Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
TALE
23. februar 2011
Beskæftigelsesministerens tale til brug for besvarelseaf samrådsspørgsmål Å - AF (SOU, alm. del), stillet afMette Frederiksen (S)
J.nr. 2011-0002550JØP/mep/cho
Det talte ord gælderSpørgsmål Å
Ministeren bedes redegøre for, om regeringens udspil til se-niorførtidspension indebærer et fuldstændigt fravær af ar-bejdsprøvning.Spørgsmål AA
Ministeren bedes redegøre for, hvilke kriterier om nedsat ar-bejdsevne der vil gælde for tilkendelse af seniorførtidspensi-on (førtidspension og fleksjob til personer med under 5 år tilfolkepensionsalderen) i forhold til de nugældende kriterierfor tilkendelse af førtidspension og fleksjob, herunder omkriterierne bliver lempeligere, og om den nuværende res-sourceprofil med 12 parametre fastholdes som grundlag forvurderingen.Spørgsmål AB
Betyder regeringens forslag om seniorførtidspension, at før-tidspension og fleksjob til personer med under 5 år til folke-pensionsalderen bliver tilkendt, såfremt borgerens praktise-rende læge vurderer, at borgeren kan have helbredsmæssigtgavn heraf?Spørgsmål AC
Ministeren bedes redegøre for, hvad fast track ordningen in-debærer for seniorførtidspension, herunder om borgeren kanfå oprettet en sag eller ansøge på eget initiativ, eller om bor-geren er afhængig af, at en sagsbehandler finder ansøgningenberettiget til oprettelse.
Spørgsmål AD
Ministeren bedes redegøre for, hvordan refusionssatserne, ogdermed de økonomiske incitamenter for kommunernes til-kendelse af seniorførtidspension, vil være i forhold til 1.kommunernes udgifter til efterløn, 2. de nugældende reglerfor refusion af førtidspension og 3. regeringens forslag om atkommunerne får nedsat den statslige refusion for førtidspen-sion til 20 procent.Spørgsmål AE
Ministeren bedes redegøre for, hvad reglerne om ægtefælle-afhængighed betyder for personer, der tilkendes førtidspen-sion efter regeringens forslag om seniorførtidspension, i for-hold til hvis de havde modtaget efterløn efter de nugældenderegler.Spørgsmål AF
Hvilke forsørgelsesmuligheder vil en person, der ikke kankomme i betragtning til enten fleksjob eller førtidspension iforbindelse med ansøgning om seniorførtidspension, have?Svar:
Jeg vil indlede med at sige, at jeg i min tale her i dag harvalgt at besvare alle 7 spørgsmål under ét og ikke nødven-digvis i den rækkefølge, de er stillet. Det gør jeg, blandt an-det fordi flere af spørgsmålene overlapper hinanden.Temaet for samrådet i dag er seniorførtidspension. Regerin-gen har foreslået gradvist at afskaffe efterlønnen og at indfø-re en seniorførtidspension.Baggrunden for forslaget er, at udfordringerne for danskøkonomi er vokset på grund af den internationale økonomi-ske krise. Det underskud på de offentlige finanser og denmangel på arbejdskraft, som vi forudså i 2006, da vi indgikVelfærdsaftalen, er på grund af krisen blevet yderligere for-stærket og aktualiseret.2
Det er en reel udfordring, og en udfordring regeringen sermed stor alvor på. Derfor har regeringen foreslået en tilbage-trækningsreform, som sammen med Genopretningsaftalen,regeringens forslag til en SU-reform og til en førtidspensi-onsreform, gør, at vi helt konkret anviser, hvordan vi vilhåndterer den finanspolitiske udfordring frem til 2020.Regeringen vil i april i år komme med en detaljeret 2020-plan, hvorefter regeringen vil indkalde til forhandlinger omen tilbagetrækningsreform, herunder forslaget om seniorfør-tidspension.Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform består af 3hovedelementer:For det første fremrykker vi Velfærdsaftalen med 5 år, såefterlønsalderen gradvist sættes op fra 2014 og folkepen-sionsalderen fra 2019.Det er på grund af den internationale økonomiske krisenødvendigt, at gøre noget tidligere end det blev aftalt i2006. Vi skal sikre mere arbejdskraft og for at få plads tilen fortsat udvikling af velfærden frem mod 2020. Alterna-tivet er en lang årrække med nedskæringer ude på voresplejehjem, børnehaver og skoler.
For det andet udfaser vi gradvist efterlønnen, således atden er helt afskaffet i 2034. Det betyder, at de danskere,der ved udgangen af 2010 var under 45 år, ikke får nogenefterløn.I år bruger vi 16 mia. kr. på en efterlønsordning, der beta-ler sunde og raske mennesker for at forlade arbejdsmarke-det. Det sker, selv om der er brug for deres indsats til atskabe vækst i virksomhederne, undervise vores børn ogpleje vores syge. Det mener jeg, er en forkert prioritering.
3
Og for det tredje indfører vi seniorførtidspension til ned-slidte der ikke kan fortsætte med at arbejde helt frem tilfolkepensionsalderen.
Jeg vil gerne slå fast, at seniorførtidspension ikke er ny ord-ning, men en hurtigere vej til de allerede eksisterende ord-ninger; Fleksjob og førtidspension.Det betyder, at seniorførtidspensionen som udgangspunkt vilhave de samme ydelsessatser, indtægtsregulering, refusion tilkommunerne m.v., som gælder for hhv. fleksjob og førtids-pension i dag, og som eventuelt må komme til at gælde efteren førtidspensionsreform.I modsætning til efterlønnen er seniorførtidspension ikke be-tinget af, at man gennem en lang årrække har betalt til ord-ningen. Den er heller ikke betinget af, at man betaler formedlemskab af en a-kasse, mens man modtager den.I dag er det sådan, at der som udgangspunkt først påbegyn-des en sag om førtidspension, når alle andre muligheder erafprøvet, og når det er dokumenteret, at personens arbejds-evne ikke kan forbedres, hverken ved behandling, uddannel-se, løntilskudsjob eller andre støtteforanstaltninger.Det betyder, at der for nogle mennesker kan gå lang tid, frade første gang henvender sig i kommunen for at få hjælp tilforsørgelsen, og til der er truffet afgørelse om førtidspension.Det er rimeligt og nødvendigt ikke mindst i forhold til demange unge, som har psykiske problemer, og som vi skylderat gøre alt for at hjælpe med at få et liv med arbejde.Regeringens forslag om seniorførtidspension indebærer, atpersoner som har under 5 år til folkepensionen og som ernedslidte efter et langt arbejdsliv, og derfor ønsker at få til-kendt fleksjob eller førtidspension, skal have behandlet deressag i løbet af maksimalt 6 måneder.4
De får altså mulighed for på eget initiativ at ansøge om seni-orførtidspension hos deres kommune.Det vil fortsat være kommunen, der efter en socialfaglig vur-dering træffer afgørelse om, hvorvidt den pågældende er be-rettiget til seniorførtidspension eller ej.Ved tilkendelse af seniorfleksjob og seniorførtidspensionskal kommunerne fortsat vurdere, om den pågældende har envæsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen.Når den socialfaglige vurdering skal foretages for personer,som søger om seniorførtidspension, så skal der lægges størrevægt på tilgængelige oplysninger fra egen læge, speciallægermv. frem for på gentagne arbejdsprøvninger og forsøg på atudvikle arbejdsevnen. Det skal der ud fra den simple kends-gerning, at den pågældende er tæt på folkepensionsalderenog derfor kun har få år tilbage på arbejdsmarkedet.Vi lemper med andre ord kravet om at udvikle arbejdsevnenog dokumentationen herfor.Kommunen skal fortsat beskrive og vurdere borgerens res-sourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Kommunen skal i denforbindelse anvende de 12 parametre i ressourceprofilen,som i alle andre sager om fleksjob og førtidspension.De enkelte parametre skal fortsat tillægges den betydning,som det er relevant i den enkelte sag. Det betyder, at der iden enkelte sag foretages en konkret vurdering af, hvilkeforhold der skal indgå i vurderingen.Derfor er det ikke tilstrækkeligt, at den pågældendes egenlæge vurderer, at den pågældende kan have helbredsmæssigtgavn af seniorførtidspension. Men kommunen kan lade op-lysninger fra egen læge indgå sammen med øvrige oplysnin-5
ger om sygdomshistorik m.v. for at belyse, hvorvidt den på-gældende er nedslidt og ikke kan arbejde.Tæt på folkepensionsalderen er der mindre behov for ar-bejdsprøvning, fordi arbejdsmarkedsperspektivet ganske en-kelt er kortere, når man er tæt på folkepensionen.Formålet med at give beskæftigelsesrettede tilbud inden maneventuel tildeler førtidspension er at opnå et bedre grundlagfor at vurdere den pågældendes kræfter, evner og mulighederi forskellige arbejdsfunktioner samt muligheder for at udvik-le arbejdsevnen. Arbejdsprøvning kan derfor fortsat være re-levant i nogle tilfælde, men ikke i samme omfang som tidli-gere, da muligheden for at udvikle arbejdsevnen ikke skalafprøves i samme grad for nedslidte, som har ganske kort tidtilbage på arbejdsmarkedet.Kommer kommunen frem til, at den pågældende, som haransøgt om seniorførtidspension fortsat kan varetage et arbej-de og dermed ikke er berettiget til førtidspension, så er ud-gangspunktet, at den pågældende forbliver på sit eksisteren-de forsørgelsesgrundlag.Såfremt den pågældende ikke er i job vil vedkommende havede muligheder for at få offentlig forsørgelse, som gælder foralle andre, der er arbejdsløs eller syge. Det afhænger af dekonkrete forhold, hvorvidt den pågældende kan få arbejds-løshedsdagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp.Ægtefælleafhængigheden på førtidspension har indflydelsepå, hvor stor førtidspensionen er for gifte eller enlige, som erpå førtidspension.Efterlønnen er indrettet på en anden måde. Den er en indivi-duel ydelse og afhænger ikke af, om man er gift, men der-imod, om man har store pensionsformuer, om man har arbej-de og om man har udskudt overgangen til efterløn.6
Både førtidspensionen og efterlønnen afhænger til gengældaf, hvilke andre indkomster man har ved siden af.Hvor meget førtidspensionen bliver påvirket af ægtefællensindtægt afhænger også af ægtefællens arbejdsmarkedsstatusog indtægtsforhold.Det betyder, at graden af ægtefælleafhængighed er forskelligfor forskellige personer, afhængigt af arbejdsforhold og ind-tægter. I nogle tilfælde vil førtidspensionen være højere endefterlønnen ville have været. I andre tilfælde vil førtidspen-sionen være lavere, end efterlønnen ville have været efter denugældende regler.Helt generelt er det sådan, at de svagest stillede vil få mere iførtidspension end på efterløn. Seniorførtidspension har enmere social profil end efterlønnen og det gik jeg faktisk udfra af oppositionen også gik ind for.
7