Folketingets Socialudvalget har i brev af 16. december 2010 stillet følgendespørgsmål nr.152 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-ske fra Line Barfod (EL).

Spørgsmål nr. 152:

”I forlængelse af svar på SOU alm. del – spørgsmål 98 bedes ministeren være merekonkret på, hvordan en borger kan bevise, at hun er reelt enlig, hvis det f.eks. ikkeer nok, at hun er den eneste voksne, der er registreret på bopælen, hvis den mand,kommunen påstår hun lever sammen med, rent faktisk er gift med og bor sammenmed en anden kvinde og andre børn, hvad er det så helt konkret, borgerne kan gøre,hvordan kan hun løfte bevisbyrden overfor kommunen?”

Endeligt svar:

Som nævnt i bevarelse af spørgsmål 98 og 99 (SOU alm. del) er det kommunen,der træffer afgørelse om at stoppe for udbetaling af sociale ydelser.Det er ikke muligt at oplyse konkret, hvilke faktorer eller forhold, der kan læggesvægt på i enkelte sager.Kommunerne skal i hver enkelt sag sikre sig tilstrækkelige oplysninger som be-slutningsgrundlag for kommunens afgørelse. I den samlede vurdering indgår enrække konkrete, forskellige faktorer og oplysninger fra de involverede parter.Endelig vil jeg gerne slå fast, at det ikke er op til borgeren ”at føre bevis” for, atpågældende er reelt enlig, jf. svaret på spørgsmål 151.Jeg kan desuden henvise til besvarelse af spørgsmål 97 (SOU alm. del), hvor enrække forvaltningsmæssige krav til kommunernes sagsbehandling er beskrevet.