Notat

om

Redegørelse for regler i serviceloven mv. - bilag til svar på SOU alm. del

nr. 188

Reglerne i lov om social service (herefter serviceloven) om underretningspligtpå børneområdet:Enhver person, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsæt-tes for vanrøgt eller andre forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed,herunder vold, mishandling og seksuelle overgreb m.v., har efter servicelovens§ 154 en pligt til at underrette kommunen. Det kan bl.a. være i situationer, hvorborgeren bliver bekendt med, at barnet eller den unge udsættes for vold, mis-handling eller seksuelle overgreb.Personer, der udfører offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har en skærpetunderretningspligt efter servicelovens § 153. Det betyder, at de er forpligtet tilat underrette kommunen, hvis de under deres arbejde får kendskab til forhold,der giver formodning for, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte.Disse personer har således et særligt ansvar over for børn og unge. Alle offent-ligt ansatte og folk med offentligt hverv samt visse andre grupper eromfattet af den skærpede underretningspligt. Personer, der er i offentligtjeneste, er personer, der er ansat til at udfylde offentlige opgaver på vegne afoffentlige myndigheder, herunder bl.a. politi, sundhedsvæsenet, domstole, ogkommunale forvaltninger med tilhørende institutioner som eksempelvis dagtil-bud og skoler.Den person, der underretter, bliver ikke part i barnets eller den unges sag, ogunderretteren vil derfor ikke kunne få oplysninger om sagens videre udvikling.Underretteren har således ikke krav på at få oplyst eksempelvis om vedkom-mendes bekymring for barnet var begrundet, om underretningen fører til, atkommunen iværksætter en undersøgelse af barnet eller den unges forhold, omkommunen iværksætter støtte til barnet eller den unge, samt af hvilken art støt-ten måtte være. Der er ikke formkrav til, hvordan en underretning skal findested. Det kan således både være skriftligt, telefonisk, mundtligt, via e-mail, smsetc. En underretning kan også ske anonymt.Reglerne om underretningspligt efter §§ 153 og 154 har sammenhæng med, atdet efter § 11 påhviler kommunalbestyrelsen at yde rådgivning til vordendeforældre, børn, unge, forældremyndighedsindehavere eller andre, der sørgerfor et barn eller en ung, med henblik på løsning af vanskeligheder i familien.Side1af4Dokument: c:\documents and settings\f2-service\local settings\temp\eznh3hrj.gjq.doc

Regler om omsorgspligt og magtanvendelse efter servicelovens § 82, stk. 1.,og kapitel 24Mens serviceloven ikke indeholder regler om en generel underretningspligt omovergreb mod ældre mennesker, findes der imidlertid i henhold til reglerne ommagtanvendelse i serviceloven pligt til at indberette tilfælde af akut fastholdel-se, der på baggrund af risiko for personskade udføres af f.eks. personale i ple-jecentre, til kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 126. Ethvert andet indgreb iselvbestemmelsesretten eller anden brug af magtanvendelse må som ud-gangspunkt kun ske efter en myndighedsafgørelse, jf. lovens kapitel 24. Når enmyndighedsafgørelse, som giver tilladelse til sådanne indgreb, finder anven-delse, skal indgrebet desuden som udgangspunkt indberettes til kommunalbe-styrelsen.Lovens regler om lovlig magtanvendelse søger at begrænse magtanvendelsemest muligt, således at det sikres, at den nødvendige omsorg gives understørst mulig hensyntagen til den enkeltes ret til selvbestemmelse.Servicelovens § 82, stk. 1, fastsætter, at ”Kommunalbestyrelsenskal yde hjælpefter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 81, til personer medbetydeligt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egneinteresser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kandog ikke ydes ved brug af fysisk tvang”.Af denne bestemmelse følger en om-sorgspligt, som udgør en væsentlig rolle i forebyggelsen af overgreb mod desvageste ældre på f.eks. plejecentre. Kommunalbestyrelserne er således imedfør af § 82, stk. 2, pålagt en pligt til aktivt at undgå omsorgssvigt overforden beskrevne målgruppe. Formålet med omsorgspligten er at øge den enkel-tes selv- og medbestemmelse, værdighed og sociale tryghed samt at forbedreden enkeltes generelle handlemuligheder og livsvilkår.Servicelovens kapitel 24 giver hjemmel til magtanvendelse i særlige situationerog er således undtagelsesbestemmelser i forhold til den ovenfor beskrevnebestemmelse i § 82, stk. 1. om, at hjælp ikke kan ydes ved brug af fysisk tvang.Magtanvendelse dækker over fysiske indgreb i selvbestemmelsesretten ogkan, når det vurderes absolut nødvendigt, anvendes i forhold til ”personermedbetydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktiskhjælp samt socialpædagogisk bistand mv. efter §§ 83-87, behandling efter §§101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykkeri en foranstaltning efter §§ 125-129. Det er en forudsætning, at der foreliggerden nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsev-ne”(§ 124 a).Formålet med magtanvendelse efter servicelovens kapitel 24 vil typisk være atudøve helt nødvendig omsorg for en borger, der modsætter sig hjælpen. Fxkan der være tale om en borger, der sætter sig midt på en stærkt trafikeret vej

og nægter at flytte sig. Der er meget strenge krav til, i hvilke tilfælde der kanbenyttes lovlig magtanvendelse. Magtanvendelse må kun benyttes, når enindsats vurderes absolut nødvendig – fx pga. risiko for personskade. Det er etvæsentligt formål med magtanvendelsesreglerne at give plejepersonalet goderedskaber til at yde den bedst mulige omsorg under størst mulig hensyntagentil den enkeltes ret til selvbestemmelse. Hermed begrænses således også risi-koen for overgreb mod ældre og personale. (Se i øvrigt vejledning nr. 8 til ser-viceloven for nærmere redegørelse for magtanvendelsesreglerne).

Regler om værgemål og om kommunalbestyrelsens tilsynspligtFor personer, der mere permanent er ude af stand til at tage vare på sig selv,kan der henvises til, at værgemålsloven giver såvel pårørende som kommunal-bestyrelsen mulighed for at ansøge om tildeling af et værgemål, når en borgerikke selv er i stand til at tage vare på sine økonomiske eller personlige forhold.En værge er en offentligt beskikket og kontrolleret interessevaretager for per-soner, der på grund af nedsat eller manglende handleevne ikke selv kan tagevare på deres økonomiske og / eller personlige forhold. Kommunen kan fx an-mode om, at der beskikkes en værge, hvis man mener, at fx familie til en sær-ligt sårbar borger udnytter vedkommende økonomisk. Det er statsforvaltninger-ne, der træffer afgørelse om værgemål, og reglerne henhører under Justitsmi-nisteriet.Servicelovens § 82, stk. 2, forpligter kommunalbestyrelsen til ”atpåse, om derer pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne foren person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsenskal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen omat beskikke en værge efter værgemålsloven.”Kommunalbestyrelsens tilsynspligt udgør også en beskyttelse mod overgrebmod ældre. "Det fremgår af §§ 15 og 16 i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslut-ter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det socia-le og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning.Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunaleopgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde,opgaverne udføres på.De generelle bestemmelser i retssikkerhedsloven om tilsyn suppleres af særli-ge bestemmelser i servicelovens §§ 148 og 151. Disse bestemmelser omfatterregler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre et personorienteret til-syn og til at føre et driftsorienteret tilsyn. Herudover indeholder serviceloven ensærlig tilsynsbestemmelse for plejeboliger. Som led i sin tilsynsforpligtelse skalkommunalbestyrelsen ifølge servicelovens § 151, stk. 2, hvert år foretagemindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf. § 192, i plejeboligbebyg-gelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger forældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kom-munen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modta-