Svar:Ved lov nr. 550 af 26. maj 2010 blev i retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, fast-sat, at en persons oprindelige opholdskommune i nærmere angivne tilfældeskal være handlekommune for ydelser efter lov om social service. Det gæl-der, når en person får ophold i en af de boformer, der er nævnt i bestemmel-sens nr. 1-5 i en anden kommune, og når den oprindelige opholdskommuneeller en anden offentlig myndighed har medvirket hertil. Begge betingelserskal være opfyldt.Reglerne gælder herunder efter § 9, stk. 7, nr. 5, også, når borgeren fårophold i en bolig eller en boform, der kan sidestilles med boformer under denforeslåede § 9, stk. 7, nr. 1-4.Retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, nr. 1-5, trådte i kraft den 1. august 2010.Formuleringen af bestemmelsen, svarer til formuleringen af lovens ogsåforud herfor gældende § 9 c, stk. 2, nr. 1-5, om mellemkommunal refusion itilfælde, hvor en person efter medvirken fra den oprindelige opholdskommu-ne eller anden offentlig myndighed har fået ophold i en ny kommune i en afde nævnte boformer. Herunder svarer formuleringen i § 9, stk. 7, nr. 5 ”boli-ger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformerm.v. under nr. 1-4.” til formuleringen i § 9 c, stk. 2, nr. 5.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til § 9, stk. 7, (L 1692009-10) er afgrænsningen af kategorier af boformer i de to bestemmelserden samme.Bestemmelsen i den gældende § 9 c, stk. 2, blev oprindelig ved lov nr. 117af 2. marts 1999, indsat i retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 1, med følgendeformulering:§ 9 a. Opholdskommunen har ret til at få sin andel af udgifterne til hjælp efterlov om social service, lov om aktiv socialpolitik og § 52, stk. 1, i lov om socialpension refunderet af en tidligere opholdskommune, når denne tidligerekommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at personen fårophold i:1) Boformer efter §§ 91-94 i lov om social service.2) Anbringelsessteder for børn og unge efter §§ 49 og 51 i lov om socialservice.3) Amtskommunale og kommunale plejehjem m.v. efter § 140 i lov om socialservice.4) Boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samtstøttede private andelsboliger m.v., hvis de er oprettet af eller efter aftalemed amtskommunen.5) Institutioner under sygehusvæsnet.6) Institutioner under Kriminalforsorgen.7) Boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med bo-former m.v. under nr. 1-6, herunder hjælp efter § 77 i lov om social service.”Af bemærkningerne til lovforslaget (L 140 1998-99) fremgår bl.a.:”Det er uændret en betingelse, at den tidligere opholdskommune eller andenoffentlig myndighed har medvirket til, at personen har fået ophold i kommu-nen.”Endvidere fremgår:”Nr. 7 er en opsamlingsbestemmelse, som giver adgang til refusion for op-hold, der ikke formelt er etableret som boform efter nr. 1-6, men som kansidestilles med sådanne tilbud, idet de anvendes til at opfylde samme behov.Reglen findes i dag i pensionslovens § 53, stk. 1, nr. 8. Sigtet med den er, atder herved tages højde for, at der i dag allerede er måder at organiserehjælp på, der kan sidestilles med de boformer, som direkte er nævnt i stk. 1,nr. 1-6, og at der hele tiden udvikles nye boformer og hjælpetilbud, der etab-leres ud fra konkrete behov og muligheder for at finde nye måder at indrettehjælp på.Opsamlingsbestemmelsen giver refusion i forhold til fx private krisecentre,der fungerer på sammen måde som krisecentre efter servicelovens § 94,men som konkret ikke er etableret som en boform efter servicelovens § 94.

Den gældende bestemmelse i servicelovens § 128, stk. 1, nr. 3, om refusion,når der ydes hjælp efter servicelovens § 77, er medtaget som hjælp, dertræder i stedet for en boform efter serviceloven.”Hjælp efter den daværende servicelovs § 77 var tilskud til dækning af udgif-ter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til perso-ner med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der haret aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.Ved lov nr. 1168 af 19. december 2003 fik retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2,og herunder nr. 5, den gældende ordlyd.Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a.:”9 c, stk. 2,omhandler de tilfælde, hvor medvirken fra den tidligere kommuneeller anden offentlig myndighed er en forudsætning for mellemkommunalrefusion. Bestemmelsen svarer til den gældende § 9 a, stk. 1. Formuleringenaf opsamlingsbestemmelsen i nr. 5 er ny, men har ikke til hensigt at ændreretstilstanden.”Som anført også i høringsnotatet til L 169, kan der på denne baggrund ikkeforetages en udtømmende opregning af boformer, der træder i stedet for ogkan sidestilles med boliger omfattet af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, nr. 1-4, og som dermed er omfattet af bestemmelsens nr. 5, idet hensigten medformuleringen er at tage højde også for udviklingen af nye boformer og hjæl-petilbud.Det følger imidlertid af ovenstående og af Ankestyrelsens praksis, at ophold iegen bolig med betydelig støtte i og uden for hjemmet efter Ankestyrelsenspraksis i nogle tilfælde kan sidestilles med de nævnte boformer.En forudsætning for, at en hjælp til en person er omfattet af bestemmelsener medvirken fra den oprindelige opholdskommune eller anden offentligmyndighed.Ankestyrelsen har for nylig behandlet en række sager om mellemkommunalrefusion af udgifterne til voksne borgere med stort hjælpebehov, der flyttedetil egen bolig. Sagerne er behandlet i forhold til retssikkerhedslovens § 9 c,stk. 5.Ankestyrelsen lagde til grund, at også ophold i egen bolig kunne dannegrundlag for mellemkommunal refusion, hvis situationen kunne sidestillesmed ophold i en boform, der er oprettet efter servicelovens regler.I afgørelserne lagde Ankestyrelsen vægt på, om der efter flytning i egenbolig blev ydet en hjælp, der dækkede de samme behov, som borgeren fikdækket, da han eller hun boede på institution eller i en særlig boform.

Ankestyrelsen fastslog i afgørelserne, at man ved vurdering af omfanget afhjælpen skal se på alle de former for hjælp, som borgeren er bevilget, ogsom han eller hun ellers ville have kunnet modtage i en af de boformer, derer nævnt i loven. Det kan henvises til principafgørelser 253-10, 252-10 og251-10, 89-10 og 88-10 samt 31-11. Ankestyrelsens resumé af afgørelsernevedhæftes.For så vidt angår medvirken kan, som anført i besvarelsen af alm. delspørgsmål 178 henvises til R-2-06, vedrørende retssikkerhedslovens § 9 c,stk. 2, hvori bl.a. anføres:”Det var Ankestyrelsens vurdering, at en kommunes refusionspligt som følgeaf medvirken til en borgers flytning i en ny bolig måtte forudsætte, at kom-munen eller en anden offentlig myndighed i et vist omfang aktivt havde på-virket borgerens beslutning om erhvervelse af eller havde medvirket vedanskaffelsen af en ny bolig i en anden kommune. Reglerne om refusion be-grundet i medvirken havde ikke til formål at friholde en kommune for udgifter,som skyldtes, at en borger på eget initiativ flyttede til en bolig i denne kom-mune.”.

Gældende

Journalnummer:

J.nr. 3800064-10

Afgørelse truffet

Ankestyrelsen

af:

Principafgørelse

mellemkommunal refusion - boform - eget hjem

om:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1054

Lov:

af 7. september 2010 - § 9c, stk. 2, nr. 5En borgers ophold i egen bolig med 15 timers personlig støtte ugentlig og tilbud om beskyt-

Resumé:

tet beskæftigelse i 37 timer gav opholdskommunen ret til refusion for udgifter vedrørendeborgeren.De socialpædagogiske støttetimer og den beskyttede beskæftigelse samt borgerens besøg hosvenner, der også modtog hjælp, kunne tilsammen bidrage til at skabe den struktur i borge-rens hverdag, som et ophold i boform også ville kunne yde. Disse og andre aktiviteter skullesåledes indgå i vurderingen af, om borgeren modtog hjælp, der kunne sidestilles med den,der blev ydet i et botilbud.

til faciliteter og personale i et støttecenter for døve gav opholdskommunen ret tilrefusion for udgifter vedrørende borgeren.De socialpædagogiske støttetimer og adgangen til støttecenteret kunne tilsammenbidrage til at skabe den struktur i borgerens hverdag, som et ophold i boform ogsåville kunne yde. Disse og andre aktiviteter skulle således indgå i vurderingen af, omborgeren modtog hjælp, der kunne sidestilles med den, der blev ydet i et botilbud.

Principafgørelse

nr.:

Status:

251-10

Afgørelse truffet

Ankestyrelsen

af:

Principafgørelse

mellemkommunal refusion - boform - eget hjem

om:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1054

Lov:

af 7. september 2010 - § 9c, stk. 2, nr. 5En borgers ophold i egen bolig i et bofællesskab med fællesfaciliteter gav opholdskommunen

Resumé:

ret til refusion for udgifter vedrørende borgeren. Borgeren var bevilget 15,5 times ugentligpersonlig støtte samt beskyttet beskæftigelse 4 dage om ugen.Der var ikke tilknyttet personale fra kommunen til drift af de fælles faciliteter i bofællesska-bet, men de 4 beboeres personlige støtte blev anvendt og tilrettelagt på en sådan måde, at deraltid var mindst en støtte til stede.Beboernes samlede antal socialpædagogiske støttetimer og beskyttet beskæftigelse kunnetilsammen bidrage til at skabe en struktur i borgerens hverdag, som et ophold i boform ogsåville kunne yde. Disse og andre aktiviteter skulle således indgå i vurderingen af, om borgerenmodtog hjælp, der kunne sidestilles med den, der blev ydet i et botilbud.

Principafgørelse

nr.:

Status:

Gældende

Journalnummer:

J.nr. 3800024-09

Afgørelse truffet

Ankestyrelsen

af:

Principafgørelse

mellemkommunal refusion - boformer - eget hjem - hjælpebehov - socialpædagogisk støtte -flytning

om:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1203

Lov:

af 10. december 2009 - § 9c, stk. 2Tilflytningskommunens bevilling af socialpædagogisk hjælp i 15 timer ugentlig betød ikke,

Resumé:

at fraflytningskommunen havde pligt til at yde refusion for udgifter vedrørende en borger,der var flyttet i eget hjem.Hjælpen var ikke af et sådant omfang, at flytningen til ny selvstændig bolig trådte i stedet foreller kunne sidestilles med ophold i en boform. Der blev lagt vægt på, at der ikke var tale omså omfattende hjælpeforanstaltninger ved tilknyttet personale, som normalt karakteriserer etbotilbud.Borgeren, der havde meget dårligt syn og havde haft misbrugsproblemer, flyttede fra et ned-lagt botilbud til egen bolig.Det kunne ikke tillægges afgørende vægt, at fraflytningskommunen havde medvirket til flyt-ningen ved at hjælpe med at finde boligen i den nye kommune.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelsenr. 1203 af 10. december 2009 - § 9c, stk. 2Tilflytningskommunens bevilling af praktisk pædagogisk hjælp, hjælpemidler og boligæn-dring til en familie i eget hjem med et svært handicappet barn betød ikke, at fraflytnings-kommunen havde pligt til at yde refusion for udgifter vedrørende barnet.Hjælpen var ikke af et sådant omfang, at flytningen til ny selvstændig bolig trådte i stedet foreller kunne sidestilles med ophold i en boform. Der blev lagt vægt på, at der ikke var tale omså omfattende hjælpeforanstaltninger ved tilknyttet personale, som normalt karakteriserer etbotilbud.Familien var bevilget praktisk og pædagogisk støtte i 30 timer månedlig, handicapbil ogmindre hjælpemidler samt boligændringer i form af loftslift og ændringer af badeværelse.Det kunne ikke tillægges afgørende vægt, at fraflytningskommunen havde medvirket til flyt-ningen ved at hjælpe med at finde boligen i den nye kommune, og ved at bevilge boligind-skud og husleje for første måned i den nye bolig.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr.1054 af 7. september 2010 - § 9, stk. 1, § 9, stk. 2 og § 9c, stk. 2B Kommune var refusionspligtig overfor A Kommune i forbindelse med en borgers flytningtil et beskyttet botilbud i A Kommune.Ankestyrelsen fandt, at B Kommune var opholds- og handlekommune for borgeren, da beho-vet for et beskyttet botilbud opstod. Borgeren var uden bolig og kunne ikke klare sig selv.Det forhold, at der på grund af ventetid på botilbuddet blev etableret en midlertidig foranstalt-ning i A Kommune, hvor der var lejet et værelse og etableret støtteforanstaltninger, medførteikke en ændring af B Kommunes betalingsforpligtelse. Der var tale om et ubrudt forløb.