SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at midlerne til rådgivning og behandling af partnervoldsramte og deres børn anvendes bedst muligt m.v., til socialministeren

Spørgsmål nr. 225:”Hvordan vil ministeren sikre, at midlerne til rådgivning og behandling afpartnervoldsramte og deres børn anvendes bedst muligt, således at der skeren specialiseret og systematisk indsats i hele landet også til de af de part-nervoldsramte og deres børn, der ikke kommer på krisecenter?”Svar:Det er helt centralt, at de partnervoldsramte og de børn og unge, der haroplevet vold, f.eks. mellem deres forældre, får den hjælp, de har brug for.For så vidt angår partnervoldsramte og deres børn, som har ophold på etkrisecenter, så skal kommunalbestyrelsen ifølge servicelovens § 109, stk. 5,tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under den-nes ophold på krisecenter. Behandlingen skal have et omfang på mindst firetimer og op til ti timer afhængigt af barnets behov. Tilbuddet om behandlingskal iværksættes under selve opholdet på krisecentret eller i umiddelbarforlængelse heraf.Ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 9,skal alle kommuner tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvin-der med børn på krisecentre. Rådgivningen gives – jf. servicelovens § 109,stk. 4 – i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, dagsinstitutioner,sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbesty-relsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflyt-ning fra krisecentret påbegyndes, og indtil kvinden og børnene er etableret iegen bolig.

Kvinder, der opholder sig på krisecentre, vil ofte være omfattet af kommu-nalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde udarbejdelse af en handleplan. I denforbindelse kan der også indgå et tilbud om rådgivning i forhold til børnene.Hertil kommer, at kommunerne ifølge servicelovens § 10 har en generelforpligtelse til at yde deres borgere gratis rådgivning, og ifølge servicelovens§ 12 har kommunerne en forpligtelse til at yde gratis rådgivning til personermed nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale pro-blemer. Tilbuddet om rådgivning omfatter også opsøgende arbejde.For så vidt angår partnervoldsramte og deres børn, som ikke har ophold påer krisecenter, så er det med Barnets Reform præciseret i servicelovens §153, at fagpersoner har en skærpet underretningspligt, og dermed pligt til atunderrette de sociale myndigheder, når de får kendskab til eller grund til atantage, at et barn har været udsat for vold eller andre overgreb. Det vil ogsåvære et overgreb mod et barn, hvis faderens eller moderens samlever ud-øver vold mod barnets mor eller far.I den forbindelse er der iværksat tre landsdækkende konferencer og udgiveten pjece, som informerer fagpersoner om deres underretningspligt. Endeligtilbyder Socialministeriet kurser i, hvordan man som fagperson håndterersager om vold, og der tilbydes også gratis konsulentbistand til kommunermed henblik på at udvikle beredskaber til at håndtere sager om overgreb ogvold, så alle dele af en kommune ved, hvordan de skal handle, når de fårmistanke om overgreb på et barn.Regeringen tager med den ”Nationale strategi til bekæmpelse af vold i nærerelationer” fra juni 2010 en række initiativer med henblik på at understøtte devoldsramte med børn, som ikke tager ophold på krisecentre. Disse initiativerindebærer bl.a.:Etablering af en åben, anonym og direkte rådgivning, hvor kvinder,der ikke opholder sig på krisecentre, kan få hjælpUdbredelse af viden om støttemuligheder til voldsofreOplysningsarbejde og holdningsbearbejdning med henblik på at bry-de tabuet vedr. partnervold – to kampagner rettet mod hhv. voksneog børnGennemførelse af undersøgelse, der skal afdække, hvor mangebørn, der lever i familier med partnervold, hvilke konsekvenser, dethar for barnet, samt hvilken hjælp, disse børn kan tilbydes.