SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om hvilken kommune der er handlekommune, og hvilken kommune der er betalingskommune i den situation, hvor en borger med BPA ved medvirken af A kommune flytter til B kommune, hvorefter borgeren af egen drift flytter til C kommune, til socialministeren

Svar:Som anført i besvarelsen af spørgsmål 177 er ved lov nr. 550 af 26. maj2010 fastsat i retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, at den kommune, der vil værebetalingskommune efter de også hidtil gældende regler om mellemkommu-nal refusion, i nærmere angivne tilfælde tillige skal være handlekommune forydelser efter lov om social service. Det gælder, når en person får ophold i enaf de boformer, der er nævnt i bestemmelsens nr. 1-5 i en anden kommune,og når den oprindelige opholdskommune eller en anden offentlig myndighedhar medvirket hertil. Begge betingelser skal være opfyldt.Afgrænsningen svarer til de tilfælde, hvor mellemkommunal refusion kankræves efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, dvs. hvor en tidligere op-holdskommune vil være betalingskommune efter denne bestemmelse.Lovændringen gælder, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 8, så længe perso-nen har ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud.

Personer, der uden medvirken flytter fra én kommune til en anden, vil, somanført i besvarelsen af spørgsmål 60 og 89 til lovforslaget til lov nr. 550 (L169), ikke være omfattet af de ændrede regler om handlekommune. Herun-der gælder handlekommunereglerne ikke i tilfælde, hvor en ældre eller per-son med handicap, der er visiteret til en ældre- eller plejebolig af sin op-holdskommune, selv vælger at flytte til et tilsvarende botilbud i en andenkommune, og hvor der er mellemkommunal refusion efter § 9 c, stk. 4.Sådanne personer vil ved flytning få handlekommune efter serviceloven iden kommune, hvor de bor eller opholder sig efter flytningen, jf. retssikker-hedslovens § 9, stk. 1.Der kan henvises til Ankestyrelsens principafgørelse R-2-06, vedrørenderetssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, hvori bl.a. anføres: ”Det var Ankestyrel-sens vurdering, at en kommunes refusionspligt som følge af medvirken til enborgers flytning i en ny bolig måtte forudsætte, at kommunen eller en andenoffentlig myndighed i et vist omfang aktivt havde påvirket borgerens beslut-ning om erhvervelse af eller havde medvirket ved anskaffelsen af en ny boligi en anden kommune. Reglerne om refusion begrundet i medvirken havdeikke til formål at friholde en kommune for udgifter, som skyldtes, at en borgerpå eget initiativ flyttede til en bolig i denne kommune”Der kan endvidere henvises til principafgørelse R-3-03.Der er ikke ved lov nr. 550 udtrykkeligt taget stilling til spørgsmålet om hand-lekommune i en situation som den, der er beskrevet i spørgsmålet. Der sesikke principafgørelser, der udtrykkeligt tager stilling til spørgsmålet om beta-lingskommune, jf. retssikkerhedslovens § 9 c i en sådan situation.På ovenstående baggrund vil de gældende regler i retssikkerhedslovens § 9imidlertid efter Socialministeriets opfattelse indebære, at når en borger i ensituation som beskrevet i spørgsmålet uden medvirken flytter til en ny bolig ikommune C, vil borgeren ved flytningen – også hvis borgeren har væretomfattet af reglen om mellemkommunal refusion i retssikkerhedslovens § 9c, stk. 2, under opholdet i B kommune –- få handlekommune i den aktuelleopholdskommune, dvs. kommune C, også for så hvidt angår ydelser efter lovom social service.Det er endvidere ministeriets opfattelse, at C kommune vil være betalings-kommune, idet retssikkerhedslovens § 9 c, efter ministeriets opfattelse ikkeindebærer ret for kommunen til at modtage mellemkommunal refusion fra entidligere opholdskommune.Det kan tilføjes, at opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om,hvilken kommune der er en persons handlekommune, må den af de uenigekommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i,