - underlagt de samme krav og forventninger om kvalitet, sikker-hed og dokumentation, som regionernes. Først og fremmest er også de kom-munale sundhedspersoner – f.eks. sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter –underlagt sundhedslovens krav om journalføringspligt og autorisationslovenskrav om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af deres

virksomhed. Og de er underlagt Sundhedsstyrelsens og embedslægernes til-syn.Herudover vil udvidelsen af patientsikkerhedsordningen, som nu også omfatterpraksissektoren og den kommunale sundhedssektor, og Den Danske Kvali-tetsmodel, hvor en række kommuner har været aktivt involveret i at udvikle enførste version for det kommunale område, styrke kommunernes faglighed påområdet.Endelig kan kommunerne, for så vidt angår social- og specialundervisnings-området, trække på VISO, som tilbyder såvel borgere som kommuner gratisvejledende rådgivning i de mest komplicerede enkeltsager. VISO har i den for-bindelse et leverandørnetværk bestående af specialister fra hele landet, her-under også fagfolk fra de specialiserede hjerneskadetilbud. Socialministeriethar oplyst, at VISOs samlede økonomiske ramme for hele hjerneskadeområ-det, dvs. både medfødt og erhvervet hjerneskade, i 2010 var på 22,5 mio. kr.,og at VISO i 2010 havde i alt 225 henvendelser, hvor erhvervet hjerneskadevar en af problemstillingerne.Jeg synes, det er en vigtig pointe, at kommunerne med udgangspunkt i de lo-kale forhold og muligheder selv afgør, hvordan de vil tilrettelægge rehabilite-rende indsatser på sundhedsområdet, det sociale område, beskæftigelsesom-rådet og undervisningsområdet. De kan således løse opgaverne selv, indgåaftaler med andre kommuner om at løse dem i fællesskab eller indgå samar-bejde med regionale eller private leverandører. Jeg mener derfor heller ikkedet er hensigtsmæssigt, at kommunerne, som Hjerneskadeforeningen foreslår,over én kam skal forpligtes til at stå for driften af et antal hjerneskadecentre ihver region.Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne blev med finanslovenfor 2011 enige om at afsætte i alt 150 mio. kr. i perioden 2011-2014 til etkommunalt løft af indsatsen på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet forpatienter, som efter en hjerneskade har været igennem lange og alvorlige for-løb. I forbindelse med udmøntning af puljen vil det bl.a. være et centralt krav,at kommunerne i deres ansøgning redegør for, hvordan de vil trække på desærlige hjerneskadetilbuds specialviden.Jeg mener denne udmøntningsmodel både vil styrke kommunerne i deres fag-lighed på hjerneskadeområdet samtidig med, at de særlige hjerneskadetilbudsspecialviden fastholdes. Det er samtidig en model, som tager højde for, at dermå være forskel på, hvordan kommunerne griber området an.Herudover understøtter regeringens model for udmøntning af finanslovsmid-lerne udmøntningen af de forløbsprogrammer for mennesker med traumatiskhjerneskade og tilgrænsende lidelser samt apopleksi, som Sundhedsstyrelsenoffentliggør før sommerferien, og som skal anvendes af kommuner og regioneri den lokale tilrettelæggelse af rehabiliteringen af personer med erhvervet hjer-neskade. For at få adgang til puljemidler vil det nemlig være et krav, at kom-munerne redegør for, hvordan de vil samarbejde med regionerne om at an-vende Sundhedsstyrelsens nationale forløbsprogrammer i den lokale tilrette-læggelse af indsatsen.