”Hvad er ministerens holdning til den fordelingsmæssige rimelighed af regeringensudspil ”…Vi kan jo ikke låne os til velfærd” set i lyset af , at der er stigende ulig-hed i levetiden, som beskrevet i analysen ”Stigende social ulighed i levetiden” fraStatens Institut for Folkesundhed og AE-Rådet, januar 2011?”

Endeligt svar:

Jeg mener, at regeringens udspil er rimeligt, når det gælder dets fordelingsmæssigekonsekvenser.Med de udfordringer vi står overfor i form af store offentlige underskud og mangelpå arbejdskraft, er det paradoksalt, at Danmark i dag har en dyr efterlønsordning,som trækker kernearbejdskraft væk fra arbejdsmarkedet. En ordning hvor man be-taler raske og rørige personer for at forlade arbejdsmarkedet.Det generelle billede er, at langt de fleste efterlønsmodtagere har et udmærket hel-bred, der i store træk ligner de beskæftigedes. Det har flere undersøgelser vist, fxfra Arbejdsmarkedskommissionen og Velfærdskommissionen. Det understøttes og-så af, at mere end 85 pct. af dem, der gik på efterløn i 2009, kom direkte fra be-skæftigelse. Et mindretal af dem, der i dag får efterløn, er nedslidte. Dem vil rege-ringen naturligvis tage hånd om.I den forbindelse skal det bemærkes, at regeringen ikke agter at udligne eventuelleforskelle i levetiden mellem forskellige grupper gennem tilbagetrækningsordnin-gerne. Når ufaglærte lever kortere tid end andre faggrupper, kan det i et vist om-fang forklares med den forskel, der er i livsstil mellem forskellige faggrupper. Alt-så forhold, der ikke har med nedslidning på arbejdsmarkedet at gøre.AE-rådet konkluderer i analysen ”Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere”, atmænd, der går på efterløn som 60-årig, i gennemsnit har 2,2 færre leveår, endmænd, der fortsætter i beskæftigelse.Analysen påviser imidlertid ikke, at efterlønnerne har et dårligere helbred – herun-der graden af nedslidning – på tidspunktet for overgang til efterløn, og at dårlighelbred er den primære årsag til tilbagetrækning.

Det understøttes af Torben M. Andersen, professor i økonomi og formand for Vel-færdskommissionen, som i Ugebrevet A4 har kommenteret analysen. Han menerheller ikke, at analysen viser, at efterlønnerne har dårligere helbred på det tids-punkt, hvor de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. ”Forskellen i dødelighedligger på nogle alderstrin, som er langt fra efterlønsalderen. Der KAN være densammenhæng, man prøver at bevise, men vi kan ikke være sikker på det ud fra dis-se tal.”Endelig skal det bemærkes, at AE’s tal er gennemsnit for dem, der gik på efterløn,så forskellene til de beskæftigede kan udmærket skyldes, at en mindre gruppeblandt efterlønsmodtagerne har højere dødelighed, men flertallet har samme døde-lighed som de beskæftigede.I den forbindelse skal det bemærkes, at regeringens forslag om en seniorførtidspen-sionsordning netop har til hensigt at tage vare på den gruppe af mennesker, som ernedslidte efter et langt arbejdsliv og har mistet evnen til at arbejde.

Spørgsmål nr. 263:

Endeligt svar: