SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm., om ministeren kan kommentere Skitse til dansk handlingsplan for bekæmpelse af børnefattigdom, februar 2011 m.v., til socialministeren

Svar:Regeringen har et klart mål om at bekæmpe fattigdom og sikre lige mulighe-der for alle. Det gælder også børn, der vokser op i familier, der af forskelligeårsager ikke har de samme forudsætninger for at støtte op om deres børnsom andre familier. Derfor er flere af elementerne i den omtalte handlings-plan også områder, som regeringen i dag har fokus på.Det er vigtigt at pointere, at regeringen ser fattigdom som et flerdimensioneltog komplekst problem, der ikke alene handler om mangel på økonomiskeressourcer, men også om mangel på sociale, beskæftigelsesmæssige, ud-dannelsesmæssige og sundhedsmæssige ressourcer til at klare hverdagen.Fattigdom handler ikke alene om at ligge over eller under en økonomiskgrænse. Lav indkomst alene siger ikke noget om den enkelte families sam-lede situation og ressourcer til at klare hverdagen og deltage aktivt i samfun-det. Man kan godt være en god forælder, selvom man har en lav indkomst,lige så vel som man kan have behov for hjælp og støtte, selvom man objek-tivt set har en højere indkomst.

Hvis vi kun kigger på indkomsten, risikerer vi at overse andre vigtige fakto-rer, der har betydning for den enkelte families samlede situation og ressour-cer, som for eksempel boligforhold, uddannelsesniveau, beskæftigelsesmu-ligheder og sundhedssituation.For regeringen handler det grundlæggende om at se på de bagvedliggendeproblemer og finde løsninger, som kan gøre folk i stand til at komme ud affattigdomssituationen, eller forebygge, at de kommer i den. De mennesker,som kan, skal på sigt hjælpes til at kunne klare sig selv og derved opnå denmenneskelige værdi, som ligger i at kunne tage vare på sig selv og sin fami-lie. De mennesker, som ikke kan, har vi naturligvis et samfundsmæssigtansvar for at tage hånd om og give den bedst mulige hjælp og støtte.Det er særligt bekymrende, hvis børn vokser op under vilkår, hvor der ikketages hånd om deres behov. Det afgørende er, at vi iværksætter den nød-vendige hjælp til børn, der har behov for støtte – uanset forældrenes ind-komstgrundlag. Det er det, som blandt andet servicelovens bestemmelsergiver kommunerne mulighed for og ikke mindst pligt til.Skal vi nå målet om at skabe lige muligheder for alle børn, skal vi tage håndom hele familiens situation ved at hjælpe forældrene med at løse deresgrundlæggende problemer, der ofte fører til og fastholder familierne i ensocial udstødt situation eller i en fattigdomssituation.Det er derfor også fortsat regeringens politik, at få så mange som muligt udpå arbejdsmarkedet, også selv om de måske ikke har ressourcer til at klareet almindeligt fuldtidsjob.Regeringen har længe og vedvarende haft fokus på at bekæmpe fattigdomog årsagerne til fattigdommen. Derfor har regeringen det seneste år også satind på en række områder med bl.a. en ghettostrategi, en ny psykiatriaftaleog en national civilsamfundsstrategi.I forhold til de elementer i handlingsplanen, som vedrører Socialministerietsressort, er jeg enig i flere af de overordnede betragtninger, fx om vigtighedenaf tidlig indsats, helhedsorienteret hjælp, betydningen af gode daginstitutio-ner mv. Derfor er det også noget, som regeringen har fokus på, senest medgennemførelsen af Barnets Reform, som blandt andet styrker den tidlige ogforebyggende indsats over for udsatte børn og unge. Med Barnets Reformtydeliggøres fx den skærpede underretningspligt, og der er givet øgede mu-ligheder for at fagfolk kan drøfte bekymringer om udsatte børnStørstedelen af forslagene er dog for uklart beskrevet til, at jeg er i stand tilat kommentere på dem. Jeg vil dog gerne kommentere på de af forslagene,som er mere konkret beskrevet.

I afsnit 3.1 i handlingsplanen står bl.a., at ”deter afgørende, at det kommu-nale regelsæt forenkles for at mindske afstanden mellem borger og kommu-ne og fremme muligheder for helhedsorienteret beskæftigelses-, social-,sundheds- og uddannelsespolitisk indsats og sagsbehandling”.Det er rege-ringen helt enig i, og det er da også derfor, at regeringen har lagt stor vægtpå det regelforenklende arbejde. Således lancerede regeringen i oktober2009 en samlet plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner ”Meretid til velfærd”, som i foråret 2011 vil blive fulgt op med en ”Mere tid til vel-færd II”. Og som et nyt element har regeringen også gennemgået borgernesoplevelse af bureaukrati med reglerne med en ”Væk med bøvlet” kampagne.Resultatet heraf vil ligeledes blive offentliggjort i foråret 2011. Som et led herihar jeg selv lanceret kampagnen ”Væk med de bøvlede regler på det socialeområde” med henblik på at se reglerne på det sociale område endnu tættereefter i sømmene. Så afbureaukratisering er absolut noget, som regeringenhar fokus på.I forhold til forslaget om at give mulighed for at give økonomisk hjælp til for-sørgelse efter servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge er jegikke enig, da det ikke er formålet med reglerne. Mulighederne for forsørgelsefor de familier, som ikke er i beskæftigelse findes i Beskæftigelsesministeri-ets regler om bl.a. kontanthjælp, og det mener jeg, at de skal blive ved med.Regeringens politik er, at der skal være et incitament til at arbejde. Men viskal bekæmpe årsagerne til fattigdom, og det er derfor regeringen har etfokus, der er langt bredere end bare de økonomiske ressourcer.På samme måde mener jeg heller ikke, at der skal være en automatik i, atkommunerne skal betale husleje for familier, ud over hvad der er mulighedfor i dag. Vi bliver nødt til at holde fast i, at det er folk selv, som skal betalederes husleje med de muligheder der er for tilskud, bl.a. boligtilskud. Men viskal forsøge at undgå, at familier udsættes af deres bolig, herunder sikre, atder er gode muligheder for gældsrådgivning.Til brug for besvarelsen med hensyn til de øvrige specifikke punkter i hand-lingsplanen har jeg indhentet bidrag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet,Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet.Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser følgende:”GenereltGenerelt har kommunerne allerede i dag en central rolle i forhold til en ind-sats i udsatte familier, både i mere bred forstand og via en række konkreteinitiativer og puljer. I det kommunale tilskuds- og udligningssystem tagesendvidere højde for kommunale forskelle i befolkningens socioøkonomiskesammensætning og de forskelle i udgiftspres, det kan give anledning til.Sundhedsloven

De forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, som beskrevet i sund-hedslovens kapitel 36 (§§ 120 – 126), udgør grundlaget for kommunernesindsats overfor børn og unge, herunder også den helhedsorienterede ogtidlige indsats overfor de særligt udsatte børn og unge.Ifølge bestemmelserne skal kommunalbestyrelsen bidrage til at sikre børnog unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund vok-sentilværelse. Alle børn og unge med særlige behov skal tilbydes en øgetindsats, herunder en øget rådgivning samt yderligere forebyggende under-søgelser ved sundhedsplejerske eller læge. Kommunalbestyrelsen oprettermed henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov en tværfagliggruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel frem-mes, og at der i tilstrækkelig omfang formidles kontakt til lægefaglig, psyko-logisk og anden sagkundskab.De kommunale sundhedsordninger samt de i sundhedslovens § 63 tilbudtesyv vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser ved alment praktise-rende læge sikrer sundhedsfremmende og sygdomsfremmende tilbud samtsærlige helbredsorienterede indsatser til alle børn og unge, herunder til desærligt udsatte.Bestemmelserne er uddybet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendt-gørelse nr. 1344 af 3. december 2010 om forebyggende sundhedsydelser tilbørn og unge samt i Sundhedsstyrelsens vejledning af samme navn fra2011.I henhold til tilskudsreglerne til lægemidler – sundhedslovens afsnit X – ergrænserne for medicintilskuddet til lægemidler anderledes for børn. Forvoksne skal der købes tilskudsberettiget medicin for 865 kr., førend der ydesoffentligt tilskud med første procentsats på 50. For børn gælder, at der ydesoffentligt tilskud allerede fra første køb og med 60 %.I henhold til sundhedslovens § 70 yder regionsrådet tilskud til briller til børnunder 16 år. Tilskuddet ydes til brilleglas og brillestel ved første anskaffelse,samt når ændrede glas eller ændrede stel er nødvendige. Tilskuddet udgør35 kr. pr. brillestel samt tilskud til brilleglas fra 16,50 kr. til 59 kr. afhængigt afglastype. hertil kommer tilskud på mellem 8,50 – 22 kr. til glas med prisme-virkning eller toning.Børn i familier med alkoholproblemer, vold og psykiske lidelserI skitsen til handlingsplan for bekæmpelse af børnefattigdom peges der på,at der ikke er tilstrækkelig fokus på de børn, der lever i familier, hvor der udover problemet med lav indkomst er problemer med fx misbrug, vold og psy-kisk sygdom. Her skal der peges på, at der ofte er et overlap mellem familier,hvor der er rusmiddelproblemer og familier med psykiske vanskeligheder ogvold.

Støtten til børn i familier med alkoholproblemer er på projektbasis udviklet ialkoholbehandlingsinstitutionerne i en række kommuner, og en række dag-institutioner og skoler har også arbejdet med at give særlig støtte til dissebørn, som kompensation for det omsorgssvigt, de måtte være udsat for ifamilier med alkoholproblemer.Børn i familier med alkoholproblemer, udgør en af de store grupper af om-sorgssvigtede børn. Ifølge Sundhedsstyrelsen har 44 % af børn anbragtuden for hjemmet alkohol som en del af anbringelsesgrundlaget. Ca.122.000 børn mellem 0-18 år skønnes at vokse op i familier med alkoholpro-blemer.Over en 5årig periode fra 2004 -2009 er der ifølge Sundhedsstyrelsen i ca �af landet kommuner arbejdet med at sikre støtte til disse børn. Støtten ersøgt implementeret i familiebehandlingen som familieorienteret alkoholbe-handling eller som særlige samtalegrupper for børn.Sundhedsstyrelsens ”Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkohol-behandlingssteder” peger på, at kvalificeret alkoholbehandling omfatter fami-liebehandling.Satspuljen”Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici”I satspuljeforliget 2010-2013 blev der afsat 46 mio. kr. til en tværfaglig sund-hedsfremmeindsats over for børn i sårbare familier. Midlerne udmøntes til 2modelprojekter, der skal kvalitetsudvikle den kommunale indsats i forhold tilbørns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Mid-lerne kan søges af kommuner, der ønsker at arbejde med ét eller begge afde to modelprojekter udviklet af Sundhedsstyrelsen. Det overordnede formålmed puljen er gennem tidlig indsats og med fokus på det tværfaglige samar-bejde at afprøve metoder og modeller, som i særlig grad inddrager og aner-kender forældrene og deres betydning for barnets trivsel og sundhed. Der erfokus på at styrke forældres kompetencer til at drage omsorg for egen ogbarnets trivsel og sundhed og dermed reducere de risici, som kan påvirkeeller true barnets sunde udvikling. Projekterne igangsættes primo 2011 oghar et 4-årigt forløb.”Kommunens plan mod overvægt”er målrettet forebyggelse og behandlingaf overvægt blandt børn og deres familier med særligt fokus på socialt udsat-te. I alt er der blevet udmøntet 73 mio. kr. til 31 kommunale projekter i perio-den 2005-2008. Projekterne, der har fået støtte i 2008, afsluttes med udgan-gen af 2011. De øvrige projekter er afsluttet. Størstedelen af projekterne harbåde fokus på rammesættende forebyggende indsatser for alle børn i kom-munen, som fx udarbejdelse af mad- og måltidspolitikker i daginstitutionersamt individrettede og mere behandlingsorienterede indsatser for de børn,

Beskæftigelsesministeriet oplyser følgende:”Ad3.1. Tværgående helhedsorienterede indsatserHandlingsplanskitsen opfordrer tilat fjerne kontanthjælpsloft, reduceret starthjælp, 450 timers og 225timersregel og reducerede ydelser til familier med mange børnat stoppe sanktionering gennem træk i ydelser til udsatte forældre.Hvad angår reducerede ydelser bemærkes, at de nugældende regler inde-bærer, at det bedre kan betale sig at arbejde, end hvis der blev udbetaltkontanthjælp efter de ikke-regulerede satser.En arbejdsindkomst er uafhængig af antallet af børn. Det kan derfor væreuhensigtsmæssigt at gennemføre et forslag, der kan indebære, at det somfølge af et givet antal børn ikke længere kan betale sig for forældrene atarbejde frem for at modtage kontanthjælp. Forslaget er således ikke gen-nemført.Det samme gælder forslaget om at stoppe sanktionerne gennem træk i ydel-ser til udsatte forældre. Loven angiver en række årsager - fx sygdom ellerbarsel - til, at en person ikke har pligt til konkret at udnytte sine arbejdsmu-ligheder. Af § 13, stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at hvis en ansø-ger har problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i detenkelte tilfælde foreligger andre forhold, der kan begrunde, at den pågæl-dende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Denne bestem-melse har til hensigt at bidrage til, at udsatte kontanthjælpsmodtagere, derikke er i stand til at reagere efter hensigten på incitamentsfremmende foran-staltninger ikke bliver udsat for sådanne. Herved kan de negative virkningeraf sanktionerne modvirkes.Ad 3.2. Beskæftigelse og ydelserHandlingsplanskitsen efterlyser:en helhedsorienteret indsats med bedre mulighed for at give øko-nomisk hjælp til bl.a. behandling og psykologhjælp i sammenhængmed den beskæftigelsesmæssige indsats.

Bedre mulighed for økonomisk hjælpDer eksisterer allerede i dag en række muligheder for, at kommunerne kanyde økonomisk hjælp til eksempelvis behandling og psykologhjælp til øko-nomisk dårligt stillede personer og familier.Enkeltydelser efter aktivlovens § 82Personer kan få hjælp til betaling af udgifter til sygebehandling, medicin,tandbehandling og lignende, der ikke dækkes af anden lovgivning, hvis be-handlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet, og personenikke har økonomisk mulighed for selv at betale.Hjælp efter § 82 kan ydes til personer med lav indkomst – herunder eksem-pelvis studerende og kontanthjælpsmodtagere. Førtidspensionister, der ertilkendt pension efter reglerne fra 1. januar 2003, kan også søge hjælp efterdenne regel.Hjælp efter lov om social pensionDesuden har personer, der opfylder betingelserne efter de sociale pensions-love, mulighed for at søge om almindeligt helbredstillæg til dækning af ydel-ser, som der ydes tilskud til efter sundhedsloven. Helbredstillægget ydesefter afgørelse fra kommunen efter en konkret individuel og konkret vurde-ring. Det almindelige helbredstillæg kan bl.a. ydes til medicin, tandlæge,fysioterapi, fodterapi eller psykologhjælp.Forebyggende og afklarende forløb som led i aktiveringDet kan tilføjes, at der er mulighed for, at der i aktiveringstilbud vil kunneindgå forløb af forebyggende eller afklarende karakter fx i form af psykolog-hjælp. Det er en forudsætning, at forløbet har et klart beskæftigelsesmæssigtsigte.Formålet med, at der kan indgå sådanne forløb, er ikke at behandle borge-rens lidelse, men at afhjælpe lidelsen i et sådant omfang, at personen igenkan være aktiv på arbejdsmarkedet. Tilbuddet skal være målrettet og tilrette-lagt konkret i forhold til den enkeltes behov og forudsætninger.Det kan fx dreje sig om situationer, hvor et korterevarende psykologforløb eren nødvendig forudsætning for, at personen enten kan håndtere personligebarrierer i forhold til at få arbejde, eller at personen kan få bedre indsigt isine beskæftigelsespotentialer.

Mere revalideringHvad angår øget brug af mulighederne for revalidering for langvarige kon-tanthjælpsmodtagere og uuddannede forsørgere gennem langsigtede planerom opkvalificering og uddannelse kan følgende bemærkes:Beskæftigelseslovgivningen er indrettet således, at den enkelte kan få dettilbud, som er mest relevant for pågældende med henblik på at opnå ustøttetbeskæftigelse. Dette kan fx være et uddannelsestilbud.Uddannelsesforløb som aktiveringEfter beskæftigelseslovgivningen er der mulighed for at give tilbud om ud-dannelse til ledige – herunder også ordinær uddannelse – når det vurderes,at dette bedst og hurtigst kan bringe personen ud af ledigheden. Under til-buddet modtager personen sin hidtidige forsørgelsesydelse.Uddannelsesforløb som revalideringDesuden er der mulighed for revalidering fx i form af uddannelse for perso-ner, som har en dokumenteret nedsat arbejdsevne af fysiske, psykiske ellersociale årsager. Det er en betingelse, at der er en realistisk mulighed for, atrevalideringen kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse, og at der ikke erandre tilbud efter beskæftigelseslovgivningen, som kan hjælpe personen tilselvforsørgelse i stedet for en egentlig revalidering. Under revalideringenmodtager personen revalideringsydelse.Det kan tilføjes, at der pr. 1. januar 2011 blev indført et ændret refusionssy-stem, som giver kommunerne et større incitament til at give tilbud enten iordinære uddannelsesforløb eller på virksomhederne.Socialøkonomiske virksomhederHvad angår socialøkonomiske virksomheder, lægger Beskæftigelsesministe-riet vægt på, at tilbuddene til ledige gives på rigtige arbejdspladser. Det kansagtens være på særlige vilkår og med særlige skånehensynUmiddelbart er der intet, der i forhold til de gældende ordninger taler for, atsvage kontanthjælpsmodtagere samles på særlige arbejdspladser, der erreserverede for denne gruppe.En effektiv metode, der bringer svage kontanthjælpsmodtagere i arbejde, er,at de kommer ind på almindelige virksomheder, hvor de virker blandt almin-delige medarbejdere – eventuelt med skånehensyn og tilskud, hvis det ernødvendigt.”Undervisningsministeriet oplyser følgende:”I regeringens folkeskoleudspil Faglighed og frihed indgår lektiehjælp som endel af forslaget om 6-timers sammenhængende skoledag. Det er allerede i

dag udbredt, at der gives tilbud om lektiehjælp på den enkelte folkeskoleeller fx i regi af folkebiblioteket. Herudover er der i 2006 udgivet publikatio-nen "Hjælp til skoleliv - erfaringer fra 28 lektiehjælpsprojekter for udsattebørn.I forhold til alternative undervisningsmuligheder til børn og unge bemærkesdet, at der allerede eksisterer en række muligheder for at opfylde undervis-ningspligten på andre måder end ved at følge den almindelige undervisning ifolkeskolen. Det kan fx være i form af erhvervsklasser eller i regi af ung-domsskolen og produktionsskolen. Herudover er det muligt at påbegynde enEGU uden folkeskolens afgangsprøve. Undervisningsministeriet har endvi-dere givet støtte til iværksættelsen af enkelte forsøgs- og udviklingsprojektermålrettet denne gruppe, såsom erhvervsklasser, fodbold fulton, undervis-ningsassistenter og erhvervsklasser, som også er målrettet denne gruppeelever.Ifølge folkeskoleloven har kommunalbestyrelsen pligt til at yde helt eller del-vist fripladstilskud til børn i SFO under hensyn til forældrenes økonomiskeforhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forholdgør sig gældende.I regeringens folkeskoleudspil Faglighed og frihed indgår familieklasser,forældrerådgivning samt udviklingen af en forældresamarbejdsstrategi omblandt andet samarbejdet med socialt marginaliserede forældre som en delaf forslaget om opprioriteringen af skole-hjem-samarbejdet. Sådanne tiltagkan i høj grad fungere som forebyggende indsatser.I forbindelse med Ungepakke II er vejledningen med særlig fokus på over-gangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse blevet styrket. Herudover erder blevet indført en uddannelsesparathedsvurdering af alle unge. De 15-17-årige forpligtes til at være i uddannelse, beskæftigelse mv., og kommunerneforpligtes til at give tilbud til de 15-17-årige, der kan bidrage til, at den ungekan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.For at fastholde eleverne i erhvervsuddannelsen yder skolen eleverne vej-ledning og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne samt formidlersocial, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov herfor,jf. § 30 i bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser. Det vil for eksempelomfatte brug af mentorer til lektiehjælp og hjælp til at møde rettidigt. Hertilkommer en række satspuljefinansierede projekter, som blandt andet omfat-ter ung-til-ung mentorordninger, og initiativer som Fastholdelseskarakvanenog Brug for alle unge, der også har til formål at understøtte socialt belastedeunges deltagelse i en ungdomsuddannelse. Endvidere rejser Undervis-ningsministeriets Kvalitetspatrulje i 2010-2012 rundt til alle erhvervsskoler iDanmark for at videreformidle viden, erfaringer og inspiration på tværs afskolerne.