Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Det talte ord gælder
Samrådsspørgsmål AG
Ministeren bedes redegøre for, hvilke sociale konse-kvenser ministeren mener, at det vil have for en ned-slidt borger med under 5 år til folkepensionsalderen,der ikke kan blive visiteret til seniorførtidspension, ogikke er berettiget til kontanthjælp eller dagpenge, atvedkommende med regeringens udspil ikke kan få ef-terløn, og som efter 52 uger falder for varighedsbe-grænsningen af sygedagpenge.Svar:
Som socialminister lægger jeg vægt på, at der skalvære råd til at hjælpe de udsatte borgere i samfundet.Også i fremtiden.Efterlønnen erikkeen ordning for de udsatte i detdanske samfund. Det er en ordning, hvor de fleste erhelt almindelige danskere, som har valgt at betale ef-terlønsbidrag og at være medlem af en A-kasse.
Det erogsåen ordning, som koster 16 milliarder kro-ner om året. Det svarer til udgifterne til 150.000 vug-gestuepladser eller 260.000 børnehavepladser eller til
2
mere end den samlede indsats for udsatte børn ogunge. Hvert år.
Det er penge, som vi betaler sunde og raske menne-sker for at forlade arbejdsmarkedet.
Det, mener jeg, ikke er rimeligt at bruge skatteyder-nes penge på. Jeg mener, at de penge er bedre brugtpå andre formål – for eksempel at fremtidssikre hjæl-pen til de udsatte borgere i vores samfund.
***
Konkret spørges der så til, hvad de sociale konse-kvenser ved at afskaffe efterlønnen vil være for ennedslidt person med under fem år til folkepensionsal-deren, der er for rask til at få seniorførtidspension, ogsom efter 52 uger falder for varighedsbegrænsningenpå sygedagpenge.
Lad mig starte med de forsørgelsesmæssige konse-kvenser for personen i eksemplet.
Det mest oplagte vil være, at personen får et senior-fleksjob, som jo er muligheden for dem, der ikke kanklare et almindeligt job, men som har en væsentlig og
3
varig begrænsning i arbejdsevnen. Det passer medden beskrivelse, som ligger i spørgsmålet, nemlig atvedkommende er nedslidt, men ikke kan få seniorfør-tidspension.
Hvis personenikkekan tildeles et seniorfleksjob, mådet være, fordi vedkommende ikke har en væsentligog varig nedsættelse af arbejdsevnen. Personen ermed andre ord for rask til et fleksjob.
Én af mulighederne i dette tilfælde kunne være an-sættelse på seniorvilkår. Der er i de senere år indførten række fleksible muligheder, som gør det lettere ogmere attraktivt for seniormedarbejdere at blive på ar-bejdsmarkedet. En seniorordning giver for eksempelmulighed for, at en ældre medarbejder kan blive påarbejdspladsen i en mindre belastende stilling, eller atmedarbejderen kan få mindre belastende arbejds-funktioner. Samtidig kan medarbejderen gå ned i tidog bevare et pensionsgrundlag, der tager udgangs-punkt i lønnen i den gamle stilling.
Hvis personen i en periode alligevel ikke kan forsørgesig selv på grund af sin sygdom, kan vedkommendesøge kontanthjælp. Det forudsætter, selvfølgelig, at
4
personen ikke er omfattet af én eller flere af de for-længelsesmuligheder, der er i sygedagpengeloven.
Hvis personen i så fald ikke har ret til kontanthjælp,kan det kun skyldes, at personen har formue eller ergift, og ægtefællens indkomst er så høj, at familienikke er berettiget til kontanthjælp. Det betyder, at æg-tefællen har en indkomst, der svarer til, hvad de beg-ge to ville være berettiget til i kontant-hjælp. Parrets økonomiske situation vil således værelige så god som for et ægtepar på kontanthjælp, ogformodentlig bedre.
Rent forsørgelsesmæssigt kan der altså ske flere for-skellige ting. Personen kan komme i fleksjob eller bli-ve ansat på seniorordning. Eller blive selvforsørgen-de, hvis den økonomiske situation er for god til kon-tanthjælp.
***
Det forhold, at der er en varighedsbegrænsning påsygedagpenge, er i mine øjne ikke en problemstilling,der bør knyttes til efterlønnen eller til en bestemt al-dersgruppe. Den samme situation med varighedsbe-grænsning kan jo lige så vel opstå for yngre menne-
5
sker med meget længere tid til pensionsalderen ellerfor personer, der ikke er medlem af en a-kasse og ik-ke har indbetalt efterlønsbidrag. Skaldeså også havelov til at gå på efterløn?
Det har aldrig været tanken, at efterløn skulle væreen erstatning for sygedagpenge. En af betingelsernefor at få efterløn i dag er rent faktisk, at man er raskog til rådighed for arbejdsmarkedet den dag, man fårsit efterlønsbevis. Langt de fleste, som går på efterlønkommer fra helt almindelig beskæftigelse.
Derfor kan jeg heller ikke se, at det noget konstruere-de eksempel i spørgsmålet skulle være et argumentfor at bevare efterlønsordningen.
***
Der spørges også til desociale konsekvenseri ek-semplet. Det tror jeg desværre ikke der findes et ge-nerelt svar på.
De sociale konsekvenser vil jo afhænge af en langrække faktorer i borgerens liv såsom netværket i formaf familie og venner, og hvad vedkommende i øvrigthar af boligmæssige og økonomiske forhold. De vil
6
selvfølgelig også afhænge af, om personen kommer ifleksjob, bliver ansat i en seniorordning eller bliverselvforsørgende.
Jeg tror faktisk, der er mange mennesker, for hvemdet rent socialt ikke er en fordel at gå på efterløn. Entilbagetrækning fra arbejdsmarkedet medfører jo ogsåmere social isolation.
Det er klart, at hvis personen har nogle bagvedlig-gende sociale problemer, vil det også være muligt atsætte ind med en social indsats. Det er sådan set heltuafhængig af den pågældendes forsørgelsesgrund-lag. Men igen vil det jo helt afhænge af de konkreteomstændigheder for denne fiktive person.
***
Jeg sagde indledningsvist, at jeg ikke mener, at det errimeligt at bruge 16 milliarder kroner om året på at be-tale sunde og raske mennesker for at forlade ar-bejdsmarkedet.
Lad mig afslutningsvist understrege, at jeg stadig me-ner, at det er den kontekst, vi bør se spørgsmålet i.
7
Der er i dag ca. 130.000 danskere på efterløn. Det erover en tredjedel af samtlige 60-64-årige.
I fremtiden får vi brug for disse hænder på arbejds-markedet. Så vi kan bevare velfærden for dem, somvirkelig trænger. For børnene, for de ældre og for demest udsatte i vores samfund.
Tak.
