”Ministeren bedes tilvejebringe en beregning over, hvor stort et tab en 62-årigfuldtidsforsikret efterlønsmodtager uden pensioner til modregning i efterløn vil fåpr. år før skat, hvis vedkommende i stedet var på seniorførtidspension og gift ellersamboende med en person med indkomst på hhv. 300.000 kr. pr. år,350.000 kr. pr. år, 400.000 kr. pr. år, 450.000 kr. pr. år og 500.000 kr. pr. år, hvoralle beløb er før skat, og hvor det i beregningen antages, at ægteparret ikke kanmodtage boligydelse eller andre offentlige tilskud.”Endeligt svar:

Det skal indledningsvis bemærkes, at langt hovedparten af de kommende efter-lønsmodtagere vil have supplerende arbejdsmarkedspension og som følge heraf og-så vil opleve modregning i efterlønnen. De anførte antagelser i spørgsmålet er der-for ikke udtryk for en retvisende sammenligning mellem en person på efterløn hhv.seniorførtidspension. Dertil kommer, at næsten 80 pct. af efterlønsmodtagerne erenlige eller gift med ikke-erhvervsaktive (efterlønsmodtagere, folkepensionister el-ler førtidspensionister mv.)Efterløn udgør op til 91 pct. af dagpengemaksimum, hvis man overgår til efterlønsom 60- og 61-årig, og op til 100 pct. af dagpengemaksimum, hvis man overgårsenere. Efterlønssatsen kan være lavere, hvis man har haft en lavere løn, idet satsenhøjst kan udgøre 90 pct. af hidtidig indkomst. Efterlønssatsen nedsættes, hvis manhar (eller får udbetalt) arbejdsmarkedspensioner eller kapitalpensioner mv. Der-imod er efterløn altid uafhængig af evt. ægtefælle eller samlevers indkomst.Førtidspension reguleres, hvis ægtefællen/samleveren har en indkomst over et vistbeløb, men indtægtsreguleringen er forskellig for personer, hvor ægtefæl-len/samleveren er hhv. pensionist og ikke-pensionist.Generelt vil seniorførtidspension komme de relativt svageste efterlønnere til gode,nemlig enlige, ikke mindst tidligere lavtlønnede, der går på efterløn tidligt, idetdenne gruppe vil få en højere førtidspension end efterløn. Det gælder også, hvisden enlige har arbejdsmarkedspension..

Den efterspurgte beregning afhænger af, hvilken efterløn den 62-årige ville få ud-betalt, og om personen er gift med hhv. en pensionist eller en ikke-pensionist. I ta-bel 1 er den maksimale efterlønssats anvendt, og det er antaget, at ægtefæl-len/samleveren ikke er pensionist. Til sammenligning er vist situationen for en en-lig 60-årig med forskellige arbejdsmarkedspensioner.Tabel 1. Årlig samlet indkomst (for familier) med efterløn og førtidspension for en 62-årigperson, der er hhv. gift/samlevende med en ikke-pensionist med forskellige årlige indkom-ster, og enlig 60-årig med forskellige arbejdsmarkedspensioner.

Gift 62-årig:

Sum af efterløn og

Sum af førtidspension og

Ægtefælles indkomst ægtefælles indkomst ægtefælles indkomst

300.000494.160462.300350.000544.160497.300400.000450.000500.000

Enlig 60-årig:

Suppl. pension

20.00050.00075.00050.000100.000594.160644.160694.160

Sum af efterløn og

suppl. pension

186.236201.208213.728201.208226.196535.360585.360635.360

Sum af førtidspension og

suppl. pension

219.128249.128274.128249.128289.468

Det bemærkes desuden, at modtagere af førtidspension ikke har løbende udgifter tila-kassemedlemskab, sådan som det gælder for efterlønsmodtagere, ligesom før-tidspension ikke afhænger af, at der har været indbetalt bidrag til efterlønsordnin-gen.I tabel 1 ovenfor er der kun taget højde for den umiddelbare udgift til a-kassemedlemskab, mens der ikke er indregnet værdien af 30 års indbetaling af ef-terlønsbidrag.

Gift 62-årig:

Sum af efterløn og

Sum af førtidspension og

Ægtefælles indkomst ægtefælles indkomst ægtefælles indkomst

Enlig 60-årig:

Suppl. pension

Sum af efterløn og

suppl. pension

Sum af førtidspension og

suppl. pension

Forskel, kr. pr. år

Forskel, kr. pr. år

Forskel, pct.

Forskel, pct.