Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 20. december 2010
LKR/ J.nr. 2010-8016
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 3. december2010 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr.131 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Spørgsmål nr. 131:”Ministeren bedes oplyse, om der kan gives afslag på handicapkørslen medbegrundelsen "Endelig har vi lagt vægt på, at du og din ægtefælle har valgtat bosætte jer i udkanten af kommunen".”
Svar:Det lægges til grund for besvarelsen af spørgsmålet, at der med ”handicap-kørsel” refereres til støtte til individuel befordring efter servicelovens § 117.Det kan oplyses, at servicelovens § 117 giver mulighed for, at kommunalbe-styrelsen kan yde tilskud til personer, der på grund af varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle trans-portmidler.Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan en eventuel befor-dringsordning efter servicelovens § 117 skal tilrettelægges. Det er dermedogså kommunalbestyrelsen, der beslutter, under hvilke betingelser der kanydes støtte til befordring efter servicelovens § 117.Hvis der derimod med ”handicapkørsel” refereres til dækning af nødvendigemerudgifter efter servicelovens § 100 ved befordring i egen bil, kan det oply-ses, at der kan ydes tilskud til merudgifter til befordring til personer, der pågrund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befor-dring med individuelle befordringsmidler.
2
I ganske særlige tilfælde kan der desuden ydes hjælp til betaling af andredriftsudgifter i forbindelse med befordring i egen bil, fx hvis det kan sandsyn-liggøres, at pågældende ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligtkørselsbehov som følge af den nedsatte funktionsevne, eller hvis pågælden-de som følge af funktionsnedsættelsen har behov for en ekstraordinær storog driftsmæssig kostbar bil.Det kan ikke udelukkes, at borgerens bopæl kan indgå i vurderingen af, omdet kan sandsynliggøres, at borgeren ikke ville have haft bil, hvis der ikke varet særligt kørselsbehov som følge af den nedsatte funktionsevne. Fx kan enbopæl langt væk fra offentlig transport betyde, at alle andre, der bor i områ-det, er afhængig af at have en bil, og at borgeren dermed sandsynligvis og-så ville have haft bil alene som følge af bopælen, også hvis der ikke var etsærligt kørselsbehov som følge af den nedsatte funktionsevne.
Benedikte Kiær/ Karin Ingemann