Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets SocialudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
10. marts 2011
Folketingets Socialudvalg har i brev af 9. februar 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 272 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LineBarfod (EL).
J.nr. 2011-0002760
”I forlængelse af svar på spørgsmål 207 bedes beskæftigelsesministeren oplyse,hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre at en enlig mor/far, der samarbejdermed den anden forældre, f.eks. får hjælp til børnepasning, ind imellem spiser sam-men med den anden forælder osv., ikke bliver anklaget for socialt bedrageri, her-under om ministeren vil lave en vejledning på området, der gør det tydeligt, at re-geringen støtter den politiske intention, om at fraskilte forældre samarbejder om attage sig af børnene.”
Spørgsmål 207 drejer sig om de politiske intentioner bag forældreansvarsloven, derhører under Justitsministeriets ressortområde. Derfor kan jeg, hvad angår forældre-ansvarsloven, henholde mig til de svar, som er afgivet af Justitsministeriet.Hvad angår spørgsmålet om ret til sociale ydelser, kan jeg oplyse, at det er kom-munerne, der tager stilling til, om en borger har ret til sociale ydelser til enlige somfx børnetilskud. Det er derfor også kommunerne, der ud fra en række forskelligefaktorer og oplysninger træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger socialt bedra-geri.Det fremgår bl.a. af Børnetilskudsvejledningen, jf. vejledning nr. 10177 af 11. ok-tober 2007, at kommunen både skal drage omsorg for, at misbrug af det sociale sy-stem undgås og samtidig tilgodese borgernes retssikkerhed.I punkt 19 i vejledningen fremgår følgende:”Kommunen kan f.eks. gennem henvendelser fra andre borgere komme i besiddel-se af oplysninger, der tyder på, at en borger, der modtager børnetilskud som enlig,lever i et ægteskabslignende forhold. Medmindre mistanken på forhånd må betrag-tes som åbenbart grundløs, har kommunen pligt til at undersøge, om det kan værerelevant at påbegynde en tilbagebetalingssag.Til belysning af sagen må kommunen i første omgang indhente oplysninger hosborgeren selv.
Vil borgeren ikke medvirke til sagsoplysningen eller give samtykke til, at oplys-ningerne indhentes fra andre, og mangler kommunen oplysninger, der må anses fornødvendige til at afgøre, om der er grundlag for starte en tilbagebetalingssag, skalkommunen foretage en konkret vurdering af, hvorvidt en oplysning skal hentesuden samtykke.I de tilfælde, hvor der indhentes oplysninger uden samtykke, skal kommunen altidefterfølgende gøre borgeren bekendt med, hvilke oplysninger der er indhentet udensamtykke og partshøre i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.Det kan i visse tilfælde f.eks. være relevant at indhente oplysninger om borgerensøkonomiske forhold fra banker og sparekasser uden samtykke.Kommunen kan ikke pålægge ansatte i f.eks. dagsinstitutioner eller skoler at indbe-rette oplysninger om borgernes private forhold. Kommunen kan dog i en konkretsag udspørge en medarbejder om faktiske omstændigheder i en sag, såfremt de måanses for nødvendige i en sag om tilbagebetaling.Generelt må kommunen tage hensyn til såvel, at misbrug af det sociale system for-hindres, som til, at borgernes retssikkerhed tilgodeses.Overvågning af borgere vil ofte være i strid med proportionalitetsprincippet, hvor-efter myndigheden er forpligtet til at vælge den mindst indgribende fremgangsmå-de i de tilfælde, hvor myndigheden har et valg mellem flere mulige reaktioner til atopnå det ønskede resultat. Overvågning er en meget vidtgående måde at skaffe sigoplysninger om borgere på og må i almindelighed betragtes som en politimæssigopgave – også selv om myndigheden ikke overtræder straffelovens bestemmelserom husfredskrænkelser. Er der begrundet mistanke om, at der er tale om decideretsocialt bedrageri, bør kommunen derfor melde borgeren til politiet, der foretagerden videre efterforskning i overensstemmelse med retsplejelovens regler.Observationer af en borgers samlevers færden vil ofte være en uproportional reak-tion i sager, hvor en borger formodes at leve i et ægteskabslignende forhold ogsamtidig modtager ordinært og ekstra børnetilskud. Oplysninger, der fremskaffespå denne måde, vil ofte have en ubetydelig bevisværdi, idet kommunen altid skalfremskaffe en lang række andre oplysninger til sagen til brug for den konkrete ogindividuelle vurdering, kommunen skal fortage af, om en borger skal betragtes somreelt enlig, jf. punkt 13.Samme betragtninger fører til, at sagsbehandlere bør afholde sig fra at opsøge bor-geren på dennes bopæl for på denne måde indhente oplysninger til brug for en so-cial sag, hvis oplysningerne vil kunne indhentes fra borgeren selv på anden vis ellerfra andre forvaltningsmyndigheder m.v.”Det fremgår desuden af Ankestyrelsens praksis på området, at kommunen skallægge vægt på de involverede personers egne forklaringer om det indbyrdes for-hold, jf. Principafgørelse nr. B-1-99.
2
Da det således er kommunens ansvar at træffe afgørelse i disse sager med behørighensyntagen til borgernes retssikkerhed og egne forklaringer om det indbyrdes for-hold, finder jeg ikke, der er behov for nye initiativer på området.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
3
