Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Til:Fra:
Emne:Svarpåhenvendelseaf13.februar2011Sendt:16-03-2011 10:11:35
Ministeren, Holmens Kanal 22, 1060 København KTlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail [email protected]J.nr.2010-8411Karen Møberg[email protected]________________________________________________________________Dato: 16. marts 2011Kære Karen MøbergTak for din henvendelse af 13. februar 2011, hvor du beskriver din oplevelse af de undersøgelser, kommunerne gennemfører på området for udsattebørn og unge.Det følger af serviceloven, at kommunen skal foretage en børnefaglig undersøgelse af barnets og familiens forhold, hvor det må antages, at et barneller en ung trænger til særlig støtte. Formålet med undersøgelsen er at afdække barnets behov for støtte samt de ressourcer hos familien og ibarnets øvrige netværk, der kan være med til at håndtere vanskelighederne.Den børnefaglige undersøgelse gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.Undersøgelsen skal altid ske så skånsomt som muligt, og den må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.Det er præciseret i serviceloven, at undersøgelsesresultatet skal tilvejebringes ved en tværfaglig indsats fra kommunens side, og at undersøgelsen ividest muligt omfang må inddrage allerede foreliggende viden, f.eks. hos barnets dagtilbud, skole, sundhedsplejerske eller andre, der har kendskab tilbarnets eller den unges forhold.Normalt vil kommunen selv kunne foretage den fornødne undersøgelse, men undertiden vil det være nødvendigt ved nærmere undersøgelser atindhente bistand fra særlige sagkyndige uden for forvaltningen. Der er ikke i lovgivningen krav til, hvem der skal foretage enkelte dele afundersøgelsen, men det er altid kommunalbestyrelsens ansvar, at sagen er oplyst tilstrækkeligt. Hvis man som borger mener, at ens sag ikke eroplyst i fornødent omfang med det resultat, at tildelingen af fx støtte efter serviceloven sker på et forkert grundlag, kan man påklage sagen tilankeinstansen. Kommunalbestyrelsens afgørelser om frivillige indsatser, som fx forebyggende foranstaltninger, kan påklages til de sociale nævn,mens børn og unge-udvalgets afgørelser om tvangsmæssige foranstaltinger, som fx anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, kan påklages tilAnkestyrelsen.Hvis det sociale nævn ellerAnkestyrelsenvurderer, at en sag ikke er oplyst tilstrækkeligt, kan de anmode kommunen om at oplyse sagen nærmere.Ankeinstanserne kan ikke pålægge kommunen, at det skal være en bestemt fagperson, som foretager en fornyet udredning, men de kan bedekommunen oplyse bestemte områder af sagen bedre, fx forældrenes forældrekompetencer eller lignende.Ankestyrelsenkan også tage sager op af egen drift. HvisAnkestyrelsen i denne forbindelse oplever, at en kommune ikke har oplyst sagentilstrækkeligt, ogAnkestyrelsen er bekymret for barnet, har Ankestyrelsenmulighed for at træffe en foreløbig afgørelse, indtil sagen er oplyst, og kandesuden fastsætte en tidsfrist for kommunens behandling af sagen.Til slut vil jeg sige tak, fordi du tog dig tid til at skrive.Med venlig hilsenBenedikte Kiær
