Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets SocialudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
18. april 2011
Folketingets Socialudvalget har i brev af 22. marts 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 349 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LineBarfod (EL).Spørgsmål nr. 349
J.nr. 2011-0005432
”Vil ministeren tage initiativ til at ændre lovgivningen, således at en klage over enkommunes afgørelse, om at en kvinde ikke er reelt enlig, har opsættende virkningog først træder i kraft efter det sociale nævns afgørelse, eftersom det har store soci-ale og økonomiske konsekvenser for kvinder at miste sociale ydelser som børnebi-drag, boligsikring m.v., hvis de faktisk er reelt enlige.”Endeligt svar:
Kommunernes afgørelser om ret til sociale ydelser til enlige forsørgere kan påkla-ges til det sociale nævn.Generelt har klager over forvaltningens afgørelser ikke opsættende virkning.Ankesystemet på området er indrettet således, at det er kommunerne, der træfferafgørelse i 1. instans om ret til en række sociale ydelser.Hvis klager over kommunernes afgørelser skulle tillægges opsættende virkning,ville dette kunne indebære, at den reelle afgørelseskompetence i 1. instans blevplaceret hos ankemyndighederne - de sociale nævn.Det er generelt uhensigtsmæssigt at tillægge kommunerne opgaver som forvalt-ningsmyndighed, hvis klagesystemet samtidig ikke gør det muligt for kommunerneat varetage opgaven i praksis.Hertil kommer, at borgerne i mange tilfælde ville blive påført et højere tilbagebeta-lingskrav, hvis sagens økonomiske konsekvenser skulle afvente, at de sociale nævnhavde taget stilling i hver enkelt klagesag.Jeg finder ikke anledning til at ændre på det helt grundlæggende forvaltningsretligeprincip om, at klager over forvaltningens afgørelser ikke har opsættelsen virkning.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
