Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Det talte ord gælder
Spørgsmål V
Hvad er ministerens holdning til, at de kommunalebesparelser som følge af nulvækst forringer velfær-den for de ældre, idet der skal spares 300 mio. kr. påældreområdet næste år, jf. artikel i Jyllands-Postenden 12. november 2010 ”Velfærden sat på skrump”?Spørgsmål W
Vil ministeren fastholde, at ”nulvækst er ikke detsamme som besparelser”, efter en optælling fra KLpåviser hårde besparelser, som går ud over de svageog ældre?Svar:
Jeg vil først besvare spørgsmål V og W samlet, ogderefter spørgsmål X, Y og Z hver for sig.Først og fremmest vil jeg gerne endnu engang slåfast: regeringens økonomiske politik indebærer, atkommunernes høje budgetniveau i 2010 kan fasthol-des i 2011.
Kommunernes budgetter reguleres tilmed med stig-ningen i priser og lønninger. Det betyder, at kommu-nerne kan købe de samme varer og fastholde detsamme personale, som kommunerne har budgetteretmed i 2010.
2
Det er rigtigt, at opgørelsen af de foreløbige budget-indberetninger for kommunernes budgetter for 2011viser, at kommunerne samlet set budgetterer medfærre udgifter på en række områder end i budgettetfor 2010.
Hvorfor kommunerne har valgt at lægge et budget for2011, der er strammere end den ramme, der er aftalt,ved jeg ikke, men faktum er, at den aftalte ramme erlige så stor i 2011, som den var i 2010.
Derudover er udgifternes størrelse jo ikke noget præ-cist mål for, hvilken service borgerne oplever. MedGensidighedsaftalen fra 2008 forpligtede regeringenog KL sig til i fællesskab at frigøre 5 mia. kr. til bor-gernær service. I første fase af regeringens afbureau-kratiseringsprogram, ”Mere tid til Velfærd I” er der fri-gjort over 100 mio. kr. på ældreområdet fra 2011. Deter vel at mærke penge, der bliver i kommunerne ogkan anvendes til velfærdsydelser.
Herudover gennemfører kommunerne selv effektivise-ringer. KLs egen undersøgelse ”De effektive kommu-ner” fra 6. januar i år viser, at kommunerne forventer
3
at høste effektiviseringsgevinster på ældreområdet for300 mio. kr. i 2011. Gevinsterne skal bl.a. hentes vedstrukturtilpasninger, f.eks. sammenlægning af distrik-ter i hjemmeplejen for at mindske ledelsesomkostnin-gerne og sikre større fleksibilitet i tilrettelæggelsen afarbejdet. Det betyder færre udgifter, men ikke i denborgernære service.
Samtidig viser undersøgelsen, at sygefraværet er fal-dende, og at kommunerne selv mener, at der er yder-ligere gevinster at hente ved kommunale samarbejderom bl.a. digitalisering på velfærdsområderne.
Alt dette viser, at der er mange initiativer i gang, derkan bidrage til, at kommunerne får øget rum til at prio-ritere.
Og så vil jeg da ikke undlade at gøre opmærksom på,at den kommune med de højeste administrationsud-gifter har udgifter på ca. 7.000 kr. pr. indbygger, mensden billigste kommune har administrationsudgifter på4.000 kr. Der er altså også noget at hente her!
Og i sidste ende er det jo op til hver enkelt kommu-nalbestyrelse at prioritere midlerne mellem de forskel-lige serviceområder og tilpasse budgettet til de særli-
4
ge demografiske, økonomiske og politiske vilkår, derer i den enkelte kommune.
5
Spørgsmål X
Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre ældre-pleje af ordentlig kvalitet i en tid med hårde besparel-ser?Svar:
Som jeg allerede har nævnt, har kommunerne desamme penge til rådighed i 2011, som de havde påbudgettet for 2010 – et budget som vel at mærke låpå et historisk højt niveau.Kommunerne har haft en stor og udfordrende opgavemed at tilpasse økonomien. Men det skyldes ikkemindst kommunernes egne økonomiske dispositioner.Baggrunden er således, at regnskaberne for 2009 vi-ste en massiv overskridelse af de aftalte rammer forøkonomien. Jeg vil derfor gerne understrege, at detilpasninger, vi har set, ikke er et resultat af regerin-gens prioriteringer.
I Danmark har vi kommunalt selvstyre, og det er der-for kommunalbestyrelsens ansvar at prioritere res-sourcerne og fastlægge serviceniveauet for de for-skellige velfærdsydelser. Også på ældreområdet. Detafgørende for mig er, at kommunerne overholder lo-ven og giver borgerne den hjælp, de har behov for.
6
Og her vil jeg gerne igen understrege, at en god ogordentlig ældrepleje ikke kun handler om størrelsenpå de kommunale budgetter. Det handler i høj gradogså om, at kommunerne sætter ind med en tidlig ogforebyggende indsats. Og at den hjælp, som kommu-nerne yder til de ældre, bygger på den aktuelt bedsteviden om, hvad der virker.
Samtidig viser flere undersøgelser, at de ældre får detstadigt bedre helbredsmæssigt, og at antallet af år,hvor de ældre har et plejebehov, falder. Det har be-tydning for kommunernes udgifter.
Der er også stadig muligheder for at effektivisere ind-satsen ved hjælp af bedre organisering, øget digitali-sering, lavere sygefravær, og ikke mindst ved at an-vende de nye teknologiske hjælpemidler, som heletiden bliver udviklet.
Jeg har f.eks. læst, at bl.a. Greve og Ålborg kommu-ner er med i et pilotprojekt om udvikling af en digitalløsning, så ældre og hjemmehjælpere kan kommuni-kere med hinanden via en skærm, der installereshjemme hos den ældre. Det vil kunne spare kommu-nerne for mange hjemmebesøg og dermed mindske
7
ressourceforbruget, uden det forringer indsatsen overfor borgeren.
Endelig er der forskel på, hvor effektivt kommunerneløser deres opgaver, og kommunerne kan med fordellære af hinanden og hinandens gode løsninger, bådepå ældreområdet og på de øvrige serviceområder.
Regeringen har siden 2001 gennemført en række for-bedringer på ældreområdet, og med kvalitetsreformenog afbureaukratiseringsindsatsen har vi skabt goderammer for en fortsat kvalitetsudvikling på ældreom-rådet. Blandt andet ved at fjerne regler og understøtteudviklingen af nye arbejdsformer og ny teknologi, derkan give mere kvalitet og mere tid til omsorg i ældre-plejen.
Senest har vi netop lanceret vores Vækstforumpakke,som lægger op til en øget konkurrence om de offentli-ge opgaver - blandt andet inden for hjemmeplejen.
Hvis forslagene gennemføres, vil det øge kommuner-nes muligheder for at frigøre ressourcer til prioriteredeområder, og det vil samtidig bidrage til at forbedrekvaliteten i ydelserne.
8
Regeringen vil selvfølgelig følge udviklingen af kvali-teten i ældreplejen, og her skal vi huske på, at mangeaf de nuværende ældre - og endnu flere af de kom-mende ældre – i højere grad kan selv og vil selv.
Fremtidens ældrepleje skal derfor fortsat tage ud-gangspunkt i borgerens frie valg og et fokus på øgetselvhjulpenhed, samtidig med at vi selvfølgelig skalsikre de svageste ældre den nødvendige hjælp.
9
Spørgsmål Y
Hvad er ministerens holdning til, at de kommunalebesparelser som følge af nulvækst forringer dagtilbud,idet over halvdelen af alle kommuner skal spare tilnæste år ifølge en rundspørge fra FOA, september2010?Svar:
Som nævnt indebærer regeringens økonomiske poli-tik, at kommunernes høje budgetniveau i 2010 kanfastholdes i 2011. Kommunerne har dermed uændretøkonomisk råderum efter regulering for pris- og løn-udviklingen.Kommunerne har en række serviceområder, der ikkeer detailreguleret, men reguleret ved rammelove. Detgælder også dagtilbudsområdet, som der spørges tilher.
Rammelovene giver de enkelte kommuner frihed til atfastsætte serviceniveauet lokalt, og det må vi accep-tere, medmindre vi vil erstatte den lokale frihed meden detaljeret lovgivning, hvor vi bestemmer alt fraChristiansborg. Det er ikke regeringens politik, og jegmener ikke, at en regulering i detaljer giver bedredaginstitutioner og dagplejer. Vi kan umuligt fra Chri-stiansborg vide, hvad der er behov for lokalt.
10
Der henvises i spørgsmålet til en rundspørge fra FOAfra september sidste år. FOA har oplyst, at der er taleom en undersøgelse, der ligger før vedtagelsen afbudgettet. Jeg vil derfor ikke kommentere FOA´s un-dersøgelse nærmere.
Derimod vil jeg gerne understrege, at bevægelser ibudgettet på et enkelt område, som f.eks. dagtilbud-dene, kan have mange årsager.
Børnetallet falder i aldersgruppen 0-9 år, og særligtfalder antallet af 0-2 årige, hvilket er den aldersgruppehvor kommunernes udgift pr. barn er højest på dagtil-budsområdet. De fleste kommuner – hvis ikke alle, vilændre budgettet i takt med behovet, så behov og ud-gifter hænger sammen. Nogle kalder det besparelser.Jeg vil kalde det ansvarlig omgang med skatteborger-nes penge.
Herudover har regeringen gennemført en række afbu-reaukratiseringsinitiativer. Alene på dagtilbudsområ-det er der frigjort midler for ca. 170 mio. kr. årligt. Detstår kommunerne frit for at beslutte, hvor de ressour-cer, der frigives på grund af ændret lovgivning, skalanvendes. Idet vi har kommunalt selvstyre, kan kom-munerne beslutte at flytte midlerne til et andet områ-
11
de. Ideen med afbureaukratisering er, at der skal fri-gøres midler, som kommunerne frit kan råde over tillokalt at prioritere indsatsen.
Spørgsmål Z
Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre dagtil-bud af ordentlig kvalitet, med rimelige normeringer, etminimum af lukkedage og -uger, med en ordentligmadordning, og hvor små børn på 2 år ikke sendes ibørnehave grundet økonomiske hensyn?Svar:
Dagtilbuddene er for alvor kommet på dagsordenenunder denne regering. Tidligere var der en tendens tilat opfatte daginstitutioner og dagpleje som et sted,børnene skulle passes, mens mor og far var på arbej-de.Denne regering har haft helt andre ambitioner for dag-tilbuddene. Dagtilbud skal understøtte børns trivsel,udvikling og læring og understøtte forebyggelse afudsathed blandt børn. Regeringen har således sat fo-kus på arbejdet med læring og sprog i dagtilbuddeneved indførelsen af pædagogiske læreplaner og kravetom sprogvurderinger og sprogstimulering.
Derudover er det også denne regering, der har indførten landsdækkende pasningsgaranti, der sikrer alle
12
børn en plads fra deres 26. uge, hvis det er det, derpasser familien bedst.
Regeringen har taget rigtig mange initiativer på detteområde og sat en god lovgivningsmæssig ramme fordagtilbuddene. Og der er fulgt penge med hver gang.
Jeg er stor tilhænger af, at kommunerne inden fordenne lovgivningsmæssige ramme er ansvarlige forat drive dagtilbuddene i den enkelte kommune. Dettror jeg er mere fornuftigt, end hvis vi fra Christians-borg skulle detailstyre.
Samtidig vil jeg gerne slå fast, at serviceloven udstik-ker nogle rammer, som kommunerne skal overholde.Det vil bl.a. sige,at børn ikke må oprykkes til dagtilbud, der ikke er alderssva-rende,at normeringen skal være af en størrelse, der sikrer børnstrivsel, læring og udvikling,og det vil også sige, at der kun bør holdes lukkedage, når derer lavt fremmøde af børn. Og når der holdes lukket i en insti-tution, skal der være alternativ pasning. Forældre skal såle-des altid have et pasningstilbud.
13
Men det er klart, at jeg ikke er tilfreds med den måde,mange kommuner håndterer aftalen om lukkedagepå. Der er f.eks. kommuner, der har omkring 20 luk-kedage, og som holder lukket, selvom der er 30 børntilbage i institutionen. Det er ikke godt nok.
Jeg er derfor også i gang med at vurdere mine hand-lemuligheder. Og jeg udelukker ikke noget. Alt er ispil. Vi skylder børnefamilierne at få sat en stopper forden udvikling.
