Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 1. april 2011
ALH/ J.nr. 2011-1860
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. marts 2011følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 312(SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 312:”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Ingen lytter til Lucas” fra berling-ske.dk den 27. februar 2011.”
Svar:Det er helt afgørende, at børn bliver hørt og taget alvorligt, hvis de fortællerom, at de ikke trives derhjemme. Det gælder ikke mindst, hvis den manglen-de trivsel skyldes vold.Jeg vil gøre opmærksom på, at jeg ikke kan træffe afgørelse i den konkretesag.Generelt vil jeg dog gerne understrege, at en kommune altid skal reagere påde underretninger, de modtager, om bekymring for børn eller unges trivsel.Dette inkluderer blandt andet at vurdere, om der skal foretages en børnefag-lig undersøgelse af det barn eller den unge og familien, som underretningenvedrører, for at afdække problemets omfang, og hvilke foranstaltninger, dereventuelt kan sættes i værk for at afhjælpe det. Står man i en situation, hvorman ikke oplever, at kommunen foretager de fornødne handlinger, vil jegaltid opfordre til, at man kontakter Ankestyrelsen, som har kompetence til atgå ind i disse sager af egen drift, hvis de vurderer, der er behov for det.Ligeledes er det vigtigt for mig at pointere, at kommunen efter servicelovens§ 48 som hovedregel skal gennemføre en børnesamtale, inden der træffesafgørelse om eksempelvis anbringelse uden for hjemmet. Kun i tilfælde, hvor
2
kommunen har foretaget en konkret vurdering, som peger på, at barnetsmodenhed eller sagens karakter taler imod gennemførelsen af en børne-samtale, kan den undlades.Hvis kommunen vurderer, at børnesamtalen ikke skal gennemføres, skalkommunen forsøge at afdække barnets eller den unges holdning på en an-den måde, eksempelvis ved at tale med personer, der kender barnet.Socialministeriet finansierer kurser hos professionshøjskolen Metropol, dernetop har til formål at klæde de kommunale sagsbehandlere på til den sværesituation, som en børnesamtale kan være.Afslutningsvis vil jeg understrege, at det er utroligt vigtigt, at der handlesimod vold mod børn. Jeg er således sammen med satspuljepartierne blevetenige om at støtte kampagnen ”Tryg i hjemmet”, der blandt andet skal væremed til at forebygge vold mod børn i hjemmet. Kampagnen er henvendt tilskoleelever på 5.-10. klassetrin og består blandt andet af en foredragsturné,undervisningsmateriale, novellefilm og en hjemmeside. De sociale myndig-heder i kommunerne inddrages i kampagnen, og dermed kan der byggesbro mellem dem og skolerne.Ligeledes starter vi i foråret en landsdækkende kampagne, som er målrettetbørn i alderen 10-16 år og har til formål at inddrage børnene i debatten omat forebygge og stoppe vold. Børnene skal bl.a. forholde sig til:- hvad skal man sige til børn der bliver udsat for vold i hjemmet?- hvad skal man sige til forældre, der slår børn?- hvad skal man sige til fagfolk, der skal hjælpe børn, der bliver slået?- hvordan skal man som kammerat hjælpe børn, der udsættes for vold?- hvilken form skal budskaberne have og hvilke kanaler skal man bruge?Tanken er, at børn kan hjælpe børn, og børn er vigtige ressourcer, der vednoget om, hvordan man kan forebygge vold mod børn.
Benedikte Kiær/ Lars Møller Christiansen